Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

1. Lovforslaget fremsættes som led i en politisk aftale, der er indgået den 30. april 2009 mellem regeringen og Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre om en ny åbenhedsordning om ministres udgifter og aktiviteter.

Der vil som følge af denne åbenhedsordning løbende på internettet blive offentliggjort bagudrettede oplysninger om månedlige repræsentationsudgifter, udgifter til tjenesterejser, modtagne gaver og varetagelsen af officielle repræsentative opgaver, ligesom ordningen vil omfatte en vis fremadrettet information om den kommende måneds officielle aktiviteter. Med ordningen gives der offentligheden en ganske omfattende indsigt i en ministers forbrug af offentlige midler og deltagelse i aktiviteter. Det er derfor et led i den indgåede aftale, at ministerkalendere undtages fra retten til aktindsigt efter offentlighedsloven. Dette sker ved, at det i offentlighedslovens § 2, stk. 1, fastsættes, at loven ikke gælder for sager om førelse af en ministerkalender.

2. Flere væsentlige hensyn taler for at undtage ministerkalendere fra retten til aktindsigt efter offentlighedsloven.

For det første er der en risiko for, at den nugældende offentlighedsordning forstærker en særdeles uhensigtsmæssig og uholdbar udvikling, som i givet fald vil betyde, at ministerkalenderne helt generelt ikke længere vil opfylde deres grundlæggende formål. Visse ministres kalendere indeholder således i dag - som konsekvens af den nuværende adgang til aktindsigt i ministerkalendere - på visse punkter kun så overordnede oplysninger, at kalenderen reelt ikke længere kan bruges til at sikre ministeren og ministersekretariatet mv. overblik over og konkret viden om ministerens planlagte aktiviteter.

Den nævnte udvikling vil endvidere kunne få en utilsigtet konsekvens for ministerkalenderes værdi som historisk kildemateriale. Med den nuværende elektroniske kalenderføring vil ministerkalendere være let tilgængelige for eftertiden, og kalenderens oplysninger vil kunne være af væsentlig betydning for eftertidens forståelse af nutidens politiske forhold. De mere og mere indholdsløse ministerkalendere vil imidlertid kun få en yderst begrænset værdi som kildemateriale for historikere, der om mange år ønsker at kortlægge nutidens politiske forløb og forhandlinger.

For det andet giver den gældende offentlighedslov ikke i tilstrækkeligt omfang mulighed for at beskytte ministres privatsfære, når det gælder aktindsigt i en ministerkalenders oplysninger om ministerens private aktiviteter.

For det tredje er der et behov for at afklare en usikkerhed, der i forlængelse af Folketingets Ombudsmands udtalelse af 4. marts 2009 om aktindsigt i den tidligere økonomi- og erhvervsministers kalender er opstået, om, hvad offentlighedslovens § 11 om ekstraheringspligt fører til med hensyn til aktindsigt i oplysninger i en ministerkalender om ministerens partimæssige eller private aktiviteter.

På denne baggrund foreslås det fastsat i offentlighedslovens § 2, stk. 1, at loven ikke gælder for sager om førelse af en ministerkalender, således at det sikres, at der i det enkelte ministerium kan føres en kalender med detaljerede oplysninger om en ministers forskellige aktiviteter, uden at der er aktindsigt heri.

Der er med forslaget tale om en justering af offentlighedsordningen på et meget begrænset område, og lovforslaget berører ikke i øvrigt offentlighedens adgang til aktindsigt i dokumenter. Der vil således bl.a. fortsat være adgang til aktindsigt efter offentlighedslovens almindelige regler i de sager i ministeriet, som måtte være oprettet om f.eks. et møde eller en anden aktivitet, herunder de eventuelle udgiftsbilag mv., der er knyttet til mødet mv.

Det er i overensstemmelse hermed ikke hensigten med lovforslaget at begrænse offentlighedens indsigt i forvaltningens sager, eller i hvad ministeren foretager sig i kraft af sit ministerhverv. Formålet er derimod at bevare ministerens kalender som det praktiske planlægningsredskab, der er en nødvendig forudsætning for, at ministerens (og ministeriets) dagligdag kan fungere.

Det følger af den nævnte politiske aftale, at bl.a. den foreslåede ændring af offentlighedsloven bør være i kraft omkring den 1. juni 2009. Lovforslaget ønskes derfor færdigbehandlet inden afslutningen på den aktuelle folketingssamlings ordinære møderække med henblik på ikrafttræden dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Der anmodes i den forbindelse om dispensation fra bestemmelsen i Folketingets forretningsordens § 13, stk. 1, hvorefter 3. behandling ikke må finde sted før 30 dage efter fremsættelsen.

Lovforslaget sendes ikke i høring, og på den baggrund anmodes om, at lovforslagets sættes på Folketingets dagsorden til 1. behandling snarest muligt.

3. Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.