Tillægsbetænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 17. december 2008
Tillægsbetænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om udstationering af lønmodtagere
(Gennemførelse af anbefalingen fra udredningsarbejdet om Laval-afgørelsen og forlængelse af revisionsfrist)
[af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)]
1. Ændringsforslag
Enhedslistens medlem af udvalget har stillet 2 ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 22. oktober 2008 og var til 1. behandling den 31. oktober 2008. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Arbejdsmarkedsudvalget. Udvalget afgav betænkning den 3. december 2008. Lovforslaget var til 2. behandling den 9. december 2008, hvorefter det blev henvist til fornyet behandling i Arbejdsmarkedsudvalget.
Dispensation fra § 8 a, stk. 2, i Folketingets forretningsorden
Udvalget indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen i Folketingets forretningsorden om, at 3. behandling ikke må finde sted før 2 dage efter omdeling af tillægsbetænkning.
Møder
Udvalget har, efter at lovforslaget blev henvist til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i 1 møde.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har under den fornyede behandling af lovforslaget modtaget 1 skriftlig henvendelse fra Rejsearbejdere.dk. Beskæftigelsesministeren har over for udvalget kommenteret henvendelsen.
Spørgsmål
Udvalget har under den fornyede behandling af lovforslaget stillet 8 spørgsmål til beskæftigelsesministeren til skriftlig besvarelse. Beskæftigelsesministeren har besvaret spørgsmål nr. 21-27. Spørgsmål nr. 28 forventes besvaret inden 3. behandling.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af DF og EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret. Flertallet vil stemme imod de stillede ændringsforslag.
Et mindretal i udvalget (DF) indstiller lovforslaget til forkastelse. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.
Et andet mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag. Såfremt ændringsforslagene ikke vedtages, vil mindretallet stemme imod lovforslaget.
Enhedslistens medlem af udvalget går ind for grundprincippet om, at udenlandske arbejdere skal være velkomne, men det skal være på lige vilkår. Vi skal undgå social dumping af løn og arbejdsvilkår. Derfor er Enhedslisten imod lovforslaget, der cementerer, at der skal være forskelsbehandling på arbejdsmarkedet med A- og B-overenskomster.
Enhedslisten deler ikke den opfattelse, at lovforslaget bidrager til at lukke det »hul« i konfliktretten, som Lavaldommen fra EF-Domstolen har skabt. Dette hul kan kun lukkes ved en europæisk løsning. Den løsning, som den europæiske fagbevægelse har foreslået, er en juridisk bindende socialprotokol, der fastslår, at konfliktretten ikke kan begrænses med henvisning til varernes, tjenesteydelsernes og arbejdskraftens såkaldte frie bevægelighed. En sådan løsning kunne Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti have sikret ved at støtte kravet i forbindelse med ratificeringen af Lissabontraktaten, men det ønskede man ikke. Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti har med deres stadige vaklen i forsvaret for konfliktretten bidraget til at udskyde forsøget på at opnå en europæisk løsning på ubestemt tid.
Vedtagelsen af lovforslaget betyder en omfattende begrænsning af forhandlings- og konfliktretten i forhold til udenlandske tjenesteydere. Loven indebærer i al sin enkelthed en anerkendelse af, at dansk fagbevægelse ikke kan stille lige så omfattende krav til en udenlandsk virksomhed som til en dansk. Loven legaliserer således et A- og et B-hold på det danske arbejdsmarked – og tilsvarende to sæt forskellige overenskomster for det samme arbejde.
Endvidere kan B-overenskomsterne kun udformes på områder, hvor der eksisterer en dansk landsdækkende overenskomst. De titusindvis af lokale overenskomster er udelukket fra at blive inddraget. Det er Enhedslistens opfattelse, at indførelsen af A- og B-overenskomster i sig selv underminerer den danske arbejdsmarkedsmodel, som tilhængerne af lovforslaget angiver, at de vil forsvare, og at en række faglige organisationer helt vil være forhindret i at starte en konflikt, fordi de ikke har tilstrækkelig udbredte landsdækkende overenskomster.
Beskæftigelsesministeren har under lovbehandlingen (bl.a. i sit svar på L 36 – spørgsmål 1) tilkendegivet, at udstationeringsdirektivet ikke er et minimumsdirektiv og heller ikke et maksimumsdirektiv. Heroverfor står den svenske Lavaludredning (december 2008), der konkluderer, at udstationeringsdirektivet udgør et loft for, hvilke krav om arbejderbeskyttelse der kan stilles til udstationerende virksomheder (jf. side 26 i den svenske regerings Lavaludredning). Dette sår i den grad tvivl om det danske lovforslags meget optimistiske forventning til, hvor meget der kan lægges ind under mindstelønsbegrebet – en forventning om, at definitionen omfatter stort set alle aktuelle og udsatte arbejdsgiverudgifter. En optimisme, som beskæftigelsesministeren i øvrigt selv har sået tvivl om i lovbehandlingen, hvor han utvetydigt har tilkendegivet, at arbejdsmarkedspensioner ikke kan indgå i lønkrav til udenlandske arbejdsgivere (svar på L 36 – spørgsmål 3).
Selv om den danske arbejdsret skulle anerkende en sådan optimistisk definition – og selv om Arbejdsretten ikke selv skulle finde på at bede EF-Domstolen vurdere denne – så er der ingen grund til ikke at forvente, at et andet medlemsland eller Europa-Kommissionen hurtigst muligt vil rejse en sag om den danske definition af mindsteløn ved EF-Domstolen. Når dele af den danske fagbevægelse – og Socialistisk Folkeparti – argumenterer for, at lovforslaget skulle værne fagbevægelsen mod erstatningspligt/bod for at stille for høje lønkrav over for udstationerende virksomheder, fordi lovforslaget betyder, de handler i god tro, er det noget nonsens. Første gang, lovens optimistiske definition af mindsteløn er blevet underkendt i Arbejdsretten eller ved EF-Domstolen, er »den gode tro« forduftet. Herefter kan regeringen nedsætte et nyt udvalg, der kan stille forslag om yderligere indskrænkninger af konfliktretten i dansk lovgivning.
Enhedslisten deler altså ikke den opfattelse, at lovforslaget er et værn mod konsekvenserne af Lavaldommen og andre domme fra EF-Domstolen. Tværtimod kan loven meget vel vise sig i stedet at blive en murbrækker for generelt dårligere overenskomster, når den accepterer to forskellige overenskomster for nøjagtig det samme arbejde.
I den danske regerings indstilling til EF-Domstolen inden afgørelsen i Lavalsagen slog regeringen fast, »at Fællesskabet hverken direkte eller indirekte har kompetence til at regulere fagforeningers ret til at konflikte for at opnå overenskomst med en arbejdsgiver«. Med Venstres, Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Det Konservative Folkepartis og Det Radikale Venstres vilde flugt fra dette standpunkt – og faktiske anerkendelse af, at dansk lovgivning må og skal underkastes fællesskabsretten – bereder partierne blot vejen for yderligere indskrænkninger i konfliktretten og spænder i realiteten ben for en ændring af EU-lovgivningen.
Enhedslisten vil fortsat arbejde hårdt på en løsning på europæisk plan, der kan sikre konfliktretten og sikre retten til at kræve lige vilkår for udenlandske arbejdere, så de ikke kan udnyttes til social dumping. Hverken i Danmark, Sverige, Irland eller andre EU-lande.
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for tillægsbetænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i tillægsbetænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i tillægsbetænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af  et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (DF):
Til § 1
  1) Det under nr. 1 foreslåede § 6 a, stk. 1, affattes således:
»Med henblik på at sikre udstationerede lønmodtagere løn svarende til, hvad danske arbejdsgivere er forpligtet til at betale for udførelsen af tilsvarende arbejde, kan der på samme måde, som over for danske arbejdsgivere, anvendes kollektive kampskridt over for udenlandske tjenesteydere til støtte for et krav om indgåelse af en kollektiv overenskomst. Adgangen til anvendelse af kollektive kampskridt efter samme regler, som er gældende på det øvrige arbejdsmarked, er en forudsætning for gennemførelse af Rådets direktiv 96/71 gennem kollektive overenskomster.«
[Præcisering af, at lige adgang til kollektive kampskridt er en forudsætning for implementering af Rådets direktiv 96/71]
  2) Det under nr. 1
foreslåede § 6 a, stk. 2, udgår.
[Kravet om særlige betingelser for anvendelse af
kollektive kampskridt fjernes]
Bemærkninger
Til nr. 1
Med ændringsforslaget understreges det, at udstationerede lønmodtageres lige adgang til at anvende kollektive kampskridt efter de regler, som er gældende på det øvrige arbejdsmarked, er en forudsætning for implementeringen af Rådets direktiv 96/71 gennem kollektive overenskomster.
Til nr. 2
Ændringsforslaget fjerner den begrænsning af retten til at anvende kollektive kampskridt over for udenlandske tjenesteydere, som lå i det i lovforslaget foreslåede § 6 a, stk. 2. Ved at fjerne denne bestemmelse fastholdes den eksisterende ret til at anvende kollektive kampskridt til støtte for krav om indgåelse af overenskomst fuldt ud.
Jens Vibjerg (V)  Peter Juel Jensen (V)  Louise Schack Elholm (V)  Sophie Løhde (V)  Bent Bøgsted (DF)  Colette L. Brix (DF)  Knud Kristensen (KF) fmd. Charlotte Dyremose (KF)  Anders Samuelsen (LA)  Thomas Adelskov (S)  Anne‑Marie Meldgaard (S) Lone Møller (S) nfmd.  Leif Lahn Jensen (S)  Eigil Andersen (SF)  Karsten Hønge (SF)  Morten Østergaard (RV)  Line Barfod (EL)
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
|
Folketingets sammensætning
|
||||
|
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) |
47 |
|
Liberal Alliance (LA) |
3 |
|
Socialdemokratiet (S) |
45 |
|
Inuit Ataqatigiit (IA) |
1 |
|
Dansk Folkeparti (DF) |
25 |
|
Siumut (SIU) |
1 |
|
Socialistisk Folkeparti (SF) |
23 |
|
Tjóðveldisflokkurin (TF) |
1 |
|
Det Konservative Folkeparti (KF) |
17 |
|
Sambandsflokkurin (SP) |
1 |
|
Det Radikale Venstre (RV) |
 9 |
|
Uden for folketingsgrupperne |
2 |
|
Enhedslisten (EL) |
 4 |
|
(UFG) |
|
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 36
|
Bilagsnr. |
Titel |
|
11 |
Betænkning afgivet den 3. december 2008 |
|
12 |
Udskrift af høringen den 26. november om Lavaldommen |
|
13 |
Henvendelse af 9/12-08 fra Rejsearbejdere.dk |
|
14 |
Den svenske regerings udredning om Lavalafgørelsen |
|
15 |
1. udkast til tillægsbetænkning |
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 36
|
Spm.nr. |
Titel |
|
21 |
Spm., om en udenlandsk tjenesteyder, der er utilfreds med Arbejdsrettens afgørelse i en given sag, kan anlægge sag mod Danmark ved EF-Domstolen, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå |
|
22 |
Spm., om lovforslaget indebærer en begrænsning af konfliktretten i forhold til gældende dansk ret, og hvordan ministeren kan være sikker på, at lovforslaget er i overensstemmelse med gældende EU-ret, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå |
|
23 |
Spm., om en arbejdsretsafgørelse på baggrund af lovforslaget kan indbringes for en domstol i en anden medlemsstat, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå |
|
24 |
Spm., om en faglig organisation kan iværksætte en konflikt mod et udstationerende firma, der har tegnet en overenskomst, der er udformet efter forskrifterne i lovforslaget for sine udstationerede ansatte, og derefter ansætter en dansk arbejder på samme område, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå |
|
25 |
Spm., om modregning for betaling af feriepenge, pensionsbidrag m.m. i hjemlandet skal ske krone for krone, eller hvorvidt det er nok, at det udstationerende firma betaler det beløb, der skal betales i hjemlandet, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå |
|
26 |
Spm. om, hvordan Europa-Kommissionen har afvist den frygt, som betænkingen om truslen mod kollektive aftaler beskriver, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå |
|
27 |
Spm. om kommentar til henvendelse af 9/12-08 fra Rejsearbejdere.dk, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå |
|
28 |
Spm. om kommentar til den svenske Lavaludredning, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå |