Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 2. behandling af lovforslag nr. L 5:

Forslag til lov om ændring af årsregnskabsloven. (Redegørelse for samfundsansvar i større virksomheder).

Af økonomi- og erhvervsministeren (Lene Espersen).

(Fremsættelse 08.10.2008. 1. behandling 21.10.2008. Betænkning 27.11.2008. Ændringsforslag nr. 3 af 28.11.2008 uden for betænkningen af Karsten Hønge (SF) og Flemming Bonne (SF)).

Ønsker nogen at udtale sig? Det gør hr. Steen Gade.

Det er om ændringsforslaget, men det kan jeg godt gøre nu, ikke sandt? (Formanden: Ja).

Når jeg tager ordet i dag, er det for det første for at sige, at det sådan set er på tide, at vi får lavet sådan en lovgivning om samfundsansvar eller corporate social responsibility - jeg kan ikke gøre for, at det først og fremmest hedder noget på engelsk. Og det hedder noget på engelsk, fordi det faktisk er et område, hvor Danmark har været bagud. Jeg står her med en rapport, der lige er kommet fra KPMG, og jeg ved ikke, om jeg vover at gøre dem til et sandhedsvidne i de her dage, men jeg tror nu, at den her rapport er helt rigtig. Her har man analyseret sig frem til, at Danmarks sådan set ligger i bund vedrørende samfundsansvar. Man har analyseret, hvordan verdens største virksomheder forholder sig til samfundsansvar, og der ligger Danmark i bund. Så det er jo sådan set godt, at regeringen har fremsat forslaget, og derfor vil vi også støtte det.

Det, vi har diskuteret i udvalget, er ambitionsniveauet. Er vi nu ambitiøse nok, når vi jo kommer fra en position, der ligger om ikke i bunden, så i hvert fald ikke ligger ret godt internationalt set? Og det mener vi ikke at vi er. Vi har forstået, at man vil arbejde med frivillighed, og det synes jeg også er o.k. her i starten - det er nok ikke sådan, det skal være på lidt længere sigt. Men når vi har stillet et ændringsforslag uden for betænkningen, er det, fordi vi mener, at vi i de virksomheder, som staten har kontrol over - det er f.eks. DONG - da kunne have det højeste ambitionsniveau, nemlig at der afrapporteres på samme måde, som den svenske stat har krævet af de statslige virksomheder at de gør.

Det er substansen i det ændringsforslag, vi har stillet, og jeg håber, at vi kan få det vedtaget, for det kan vel ikke være rigtigt, at vi ikke synes, at statens virksomheder for alvor skal gå foran i den her lovgivning?

Tak til hr. Steen Gade. Så er det hr. Jens Christian Lund... Fru Colette L. Brix? Jamen altså, hvis fru Colette L. Brix vil, og hr. Jens Christian Lund vil tænke lidt mere over, hvad han skal spørge om, så er det helt legitimt.

Den seneste tids debat har jo vist, at man ikke forbedrer verden med bedrag og skrivebordsarbejde. Det gør man ude, hvor det sker, det gør man ikke i en årsrapport. Senest har tv-udsendelsen om fair trade og Max Havelaar om teplukning, bl.a. i Indien, vist, at der er langt fra glitrende brochurer og flot omtale i årsrapporten og forjættende markedsføring til den virkelige verden. Jeg ønsker om nogen, at vi kan forbedre forholdene i bl.a. BRIK-landene: Brasilien, Rusland, Indien og Kina og i ulandene, men det sker altså ikke fra det danske Folketing med dette lovforslag. Det kræver derimod et langt sejt træk, som tager mange år. I bedste fald vedtager vi en narresut, og i værste fald vælger virksomhederne ikke at investere i disse lande, og så dør befolkningerne af sult.

Det er så let at være hellig og lukke øjnene for realiteterne. Vi vedtager dette lovforslag, dvs. Dansk Folkeparti stemmer imod, og så kan vi alle have god samvittighed, og vi kan gå på juleferie, men det hjælper jo ikke en meter. Det værste, vi kan gøre, er at skræmme investorerne væk fra disse lande ved at lovgive om CSR-arbejde. Det skal gøres frivilligt, helt frivilligt, ellers er det jo ikke ægte. Og så skal vi presse landenes regeringer via EU, FN og andre internationale fora til at forbedre arbejdsmiljø, arbejdstagernes forhold, menneskerettigheder, skolegang osv. Det vil have langt større effekt at arbejde med, hvordan man fremskynder mere uddannelse og bedre ledelse hos de underleverandører i f.eks. Kina og Asien i øvrigt, som ikke overholder f.eks. menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder. Vi kan jo også hjælpe landene med at indføre teknologi og viden, der kan mindske forureningen og beskytte miljøet. Samtidig vil det også hjælpe langt mere, hvis der satses på at få bedre kontrol- og kvalitetssystemer, der kan sikre, at underleverandørerne også lever op til de krav, der stilles til dem, f.eks. fra danske virksomheder.

Jeg frygter, at dette lovforslag får den stik modsatte virkning. Virksomhederne holder sig tilbage med investeringer af frygt for at blive hængt ud i medierne. Lovforslaget her er jo mest af alt en gabestok. Så vil nogle selvfølgelig juble og juble, men ikke de mennesker, som ikke mere har noget arbejde.

Jeg vil også gerne sige, at der i dag er en artikel i Børsen, som fortæller, at aktieanalytikerne mener, at det er nøgletal, og at det er ordrebøger, og at det er forventninger til fremtiden, den økonomiske fremtid, der er årsag til, at man går ind og investerer i aktier, og det tror jeg især at det er i dag.

Tak til fru Colette L. Brix. Og så er det hr. Jens Christian Lund.

Det var ikke udelukkende for at være galant, at jeg bad om at få ordet, det var for at kunne kommentere det, fru Colette L. Brix sagde.

Jeg synes, det her forslag er et rigtig godt lovforslag, men jeg tror, at vi alle sammen herinde i Folketinget egentlig gerne ville gøre noget mere, og det gælder så også både Dansk Folkeparti, SF, regeringen og os, men vi har så har en forskellig vurdering af, hvordan vi skal gøre det.

Vi er enige i meget af det, SF siger. Når vi undlader at stemme for SF's ændringsforslag, er det, fordi det ikke har været ude i høring. Der er nogle ting, som vi synes vi bør vente med, men vi er meget positive over for det, SF siger. Og vi er selvfølgelig også positive over for det, Dansk Folkeparti siger - der var mange kloge ting i det, Dansk Folkeparti sagde - men det værste er selvfølgelig, at Dansk Folkeparti ikke vil stemme for lovforslaget.

Når jeg alligevel går herop, er det selvfølgelig, fordi jeg ud over det, jeg har sagt, har noget at sige til det, jeg i går jo hørte Flemming Østergaard sige i fjernsynet: Nu rejser de ukendte politikere sig op og siger, at nu skal vi have mere kontrol. Det kan godt være, jeg er en ukendt politiker, men jeg har sagt det her til ministeren utrolig mange gange. Selv når vi taler om årsregnskabsloven, er det væsentligt også at gøre opmærksom på, at regeringen i begejstringen for administrative lettelser skal passe på ikke at åbne en ladeport for spekulanter, for kriminelle og for smarte personer. Vi har nu set flere eksempler i pressen på, at der er åbnet op for det på store virksomheder, men også på de mindre virksomheder sker det, hvis der er mindre kapitalkrav, mindre kontrol.

Derfor vil jeg sige til ministeren: Lov mig nu at lade være med at åbne en ladeport.

Tak til hr. Jens Christian Lund. Så vil jeg lige høre, om økonomi- og erhvervsministeren vil bede om ordet nu forud for flere korte bemærkninger. Nej. Så er det hr. Steen Gade for en kort bemærkning.

Jeg vil da takke Socialdemokratiet for den betingede opbakning og sige: At stemme gult er da bedre end at stemme rødt til ændringsforslaget. Jeg kunne bare ikke dy mig for at gå herop, da jeg hørte, at det var, fordi det ikke havde været til høring.

Det handler om nogle ganske få statsejede virksomheder her i landet, som staten er eneaktionær eller hovedaktionær i. Der handler det jo sådan set bare om, at staten møder op på generalforsamlingen og siger til DONG: Nu har vi faktisk tænkt os, at der skal afrapporteres efter de højeste standarder og efter de mest ambitiøse regler og systemer, der findes inden for FN. Det er helt, helt simpelt, vil jeg gerne sige til Socialdemokratiets ordfører. Der er ikke noget hokuspokus i det, det er bare at optræde som ansvarlig aktionær. Den mest ansvarlige aktionær de steder, hvor staten ejer, burde være staten.

Derfor skal jeg sige, at det måske er en betinget tak, jeg giver Socialdemokratiet, men det er jo langt bedre end det, som alle dem, der har tænkt at stemme rødt til ændringsforslaget, får.

Tak til hr. Steen Gade, og så er det fru Colette L. Brix for en kort bemærkning.

Til Socialdemokraternes ordfører vil jeg godt sige, at Dansk Folkeparti ikke har noget imod, at man gør det her forslag til noget frivilligt. Det har vi sagt hele tiden under forhandlingerne - hele tiden. Hvis folk vil det, så lad os gøre det. Vi herinde skal bare ikke trække noget ned over hovedet på firmaerne. Sådan er det. Vi har ikke noget imod, at folk ad frivillighedens vej vil have sådan noget ind i årsrapporten. Så kan man gøre det. Men vi har noget imod, at vi herinde for at ville gøre noget for landene udeomkring i verden sidder og er navlebeskuende og siger til firmaerne, hvad de skal gøre, for at de lande får en bedre økonomi. Det er en narresut, og det vil vi ikke være med til. Vi vil ikke narre folk. Det er med det, ligesom det er med det, vi så i udsendelsen med Max Havelaar forleden aften, at alle folk går og tror, at når de køber de produkter og betaler noget ekstra, kommer det ekstra tilbage til de arme teplukkere, der går og plukker te hele dagen. Hvad så man så? Man så, at det gjorde det slet ikke. Det kalder vi en narresut, og det vil vi i Dansk Folkeparti ikke være med til, og længere er den ikke.

Tak til fru Colette L. Brix. Og så er det hr. Jens Christian Lund.

Jeg vil lige sige, at jeg startede mødet med at oplæse et ønske fra hr. Torben Hansen, og det hedder »Forslag til folketingsbeslutning om bekæmpelse af trafikstøj«. Jeg overvejer at blive medforslagsstiller, hvis man tilføjer ordene: og støj i Folketingssalen.

Så er det hr. Jens Christian Lund, værsgo.

Først til hr. Steen Gade: Jeg mener, at jeg bl.a. sagde bl.a., og hvis ikke jeg sagde det, vil jeg gerne tilføje: Det var bl.a. derfor, vi stemte gult.

Til Dansk Folkeparti vil jeg sige, at det nok er den helt principielle forskel i holdningen mellem Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet, der kommer til orde her.

Det er fru Colette L. Brix for en kort bemærkning.

Til det vil jeg gerne sige: Det stopper jo ikke her. Vi har jo set lidt af, hvad det her vil bringe i fremtiden. Det vil sive ned til de små og mellemstore virksomheder, så de oven i alt det andet bøvl også skal sidde med alt det her bøvl. Det vil vi ikke være med til. Der er bøvl nok, og det vil vi prøve at forhindre, så virksomhederne ikke sidder og bruger deres tid på bøvl i stedet for at lave forretning, tjene penge og sætte arbejdspladser i gang. Det er faktisk derfor, vi siger nej.

Tak til fru Colette L. Brix. Så er det økonomi- og erhvervsministeren.

Tak. Jeg skal starte med at beklage, at min stemme ikke er helt, som den plejer at være, men jeg håber stadig væk, at ikke mindst ordførerne kan forstå, hvad jeg siger.

I forbindelse med hr. Steen Gades indlæg vil jeg sige til hr. Steen Gade, at det sådan set forbavser mig meget, at hr. Steen Gade går op på talerstolen og giver udtryk for, at det lovforslag, vi i dag behandler, ikke skulle være et offensivt bud i forhold til at sikre virksomhedernes sociale ansvar. Jeg vil sige til hr. Steen Gade, at hvis man sammenligner Danmark med de lande, vi normalt sammenligner os med, så vil vi se, at vi faktisk er en af frontløberne på det her punkt. Nu kender jeg ikke den rapport, hr. Steen Gade render rundt med, men jeg vil sige, at lovforslaget placerer Danmark i front blandt de europæiske lande. Det er for øvrigt også den reaktion, vi har mødt, når vi har talt om lovforslaget i internationale sammenhænge. På en FN-konference for nylig bemærkede formanden for Social Investment Forum i Storbritannien, at det danske lovforslag er helt i særklasse og burde betragtes som den målestok, andre regeringers politik på området skal holdes op imod.

Så jeg vil sige til hr. Steen Gade, at en ting er at sammenligne internationale virksomheder med hinanden, noget andet er at sammenligne, hvad regeringerne og parlamenterne gør i de enkelte europæiske lande, og der har Danmark intet at være flov over. Tværtimod går vi her foran.

Det får mig så også til at svare på fru Colette L. Brix' spørgsmål. Man kunne måske godt efter at have hørt debatten her i dag få den tanke, at man nu indfører en masse nye krav, som bare er administrativt bøvl, og som kun er til skade for virksomhederne. Sagen er den, at regeringen ser på det her med helt andre briller. Vi tror på, at det at stille krav om, at virksomhederne frivilligt kan bestemme, hvor meget de vil gøre, men at de skal redegøre for, hvad de gør i i forhold til det samfundsmæssige ansvar, faktisk er noget, der kan gavne på bundlinjen. Seks ud af ti danske virksomheder bliver faktisk i dag mødt med krav om samfundsansvar fra deres omverden, og vi tror på, at det her bliver et konkurrenceparameter, som kommer til at betyde meget for, at Danmark kan markedsføre sig fremover. Jeg vil også sige, at de administrative byrder, der er forbundet med det her lovforslag, som er skønnet til at være på ca. 600.000 kr. i alt, er så forsvindende små, at jeg ikke mener, at man overhovedet kan tale om, at der er tale om administrative byrder.

Endelig vil jeg sige til hr. Jens Christian Lund fra Socialdemokratiet: Der er måske nogle politikere, der er mere kendte end andre, men jeg vil sige, at Socialdemokratiets ordfører er en meget anerkendt erhvervsordfører, som jeg sætter meget stor pris på, og jeg er klar over, at man selvfølgelig skal være opmærksom på, at når det gælder, hvilke krav vi stiller fremover, så skal vi være forsigtige med at lempe så meget, at der gives mulighed for misbrug af reglerne.

Til gengæld må jeg også sige til mange af ordførerne, der har taget ordet her i dag, at der er blevet blandet mange andre sager ind i debatten i dag. Jeg tror, at vi skal være varsomme med at lovgive i Folketinget på grund af enkeltsager. Der kan være enkelte virksomheder, der kan være enkelte revisorer, der ikke løser den opgave, de har. Jeg mener ikke, at det skal afstedkomme, at vi fra Folketingets side begynder at lovgive i blinde, fordi en har trådt ved siden af. Fordi en har misbrugt et økomærke, fordi én har misbrugt revisionspligten, så betyder det jo ikke, at de tusindvis af andre, der benytter sig af den, ikke overholder alle de regler, der er.

Så jeg vil sige, at regeringen er glad for, at der stadig væk er en meget bred tilslutning til selve lovforslaget, og at vi ser frem til det videre arbejde med samfundsansvar fremover. Der er jo igangsat en masse initiativer, også på internettet, således at de små og mellemstore virksomheder, der ikke er omfattet af dette lovforslag, kan hente inspiration der, så de uden at få flere administrative byrder også kan bruge virksomhedernes samfundsmæssige ansvar til at blive mere konkurrencedygtige virksomheder, og det bliver der mulighed for, bl.a. ved at hente inspiration fra internettet.

Tak til økonomi- og erhvervsministeren.

Jeg vil lige sige, at der er flere medlemmer, der markerer, at de ikke kan høre, hvad der bliver sagt. Det er altså det, der bliver sagt fra talerstolen, de signalerer at de ikke kan høre. Vi har tjekket, at lydstyrken fra mikrofonerne er lidt mere i niveau, end de plejer at være, måske endda bedre, så det skyldes altså, at der er for meget støj nede i salen. Jeg synes, at man skylder kollegaerne, at man følger med i debatten. Den første, der kommer med en kort bemærkning, er hr. Steen Gade.

Jeg kunne forstå, at ministeren ikke kendte den her rapport, den her internationale undersøgelse af samfundsansvar. Den kom i hvert fald - tror jeg - i forgårs på mit kontor. Den er udarbejdet af KPMG, og det var derfor, jeg var lidt nervøs for at tage den med fra talerstolen, for de er i hvert fald sådan lidt i farezonen i de her dage for deres troværdighed. Jeg tror dog alligevel på den her rapport.

Det, de er nået frem til, og som jeg citerer fra deres pressemeddelelse, er, at for de 100 største virksomheder i Danmark er procentsatsen 40, med hensyn til hvor mange der rapporterer. Dermed er både EU og store dele af resten af verden ved at løbe fra Danmark. Det er konklusionen.

Det var bare det, jeg sagde, og derfor roste jeg faktisk ministeren, men det opdagede hun ikke. Hun opdagede ikke, at hun blev rost. Hun blev rost for, at der kommer et forslag.

Det, jeg så har lavet et ændringsforslag om, er, hvorfor vi så ikke skulle være frontløbere. Hvis vi ikke kan blive enige om at være frontløbere hele vejen rundt, hvorfor skulle vi så ikke tage de steder, hvor staten bestemmer, altså hvor ministeren bestemmer. Det er jo ministeren eller andre ministre, der i statsejede virksomheder bestemmer. Så det må jo betyde, at ministeren ikke vil, for det er jo altså bare at møde op på generalforsamlingen og sige: Det ønsker vi. Vi ønsker, at I rapporterer efter FN's højeste standard. Og så gør DONG det, for det er jo hovedaktionærerne, eller det er eneaktionæren i DONG. Jeg tror da, at Anders Eldrup, som er direktør der, ikke vil have spor imod det. Det kan være, at vi kan overtale ham til at gøre det frivilligt, det er da fint nok. Men det ville da være et flot signal, om man stemte for ændringsforslaget og dermed gjorde det samme som svenskerne.

Tak til hr. Steen Gade. Fru Colette L. Brix.

Jeg noterede mig selvfølgelig, hvad ministeren sagde, og jeg noterede mig også, at de små og mellemstore virksomheder jo blev nævnt, og at der blev sagt, at de kunne gå ind på det famøse internet og kigge på det her, og så kunne de jo også lære det.

Jeg vil gerne sige til ministeren af egen erfaring, at socialt samfundsansvar tager alle virksomheder hver dag, ellers har man slet ingen virksomhed. Så kan man nemlig ikke åbne døren om morgenen. Hvis man ikke har en lille smule touch til det, der hedder livet uden for, så har man nemlig slet ikke nogen forretning. Det behøver vi ikke at skrive bøger om og internetsider og årsrapporter og ekstra rapporter, det er slet ikke nødvendigt. Det har man, for ellers har man ingen virksomhed.

Med hensyn til hvad det koster, vil jeg sige, at vi har været meget uenige. Det kan godt være, at de regnedrenge, som jeg har, ikke regner på samme måde som ministerens regnedrenge, men et eller andet sted har vi alligevel brugt de samme tal, og vi kan ikke få det samme tal som ministeren. Så det kan godt være, at vi på en eller en måde skal bevæge os over, så vi får mere kontakt med hinanden, når vi sidder og regner. Godt nok har jeg ikke gået på universitetet, men at regne plejer jeg at kunne, for ellers ville jeg slet ikke kunne drive nogen virksomhed.

Med hensyn til de administrative byrder undrer det mig såre, at ministeren slet ikke har øje for det i det her forslag. Det her er jo administrative byrder, så det klodser. Det undrer mig. Hvad er det, vi har nået? Vi har nået at fjerne 10 pct. af de administrative byrder. Hvad er regeringens mål? Det er 25 pct. inden år 2010. Hvordan i alverden skal vi nogen sinde herinde nå det mål? Så må vi sætte ambitionsniveauet ned og ikke narre folk derude, og så må vi gøre det lidt kvikt.

Kunne man ikke have sagt til dem derude, dem, der skal tjene penge hver dag, og det er svært i øjeblikket, det er svært at få kreditter, det er svært overhovedet at have virksomheder: Det er lige nu en anden tid, end da vi startede på det her lovforslag. Vi har en anden tid i dag, ligesom da vi måtte lave en hjælpepakke, hvor det også blev en ny tid, vi måtte lave den i. Kunne man så ikke have sagt: I, der vil gøre det, kan bruge de 600.000 kr. eller 1 mio. kr. eller 1,5 mio. kr., som det nu kommer til at koste? Jeg vil se det, før jeg tror det. Gør det frivilligt, gør det, hvis I har lyst til at gøre det. Hjælper det jeres firma, er det noget, der er godt for jer, så gør det helt af jer selv.

Det her gør man ikke helt af sig selv, for det her er simpelt hen et pres. Hvis ikke man gør det, så er man et sort får, så står man udenfor, og så skal man nok hurtigt blive presset ind i folden. Det bryder jeg mig ikke om. Jeg havde aldrig troet, at en borgerlig regering ville gøre det. Tak.

Tak til fru Colette L. Brix. Så er det økonomi- og erhvervsministeren.

Jeg skal forsøge at tale så højt og klart, som jeg kan.

Først til hr. Steen Gade: Nu har jeg jo, hvad man måske også kan høre på min stemme, ikke fulgt så meget med i politik de sidste par dage, da jeg har haft lidt ondt i halsen, så jeg har ikke set KPMG's rapport endnu. Men det, der bare undrer mig, er, at hr. Steen Gade bliver ved med at fremhæve nogle tal, som jeg i hvert fald ikke kan genkende fra det arbejde, der er blevet udført forud for lovforslagets tilblivelse.

Som det fremgår af svaret på spørgsmål 19, vurderes det, at det er ca. 1.100 virksomheder, der vil blive omfattet af forslaget, og det er de allerallerstørste virksomheder i Danmark. En stikprøveundersøgelse foretaget af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering indikerer, at der cirka er 70 af de virksomheder, der ikke har politikker for samfundsansvar. Det vil sige, at der altså er 1.030, der har en sådan. Derfor undrer det mig meget, at hr. Steen Gade kommer herop og tilkendegiver, at det skulle være over 100 virksomheder, som skulle have et problem. Men det kan godt være, at jeg hørte forkert.

Jeg må under alle omstændigheder sige til hr. Steen Gade, at det kan godt være, at hr. Steen Gade roste mig, men det var dog ikke mere, end at hr. Steen Gade ikke fik sagt, at Danmark nu bliver blandt fronten og i den absolutte topklasse, når det gælder, hvad man fra regeringers og parlamenters side gør for at sikre et større fokus på virksomhedernes samfundsmæssige ansvar.

Jeg må i forhold til SF's ændringsforslag, som vi jo ikke kan støtte, og som er et forslag om, at vi skulle starte på at gå skridtet videre og gå væk fra princippet om frivillighed og tvinge nogle ind i et samfundsansvar, sige, at jeg stadig væk mener, at det er rigtigt at fastholde en model med frivillighed, for vi tror faktisk på, at forretningsdrevet samfundsansvar er den bedste vej at gå også for offentlige virksomheder. Vi tror, at det er den bedste måde, hvorpå virksomhederne selv finder frem til, hvordan de bedst får det her integreret i deres virksomheder.

Jeg vil sige til fru Colette L. Brix, at jeg synes, at det virker lidt, som om hun taler med to tunger, for på den ene side siger fru Colette L. Brix, at det sådan set er noget, som virksomhederne allerede gør i dag, og på den anden side siger fru Colette L. Brix efterfølgende, at det vil betyde en masse administrative byrder. Men hvis man allerede gør det i dag, kan der næppe være tale om nye byrder, og hvis man ikke gør det i dag, kan det jo godt være, at man kunne hente noget ved at gå den vej.

Jeg vil sige til fru Colette L. Brix, at dette lovforslag alene omhandler de allerstørste virksomheder i Danmark og ikke de små og mellemstore virksomheder. Vi har med vilje sagt, at der er tale om frivillighed for de store virksomheder, og vi har faktisk forsøgt at hjælpe de små virksomheder ved at sige, at vi laver en let tilgængelig information via internettet, der gør, at de små virksomheder, som faktisk ønsker at beskæftige sig med virksomhedernes samfundsmæssige ansvar, fordi det er noget, som flere og flere investorer og forbrugere efterspørger, og fordi det faktisk er noget, der kan gavne på bundlinjen, får en enkel og billig tilgang til det.

Men jeg vil sige til fru Colette L. Brix, at jeg er helt enig i, at det mål, som vi har sat os, som er meget ambitiøst, om at reducere de administrative byrder skal vi naturligvis holde fast i. Det her forslag er ikke noget, der på nogen måde tipper læsset. Der er for de 1.100 virksomheder tale om en samlet udgift på 600.000 kr., og når man tænker på, hvor mange milliarder kroner virksomhederne tilsammen indtjener, er det et så uanseeligt lille beløb, at jeg ikke mener, at man kan begynde at tale om, at det er en væsentlig administrativ byrde og slet ikke for de små og mellemstore virksomheder, som lovforslaget ikke omfatter.

Ja tak. Så er det hr. Steen Gade, og derefter er det fru Colette L. Brix.

Jeg vil lige sige nogle få ord om det med tallene og status og sådan noget. Den rapport, jeg fremhæver, handler om, hvordan situationen er i Danmark i dag, for det er jo situationen op til i dag, han har analyseret. Så siger ministeren, at når vi vedtager det her, kommer vi op på det højeste ambitionsniveau, og det er jo derfor, vi stemmer for forslaget. SF støtter forslaget, fordi vi håber, at vi kommer op på det højeste ambitionsniveau.

Så kommer vores ændringsforslag i dag, som ministeren afviser med den begrundelse, at man går ind for frivillighed. Nu blev jeg faktisk helt forvirret. For sådan som jeg har læst forslaget, bliver lige netop de statslige virksomheder af regeringen tvunget til at rapportere efter global compact. Det er rigtigt, vil jeg sige til ministeren. Det gør man, så det tvinger regeringen dem til. Det eneste, det her ændringsforslag betyder, er, at de samme firmaer, som regeringen klogt tvinger til at tilslutte sig det, der hedder global compact i FN, siger vi også til, at de skal rapportere efter FN's mest ambitiøse program. Og jeg skal lade være med at sige, hvad det hedder på udenlandsk.

Det er, hvad ændringsforslaget handler om. Det handler ikke om at være for eller imod frivillighed. For regeringen har klogelig besluttet, at når man er hovedaktionær, kan man ikke diskutere det pjat. For hvis man er hovedaktionær og går ind for, at der skal udvises samfundsansvar i en virksomhed, så er man som hovedaktionær den, der ejer virksomheden. Så kan man jo ikke stå og sige et fra talerstolen, uden at man gør det samme i den virksomhed, som man ejer. Det, jeg simpelt hen bare ikke forstår, er, hvorfor man så ikke gør det på det skrappeste niveau så at sige og dermed gør det samme som i Sverige i de offentligt ejede virksomheder.

Tak til hr. Steen Gade. Så er det fru Colette L. Brix.

Jeg hørte ministeren sige, at vi talte med to tunger. Nej, det er ikke os, der taler med to tunger. Det er regeringen, der taler med to tunger. Vi skal ikke have mere bras, vi skal ikke have mere administrativt bøvl, og så laver man sådan noget her, der siger - og det skal folk jo vide - at de 70 virksomheder, der ikke har en samfundspolitik, skal gå ind og skrive i deres årsregnskabsrapport, at de ikke har det. Hvorfor dog det? Hvis det er en succeshistorie med alle de andre, så lad dog dem skrive det, og lad dog de 70 være i fred. Jeg har aldrig kendt noget lignende. Hvad er det dog for noget bras at lave? Det er total tvang. Man kunne lige så godt skrive tvang med store bogstaver hen over det.

Det er ikke os, der taler med to tunger, det er regeringen, der taler med to tunger. Virksomhederne ved snart ikke, hvad der kommer fra den kant, om der kommer mere bøvl eller ej. For det er hver gang Dansk Folkeparti, der skal kæmpe den sag. Sådan er det hver eneste gang. Hvad enten det handler om konkurrenceloven, eller om vi er nede i det her, så er det hver eneste gang Dansk Folkeparti.

Ja tak. Økonomi- og erhvervsministeren.

Først vil jeg sige til hr. Steen Gade, at den svenske regerings retningslinjer for statsejede virksomheders rapportering bygger på et princip om comply or explain. Virksomhederne kan altså også undlade at følge retningslinjerne, hvis de forklarer det. Og så vil jeg sige til hr. Steen Gade, at vi altså stadig væk mener, at det må være frivilligt, hvilke principper man ønsker at benytte sig af. Man kan vælge at tilslutte sig det, der hedder global reporting initiative, som jeg tror var noget af det, hr. Steen Gade ikke sagde, men som måske var det, hr. Steen Gade valgte. Men man kan så også vælge andre måder at gøre det på. Jeg tror stadig væk på, at den klogeste vej at gå er at lade det være et forretningsdrevet samfundsansvar, men hvor man også har flere forskellige valgmuligheder, for så vidt angår, hvilken type afrapporteringsform man vælger.

Jeg må altså sige til fru Colette L. Brix, at jeg fuldt ud anerkender, at Dansk Folkeparti ad mange omgange har været en utrolig tro forkæmper for at nedbringe de administrative byrder. Men man må sige, at det her lovforslag altså handler om, at det eneste, man siger til virksomhederne, er, at de skal redegøre for, hvorvidt de har en politik, der vedrører virksomhedernes samfundsansvar eller ej. Det er frivilligt - fuldstændig frivilligt - om man vil lave noget eller ej, og derfor mener jeg altså ikke, at fru Colette L. Brix har ret, når hun her fra talerstolen nærmest påstår, at der er tale om voldsomme administrative byrder. Og jeg synes, det er væsentligt her at få fremhævet, at det her er en lovgivning, der vedrører de allerstørste virksomheder i Danmark og ikke de mindste, for det hele bliver blandet lidt sammen.

Men jeg vil sige til fru Colette L. Brix, at der bliver et arbejde at gøre, også efter at dette lovforslag er vedtaget, og der er jeg selvfølgelig absolut indstillet på, at vi jo så sammen må følge, hvordan det går med virksomhederne på det her område. Og viser det sig, at der er nogle ting, som skaber problemer, må vi jo se på dem sammen. Men jeg synes faktisk, vi har forsøgt at være meget imødekommende i forhold til netop ikke at pålægge små og mellemstore virksomheder nye byrder, men sige: Vi vil gerne give jer inspiration til at kunne komme videre, men det bliver på fuldstændig frivillig basis.

Tak til ministeren. Og så er det fru Colette L. Brix for den sidste korte bemærkning, inden vi går til afstemning.

Jeg bliver nødt til at sige, at administrative byrder er der altså. De, der skal have fat i en CSR-politik helt fra start af og skal have det ind i årsregnskabet og muligvis også skal have det på en hjemmeside ved siden af, kommer jo til at skulle have revideret både hjemmesiden og deres årsrapport af en revisor. Der er et administrativt arbejde, og det må vi altså ikke sige at der ikke er.

Uanset hvad, skal det dog gennemarbejdes, og de ting, man sidder og skriver, skal være rigtige, for det er jo offentligt tilgængeligt - folk kan gå ind og kigge på det - og bliver man taget i, at det ikke er i orden, ved vi jo godt, hvem det er, der hænger med en vis legemsdel i vandskorpen. Og det er firmaerne meget opmærksomme på derude.

Selvfølgelig er der administrative byrder. Det kan ikke være anderledes, det er der altså.

Tak til fru Colette L. Brix.

Forhandlingen er sluttet, og vi går til afstemning.

Der stemmes først om ændringsforslag nr. 1 af et mindretal (DF), og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For ændringsforslaget stemte: 19 (DF og LA), imod stemte: 93 (V, S, SF, KF, RV og EL), hverken for eller imod stemte: 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 2 af et mindretal (DF), og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For ændringsforslaget stemte: 19 (DF og LA), imod stemte: 91 (V, S, SF, KF, RV og EL), hverken for eller imod stemte: 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 3 uden for betænkningen af Karsten Hønge (SF) og Flemming Bonne (SF), og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For ændringsforslaget stemte: 17 (S (ved en fejl), SF og EL), imod stemte: 68 (V, DF, KF, RV og LA), hverken for eller imod stemte: 27 (S).

Ændringsforslaget er forkastet.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.