Til lovforslag nr. L 33                                                       Folketinget 2008-09 (1. samling)

__________________________________________________________________________

Ændringsforslag  …

 

 

Ændringsforslag

til

Forslag til lov om finansiel stabilitet (L33)

 

 

 

af økonomi- og erhvervsministeren tiltrådt af (…):

 

Til § 2

1) I § 2, stk. 4, 1. pkt.,  indsættes efter »omfattet af garantiordningen, skal«: »samtidig med påbegyndelsen af virksomhed«.

[Præcisering af tidspunkt for ansøgning]

 

2) I § 2, stk. 4, indsættes efter 1. pkt.: »Udenlandske pengeinstitutters filialer skal samtidig med pÃ¥begyndelsen af virksomhed i Danmark ansøge om medlemskab af Det Private Beredskab samt ansøge Finanstilsynet om godkendelse af, at filialen omfattes af garantiordningen.«

2. punktum bliver herefter 3. punktum.

[Præcisering af tidspunkt for ansøgning]

  

Til § 4

3) I § 4, stk. 1, indsættes som sidste pkt.: »Afviklingsselskabet dækker ligeledes de simple kreditorers krav i de pengeinstitutter, som er nævnt i § 2, stk. 4.«

[Det præciseres at pengeinstitutter påbegyndt drift efter 13. oktober 2008 omfattes af garantien]

 

Til § 7

4) I § 7, stk. 7, erstattes: »stk. 1« med: »stk. 2«.

[Teknisk ændring]

 

Til § 8

5) § 8, stk. 2, 2. pkt., affattes således:

»Aftalen får øjeblikkelig virkning, således at den anviste køber alene kommer til at overtage de krav i pengeinstituttet, som ikke opnår dækning fra Garantifonden for Indskydere og Investorer, idet det sikres, at de i § 1 nævnte simple kreditorer ikke lider tab.«

[Præcisering]

Til § 9

6) I § 9, stk. 2, sidste punktum, indsættes efter »basis«: », og kan på det enkelte instituts foranledning erlægges i af instituttet udstedte aktier, garantbeviser eller andelsbeviser.«

[Præcisering]

7) I § 9, stk. 4, nr. 1, udgår: »fratrukket driftsudgifter over perioden samt«.

[Præcisering]

 

Til § 11

 

8) I § 11 indsættes som 1. punktum: »Afviklingsselskabet garanter, at alle simple kreditorer i pengeinstitutter og filialer omfattet af ordningen, dækkes fuldt ud indtil ordningens ophør.«

[Tydeliggørelse]

Til § 12

9) I § 12 ændres »den i § 9, stk. 1, nævnte indeståelse.« til: »de i § 9, stk. 1 og 3, nævnte indeståelser.«

[Præcisering]

 

Til § 13

 

10) § 13, stk. 5, 3-5. pkt., udgår og i stedet indsættes: »Uanset vilkårene i aftalen af 5. oktober 2008 mellem staten og Det Private Beredskab kan udbyttebetalinger inden for udenlandske koncerner dog finde sted. Udenlandske moderselskaber må udlodde udbytte, forudsat at dette ikke afhænger af udbyttebetaling fra det danske datterselskab.«

[Udlodning af udbytte]

11) I § 13, stk. 6, erstattes: »direktører« med: »påbyde pengeinstituttet at afsætte en direktør«

[Præcisering]

 
Til § 16

 

12) § 16, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Loven har virkning fra den 5. oktober 2008.«

 

Efter stk. 3 indsættes som nyt stykke:

»Garantiordningen ophører den 30. september 2010. Hvis Finanstilsynet senest den 30. september 2010 har fastsat en frist for et pengeinstituts opfyldelse af kapitalkrav i medfør af § 225, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, og pengeinstituttets kapital ikke er blevet retableret inden udløbet af denne frist, er Afviklingsselskabet forpligtet til at gennemføre den i § 7 anførte procedure til sikring af, at simple kreditorer i henhold til § 1 ikke lider tab. Hvis et pengeinstitut tages under konkursbehandling, vil pengeinstituttets simple kreditorer være omfattet af garantiordningen, hvis konkursdekret afsiges senest den 30. september 2010.«

[Præcisering af forhold omkring garantiordningens ophør]

 

 

Ny paragraf

 

13) Efter § 14 indsættes som ny paragraf:

 

»§ 01. Pengeinstitutter, der indgår i en koncern, kan inden for rammerne af den sædvanlige virksomhed frit organisere virksomheden i relation til såvel kapital, likviditet som risiko.

   Stk. 2. Når Finanstilsynet træffer afgørelse i forhold til pengeinstitutter, der indgår i en koncern inden for den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, skal Finanstilsynet træffe disse afgørelser i samråd med den myndighed, der er ansvarlig for tilsynet med moderselskabet.«

[ Allokering af likviditet i koncerner]

 

 

 

 

Bemærkninger

Til nr. 1 og 2

Med henblik på at sikre, at alle pengeinstitutter og filialer af udenlandske pengeinstitutter, der driver virksomhed i Danmark, tager stilling til medlemskab af garantiordningen, foreslås det, at disse senest samtidig med påbegyndelsen af deres virksomhed her i landet skal ansøge om medlemskab af Det Private Beredskab samt ansøge Finanstilsynet om godkendelse af, at pengeinstituttet henholdsvis filialen omfattes af ordningen. Manglende ansøgning på dette tidspunkt indebærer, at der ikke senere er mulighed for medlemskab.

 

Til nr. 3

Der er tale om en præcisering. I § 4, stk. 1, mangler der en henvisning til § 2, stk. 4, således at nye pengeinstitutter, der påbegynder drift af pengeinstitutvirksomhed efter den 13. oktober 2008 og som er blevet omfattet af garantiordningen efter proceduren i § 2, stk. 4, også er omfattet af § 4, stk. 1 og dermed Afviklingsselskabets forpligtelse overfor de simple kreditorer.

Udenlandske pengeinstitutters filialer er fortsat omfattet af og reguleret i § 4, stk. 2.

 

Til nr. 4

 

Der er tale om en manglende konsekvensændring, der ikke har nogen indholdsmæssig betydning.

Til nr. 5

 

For at undgå tvivl er det fundet hensigtsmæssigt at tydeliggøre, at Afviklingsselskabet sikrer fuld dækning af simple kreditorer i en konkurssituation.

 

Til nr. 6 og 7

Der er tale om en præcisering, som er i overensstemmelse med den politiske aftale.

 

Den i nr. 7 anførte præcisering skyldes, at driftsudgifter over perioden allerede indgår i opgørelsen af egenkapital. Derfor foreslås det at teksten udgår.

 

Til nr. 8

Der er tale om en tydeliggørelse for at fjerne enhver usikkerhed om at statsgarantien er i kraft.

 

Til nr. 9

 

 

Præcisering af at afholdte udgifter eller investeringer også kan nedbringe indeståelsen efter § 9, stk. 3

Til nr. 10 og 11

 

Det præciseres at Finanstilsynet i overensstemmelse det almindelige udgangspunkt i lov om finansiel virksomhed retter påbud til bestyrelsen om at afsætte en direktør i den pågældende virksomhed.

 

Efter bestemmelsen i nr. 10 kan udenlandske moderselskaber gennemføre udbyttebetalinger, forudsat at dette ikke afhænger af udbyttebetaling fra det danske datterselskab.

 

Til nr. 12

Der foreslås en præcisering omkring garantiordningens ophør i relation til Afviklingsselskabets forpligtelser over for de simple kreditorer. Det anføres, at såfremt Finanstilsynet senest den 30. september 2010 har fastsat en frist for et pengeinstituts opfyldelse af kapitalkrav i medfør af § 225, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, og pengeinstituttets kapital ikke er blevet retableret ved udløbet af denne frist, så er Afviklingsselskabets forpligtet til at gennemføre den i § 7 anførte procedure. Proceduren sikrer, at de simple kreditorer ikke lider tab.

 

Endelig foreslås det præciseret, at konkursdekret senest skal være afsagt den 30. september 2010, for at et pengeinstituts simple kreditorer kan være omfattet af garantiordningen. Dette vil især kunne være relevant i relation til filialer af udenlandske pengeinstitutter.

 

Til nr. 13

Der er tale om en præcisering af, at loven på ingen måde griber ind i den ret, pengeinstitutter inden for en koncern har til at tilrettelægge deres sædvanlige virksomhed. Det understreges, at denne ret omfatter dispositioner i såvel kapital- som likviditets- og risikomæssig henseende. Det vil i praksis betyde, at de fortsat kan foretage koncerninterne overførsler af likviditet, og at de i øvrigt har mulighed for at organisere virksomheden i relation til kapital og risiko.

 

Når Finanstilsynet i henhold til denne lov træffer afgørelser i forhold til pengeinstitutter, der indgår i en koncern inden for EU eller EØS, foreslås det, at Finanstilsynet træffer afgørelse i samråd med den myndighed inden for EU/EØS, der har det overordnede ansvar for det konsoliderede tilsyn med koncernen.