Til

Folketinget - Skatteudvalget

 

Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af ligningsloven, lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v. og registreringsafgiftsloven (Smidiggørelse af 60-dages reglen, dagsafgift for privat benyttelse af varebiler og afgiftsfritagelse for visse ledsagebiler).

 

 

 

 

 

Kristian Jensen

                                                                  /Lene Skov Henningsen                          

 

 

 

 


Høringsskema indeholdende høringssvar og kommentarer hertil vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af ligningsloven, lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v. og registreringsafgiftsloven (Smidiggørelse af 60-dages reglen, dagsafgift for privat benyttelse af varebiler og afgiftsfritagelse for visse ledsagebiler).

Organisationer

Bemærkninger i høringssvar

Kommentar til bemærkninger

Advokatrådet

 

Advokatrådet mener, at der i forhold til formodningsreglen kan være behov for, at en skatteyder kan bede SKAT om at bekræfte, at vedkommende er omfattet af formodningsreglen. Advokatrådet mener ikke, skatteyderen bør være henvist til at anmode om bindende svar herpå for at kunne støtte ret på at være omfattet af formodningsreglen. 

 

 

 

 

Advokatrådet vil gerne have præciseret i lovbemærkningerne, hvorvidt pålægget om kørselsregnskab skal have bagudrettet virkning, hvis kørselsregnskabet ikke falder ud til skatteyderens fordel. Hvis pålægget om fremadrettet kørselsregnskab kan medføre, at den tidligere foretagne kørsel tages op til revision af SKAT, finder Advokatrådet, at det bør præciseres i lovteksten, at den skattepligtige på andet grundlag end kørselsregnskabet har mulighed for at dokumentere, at den forgangne kørsel rent faktisk har opfyldt 60-dages reglen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Advokatrådet mener dernæst, at bestemmelsen om at SKAT ”kan tillade”, at tilsvar vedrørende den private anvendelse af varebil betales pr. dag efterlader det indtryk, at SKAT også kan nægte tilladelse.

 

 

 

 

 

 

 

Endelig mener Advokatrådet, at der mangler en sanktionsmulighed for betingelsen om, at bevis for betalt dagsafgift skal medbringes under kørslen. Advokatrådet mener også, at bestemmelsen er overflødig i betragtning af, at beløbet betales elektronisk, og betalingen derfor er enkel at kontrollere.

SKAT vil kunne vejlede en skatteyder om vedkommendes skattemæssige situation. Ønsker skatteyderen at kunne støtte ret på en tilkendegivelse fra SKAT, er en anmodning om bindende svar vejen frem. Hvis spørgsmålet er af ukompliceret karakter, og sagen er fuldt oplyst, vil SKAT kunne behandle sagen inden for 30 dage. P.t. er den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i disse sager 15 dage. Der findes ikke at være behov for en ny variant af bindende svar.

 

Bestemmelsen om, at SKAT fremadrettet kan pålægge den skattepligtige at føre kørselsregnskab, er møntet på de situationer, hvor den skattepligtige har et erhverv med et kørselsmønster, der sandsynligvis vil falde indenfor 60-dages reglen, men hvor der er andre momenter, der gør det mindre oplagt, at 60-dages reglen er opfyldt. Der kan f.eks. være tale om en skattepligtig, der tager bilen med hjem i en situation, hvor vedkommende godt nok har mange forskellige arbejdspladser, men hvor der ikke er andre biler i husstanden, og hvor der er sandsynlighed for, at bilen bruges privat. Hvis SKAT vurderer, at der er tale om en sådan situation, og SKAT derfor har pålagt den skattepligtige at føre kørselsregnskab, men kørselsregnskabet viser, at 60-dages reglen mod forventning ikke er opfyldt, vil pålægget ikke have virkning for tiden inden, pålægget blev givet. Den skattepligtige har – i modsætning til en skattepligtig, der hver dag møder det samme arbejdssted – i tiden inden pålægget haft et sådant kørselsmønster, at der ikke ved førelse af kørselsregnskab har skullet holdes nøje øje med 60-dages reglen.

Advokatrådets bemærkninger giver ikke anledning til en ændring af den foreslåede bestemmelse, men bemærkningerne er justeret.

 

Hertil bemærkes, at når det gælder spørgsmålet om ”kan” tillade, skal dette ses i sammenhæng med, at der en række betingelser, der skal være opfyldt for, at alle tilsvar vedrørende den private anvendelse af en konkret varebil kan betales pr. dag. Er disse betingelser opfyldt, vil SKAT tillade, at tilsvar vedr. privat anvendelse af varebiler betales pr. dag og omvendt, såfremt disse betingelser ikke er opfyldt.

 

Elektronisk køb af dagsafgift vil med stor sandsynlighed ikke være fuldt udviklet, når loven træder i kraft. I en overgangsperiode vil det derfor være nødvendigt at medbringe bevis for betalingen under kørslen. Når den elektroniske løsning er udarbejdet og i brug og der er indhentet erfaringer med ordningen, vil Skatteministeriet se på om kravet om at medbringe bevis for betalt dagsafgift kan bortfalde.

Der vil i lovforslaget blive indarbejdet en sanktion for ikke at medbringe bevis for betalingen i form af en ordensbøde.

Denne sanktion vil alene gælde de tilfælde, hvor beviset ikke er medbragt. Skyldes det manglende bevis, at der ikke er blevet betalt, vil sanktionen være den samme som hidtil. Dvs. efterbetaling af afgift, forhøjelse af skattepligtig indkomst mv.

AErådet

 

AErådet støtter lovforslaget, idet det kan sikre en mere fleksibel udnyttelsen af bilparken.

 

AErådet foreslår, at der indføres mulighed for dagsbevis for varebiler med tilladt totalvægt over 3 ton.

 

 

 

 

Det bemærkes hertil, at baggrunden for, at forslaget alene dækker varebiler med tilladt totalvægt indtil 3 ton, er, at anvendelsen af varebiler med tilladt totalvægt over 3 ton følger fælles EU-regler, der bl.a. indebærer en konkret splitning af momsen i en privat og en virksomhedsmæssig del.

Skatteministeriet vil nærmere undersøge mulighederne for at ændre grænsen for tilladt totalvægt når det gælder betaling af de øvrige skatter og afgifter pr. dag.

Blik- og Rørarbejderforbundet.

Blik- og Rørarbejderforbundet mener, at forkortelsen af tidsbegrænsningen for 60-dages reglen forkortes fra 24 til 12 måneder.

 

Blik- og Rørarbejderforbundet foreslår, at grænsen på 3 ton for at kunne betale for privat anvendelse af varebil pr. dag forhøjes til 4 ton.

 

 

 

 

 

Der henvises til kommentaren til AErådet.

Danmarks Automobilforhandler Forening

DAF har ingen bemærkninger til lovforslaget.

 

Dansk Arbejdsgiverforening

DA ønsker ikke at afgive bemærkninger, da lovforslaget falder udenfor DA’s virkefelt.

 

Dansk Byggeri

 

Dansk Byggeri kan fuldt ud støtte de foreslåede ændringer, der udgør en klar forbedring i forhold til det hidtidige lov- og regelsæt på området.

 

Fælles høringssvar fra Dansk Industri (DI) og Bilbranchen

DI og Bilbranchen stiller sig positivt til lovforslaget, der gør reglerne mere fleksible og lettere at anvende.

DI og Bilbranchen gør dog opmærksom på, at den foreslåede ophævelse af reglen for personer med kundeopsøgende arbejde kan medføre begrænsninger i den erhvervsmæssige kørsel for en medarbejder, der hver dag møder i den samme virksomhed, men som i løbet af året skifter arbejdsopgaver til kundeopsøgende arbejde med samme virksomhed som arbejdsplads.

 

DI og Bilbranchen foreslår, at der i momsloven henvises til dagsafgiften i vægtafgiftsloven. Organisationerne mener ikke, at det fremgår klart nok, at dagsafgiften også dækker moms.

 

 

 

 

Det har ikke været hensigten at skærpe reglerne for medarbejdere, der skifter job i løbet af året. Udformningen af bestemmelsen vil blive genovervejet.

 

 

 

 

 

 

 

 

Det er fundet mest naturlig at indsætte hjemmelen til dagsafgiften i vægtafgiftsloven. Det skyldes, at vægtafgiftsloven i forvejen har bestemmelser om delvis privat anvendelse at varebiler. Brug til privat kørsel efter dagsbeviser ændrer ikke køretøjets status som fuldt erhvervsmæssigt benyttet i skattemæssig sammenhæng. Dette vil blive tydeliggjort i lovforslaget.

Dansk Landbrug

Dansk Landbrug spørger vedrørende formodningsreglen, hvor mange forskellige arbejdspladser en lønmodtager skal have for ikke at blive omfattet af 60-dages reglen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Dansk Landbrug mener, at lovforslaget er i strid med skattestoppet, idet tilsagnet om, at provenuet føres tilbage gennem sænkning af skatter og afgifter ikke er konkretiseret.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Endelig spørger Dansk Landbrug, om dagsbetalingen for en konkret udenlandsferie kan klares med at betale for ud- og indkørselsdagen.

Der kan ikke udmeldes et helt specifikt tal pÃ¥, hvor mange arbejdspladser en skattepligtig skal have for at være omfattet af formodningsreglen, da det vil afhænge af den konkrete situation og kørselsmønster. Det, der mÃ¥ ses pÃ¥, er, om der i den løbende ét Ã¥rs periode køres til sÃ¥ mange forskellige arbejdssteder, at 60-dages reglen vil være overholdt. Om det er tilfældet, afhænger ud over antallet af arbejdspladser ogsÃ¥ af antallet af arbejdsdage og kørselsmønsteret. F.eks. tæller kørsel til en arbejdsplads i løbet af dagen som følge af kørsel mellem arbejdspladser ikke med i de 60-dages kørsel til denne arbejdsplads, mens hvis der køres til én arbejdsplads ved arbejdstids begyndelse og fra en anden arbejdsplads ved arbejdstids ophør, tæller der en 60-dages-periode for bÃ¥de dagens første og sidste tur.

 

Hertil bemærkes, at der er stor usikkerhed med hensyn til omfanget af en eventuel provenugevinst fra dagsbetalingerne. Dels er det usikkert, om ordningen bliver en succes, og dels er det meget usikkert i hvilket omfang, muligheden for at betale pr. dag vil resultere i et mindre forbrug af andre biler. I overensstemmelse med skattestoppet vil et merprovenu som følge af forslaget blive anvendt til at lempe andre skatter og afgifter.

 

Med hensyn til udlandsferien bemærkes, at dagsbetalingen skal dække hele den periode, det afgiftsbegunstigede erhvervskøretøj anvendes privat.

De Danske Bilimportører

De Danske Bilimportører har ingen bemærkninger til lovforslaget.

 

Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i Erhvervsreguleringen (CKR)

CKR er enige i Skatteministeriets opgørelse af de erhvervsøkonomiske konsekvenser af lovforslaget og har derfor ingen yderligere bemærkninger hertil.

 

Hvad angår de administrative konsekvenser vurderer CKR, at den del af lovforslaget, der vedrører smidiggørelsen af 60-dages reglen, vil medføre lettelser for de personer, der ikke længere skal føre et kørselsregnskab, fordi de fremover vil blive omfattet af formodningsreglen. Der er dog tale om et meget begrænset antal personer, og derfor er kravet om kørselsregnskab ikke tidligere målt i AMVAB-regi, hvorfor lettelsens omfang heller ikke kan kvantificeres nærmere. CKR vurderer, at den del af lovforslaget, der vedrører dagsafgift for privat anvendelse af varebiler, ikke vil medføre administrative konsekvenser, idet det forudsættes, at afgiften og beviset henholdsvis betales og indhentes af den person, som ønsker at køre privat, og der er derfor ikke tale om et krav, der omfatter erhvervsmæssig virksomhed. Endelig vurderer CKR, at den del af lovforslaget, der vedrører indretning af fast monteret sovemulighed i varebiler, ikke vil medføre administrative konsekvenser, idet der er tale om en praktisk ændring.

 

Samlet set forventes lovforslaget ikke at resultere i et administrativt tidsforbrug for virksomhederne, der overstiger 100 timer årligt på samfundsniveau. Det vil derfor ikke blive inkluderet i den næste opdatering af AMVAB-måling, og det skal heller ikke forelægges et virksomhedspanel.

CKRs bemærkninger tages til efterretning.

Finans og Leasing

Finans og Leasing har ikke bemærkninger til lovforslaget, ud over at de støtter den tilsigtede forenkling/lettelse af reglerne.

 

Foreningen af Registrerede Revisorer

 

FRR er som udgangspunkt positive over for lovforslaget. De hæfter sig i den forbindelse særligt ved følgende forenklinger og lettelser: smidiggørelse af 60–dages reglen og muligheden for køb af privat anvendelse af varevogne i form af dagsbeviser.  

 

FRR er dog af den opfattelse, at man helst så, at 60-dages reglen helt blev afskaffet, idet reglen på trods af tiltag i herværende lovforslag fortsat medfører meget administration for den enkelte selvstændigt erhvervsdrivende og eventuelle ansatte, men erkender, at det formentlig ikke kan imødekommes.

FRR mener, selvstændigt erhvervsdrivende (uden ansatte) ikke skal være omfattet af 60-dages reglen, bl.a. fordi FRR anser det for ukorrekt, at en selvstændig erhvervsdrivende kan risikere at få en erhvervsmæssig kørselsomkostning foretaget med henblik på indtjening af omsætning i virksomheden konverteret til en privat udgift. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det afgørende for, om der skal ske beskatning, er, om kørslen er erhvervsmæssig eller privat.

60-dages reglen afgrænser efter objektive kriterier, hvad der er erhvervsmæssig henholdsvis privat kørsel, og gælder både for selvstændigt erhvervsdrivende, lønmodtagere og medlemmer af og medhjælpere for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lignende. Udgangspunktet er, at befordring mellem hjem og arbejdsplads anses for at være privat. 60-dages reglen bestemmer dog, at køres der mere end 60 dage mellem den sædvanlige bopæl og arbejdsplads, er kørslen erhvervsmæssig. Det er således en begunstigende regel.

Tankegangen er, at skatteydere, der har flere arbejdssteder, ikke har mulighed for at bo nær alle disse og dermed påføres særlige befordringsudgifter, hvorimod skatteydere, der kun har ét fast arbejdssted, har mulighed for at indrette sig efter det og bosætte sig i nærheden. Hvis der køres til det samme arbejdssted i en længere periode, bliver befordringssituationen principielt identisk med den sædvanlige befordring mellem hjem og fast arbejdssted, og der er ikke længere omstændigheder, der tilsiger en særlig skattemæssig behandling af befordringsudgifterne.

Der findes ikke at være grundlag for at afskaffe 60-dages reglen eller indføre særregler for selvstændigt erhvervsdrivende, om at befordring mellem hjem og arbejde altid skal anses for at være erhvervsmæssig.

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

 

FSR hilser indførelsen af dagsafgift for privat benyttelse af varebiler velkommen. Med ændringen er der mulighed for at indføre en kontrolleret og reguleret anvendelse af varebilerne.

 

FSR beder Skatteministeriet bekræfte, at hvis den ansatte benytter arbejdsgiverens bil privat, er det afgørende for, hvorvidt den ansatte skal beskattes af fri bil, om der er betalt dagsafgift, og ikke om det er medarbejderen eller arbejdsgiveren, der har betalt afgiften. 

 

Endelig foreslår FSR, at begrænsningen på 10 dage når det gælder antallet af dage, der kan betales for pr. køretøj, fjernet eller eventuelt erstattet med en mere lempelig grænse på 30 dage.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Skatteministeriet kan bekræfte dette. Hvis det er arbejdsgiveren, der har betalt dagsafgiften i den pågældende situation, skal den ansatte beskattes af værdien heraf. Den ansatte skal ikke beskattes af fri bil. Bemærkningerne til lovforslagets § 1, stk. 4, er blevet justeret.

 

Med hensyn til spørgsmålet om begrænsningen på 10 dage, når det gælder antallet af dage, der kan betales for pr. køretøj, bemærkes, at begrænsningen er indsat for at undgå provenutab. Jo højere antal dage desto flere vil kunne overveje at undvære bil, eventuelt undvære bil nr. 2. Dagsbeviset er tiltænkt mere lejlighedsvis brug, f.eks. når båden skal flyttes.

Foreningen Danske Revisorer

FDR har ingen bemærkninger til lovforslaget.

 

Færdselsstyrelsen

 

Færdselsstyrelsen foreslår nogle mindre justeringer og præciseringer i lovforslaget.      

Hertil bemærkes, at lovforslaget vil blive tilrettet i overensstemmelse med Færdselsstyrelsen kommentarer.

Håndværksrådet

 

Håndværksrådet er glad for, at det er lykkedes at skabe nye regler, som både er mere smidige at håndtere for virksomhederne, og som er en smule mere letforståelige.

Håndværksrådet stiller sig positive over for den foreslåede smidiggørelse af 60-dages reglen. En formodningsregel vil gøre hverdagen administrativt lettere for virksomhederne, da de tidligere har skullet kunne bevise at reglen var overholdt 24 måneder tilbage i tiden. Håndværksrådet er derfor også glade for, at tidsbegrænsningen er skåret ned fra 24 til 12 måneder, samt at en eventuel dokumentation skal ske fremadrettet og ikke bagud i tid.

Forkortelsen af 60-dages reglen er også til stor gavn for virksomheder med kørende konsulenter, der har behov for at komme på virksomhedens hovedadresse gennemsnitligt en gang om ugen, men i visse uger har behov for at komme der 2-3 gange og i andre uger ikke har behov for det.

 

Håndværksrådet kan ikke støtte den del af lovforslaget, der går ud på at indføre dagsafgift for varebiler med tilladt totalvægt ind til 3 ton. Rådet mener, at forslaget vil tilskynde til mere sort arbejde.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Lovforslagets primære formål er at smidiggøre regelsættene vedr. varebiler, der både benyttes erhvervsmæssigt og privat. Skatteministeriet finder imidlertid også at forslaget vil mindske tilskyndelsen til at udføre sort arbejde ved brug af virksomhedens biler. Dels skal den private anvendelse af virksomhedens biler aftales med håndværksmesteren, dels er anvendelsen begrænset til 10 dage årligt og endeligt skal der købes et dagsbevis for den private anvendelse af varebilen hos SKAT. Dermed opnår SKAT et bedre kendskab til den private anvendelse af virksomhedens biler, som kan bruges i SKAT’s indsats mod sort arbejde.

Landsorganisationen i Danmark (LO)

 

Landsorganisationen i Danmark (LO) anfører, at lovforslaget vil sikre en mere fleksibel udnyttelse af bilparken. LO mener dog, at det vil være mest hensigtsmæssigt, hvis grænsen for tilladt totalvægt på 3 ton hæves til 3,5 ton.

Der henvises til kommentaren til forslaget fra AE rådet.

Rigspolitiet

 

Rigspolitiet har ingen bemærkninger til lovforslaget.

 

SKAT

 

SKAT har ingen bemærkninger til lovforslaget.

 

Skatterevisorforeningen

 

Skatterevisorforeningen hilser forslaget om at forenkle regelsættet omkring 60-dages reglen velkomment.

 

Skatterevisorforeningen mener, at det skal tydeliggøres, hvilke slags kørselsmønstre, den foreslåede formodningsregel har til intention at skulle omfatte.

 

Derudover skal det tydeliggøres, hvor mange arbejdspladser, der skal til for at blive omfattet af formodningsreglen.

 

Skatterevisorforeningen mener også, det bør afklares, hvorvidt der skal være en godkendelsesordning hos SKAT af, om skatteyderen er omfattet af formodningsreglen, eller om det er op til den enkelte skatteyder at vurdere dette.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Derudover opfordrer Skatterevisorforeningen ud fra et retssikkerhedsmæssigt synspunkt Skatteministeriet til at sikre, at det alene er de skatteydere, der har det krævede kørselsmønster, der kan benytte formodningsreglen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Dernæst finder Skatterevisorforeningen, at hvis told- og skatteforvaltningens kontrol med dagsbeviserne skal være effektiv, bør der indføres et regelsæt, der giver told- og skatteforvaltningen adgang til at standse et køretøj med henblik på kontrol af dagsbeviser.

 

Endelig spørger Skatterevisorforeningen om et køretøj, der har været anvendt privat med dagsbevis beholder sin status som fuldt erhvervsmæssigt driftsmiddel i relation til andre skattelove som f.eks. virksomhedsskatteloven, afskrivningsloven, investeringsfondsloven og statsskatteloven.

 

 

 

 

 

Der henvises til lovforslagets særlige bemærkninger.

 

 

 

 

Se kommentaren til høringssvaret fra Dansk Landbrug.

 

 

 

Det er op til den enkelte skatteyder, hvorvidt den skattepligtige vil anmode SKAT om bindende svar. Vedrørende en godkendelsesordning se kommentaren til høringssvaret fra Advokatrådet. Er situationen f.eks. den, at den skattepligtige er en sælger, der opsøger nye kunder hver dag året rundt, vil den skattepligtige typisk ikke have behov for et bindende svar fra SKAT om, at kørslen er erhvervsmæssig, og hvis SKAT kontrollerede vedkommende, vil SKAT formentlig ikke i denne situation pålægge den skattepligtige at føre kørselsregnskab med fremadrettet virkning.

 

Skatteministeriet skal hertil først bemærke, at formodningsreglen ikke ændrer på beskatningen af fri bil. Hvis SKAT f.eks. kontrollerer en skattepligtig, der er lagermedarbejder, og som hver dag møder på det samme arbejdssted, vil kørslen åbenlyst falde udenfor 60-dages reglen, og den skattepligtige vil ikke være omfattet af formodningsreglen. Det vil i en sådan situation således ikke give mening fremadrettet at pålægge den skattepligtige at føre kørselsregnskab, selv om skatteyderen mener, vedkommende er omfattet af formodningsreglen. Kørslen er privat, og kører den skattepligtige i arbejdsgiverens bil, skal der ske beskatning af fri bil – også bagudrettet. Man kan ikke undgå beskatning blot ved at oplyse, man formodede, man var omfattet af formodningsreglen. Der er således indbygget en automatisk værnsregel i selve bestemmelsen.

 

 

Når der bortses fra toldkontrol, er det kun Politiet, der har adgang til at standse køretøjer med henblik på kontrol. Det hindrer jo ikke, at told- og skatteforvaltningen kan stille spørgsmål til førere af varebiler i andre sammenhænge, f.eks. ved at deltage i politiets kontroller.

 

Når det gælder status henset til andre skattelove for varebiler, der har været anvendt privat mod betaling pr. dag, henvises til kommentaren til fælleshenvendelsen far DI og Bilbranchen.

TEKNIQ

 

TEKNIQ finder, at lovforslaget gennemfører den sidste del af smidiggørelsen af reglerne for brugen af gulpladebiler, som TEKNIQ tidligere har udtrykt tilfredshed med.

 

TEKNIQ har ikke bemærkninger til forslaget om ændring af ligningsloven.

 

TEKNIQ foreslår, at der indføres mulighed for dagsbevis for varebiler med tilladt totalvægt over 3 ton.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Der henvises til kommentaren til forslaget fra AErÃ¥det.Â