Tillægsbetænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 10. oktober 2008

Tillægsbetænkning

over

 Forslag til lov om finansiel stabilitet

[af økonomi‑ og erhvervsministeren (Lene Espersen)]

 

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 8. oktober 2008 og var til 1. behandling den 9. oktober 2008. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Erhvervsudvalget. Udvalget afgav betænkning den 9. oktober 2008. Lovforslaget var til 2. behandling den 10. oktober 2008, hvorefter det blev henvist til fornyet behandling i Erhvervsudvalget.

Møder

Udvalget har, efter at lovforslaget blev henvist til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i 1 møde.

Spørgsmål

Udvalget har under den fornyede behandling af lovforslaget stillet 3 spørgsmål til økonomi- og erhvervsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

Et af udvalgets spørgsmål til økonomi- og erhvervsministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag 2 i tillægsbetænkningen.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse i den affattelse, hvori det foreligger efter 2. behandling.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget henviser til partiets bemærkninger ved 2. behandling. Hertil skal blot nævnes, at DF anser det for meget tilfredsstillende, at ministeren, jf. besvarelsen af spørgsmÃ¥l 54, har tilkendegivet, at RealkreditrÃ¥det vil blive inddraget i drøftelserne om risikoreglerne, jf. spørgsmÃ¥l 45. DF finder, at der er risiko for konkurrenceforvridning mellem bankerne og realkreditten, for sÃ¥ vidt angÃ¥r belÃ¥ning af fast ejendom, og at inddragelsen af RealkreditrÃ¥det sker for at modvirke dette.

Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget udtaler, at SF er optaget af at sikre en retfærdig konkurrencemæssig stilling for realkreditforeningerne i forhold til de banker, der nu indlemmes under garantiordningen. I forbindelse med dette lovforslag tages der hovedsagelig hensyn til realkreditforeningerne ved at sikre, at der er kontrol med risikoadfærden hos pengeinstitutter omfattet af garantiordningen, og at pengeinstitutter, der løber en uforholdsmæssig stor risiko, kan smides ud af ordningen efter et nærmere bestemt regelsæt. SF støtter, at RealkreditrÃ¥det involveres i fastsættelsen af disse regler som tilkendegivet af ministeren under 2. behandling af lovforslaget. 

Et mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse.

OgsÃ¥ ministerens nye svar bekræfter, at der bare er tale om en blankocheck. Det er ikke muligt at fÃ¥ oplyst størrelsen pÃ¥ de største indlÃ¥n, der skal dækkes af denne garanti, selv om det er oplyst, at der samlet set er tale om, at garantien omfatter i alt 3.000 mia. kr., næsten 1½ gang det danske BNP. Forudsætningerne for, at branchen skal betale lige netop maksimalt 35 mia. kr., begrundes – trods spørgsmÃ¥l om, hvordan man er nÃ¥et frem til det beløb – med, »at der er fundet en god balance«, selv om garantien kun omfatter godt 1 pct. af den samlede garanti, sÃ¥ledes at skatteyderne stÃ¥r for næsten 99 pct.

 NÃ¥r der spørges til muligheden for snyd med ordningen, henvises der bare til, at almindelige kreditorer ikke skal undgælde for, at en institution snyder, men det er da helt ude i hampen at lave en ordning, hvor en bank kan snyde, og sÃ¥ undskylde det med, at indskydere ikke skal lide under, at deres pengeinstitut prøver at snyde. SpørgsmÃ¥let, om en bank kan tømme sit datterselskab for aktiver og overlade det til staten at betale de indskydere, der dermed kommer til at miste deres indskud, besvares ogsÃ¥ med, at det tror man ikke vil ske.

 Samlet set er der intet, der tyder pÃ¥, at denne pakke vil løse de problemer, krisen medfører. Men skatteyderne pÃ¥lægges en betydelig risiko. Og et forslag om, at staten via et pant kunne fÃ¥ nogle af sine penge igen, hvis garantien udløses og det pÃ¥gældende pengeinstutut siden genvinder sin værdi, bliver bare afvist. Enhedslisten stemmer imod.

 Liberal Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var pÃ¥ tidspunktet for tillægsbetænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i tillægsbetænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i tillægsbetænkningen.

  Hans Christian Schmidt (V) fmd.  Jacob Jensen (V) Â  Jens Vibjerg (V) Â  Lars Christian Lilleholt (V) Â  Tina Nedergaard (V) Â  Colette L. Brix (DF) nfmd.  Kristian Thulesen Dahl  (DF) Â  Mike Legarth (KF) Â  Per Ã˜rum Jørgensen (KF) Â  Orla Hav (S) Â  Morten Bødskov (S) Â  Henrik Dam Kristensen (S) Â  Niels Sindal (S) Â  Karsten Hønge (SF) Â  Flemming  Bonne (SF) Â  Morten Helveg Petersen (RV) Â  Frank Aaen (EL) 

Liberal Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)	47		Liberal Alliance (LA)	3
Socialdemokratiet (S)	45		Inuit Ataqatigiit (IA)	1
Dansk Folkeparti (DF)	25		Siumut (SIU)	1
Socialistisk Folkeparti (SF)	23		Tjóðveldisflokkurin (TF)	1
Det Konservative Folkeparti (KF)	17		Sambandsflokkurin (SP)	1
Det Radikale Venstre (RV)	10		Uden for folketingsgrupperne	1
Enhedslisten (EL)	4		(UFG)

 

 

+++Bilag+++Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 33 omdelt efter afgivelse af betænkning

Bilagsnr.	Titel
2	Betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 33 omdelt efter afgivelse af betænkning

Spm.nr.	Titel
7	Supplerende svar fra økonomi- og erhvervsministeren
52	Spm. om yderligere oplysninger vedrørende spm. 13, 21, 29, 30, 31, 36 og 37, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
53	Spm. om omfanget af afledte finansielle instrumenter, danske banker har investeret i, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
54	Spm. om fastsættelse af regler for risikoadfærd, herunder inddragelse af Realkreditrådet, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

 

 

 

+++Bilag+++Bilag 2

Et af udvalgets spørgsmål til økonomi- og erhvervsministeren og dennes svar herpå

Spørgsmålet og økonomi- og erhvervsministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra DF.

Spørgsmål 54:

Af svaret på L 33 – spm. 45 fremgår, at kontrollen med risikoadfærden hos de pengeinstitutter, der er omfattet af ordningen, vil ske efter fastsatte regler for den risiko, som omfattede pengeinstitutter må løbe. Disse regler foreslås fastsat efter drøftelse med Det Private Beredskab. Ministeren bedes oplyse, om det overvejes, at fastsættelsen af disse regler også drøftes med eller sker efter en høring med Realkreditrådet.

Svar:

Garantiordningen bygger på en aftale mellem staten og Det Private Beredskab. Der er en fælles interesse i at undgå tab på ordningen. Det er derfor helt naturligt, at fastsættelse af reglerne sker efter forudgående drøftelse med Det Private Beredskab.

Jeg er dog positiv over for at inddrage synspunkter fra Realkreditrådet og Realkreditforeningen i forbindelse hermed.