7. oktober 2008

 

Eksp.nr.

/ksh-eogs

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Høringsnotat - Forslag til ændring af årsregnskabsloven (Redegørelse for samfundsansvar i større virksomheder)

 

 

1. Indledning

Udkast til lovforslag har været sendt i høring hos 70 myndigheder og organisationer den 15. september 2008 med frist for bemærkninger den 23. september 2008.

 

Der er modtaget høringssvar fra 24 myndigheder og organisationer m.v., hvoraf de 18 har været med bemærkninger.

 

De væsentligste bemærkninger fra de hørte parter til lovforslaget gennemgås og kommenteres nedenfor.

 

Visse høringssvar har givet anledning til enkelte redaktionelle ændringer i lovteksten og bemærkningerne. Hvor disse ændringer ikke vedrører substansen i lovforslaget, omtales de ikke i dette høringsnotat.

 

 

2. Forslaget generelt

Høringssvarene tilkendegiver generelt, at samfundsansvar er en vigtig dagsorden, og at det er positivt, at regeringen forholder sig til denne dagsorden. Både DI og Dansk Erhverv tilkendegiver, at samfundsansvar er af stadig stigende betydning for virksomhederne, og at det er et vigtigt konkurrenceparameter. En række organisationer som Dansk Erhverv, LO og Forum for Bæredygtig Udvikling hilser forslaget velkomment, og Red Barnet ser desuden positivt på, at lovforslaget skal bidrage til regeringens målsætning om at fremme virksomheders arbejde med forretningsdrevet samfundsansvar.

 

Ifølge Dansk Erhverv er det positivt, at det er op til den enkelte virksomhed at vælge de områder og den indsats, der er relevant i forhold til virksomhedens kerneforretning. Danmarks Rederiforening kan ligeledes tilslutte sig, at der udarbejdes et lovforslag om redegørelsespligt for større virksomheders samfundsansvar. DI og Dansk Erhverv udtrykker dog en principiel betænkelighed ved at lovgive om rapportering om samfundsansvar, da arbejdet med samfundsansvar bør være et frivilligt anliggende, og da det er vigtigt at sikre fleksible rammer for virksomhedernes rapportering om deres arbejde.

 

Kommentar:

Det er regeringens målsætning, at danske virksomheder i højere grad skal drage fordel af at være i en global førerposition, når det gælder erhvervslivets samfundsansvar.

 

Oplysningskravet omfatter de ca. 1.100 største virksomheder. Det er virksomheder, der allerede i høj grad arbejder med samfundsansvar, og som i forvejen mødes af krav om samfundsansvar fra en række af deres kunder og interessenter.

 

Lovforslaget skal skabe større åbenhed om virksomhedernes arbejde med samfundsansvar. Det kan bidrage til at skabe en kumulativ effekt, der samlet set kan gøre danske virksomheder og Danmark kendt for ansvarlig vækst, hvilket kan gavne dansk erhvervsliv generelt. Ydermere vil øget åbenhed styrke aktionærers, kunders og andre interessenters muligheder for at forholde sig til virksomhedernes arbejde med samfundsansvar, samtidig med at frivilligheden bevares.

 

Oplysningskravet fastsætter hverken, at virksomheder eller investorer skal arbejde med samfundsansvar, eller hvordan de skal gøre det. Virksomhederne skal oplyse, om de arbejder med samfundsansvar og i givet fald indenfor overordnede rammer oplyse hvordan. Virksomhedernes og investorernes arbejde med samfundsansvar vil derfor stadig være baseret på frivillighed, ligesom det vil være muligt at give oplysningerne på den måde, som bedst passer til forholdene i den enkelte virksomhed.

 

Oplysningskravet indebærer således ikke en indgriben i virksomhedernes konkrete forretnings- og ledelsesstrategi. Det er fortsat den enkelte virksomheds ejere og ledelses beslutning, om og hvordan de vil arbejde med samfundsansvar.

 

Der er ikke foretaget ændringer i lovforslaget som følge af ovenstående.

 

 

3. Specifikke bemærkninger

 

3.1. Administrative byrder

DI, Rederiforeningen, Bryggeriforeningen og Finanssektorens Arbejdsgiverforening har udtrykt bekymring for, at forslaget risikerer at pålægge virksomhederne yderligere administrative byrder.

 

Kommentar:

I forbindelse med udformningen af lovforslaget har der været lagt vægt på at begrænse de administrative byrder ved lovforslaget mest muligt. Oplysningskravene er således gjort mindre detaljerede end eksempelvis anbefalingerne fra FN’s Global Compact, der indeholder yderligere krav, bl.a. om at virksomhederne skal redegøre for særlige aktiviteter inden for samfundsansvar. Ifølge lovforslaget skal virksomhederne kun oplyse om deres politikker for samfundsansvar, hvordan disse omsættes til handling, samt virksomhedens generelle vurdering af, hvad der er opnået som følge heraf.

 

Endvidere er der tilstræbt størst mulig fleksibilitet for virksomhederne i forhold til at anvende netop den offentliggørelsesmåde, som passer bedst til den enkelte virksomheds information til interessenterne (eksempelvis kunderne, lokalsamfundet, investorerne, medarbejderne, medierne), f.eks. via virksomhedens hjemmeside.

 

Forslaget har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR) med henblik på en vurdering af forslagets erhvervsøkonomiske og administrative konsekvenser. Samlet set vurderes lovforslaget maksimalt at medføre løbende byrder på 2.745 timer årligt på samfundsniveau (svarende til 0,6 mio. kr.) fordelt på de ca. 1.100 største virksomheder, lovforslaget omfatter. De løbende administrative byrder er således af begrænset omfang.

 

Der er ikke foretaget ændringer i lovforslaget som følge af ovenstående.

 

 

3.2. Detaljeringsgrad i oplysningskrav

Flere af høringsparterne, f.eks. Red Barnet og Forum for Bæredygtig Udvikling, mener ikke, at oplysningskravene om virksomhedens samfundsansvar er præcise nok. Omvendt mener f.eks. DI og Rederiforeningen, at detaljeringsgraden er for høj. Særligt er der fokus på, at kravet om vurdering af, hvad der er opnået som følge af arbejdet med samfundsansvar, er for vidtgående, jf. lovforslagets stk. 2, pkt. 3.

 

Kommentar:

Som anført ovenfor skal virksomhederne oplyse deres politikker for samfundsansvar, hvordan disse omsættes til konkrete handlinger, samt virksomhedens vurdering af, hvad der er opnået som følge heraf. Inden for disse rammer er der metodefrihed med hensyn til, hvordan virksomhederne vælger at arbejde med samfundsansvar. En mere detaljeret regulering af, hvordan virksomhederne arbejder med samfundsansvar, ville forhindre denne metodefrihed og bryde med princippet om, at det er frivilligt, hvordan virksomhederne arbejder med samfundsansvar.

 

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at ”det er ikke et krav, at virksomheden skal vurdere, hvilke målbare økonomiske resultater arbejdet med samfundsansvar har medført”. Dermed skal de heller ikke foretage en egentlig, detaljeret konsekvensvurdering af arbejdet med samfundsansvar. Oplysningerne kan for eksempel være virksomhedens vurdering af, at arbejdet med samfundsansvar har forbedret virksomhedens image, har medvirket til bedre leverandørstyring eller sikret bedre rekruttering af medarbejdere.

 

FN anbefaler, at virksomheder redegør for effekten af deres aktiviteter inden for samfundsansvar. Ved at medtage krav herom i den danske lov, følger Danmark FN’s anbefalinger. Efter regeringens handlingsplan er det generelt en målsætning, at danske virksomheders arbejde med samfundsansvar i højere grad sker på grundlag af internationale retningslinjer.

 

Virksomhederne pålægges ikke at foretage nogen former for målinger eller opgørelse af økonomiske effekter. Efter lovforslaget skal selskabets ledelse alene give en samlet vurdering af, hvad der er opnået som følge af virksomhedens arbejde med samfundsansvar, samt evt. forventninger til arbejdet fremover.

 

På denne baggrund bemærkes det, at formålet med lovforslaget bl.a. er at styrke troværdigheden af virksomhedernes oplysninger over for virksomhedernes interessenter. 

 

Der er ikke foretaget ændringer i lovforslaget som følge af ovenstående.

 

 

3.3. Definition af frivillighed

Flere interessenter, heriblandt DI, Komiteen for God Selskabsledelse og Danmarks Rederiforening, har efterlyst en præcisering af, hvad der menes med udtrykket ”frivilligt” i § 99 a. 

 

Kommentar:

Det fremgår af lovforslaget, at der ”ved samfundsansvar forstås, at virksomheder frivilligt integrerer hensyn til eksempelvis menneskerettigheder, sociale forhold, miljø- og klimamæssige forhold samt bekæmpelse af korruption i deres forretningsstrategi og -aktiviteter”. Hermed forstås alene politikker, aktiviteter m.v., der ikke er pålagt i dansk lovgivning. Der er således stadig tale om frivillighed, såfremt en virksomhed iværksætter aktiviteter inden for samfundsansvar begrundet med krav fra kunder og andre interessenter.

 

Der er foretaget ændringer i lovforslaget som følge af ovenstående, således at der i lovforslagets bemærkninger er indføjet, at der ved frivillighed forstås aktiviteter m.v., der ikke er pålagt gennem dansk lovgivning.

 

 

3.4. Revisors opgaver i forbindelse med redegørelsen for samfundsansvar

Nogle interessenter, herunder f.eks. DI og Danmarks Rederiforening foreslår, at revisors opgaver i forbindelse med redegørelsen for samfundsansvar skal være forskellig, afhængig af hvor virksomheden vælger at placere redegørelsen. Hvis virksomheden vælger at placere redegørelsen i ledelsesberetningen, skal revisor foretage en gennemgang af oplysningerne, hvilket DI og Danmarks Rederiforening kan tilslutte sig. Derimod kan DI og Danmarks Rederiforening ikke tilslutte sig, at revisor ligeledes skal foretage en gennemgang af redegørelsen, hvis virksomheden i stedet vælger at placere oplysningerne på virksomhedens hjemmeside eller i en supplerende beretning til årsrapporten. Her finder DI og Danmarks Rederiforening, at revisors opgaver bør begrænses til at kontrollere, at redegørelsen er udarbejdet og offentlig tilgængelig, bl.a. ud fra et byrdehensyn og fordi kravet om en revisorgennemgang efter disse høringsparters opfattelse vil kunne føre til en reduktion af de oplysninger, der gives, og i sidste ende vil kunne hæmme virksomheders arbejde med samfundsansvar.

 

Omvendt har Rigsrevisionen påpeget, at den finder det uhensigtsmæssigt, at der stilles forskellige krav til revisors arbejde alt efter offentliggørelsesmåde.

 

Kommentar:

Det er væsentligt at understrege, at oplysningerne om samfundsansvar ikke skal revideres. Umiddelbart er der tale om oplysninger, som hensigtsmæssigt kan gives i ledelsesberetningen. Efter den seneste ændring af årsregnskabsloven skal ledelsesberetningen ikke revideres, men revisor skal alene foretage et såkaldt konsistenstjek.

 

Det betyder, at revisor skal påse, at oplysningerne er i overensstemmelse med oplysninger i årsregnskabet, og hvis der er udarbejdet koncernregnskab, koncernregnskabet. Revisor skal afgive en udtalelse herom. Det forudsætter ikke, at revisor foretager særlige handlinger for at fremskaffe oplysninger. Der er alene tale om oplysninger, som revisor i forvejen er kommet i besiddelse af i forbindelse med revisionen af årsregnskabet. Revisor skal dermed ikke revidere virksomhedernes redegørelse for samfundsansvar, men alene foretage et konsistenstjek af redegørelsen.

 

De krævede oplysninger om politikker for samfundsansvar kan gives i ledelsesberetningen, i en supplerende beretning i årsrapporten eller på virksomhedens hjemmeside. Virksomhederne får således mest mulig fleksibilitet med hensyn til, hvor oplysningerne kan gives.

 

I forbindelse med lovforslagets udarbejdelse er der lagt vægt på, at revisors involvering er den samme, uanset om oplysningerne gives i ledelsesberetningen, i en supplerende beretning i årsrapporten eller på virksomhedens hjemmeside. Herved kan brugerne have den samme tillid til informationen, uanset hvor den er offentliggjort.

 

Det er således ikke tiltænkt hverken at indskrænke eller udvide de pligter, revisor har i forhold til oplysninger i ledelsesberetningen, blot fordi oplysningerne i stedet gives på hjemmesiden eller i en supplerende beretning.

 

Der er ikke foretaget ændringer i lovforslaget som følge af ovenstående.

 

3.5. Henvisning til grønne regnskaber

Landbrugsraadet har efterlyst sammenhængen til grønne regnskaber, som indeholder krav, der kan relateres til redegørelsen for samfundsansvar. 

 

Kommentar:

På baggrund af høringssvarene tilføjes det i lovforslagets bemærkninger, at virksomheder, der udarbejder grønne regnskaber, kan lade disse indgå i deres redegørelse for samfundsansvar. Hvis virksomheden derudover har politikker eller aktiviteter, der falder inden for samfundsansvar, og som ikke er omfattet af virksomhedens grønne regnskab, skal der redegøres for disse på normal vis som følge af lovforslaget.

 

Der er foretaget ændringer i lovforslaget som følge af ovenstående, således at virksomhedernes grønne regnskaber kan indgå i deres redegørelse for samfundsansvar.

 

 

4. De hørte myndigheder, organisationer m.v.

Amnesty International, Beskæftigelsesministeriet, Bryggeriforeningen, Copenhagen Business School, CSR Forum, Danmarks Rederiforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Initiativ for Etisk Handel, Dansk Standard, Den Danske Finansanalytikerforening, Det Nationale Netværk af Virksomhedsledere, DI, Finansministeriet, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, First North, FN Global Compact, Folkekirkens Nødhjælp, Forbrugerrådet, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen Registrerede Revisorer, Forsikring & Pension, Handelshøjskolen, Aarhus, HK, Håndværksrådet, International Commission of Jurists, Investeringsforeningsrådet, Justitsministeriet, Klima- og Energiministeriet, Komiteen for god Selskabsledelse, Kommunernes Landsforening, Københavns Universitet, Landbrugsrådet, Landbrugets Rådgivningscenter, Landscentret, Ledernes Hovedorganisation, LO, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Miljøministeriet, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, OMX Den Nordiske Børs i København, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Red Barnet, Regnskabsrådet, Rigsrevisionen, Roskilde Universitetscenter, Rådet for Bæredygtig Erhvervsudvikling, Skatteministeriet, Statsministeriet, Syddansk Universitet, Transportministeriet, Udenrigsministeriet, Undervisningsministeriet, Velfærdsministeriet, WWF Verdensnaturfonden, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet.