Til lovforslag nr. L 33                                                       Folketinget 2008-09 (1. samling)

__________________________________________________________________________

Ændringsforslag  …

 

 

Ændringsforslag

til

Forslag til lov om finansiel stabilitet (L33)

 

 

 

af økonomi- og erhvervsministeren tiltrådt af (…):

 

Til § 1

 

1) Stk. 1 affattes således: »Der etableres en garantiordning, som i overensstemmelse med aftalen af 5. oktober 2008 mellem staten og Det Private Beredskab indebærer, at staten ubetinget garanterer simple kreditorers krav mod pengeinstitutter, i det omfang sådanne krav ikke dækkes på anden måde.«

[Præcisering]

 

Til § 7

 

2) I stk. 1 ændres: »hvis kapitalen ikke er retableret ved udløbet af den frist,«

 til: »hvis kapitalen ikke er retableret inden udløbet af den frist,«

[Ændring af teknisk karakter]

 

Til § 13

3) I § 13, stk. 1 ændres: »forhandling« til: »drøftelse«

[Ændring af teknisk karakter]

 
Til § 14

 

4) I § 14 indsættes som sidste pkt.: »I tilfælde af et pengeinstituts udelukkelse fra garantiordningen dækker ordningen fortsat de simple kreditorers krav som opgjort på tidspunktet for udelukkelsen.«

[Præcisering]

 

Ny paragraf

 

5) Efter § 17 indsættes:

»§ 18. I lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 848 af 19. august 2008, foretages følgende ændring:

 

1. Efter § 39 a indsættes som ny paragraf:

»§ 39 b. Finanstilsynet kan fastsætte regler om forbud mod short selling af aktier.«

 [Hjemmel til forbud mod short selling af aktier]

 

 

 

 

 

Bemærkninger

 

Til nr. 1

Der er tale om en sproglig præcisering af bestemmelsen. Formålet med ændringen er blot at præcisere, at der udover Det Private Beredskabs bidrag på 35 mia., er tale om en statslig garanti. Det vil således fremstå tydeligere, at staten støtter op med den nødvendige statsgaranti, hvilket skal gøre, at den danske ordning kan kommunikeres tydeligere til de internationale långivere i forbindelse med udarbejdelsen af de ”legal opinions”, der lægges til grund for internationale lån.

 

Til nr. 2

Der er tale om en ændring af teknisk karakter.

 

Til nr. 3

Der er tale om en manglende konsekvensændring. Der skulle have stået drøftelse og ikke forhandling, som det fremgår bemærkningerne til § 13.

 

Til nr. 4

Ændringsforslaget skal sikre, at ordningen fortsat dækker de simple kreditorers krav som opgjort på tidspunktet for udelukkelsen af pengeinstituttet fra ordningen. Det samme gælder, når et pengeinstitut bliver udelukket efter bestemmelserne i § 13, stk. 3 og 5.

 

Det gælder således for både § 13, stk. 3 og 5 og § 14, at i tilfælde af et pengeinstituts udelukkelse fra garantiordningen dækker ordningen fortsat de simple kreditorers krav som opgjort på tidspunktet for udelukkelsen.

 

Til nr. 5

 

I forbindelse med den globale finanskrise har der i udlandet blandt andet været en voksende bekymring om effekterne af short selling. Hvis short selling benyttes i meget stort omfang, kan det drive aktiekursen ned.

 

Short selling er en form for kortsigtet spekulation i et forventet kursfald ofte i en konkret virksomhedsaktie. Det foregår typisk ved, at en investor (f.eks. en hedgefond) for en periode (f.eks. en uge) låner en konkret aktiebeholdning af en institutionel investor mod en betaling (fee). Aktierne sælges i markedet. På det tidspunkt hvor investoren er forpligtet til at tilbagelevere de lånte aktier, købes der aktier i markedet. Hvis det er gået som forventet, og kursen er faldet, kan aktierne nu købes billigere. Aktierne afleveres nu tilbage til den institutionelle investor, og investoren f.eks en hedgefond har så tjent kursforskellen mellem salgs- og købstidspunktet. Når en institutionel investor er villig til at låne sine aktier ud, så skyldes det, at der er tale om en langsigtet investor, som ikke fokuserer på midlertidige udsving i kurserne op og ned. Ved at låne ud får den institutionelle investor en fee.

 

Hvis short selling benyttes i meget stort omfang, kan det drive aktiekursen ned. Short selling kan finde sted på flere måder, ligesom en række finansielle afledte instrumenter kan give mulighed for en tilsvarende spekulation i faldende aktiekurser (eksempelvis differencekontrakter).

 

I Storbritannien har man derfor den 19. september 2008 indført et midlertidigt forbud mod short selling af aktier i finansielle virksomheder. En række andre europæiske lande har også indført midlertidige forbud for forskellige former for short selling, herunder Tyskland, Frankrig, Belgien, Irland og for ganske nyligt Norge. Formålet med disse tiltag er at skabe ro og stabilitet på markederne.

 

Det kan ikke udelukkes, at disse forbud har medvirket til en stigning i omfanget af short selling i Danmark. I den sidste tid har man således set betydelige aktiekursfald i en række af de toneangivende aktier. Særligt aktier i de danske banker har været berørt.

 

Med henblik på at sikre den finansielle stabilitet, mindske uroen på aktiemarkederne og undgå kortsigtet spekulation i kursfald, der kan have en selvforstærkende virkning, foreslås det, at Finanstilsynet får hjemmel til at forbyde short selling generelt. Et forbud vil have midlertidig karakter og vil eventuelt kunne afgrænses til alene at omfatte en konkret aktie eller en konkret type af aktier, hvor short selling vurderes at være problematisk.  

 

I lovforslaget vil Finanstilsynet få bemyndigelse til at udstede en bekendtgørelse, der vil kunne forbyde short selling. En bekendtgørelse vil blive udstedt efter drøftelser med branchen og vil blive ophævet igen, når markedet går tilbage til mere normale tilstande.