Skatteudvalget 2008-09
L 202 Bilag 19
Offentligt
681083_0001.png
681083_0002.png
681083_0003.png
681083_0004.png
681083_0005.png
681083_0006.png
681083_0007.png
681083_0008.png
681083_0009.png
681083_0010.png
681083_0011.png
681083_0012.png
681083_0013.png
681083_0014.png
681083_0015.png
681083_0016.png
681083_0017.png
681083_0018.png
681083_0019.png
681083_0020.png
681083_0021.png
681083_0022.png
681083_0023.png
681083_0024.png
681083_0025.png
681083_0026.png
681083_0027.png
681083_0028.png
681083_0029.png
681083_0030.png
681083_0031.png
681083_0032.png
681083_0033.png
681083_0034.png
681083_0035.png
681083_0036.png
681083_0037.png
681083_0038.png
Foreningen af Statsautoriserede RevisorerKronprinsessegade 8, 1306 København K. Telefon 33 93 91 91Telefax nr. 33 11 09 13 e-mail: [email protected] Internet:www.fsr.dk
Folketingets SkatteudvalgChristiansborg1240 København K
7. maj 2009mbl(X:\Faglig\MBL\SU\Forårspakken 2.0\FSRs kommentarer til L202.doc)FSRs kommentarer til L 202 - Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningslo-ven og forskellige andre love. (Harmonisering af selskabers aktie- og udbyttebeskatningm.v.Foreningen af Statsautoriserede Revisorer har gennemgået ovennævnte lovforslag og skal iden forbindelse fremkomme med følgende kommentarer, samt anmode om svar på en rækkespørgsmål:Indledningsvist skal vi dog anføre, at den foreslåede beskatning af navnlig unoterede aktier vilvære skadelig for danske investorers motivation til at investere i små og mellemstore virk-somheder. Beskatningen medfører en reel dobbeltbeskatning, idet indkomsten beskattes bådehos selskabet og hos selskabsaktionæren. Resultatet vil utvivlsomt være, at mange investorerhelt vil afholde sig fra at foretage investeringer i unoterede aktier. Samtidig finder FSR, at denforeslåede overgangsregel fører til en helt tilfældig beskatning, og anbefaler derfor, at over-gangsbestemmelsen udformes på samme måde som ved lov nr. 421 af 25. juni 1993, hvorskatteyderen havde valgmulighed mellem aktiernes skattemæssige anskaffelsessum og han-delsværdien.Yderligere er den foreslåede værnsregel mod holdingselskaber efter FSRs opfattelse så uklar isit indhold at skatteyderne ikke på forhånd har mulighed for at vide om de er omfattet ellerikke. Dette skyldes, at bestemmelsen opererer med elastiske og udefinerede begreber såsom”primære funktion” og ”reel økonomisk virksomhed vedrørende aktiebesiddelsen”. Herud-over medfører bestemmelsen risiko for dobbeltbeskatning i den nuværende udformning.
2Datterselskabs- og koncernselskabsaktier - lovforslagets § 1, nr. 6 (ABL § 4 A og § 4 B)For en bedre forståelse af begreberne, foreslår FSR at skatteministeren anmodes om at be-kræfte nedenstående:---at aktiebesiddelser, hvor ejerandelen udgør op til 10%, kun kan være koncernselskabs-aktier (forudsat der består bestemmende indflydelse)?at aktiebesiddelser på mellem 10-50%, kun kan være datterselskabsaktier (forudsat,der ikke består bestemmende indflydelse), samtat aktiebesiddelser på mere end 50% både kan være datter- og koncernselskabsaktier?
Bemærkningerne angiver, at der fremover gælder en prioriteringsrækkefølge vedrører aktier.Ifølge denne skal bl.a. egne aktier behandles som sådanne, selvom disse egne aktier også ernæringsaktier. For så vidt angår datterselskabs- og koncernaktier nævner den viste priorite-ringsrækkefølge de to aktietyper sammen. Hvordan skal der forholdes, hvis de skattemæssigekonsekvenser i en given situation er forskellige for datter- og koncernselskabsaktier, når de toaktietyper er sidestillet i prioriteringsrækkefølgen?
Beskatning af andre aktier (porteføljeaktier) - lovforslagets § 1 nr. 10 (ABL § 9) og § 22,stk. 9Som tidligere påpeget i FSRs høringssvar af 29. marts 2009 finder FSR det beklageligt, atDanmark modsat flere af de lande vi normalt sammenligner os med, vil indføre fuld beskat-ning af aktier herunder ikke mindst unoterede aktier.Beskatning af unoterede aktier vil være skadelig for danske investorers motivation til at inve-stere i små og mellemstore virksomheder, mens beskatning af børsnoterede aktier vil begræn-se investeringslysten på børsen og dermed børskursen i at genfinde sit leje. Beskatningen afporteføljeaktier medfører en reel dobbeltbeskatning, idet indkomsten beskattes både hos sel-skabet og hos selskabsaktionæren. Resultatet vil utvivlsomt være, at mange investorer helt vilafholde sig fra at foretage investeringer i unoterede aktier. For børsnoterede aktier vil det be-tyde at den overskydende likviditet, der ofte bruges til denne slags investeringer i stedet vilblive anvendt på anden måde.En grænse på ejerskab af 10% af aktiekapitalen synes ikke at være et egnet grundlag for be-skatning. I mange tilfælde er der, til trods for et ejerskab på under 10% tale om at investorenhar aktiv del i driften af selskabet, og der synes således ikke at være grunde til at behandledenne type investor forskellig fra den investor, der eksempelvis ejer 10% af aktiekapitalen.
3
Modsat udkastet til lovforslag kan selskabsinvestorer ifølge det fremsatte lovforslag vælge atanvende realisationsprincippet ved opgørelse af tab/gevinst på aktier, der ikke er dattersel-skabsaktier eller koncernselskabsaktier, og som ikke er optaget til handel på et reguleret mar-ked. FSR finder at dette er en klar forbedring. De foreslåede overgangsbestemmelser indehol-der dog fortsat væsentlige retssikkerhedsmæssige mangler.FSR skal derfor foreslå at skatteministeren spørges om følgende:Hvis en selskabsaktionærs unoterede aktier er gået fra at være lagerbeskattede porteføljeaktiertil at være skattefrie datterselskabsaktier og der herefter igen sker statusskifte, sådan at aktier-ne bliver porteføljeaktier igen, er selskabsaktionæren da udelukket fra at vælge realisations-princip i forhold til den fremtidige beskatning på aktierne? Det fremgår af den foreslåede be-stemmelse, at realisationsprincippet ikke kan vælges, såfremt lagerprincippet tidligere er an-vendt. Samtidigt anføres det i den foreslåede § 33 A, at statusskifte betyder, at aktierne ansesfor afstået og generhvervet, hvilket taler for, at aktierne ikke skal anses for at have været un-dergivet lagerbeskatning tidligere.Indgangsværdier:Ifølge lovforslaget fastsættes indgangsværdien på porteføljeaktier alt efter om aktierne harværet ejet i over eller under tre år. Er aktierne ejet i over tre år, sættes indgangsværdien påaktierne til handelsværdien, hvorimod indgangsværdien sættes til den skattemæssige anskaf-felsessum, såfremt aktionæren har ejet aktierne under tre år.Der er efter FSRs opfattelse væsentlige ulemper forbundet med dette forslag.Har en aktionær eksempelvis ejet sine aktier i over tre år, og er værdien af aktierne i den på-gældende periode faldet til under den skattemæssige anskaffelsessum, vil aktionæren blivebeskattet af fremtidige stigninger i aktiernes værdi, til trods for, at aktionæren i ejertiden kanhave et samlet tab på aktierne.Illustreret ved et eksempel, kan det antages, at en aktionær den 1. januar 2006 har anskaffetsine aktier til kurs 100. Herefter er værdien af aktierne faldet til kurs 50 ved indgangen tilindkomståret 2010. I løbet af 2010 afstår aktionæren aktierne til kurs 80.
4Aktionæren beskattes derved af en avance på 30 uanset at aktionæren i realiteten har tabt 20på sin investering.Tilsvarende finder FSR det endvidere betænkeligt, at anvende den skattemæssige anskaffel-sessum for de aktionærer, der har ejet deres aktier i under tre år, idet disse aktionærer i så faldbeskattes af en eventuel stigning i aktiernes værdi med tilbagevirkende kraft.Uanset om aktierne har været ejet i over eller under tre år, er det FSRs opfattelse, at selskabs-aktionærerne har anskaffet deres aktier ud fra en berettiget forudsætning om, at en avance vilvære skattefri efter tre års ejertid. De foreslåede bestemmelser medfører derfor en uhensigts-mæssig ændring i forhold til forudsætningerne for dispositionen.FSR skal derfor foreslå, at der ikke skelnes mellem ejerskab på over/under tre år ved fastsæt-telsen af indgangsværdien. Indgangsværdien bør således altid sættes til det største beløb afenten aktiernes handelsværdi eller den skattemæssige anskaffelsessum. Hvorvidt aktierne an-ses for ejet i over eller under tre år, er således afhængigt af ikrafttrædelsestidspunktet, hvilketaktionærerne ikke har haft indflydelse på.FSR kan ikke se noget grundlag for, at to aktionærer, der har erhvervet deres aktier henholds-vis den i december 2006 og i januar 2007 behandles forskelligt. Begge aktionærer har erhver-vet deres aktier med henblik på at beholde dem i tre år, hvilket sker for den ene aktionær idecember 2009, mens den anden aktionær først har ejet aktierne i tre år i måneden efter.Det forekommer helt urimeligt, at indføre fuld (lager)beskatning af porteføljeaktier på et tids-punkt hvor aktiekurserne er historisk lave. Dette må forventes at medføre beskatning af be-regnede gevinster, også selvom der i mange tilfælde reelt er tale om et samlet tab, som ikke erudtryk for en øget skatteevne - tværtimod.En mere rimelig overgangsregel blev vedtaget i forbindelse med ændringen af aktieavancebe-skatningsloven i 1993, hvor der blev indført en særlig overgangsregel for minoritetsaktionæ-rer, jf. overgangsbestemmelsen i § 19, stk. 3, i lov nr. 421 af 25. juni 1993. Ved opgørelse afavance/tab kunne aktionæren vælge enten at anvende den faktiske anskaffelsessum eller han-delsværdien den 19. maj 1993. Var aktierne den 19. maj 1993 ejet i under tre år, gjaldt reglendog kun, såfremt ejertiden efterfølgende oversteg tre år. Endvidere kunne et eventuelt tab ikkeoverstige forskellen mellem afståelsessummen og aktiernes værdi den 19. maj 1993, hvilket
5var udtryk for, at når gevinster vedrørende perioden før den 19. maj 1993 friholdtes for be-skatning, ville det ikke være rimeligt, hvis den skattepligtige kunne opnå fradrag for tab ved-rørende perioden.FSR foreslår, at der indføres en tilsvarende overgangsregel i forbindelse med de nye regler.
Børsnoterede aktierUnoterede aktier er som tidligere nævnt blevet fritaget for tvungen lagerbeskatning. FSR skali den forbindelse henstille til, at børsnoterede aktier tilsvarende fritages fra tvungen lagerbe-skatning.De seneste år har specielt vist hvor volatilt aktiemarkedet og dermed børskurserne er. Kurser-ne varierer meget og det kan således være tilfældigt om kursen er steget eller faldet den 31.december. Grundlaget for beskatningen er dermed meget usikkert og vilkårligt.Selskabsaktionæren kan risikere, at kursen det ene år er steget, mens kursen det efterfølgendeår er faldet. Dette forekommer ofte, også uden at selskabet reelt er steget i værdi pr. 31. de-cember, hvor aktiekursen tilfældigvis er høj, mens den i januar er faldet igen.Herudover vil en stigning i børskursen betyde en betydelig forpligtelse til at betale skat af enikke-realiseret gevinst. Selskabsaktionæren kan således blive nødt til at få tilført ekstra kapi-tal, optage lån eller realisere aktier, således at skatten kan betales. Blot fordi aktiekursen ersteget, vil det ikke betyde at selskabsaktionæren har fået større skatteevne. Dette vil først ske,når aktierne realiseres og den reelle værdi fremkommer.
Værnsregel mod holdingselskaber - lovforslagets § 1, nr. 6 (ABL § 4A, stk. 3 og § 4B,stk. 2))Den foreslåede værnsregel i § 4A, stk. 3 og § 4B, stk. 2 om holdingselskaber er efter FSRsopfattelse for upræcis og giver stor usikkerhed om den skattemæssige behandling af forskelli-ge selskabskonstruktioner. Dermed har skatteyderen på ikke forhånd rimelig mulighed for atvide om de er omfattet af reglerne eller ikke. Dette skyldes, at bestemmelsen opererer medelastiske og udefinerede begreber såsom ”primære funktion” og ”reel økonomisk virksomhedvedrørende aktiebesiddelsen”. I den nuværende udformning medfører bestemmelserne endvi-dere risiko for dobbeltbeskatning
6Dannelse og eksistens af holdingselskaber har traditionelt været accepteret i dansk og interna-tional skatteret, hvorfor at det foreslåede forekommer at være en uhensigtsmæssig dansk ene-gang, som kan være til skade for både eksisterende og kommende virksomheder.FSR foreslår at skatteministeren anmodes om en redegørelse for sammenhængen i, at man nuvil indsætte en regel om mellemholdingselskaber, som også vil begrænse muligheden for atudlodde skattefrit udbytte inden for en sambeskattet koncern, når der med L 110 og L 23 blevlagt stor vægt på, at det var uhensigtsmæssigt, at midler ikke blot kunne "føres rundt i koncer-nen", hvorfor reglen om skattefrit tilskud i SEL § 31 D blev indført.Den foreslåede regel om mellemholdingselskaber får betydning for, hvordan udbytte beskat-tes, og der lægges dermed tilsyneladende igen op til en situation, hvor den skattemæssige be-handling er forskellig afhængig af, om der ydes tilskud eller udbytte. Da vi antager, at skatte-ministeren ikke allerede har ændret holdning med hensyn til hensigtsmæssigheden af skatte-frie tilskud/udbytter inden for sambeskattede koncerner, skal vi foreslå, at der laves en undta-gelse således at "mellemholding-reglen" ikke gælder for koncernselskabsaktier. Hermed viludbytte og tilskud kunne ydes inden for en sambeskattet kreds af selskaber med de sammeskattemæssige konsekvenser, nemlig skattefrihed, hvilket er i overensstemmelse med hvadder blev gjort gældende, da reglen i SEL § 31 D blev indført.Endelig bedes Skatteministeriet redegøre for, på hvilke punkter den forslåede mellemholding-regel er forskellig fra det substanskrav, der arbejdes med internationalt herunder i relation tildobbeltbeskatningsoverenskomster og EU-direktiver. Blandt andet det foreslåede krav om, atmellemholdingselskabet skal udøve virksomhed vedrørende aktiebesiddelsen synes at gå be-tydeligt længere end tidligere set.I øvrigt skal FSR anmode om, at skatteministeren kommer med eksempler på, hvornår et hol-dingselskab driver reel økonomisk virksomhed vedrørende sine datterselskabsaktier? Senere idette høringssvar anmodes endvidere om stillingtagen til en række spørgsmål, som er variati-oner over i hvilket omfang det kræves at holdingselskabet har egne lokaler, egne medarbejde-re, og i hvor høj grad medarbejdere eller bestyrelse skal være involveret i driften af de selska-ber man ejer aktier i.I enkelte af de gennemgående eksempler er der flere holdingselskaber i samme struktur, sombliver anset for mellemholdingselskaber. FSR anmoder derfor om, at det oplyses, om den fo-
7reslåede regel i ABL § 4 A skal forstås på samme måde som transparensreglen i LL § 15 ved-rørende underskudsbegrænsning ved ejerskifte. Skal der således altid ses op til de øverste ak-tionærer (uanset hvor mange selskaber, der ses igennem), når det skal bedømmes, om aktio-nærerne kan modtage skattefrit udbytte fra datterselskabet?Såfremt dette er tilfældet, bør der udarbejdes mere udførlige bestemmelser herom.FSR anmoder endvidere om, at skatteministeren bekræfter, at værnsreglen mod holdingsel-skaber ikke skal finde anvendelse, hvis der er tale om et børsnoteret holdingselskab, selvomdet børsnoterede holdingselskabs aktier måtte være ejet af selskaber, som ikke selv kunnemodtage skattefrit udbytte fra det børsnoterede selskabs underliggende selskaber.
Generelle bemærkningerEtablering af et personligt holdingselskab er efter FSRs opfattelse et naturligt led i en skatte-yders investering i en virksomhed, og har en række funktioner, der i sig selv ikke er skatte-mæssigt motiverede. Den indkomst, der allokeres til mellemholdingselskabet eller aktionæ-rernes eget holdingselskab i form af udbytte anvendes således ofte til nye investeringer, ser-vicering af gæld mv.Det er dog en væsentlig forudsætning for funktionen af holdingselskabet, at der kan udloddes(delvist) skattefrit udbytte fra driftsselskabet, men det er samtidig væsentligt at bemærke, atskatteyderens skatteevne ikke øges ved at etablere et personligt holdingselskab.Mange aktionærer vælger at oprette et holdingselskab, således at overskydende likviditet fradriften kan samles og investeres i andre aktiviteter eller i aktier eller obligationer. Hvor pro-venuet anbringes i obligationer eller porteføljeaktier, vil afkastet i mellemholdingselskabeteller i det personlige holdingselskab ifølge det fremsatte lovforslag, blive beskattet uansetejertid og efter et lagerprincip (med mindre det er unoterede aktier). Beskatningen af udbytteti mellemholdingselskab eller holdingselskabet synes derfor unødvendig.Beskatningen medfører endvidere en dobbeltbeskatning af den samme indkomst uanset atskatteyderens skatteevne ikke er blevet forøget. Sammenholdt med gældende regler er det endobbeltbeskatning som hidtil af gode grunde har været reduceret med 66%-reglen i SEL § 13,stk. 3 samt 3-års reglen i ABL § 9.
8I nedenstående eksempel illustreres de skattemæssige konsekvenserne ved en investering iporteføljeaktier, der foretages henholdsvist via et selskab og personligt.Investering viaselskabi porteføljeaktierIndkomst i et porteføljeselskabSkat i et porteføljeselskab, 25%Indkomst til udlodningIndkomst i et holdingselskabSkat af udbytte, 25%Indkomst til udlodning til aktionærenIndkomst hos aktionærenSkat hos aktionæren, 42%Provenu hos aktionæren100,00- 25,0075,0075,00- 18,7556,2556,25- 23,6332,6275,00- 31,5043,50Direkteaktie-investering100,00- 25,0075,00
Konsekvenserne af den foreslåede værnsregel er, at en investering via et selskab beskattesmed yderligere 43,75% (100 - 56,25), når udlodningen foretages til holdingselskabet.FSR finder at den foreslåede værnsregel i § 4A, stk. 3 er meget vidtgående, da der som ud-gangspunkt vil ske løbende beskatning af det afkast, der genereres i holdingselskabet.Placering af overskydende likviditet i et holdingselskab er ikke motiveret i skatteudskydelse,men i at aktionæren ønsker at forbedre afkastet af overskydende likviditet.Investering af overskydende likviditet kunne alternativt være foretaget i driftsselskabet. Densåkaldte ”skatteudskydelse” opstår derfor udelukkende fordi, aktionærerne finder det hen-sigtsmæssigt at adskille overskydende provenu og geninvesteringer fra driften i datterselska-bet.At beskatningen afhænger af valg af koncernstrukturer bryder med den generelle tendens iskattelovgivningen, jf. herved eksempelvis bemærkninger til L 121, og princippet om beskat-
9ning ud fra en betragtning om skatteevne. Skatteyderens skatteevne øges ikke ved at stifte etholdingselskab.Princippet om beskatning ud fra skatteevnen brydes specielt i de tilfælde, hvor udlodningenikke reinvesteres, men derimod anvendes til eksempelvis at servicere gæld i holdingselskabet,der er optaget i forbindelse med købet af aktierne. Dette vil meget ofte være tilfældet pga.aktieselskabslovens regler om selvfinansiering.Problemstillingen kan illustreres således:
F112,5 %
F212,5 %
F312,5 %
F412,5 %
F512,5 %
F612,5 %12,5 %
F7
F812,5 %
MH2Udbytte5070 %
Afdrag og renter50
Bank2
MH1Udbytte150100 %
Bank1Afdrag og renter100
DFSR foreslår at skatteministeren anmodes om at bekræfte, at serviceringen af gæld i mellem-holdingselskabet medfører, at aktionæren skal betale skat ved udlodninger uden, at aktionæ-ren har modtaget eller vil modtage en udlodning? Hvad gælder eksempelvis, efter at aktierne iMH2 er solgt og der udloddes et udbytte til de nye aktionærer finansieret af midler, der alle-rede er beskattet som fiktivt udbytte hos F1-F8?Værnsreglen risikerer at ramme mange aktionærer, der af hensyn til finansieringen har foreta-get investeringen i driftsselskabet via et holdingselskab. Konsekvensen kan for mange blive,at aktionæren nødsages til at afstå aktier for at kunne betale skatten.Hvis en udlodning i ovenstående tilfælde anses for udloddet til F1-8, men anvendes af MH1og MH2 til at servicere gælden, hvorfor der ikke kan ske videreudlodning til F1-8, anses disseaktionærer da for at have ydet et skattepligtigt tilskud til MH1 eller MH2?
10
FSR foreslår at skatteministeren anmodes om at bekræfte, hvorvidt MH2, MH1 og D er om-fattet af obligatorisk national sambeskatning når aktierne i D anses for ejet af aktionærerne F1- 8.Vil et eventuelt skattepligtigt udbytte skulle medregnes ved opgørelsen af nettofinansierings-udgifterne i relation til rentefradragsbegrænsningsreglerne i SEL § 11B og § 11C hos de re-spektive selskaber?
Konsekvenser for eksisterende strukturerVærnsreglen i det fremsatte lovforslag rammer såvel eksisterende koncernstrukturer somfremtidige dispositioner. Medens aktionæren i forhold til fremtidige dispositioner har mulig-hed for at indrette koncernstrukturen bedst muligt, vil mange eksisterende koncerner bliveramt af den pågældende værnsregel. Dette til trods for, at aktionærerne har disponeret i over-ensstemmelse med gældende regler, og en lang praksis fra skattemyndighederne, hvor manhar accepteret, at kravet i SEL § 13 opfyldes ved at etablere ”mellemholdingselskaber”.Aktionærer i eksisterende koncernstrukturer nødsages reelt til at foretage omstruktureringer afkoncernen inden bestemmelsernes ikrafttræden for ikke at blive ramt af de uhensigtsmæssigeovergangsbestemmelser i lovforslaget.FSR skal endvidere påpege at aktionærer, der har valgt at erhverve aktier via et selskab i vissetilfælde har valgt dette for at have mulighed for at afstå aktierne skattefrit. Efter gældenderegler kræver dette ikke en ejerandel på 10%. Lovforslagets bemærkninger om, at værns-reglen indsættes for at undgå omgåelse af 10% kravet, bør derfor ikke gælde eksisterende sel-skabsaktionærer, der ikke ejer 10%, men som har erhvervet aktierne for at kunne afstå disseskattefrit efter tre års ejertid.Som eksempel kan nævnes en eksisterende dansk koncern, hvor det for en række år siden blevvedtaget, at tilbyde ledende medarbejdere et medejerskab af koncernen. I kraft af den særligestilling som denne gruppe af aktionærer indtager, blev det besluttet, at etablere et samlet hol-dingselskab, hvori medarbejderne kunne tegne aktier. Aktionærernes forhold kunne endviderereguleres i en aktionæroverenskomst. Øvrige aktionærer i driftsselskabet lagde tilmed vægtpå, at medarbejderne blev samlet i ét selskab med henblik på at sikre en simpel ejerstruktur idriftsselskabet.
11
Medarbejderne valgte alle at erhverve aktierne via deres eget holdingselskab. Koncernstruktu-ren i dag er således, at holdingselskabet ejer ca. 23% af driftsselskabet. Holdingselskabet erejet af en række selskabsaktionærer, hvoraf 3 aktionærer ejer henholdsvis 40%, 25% og 15%.De resterende selskabsaktionærer ejer mellem 1% og 3%.Koncernstrukturen kan illustreres således:
40 %
25 %
15 %
3%
3%
3%
3%
2,5 %
2,5 %
2%
1%
Holding23 %
Drift
Ingen af selskabsaktionærerne i holdingselskabet kan modtage udbytte skattefrit ved direkteejerskab i driftsselskabet. 20% af aktiekapitalen i holdingselskabet er endvidere ejet af selska-ber, der ikke kan modtage udbytte skattefrit fra holdingselskabet.Oprettelsen af holdingselskabet har på intet tidspunkt være motiveret i reglerne om skattefriudbytte, hvilket tydeligt ses ved, at aktionærerne i stort omfang består af selskaber, der ikkekan modtage skattefrit udbytte fra holdingselskabet. Holdingselskabet er derimod stiftet for atopnå en effektiv ejerstruktur, hvor ledende medarbejdere har mulighed for at blive medejereaf selskabet, og hvor særlige forhold vedrørende disse aktionærer reguleres i en aktionærover-enskomst.Ovenstående struktur illustrerer, at forslaget rammer selskabsaktionær, der ikke har haft deskattemæssige regler vedrørende udbytte i tankerne ved etablering af koncernen.FSR foreslår at skatteministeren anmodes om at kommentere om det er tilsigtet at rammedenne type koncernstrukturer?
12Bemærkninger vedrørende forståelsen af værnsreglenUd over, at reglen efter FSRs opfattelse er unødvendig, og indebærer en række uhensigtsmæs-sige følgevirkninger, er reglen meget kompliceret og rammer som følge af overgangsbestem-melserne vilkårligt.Den komplicerede udformning af reglen medfører først og fremmest, at reglen bryder dentilsigtede systematik i aktieavancebeskatningsloven.De foreslåede regler indfører 2 nye definitioner i ABL samt en opsamlingsbetegnelse for deresterende aktietyper kaldet porteføljeaktier. Datterselskabsaktier defineres i stk. 1 som aktieri selskaber, hvor en selskabsaktionær ejer minimum 10 % af aktiekapitalen. Stk. 1 henviserdog til stk. 2 - 4. Stk. 2 og stk. 4 nævner henholdsvis betingelser for, at der er tale om datter-selskabsaktier, samt hvilke værdipapirer, der ikke skal betragtes som datterselskabsaktier.Stk. 3 omhandler hvem, der i visse situationer anses for at eje de pågældende aktier. Stk. 3omtaler dog stadig aktierne som datterselskabsaktier, og det er derfor vanskeligt at forstå stk.3 som en undtagelse til definitionen i stk. 1.Det forekommer således uklart om der er sammenhæng mellem lovens bemærkninger og be-stemmelsens ordlyd.Hverken bestemmelsen eller bemærkningerne til lovforslaget giver den fulde forståelse for deskattemæssige konsekvenser i tilfælde, hvor koncernen er struktureret i flere led. I bemærk-ningerne (s. 38) vises et eksempel, hvor aktierne i driftsselskabet D skal anses for ejet direkteaf selskabsaktionærerne F1 - 4. Aktionærernes indirekte ejerandel i D (via MH2 og MH1) erhver 6%.Koncernstrukturen ser ifølge beskrivelsen således ud:
13
F125 %
F225 %
F325 %
F425 %
MH260 %
S40 %
MH140 %
DFSR foreslår at skatteministeren anmodes om at bekræfte, at i tilfælde af en udbytteudlodningfra D til MH1, skal hvert af selskaberne F1-4 medregne 15% (25% af 60%) af det samledeudbytte, der udloddes fra D til MH1.FSR forstår reglen således, at S ikke skal anses for at eje aktier direkte i D, hvorfor S ikkeskal medregne de resterende 40% af udlodningen. Udlodningen ville dog være skattefri, idet Sejer en indirekte ejerandel på 16% i D. Skatteministeren bør bekræfte denne opfattelse af reg-len.Skatteministeren bør endvidere bekræfte, at de 40% af udlodningen fra D, skal anses sommodtaget af MH1, såfremt S er en person og ikke et selskab, og at udlodningen vil kunnemodtages skattefrit af MH1.Såfremt udlodningen anses for modtaget af MH1 anmodes om at skatteministeren bekræfter,at MH1’s ejerandel i D stadig anses for at udgøre 40% (og ikke de 16% som er andelen vedr.S), og at udlodningen, derfor kan modtages skattefrit.I det omfang udbyttet fra D er skattepligtigt for F1-F4, opstår spørgsmålet, om D er pligtig atindeholde udbytteskat med 28%. Skatteministeren bør redegøre for, hvorledes D i bekræften-de fald kan sikre sig de nødvendige informationer om den ultimative aktionærstruktur, såledesat D kan overholde sine indeholdelsespligter. FSR skal i den forbindelse rette opmærksomhe-den på bemærkningerne til L 201 (s. 15) hvor det netop anføres at ”det udstedende selskab vil
14ikke altid have kendskab til de enkelte ejere. Selskabet skal derfor kun indberette identitetenaf ejeren, hvis det kender til denne”.Hvis MH1 er et børsnoteret selskab eller dets aktier af andre grunde hyppigt handles mellemnye aktionærer, vil det være særdeles vanskeligt for D at skaffe sig aktuelle oplysninger omden ultimative aktionærstruktur. Hvorledes mener Skatteministeriet, at D i en sådan situationskal varetage sin eventuelle indeholdelsespligt ved udlodning af udbytte til MH1?Det fremgår ikke af lovforslaget eller bemærkningerne, hvorledes selskaberne skal forholdesig, når MH1 senere videreudlodder udbyttet til MH2 og S. FSR anmoder om at skattemini-steren redegør herfor, særligt, hvorvidt den del af udbyttet, som videreudloddes til MH2, igenskal anses for modtaget af F1-4?Spørgsmålet bliver især relevant såfremt aktiekapitalen i MH2 ejes af flere aktionærer, eks.F1-8. Se nedenstående illustration (hver ejer da 12,5% af MH2).F112,5%
F212,5%
F312,5%
F412,5%
F512,5%
F612,5%
F712,5%
F812,5%
MH260 %
S40 %
MH140 %
DOver 50% af aktiekapitalen i MH2 vil dermed være ejet af selskabsaktionærer, der ikke vilkunne modtage skattefrit udbytte ved direkte ejerskab i MH1 (hver har en indirekte ejerandelpå 7,5% i MH1). Skatteministeren bør nærmere redegøre for, hvorledes det sikres, at F1-8ikke undergives beskatning en gang til af det samme udbytte? FSR antager at det vil kræve, atF1-8 skal føre en form for saldo for allerede beskattet udbytte? Hvorledes har man tænkt sigat holde rede på, hvornår der er tale om videreudloddet udbytte, som allerede er beskattet oghvornår der er tale om udbytte som skal beskattes?
15
Hvis aktierne i MH1 sælges uden at udbyttet er udloddet til MH2, vil værdien af aktieposten iMH1 alt andet lige være højere, end hvis udbyttet var udloddet til MH2. Aktionærerne F1 - 8vil dermed blive beskattet af aktieavancen, selvom de også er beskattet af udbyttet fra D tilMH1. FSR anmoder om at skatteministeren forholder sig til dette.FSR skal endvidere foreslå at indhente skatteministerens kommentar til det tilfælde, hvorMH1 og/eller MH2 er hjemmehørende i udlandet. Selvom aktierne i D skal anses som ejetdirekte af F1 -F8, vil dette ikke være tilfældet i henhold til udenlandsk skatteret. Ved udlod-ning af udbytte fra D eller ved afståelse af aktier i D, vil der således være stor risiko for, atbåde F1-8 og MH1 beskattes, sidstnævnte efter udenlandske regler.En sådan dobbeltbeskatning vil være en væsentlig hindring for etablering af holdingselskaberi udlandet. FSR foreslår at skatteministerens kommentar hertil indhentes.Selskabsskattelovens § 17, stk. 2, giver mulighed for datterselskabslempelse. Ministeren børredegøre for, hvorledes denne bestemmelse finder anvendelse, når udenlandske udbytter be-skattes hos de indirekte aktionærer her i landet efter den foreslåede bestemmelse.
Betingelserne i stk. 3, nr. 1-3FSR foreslår at skatteministeren anmodes om at uddybe betingelserne i nr. 1-3 i § 4A, stk. 3.§ 4A, stk. 3, nr. 1 - Primære funktionI følge lovforslagets bemærkninger skal mellemholdingselskabets primære funktion være, ateje datterselskabsaktier, hvorved forstås aktier i et eller flere datterselskaber. Der skal ifølgebemærkninger foretages en konkret vurdering af formålet med mellemholdingselskabets eksi-stens.Skatteministeren bør uddybe hvilke faktorer, der skal lægges vægt på ved vurdering af mel-lemholdingselskabs funktion.Skatteministeren bør bekræfte at såfremt mellemholdingselskabet ifølge dets vedtægter harandet formål end ejerskab af datterselskabsaktier, så finder reglen ikke anvendelse?
16Skatteministeren bør også bekræfte, at ejerskab af porteføljeaktier i ikke-uvæsentligt omfangmedfører, at mellemholdingselskabet har anden aktivitet end ejerskab af datterselskabsaktier.Skatteministeren bør endvidere bekræfte, at såfremt mellemholdingselskabet udelukkendeeller delvist har som funktion, at visse personer skal have medejerskab af koncernen, så finderreglen ikke anvendelse?Skatteministeren bør yderligere bekræfte, at såfremt mellemholdingselskabet har som funkti-on at optage og servicere gæld til finansiering af købet af aktierne i datterselskabet, så finderreglen ikke anvendelse?Skatteministeren bør endelig redegøre for hvilke dokumentationskrav, der stilles for selska-bets funktion.
§ 4A, stk. 3, nr. 2 - Reel økonomisk virksomhedFSR foreslår at skatteministeren anmodes om at uddybe det nærmere indhold af begrebet ”re-el økonomisk virksomhed vedrørende aktiebesiddelsen”, idet der helt savnes konkrete ret-ningslinjer for hvad der skal forstås ved det benyttede begreb, herunder det påkrævede aktivi-tetsomfang og kravet til selskabets fysiske eksistens. Det er afgørende at få defineret indhol-det af reglen, således at den objektivt kan håndteres af de (mange) holdingselskaber den po-tentielt vil kunne finde anvendelse på. Det bør undgås at selskaberne og deres aktionærer skalleve med en væsentlig retsusikkerhed indtil der måtte blive skabt en praksis på området.Skatteministeriet bedes endvidere forholde sig til bestemmelsens sammenhæng med Højeste-rets dom i sagen ”Johnson Holding”(SKM.2004.297.HR), hvor det klart blev slået fast, at etholdingselskab udøver erhvervsmæssig virksomhed, uden at der blev stillet detaljerede kravtil måden denne virksomhed blev udøvet på.FSR foreslår derfor at skatteministeren anmodes om at tage konkret stilling til, om kravet om”reel økonomisk virksomhed vedrørende aktiebesiddelsen” kan anses for opfyldt i hver enkeltaf følgende situationer, og herunder specifikt kommentere på de krav, det er tanken at stille tileksistensen af lokaler, personale og udstyr. I alle situationer forudsættes det, at det grundlæg-gende krav om udstyr, såsom telefon, fax m.m. er opfyldt.
171. Mellemholdingselskabet (MHS) har outsourcet administrative funktioner til en profes-sionel udbyder og er hjemmehørende hos denne administrator. Selskabets bestyrelseforvalter MHS’ investeringer i andre selskaber, men deltager ikke aktivt i ledelsen afdisse.2. MHS har outsourcet administrative funktioner til en professionel udbyder, men har le-jet eget kontor, hvor MHS er hjemmehørende. Selskabets bestyrelse forvalter MHS’investeringer i andre selskaber, men deltager ikke aktivt i ledelsen af disse.3. MHS har outsourcet administrative funktioner til en professionel udbyder, men har le-jet eget kontor hvor MHS er hjemmehørende. Selskabets bestyrelse forvalter MHS’investeringer i andre selskaber ved aktiv deltagelse i disses bestyrelsesmøder.4. MHS har outsourcet administrative funktioner til en professionel udbyder, men har le-jet eget kontor hvor MHS er hjemmehørende. Selskabets bestyrelse forvalter MHS’investeringer i andre selskaber ved aktiv deltagelse i disses bestyrelsesmøder og/ellerdirektion.5. MHS er hjemmehørende på samme adresse som et/det datterselskab, MHS ejer (enandel af). MHS har ikke ansat personale, men betaler i stedet datterselskabet for at stil-le personale til rådighed til varetagelse af nødvendige administrative opgaver. Selska-bets bestyrelse forvalter MHS’ investeringer i andre selskaber, men deltager ikke ak-tivt i ledelsen af disse.6. MHS er hjemmehørende på samme adresse som et/det datterselskab, MHS ejer (enandel af), men har sit eget kontor til rådighed. MHS har ikke ansat personale, men be-taler i stedet datterselskabet for at stille personale til rådighed til varetagelse af nød-vendige administrative opgaver. Selskabets bestyrelse forvalter MHS’ investeringer iandre selskaber, men deltager ikke aktivt i ledelsen af disse.7. MHS er hjemmehørende på samme adresse som et/det datterselskab, MHS ejer (enandel af), men har sit eget kontor til rådighed. MHS har ikke ansat personale, men be-taler i stedet datterselskabet for at stille personale til rådighed til varetagelse af nød-vendige administrative opgaver. Selskabets bestyrelse forvalter MHS’ investeringer iandre selskaber ved aktiv deltagelse i disses bestyrelsesmøder.
18
8. MHS er hjemmehørende på samme adresse som et/det datterselskab, MHS ejer (enandel af), men har sit eget kontor til rådighed. MHS har ikke ansat personale, men be-taler i stedet datterselskabet for at stille personale til rådighed til varetagelse af nød-vendige administrative opgaver. Selskabets bestyrelse forvalter MHS’ investeringer iandre selskaber ved aktiv deltagelse i disses bestyrelsesmøder og/eller direktion.9. MHS er hjemmehørende på samme adresse som et/det datterselskab, MHS ejer (enandel af), men har sit eget kontor til rådighed. MHS har ansat eget personale til vare-tagelse af nødvendige administrative opgaver. Selskabets bestyrelse forvalter MHS’investeringer i andre selskaber, men deltager ikke aktivt i ledelsen af disse.10. MHS er hjemmehørende på samme adresse som et/det datterselskab, MHS ejer (enandel af), men har sit eget kontor til rådighed. MHS har ansat eget personale til vare-tagelse af nødvendige administrative opgaver. Selskabets bestyrelse forvalter MHS’investeringer i andre selskaber ved aktiv deltagelse i disses bestyrelsesmøder.11. MHS er hjemmehørende på samme adresse som et/det datterselskab, MHS ejer (enandel af), men har sit eget kontor til rådighed. MHS har ansat eget personale til vare-tagelse af nødvendige administrative opgaver. Selskabets bestyrelse forvalter MHS’investeringer i andre selskaber ved aktiv deltagelse i disses bestyrelsesmøder og/ellerdirektion.12. MHS er hjemmehørende på samme adresse som et/det datterselskab, MHS ejer (enandel af), men har sit eget kontor til rådighed. MHS har ansat eget personale til vare-tagelse af nødvendige administrative opgaver og forvaltning af MHS’ investeringer iandre selskaber, uden dog at deltage aktivt i ledelsen af disse.13. MHS er hjemmehørende på samme adresse som et/det datterselskab, MHS ejer (enandel af), men har sit eget kontor til rådighed. MHS har ansat eget personale til vare-tagelse af nødvendige administrative opgaver og forvaltning af MHS’ investeringer iandre selskaber, ved aktiv deltagelse i disses bestyrelsesmøder.14. MHS er hjemmehørende på samme adresse som et/det datterselskab, MHS ejer (enandel af), men har sit eget kontor til rådighed. MHS har ansat eget personale til vare-
19tagelse af nødvendige administrative opgaver og forvaltning af MHS’ investeringer iandre selskaber, ved aktiv deltagelse i disses bestyrelsesmøder og/eller direktion.15. MHS har egne lokaler til rådighed og har ansat eget personale til varetagelse af nød-vendige administrative opgaver. Selskabets bestyrelse forvalter MHS’ investeringer iandre selskaber, men deltager ikke aktivt i ledelsen af disse.16. MHS har egne lokaler til rådighed og har ansat eget personale til varetagelse af nød-vendige administrative opgaver. Selskabets bestyrelse forvalter MHS’ investeringer iandre selskaber ved aktiv deltagelse i disses bestyrelsesmøder.17. MHS har egne lokaler til rådighed og har ansat eget personale til varetagelse af nød-vendige administrative opgaver. Selskabets bestyrelse forvalter MHS’ investeringer iandre selskaber ved aktiv deltagelse i disses bestyrelsesmøder og/eller direktion.18. MHS har egne lokaler til rådighed og har ansat eget personale til varetagelse af nød-vendige administrative opgaver og forvaltning af MHS’ investeringer i andre selska-ber, uden dog at deltage aktivt i ledelsen af disse.19. MHS har egne lokaler til rådighed og har ansat eget personale til varetagelse af nød-vendige administrative opgaver og forvaltning af MHS’ investeringer i andre selska-ber, ved aktiv deltagelse i disses bestyrelsesmøder.20. MHS har egne lokaler til rådighed og har ansat eget personale til varetagelse af nød-vendige administrative opgaver og forvaltning af MHS’ investeringer i andre selska-ber, ved aktiv deltagelse i disses bestyrelsesmøder og/eller direktion.Konsekvensen af den foreslående værnsregel kan formentlig være, at selskaber, der er etable-ret i EU og som ejer aktier i danske selskaber, nægtes de fordele, som følger af mo-der/datterselskabsdirektivet. Sådanne fordele kan alene nægtes, såfremt anvendelsen af direk-tivet vil føre til svig eller misbrug, jf. direktiv 90/435/EØF om en fælles beskatningsordningfor moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater art. 1, stk. 2.FSR foreslår derfor at skatteministeren anmodes om at vurdere værnsreglens EU-retligeaspekter, herunder især fortolkningen af begrebet ”reel økonomisk virksomhed vedrørende
20aktiebesiddelsen” i relation til misbrug af fællesskabsretten. Hertil skal bemærkes, at EF-Domstolen bl.a. i sag C-212/97 ”Centros”, har anerkendt, at selskaber kan stiftes i en med-lemsstat for efterfølgende at etablere sig i en anden medlemsstat, hvor den faktiske erhvervs-udøvelse finder sted gennem fx et datterselskab. Mellemholdingselskaber, der alene udøverreel økonomisk virksomhed gennem en sekundær etablering (det danske selskab), er såledesikke udtryk for misbrug af fællesskabsretten.Skatteministeren bør derfor også oplyse om værnreglen i forslaget til selskabsskatteloven §4A, stk. 3, nr. 2 i relation til mellemholdingselskaber stiftet i EU alene finder anvendelse i detilfælde, hvor anvendelsen af mellemholdingselskaber må betegnes som misbrug af fælles-skabsretten.Skatteministeren bør endvidere oplyse om værnsreglen finder tilsvarende anvendelse, såfremtet selskab i Panama i nedenstående struktur ikke har reel økonomisk virksomhed, og selskabeti USA er et stort børsnoteret selskab med egen driftsaktivitet? Skal udbytte fra DK2 til Pana-ma anses for udloddet til USA og er det dermed skattefrit?
US100 %
Panama100 %
DK2100 %
DK1§ 4A, stk. 3, nr. 3FSR foreslår at det for klarhedens skyld direkte i nr. 3 anføres, at det er udbytte fra dattersel-skabet, der ikke ville kunne modtages skattefrit.Betingelsen medfører i øvrigt, at de skattemæssige konsekvenser for én aktionær afhænger afen andens aktionærs dispositioner. Ofte har aktionærerne ikke tilstrækkeligt tætte relationer tilat have hverken kontrol over eller viden om, hvilke dispositioner den anden aktionær foreta-
21ger. Derudover kan der indtræffe hændelser, som eksempelvis konkurs, dødsfald mv. dermedfører at aktionæren må afstå sine aktier.Problematikken kan illustreres ved følgende eksempel, der tager udgangspunkt i en eksiste-rende struktur:Holdingselskabet A ejer 60% af driftsselskabet B. A har i alt 8 aktionærer, hvoraf 6 er selska-ber. Aktiekapitalen i selskab A er fordel med 12% til selskaberne 1-4, 20% til selskab 5 og30% til selskab 6. De resterende 2% er ejet af personer.112 %12 %
212 %
312 %
420 %
530 %
6
71%
81%
A60 %
B
Værnsreglen finder ikke anvendelse, idet andelen af de selskaber, der ikke ville kunne modta-ge udbytte skattefrit ved en direkte ejerandel i B ikke er over 50%.FSR forstår reglen således at selskabsaktionær 5 blot skal sælge mere end 2% af aktiekapita-len i selskab A til en anden selskabsaktionær end selskabsaktionær 6, førend dette har alvorli-ge konsekvenser for selskabsaktionærerne 1-4, idet mere end 50% af aktierne i A herefter ejesaf selskaber, der ikke ville kunne modtage udbytte fra A skattefrit ved direkte ejerskab. Sæl-ges der f. eks. 4% til en anden selskabsaktionær end selskabsaktionær 6 har det ligeledes al-vorlige konsekvenser både for aktionæren selv, og for selskabsaktionærerne 1-4. Selskabsak-tionærerne 1-5 vil også i denne situation blive anset for at have afstået deres aktier, jf. be-stemmelsen til ABL § 33 A, jf. forslaget § 1, nr. 45.Skatteministeren bør oplyse, på hvilket tidspunkt moderselskabets aktionærer, skal opfyldebetingelserne for at modtage skattefrit udbytte.FSR finder at den skattemæssige konsekvens for andre aktionærer af en enkelt aktionærs di-spositioner, savner proportionalitet og er meget betænkelig også ud fra en retssikkerhedsmæs-
22sig synsvinkel. En skatteyder bør ikke kunne beskattes som følge af en anden skatteyders di-sposition, endda uden at den pågældende på noget tidspunkt har haft indflydelse på dispositi-onen eller accepteret denne.Ovenstående koncernstruktur er illustreret med udgangspunkt i en eksisterende virksomhed,hvor der lægges stor vægt på, at medarbejderne har del i ejerskabet. Ved ophør af ansættelsen,er det derfor hensigten at aktionæren skal sælge sine aktier. Resultatet er, at der i denne kon-cern (samt mange andre koncerner) jævnlig sælges aktier mellem nye og gamle medarbejdere.Det foreliggende lovforslag medfører en væsentlig forringelse for denne type virksomhedermed hensyn til at tilrettelægge ejerstruktur og generationsskifte i fremtiden.FSR foreslår i øvrigt, at skatteministeren anmodes om at bekræfte, at både direkte og indirekteaktiebesiddelser medregnes, således at følgende tilfælde ikke er omfattet af mellemholding-selskabsreglen, fordi § 4 A, stk. 3, nr., 3 ikke vil være opfyldt. A som er et selskab eller enfond(erhvervsdrivende eller ikke erhvervsdrivende) ejer 60% af et holdingselskab, der igenejer 15% af aktierne i selskab B. A's indirekte ejerandel i B udgør herefter 9%. Herudover harA en direkte ejerandel i B på 10%. Ved bedømmelsen efter § 4 A, stk. 3, nr. 3 må de 9% skul-le sammenlægges med de 10%, hvorefter betingelsen for at modtage skattefrit udbytte på så-vel den indirekte som den direkte aktiebesiddelse er opfyldt.
Omkostningsgodtgørelse - Lovforslagets § 12 nr. 1 (LL § 7Q, stk. 3)FSR har i sit høringssvar af 29. marts 2009 udtrykt stor bekymring for det retssikkerhedsmæs-sige problem i at fjerne omkostningsgodtgørelse for selskaber og fonde.Skatteministeren anfører at der under det nuværende system er risiko for misbrug af reglerne,således at skatteyderen har incitament til først at fremlægge relevante oplysninger under ensenere sag, i stedet for den samfundsmæssigt mest optimale situation, hvor skatteyderen frem-lægger informationen allerede under SKATs indledende behandling. Det er FSRs opfattelse atder allerede i dag udfoldes store bestræbelser fra skatteyderne på at fremlægge alle relevanteoplysninger i første instans.Det forekommer i øvrigt inkonsekvent, at skatteministeren samtidig erkender, at SKATs hid-tidige behandling af skattesager ikke i tilstrækkeligt omfang medvirker til at alle oplysningerfremkommer i begyndelsen af en skattesags forløb.
23
Under alle omstændigheder finder FSR, at det af hensyn til retssikkerheden er afgørende atadgangen til fuld omkostningsgodtgørelse i det mindste fastholdes i følgende tre situationer:1) Skatteyderen vinder sagen. Det bør fortsat ikke koste skatteyderen penge at vinde sinskattesag2) Skattemyndighederne anser en sag de har tabt for principiel og indbringer den for næ-ste instans. Det bør ikke koste den enkelte skatteyder penge at skattemyndighederneanser en tabt sag for principiel. Skatteyderen har selvfølgelig ingen interesse i, at sa-gen prøves ved næste instans af principielle grunde3) Landsskatteretten eller Skatterådet finder at afholdelse af syn og skøn vil tilføre sagenvæsentlige oplysninger, som ikke mere hensigtsmæssigt kan indhentes på anden måde.Med det foreslåede system vil det givet komme sager, hvor skatteyderen alene fordi skatte-myndighederne rejser sagen eller indbringer den for næste instans, vil opgive sagen ud fradriftsøkonomiske betragtninger. Dette finder FSR stærkt betænkeligt for retssikkerheden.Når det samlede provenu ved at ophæve adgangen til omkostningsgodtgørelse for selskaberog fonde kun er vurderet til 40 mio. kr. må provenutabet ved at opretholde adgangen til fuldomkostningsgodtgørelse i ovennævnte tre situationer være forsvindende lille.FSR har kunnet konstatere, at skatteministeren i høringsnotatet anfører, at skatteyderen jostadigvæk vil blive tilkendt sagsomkostninger, hvis sagen vindes og at det derfor ikke er nød-vendigt med omkostningsgodtgørelse. Dette er ikke korrekt. Dels får man ikke sagsomkost-ninger ved Landsskatteretten og dels er praksis ved domstolene sådan at tilkendte sagsom-kostninger stort set aldrig dækker de reelle omkostninger ved at føre sagen.Slutteligt skal vi anmode om, at der indsætte en positiv lovhjemmel i LL § 7 Q, som givermulighed for fradrag for alle omkostninger i forbindelse med en skattesag, såfremt der ikkekan ydes omkostningsgodtgørelse. Dermed sikres det, at der ikke lovgives i bemærkningerne.Formuleringen af LL § 7Q kunne eksempelvis lyde således:
24»Stk. 3. Udgifter i forbindelse med sagkyndig bistand i skattesager kan fradrages i opgørelsenover den skattepligtige indkomst, såfremt der ikke kan ydesgodtgørelseefter skatteforvalt-ningslovens kapitel 19.«
Lempelse for udenlandsk skat - Lovforslagets § 14, nr. 32-34Ifølge selskabsskattelovens § 17, stk. 2 kan selskaber, der modtager udbytte, der ikke er om-fattet af skattefriheden efter § 13, stk. 1, nr. 2 få lempelse for den skat, der er betalt i dattersel-skabet eller underliggende datterselskaber.Med lovforslaget sker der en harmonisering af skattereglerne for udbytter og aktieavancer,således at også aktieavancer beskattes.FSR skal derfor foreslå, at reglen i §17, stk. 2 ligeledes harmoniseres og dermed også skalgælde for avancer på aktier, som ikke er omfattet af definitionen datterselskabsaktier ellerkoncernselskabsaktier, således at selskabet kan få lempelse for den skat, der er betalt i datter-selskabet og underliggende selskaber.
Statusskift - Lovforslagets § 1, nr. 45 (ABL § 33 A)FSR foreslår at skatteministeren anmodes om at oplyse, hvad konsekvensen af et statusskifteer? Hvis et selskab går fra en aktiebesiddelse på 100% til en aktiebesiddelse på 9%, dvs. dersker statusskifte efter den foreslåede regel i ABL § 33 A - skal samtlige 100% så anses forafstået eller kun 91%? Tilsvarende den modsatte vej – hvilken aktiepost skifter status hvis etselskab har en aktiebesiddelse på 9% og denne øges til 100%?
Uudnyttede aktietab - Lovforslagets § 1, nr. 55 (ABL § 43, stk. 3)Efter den nuværende ABL § 8, stk. 2, bliver tab på aktier, der realiseres ved en kapitalnedsæt-telse/salg til udstedende selskab ikke til et kildeartsbegrænset tab, når aktionæren fortsat ejeraktier i selskabet efter kapitalnedsættelsen. Et sådant aktietab tillægges i stedet anskaffelses-summen for de resterende aktier. I tilfælde, hvor ejertiden på de resterende aktier overstigertre år ved overgangen til de foreslåede regler, vil sådanne aktionærer miste tabsfradragsmu-ligheden. FSR har svært ved at se rimeligheden i, at sådanne aktionærer skal stilles ringereend aktionærer, der havde solgt samtlige aktier og derved realiseret et kildeartsbegrænset tab,som kan modregnes i nettogevinster under de nye regler. FSR foreslår derfor, at der formule-res en overgangsregel, hvorefter aktietab, der er blevet tillagt anskaffelsessummen efter reglen
25i ABL § 8, stk. 2, bliver til kildeartsbegrænset tab ved overgangen til de nye regler, og dermedvil kunne modregnes, hvis der er tale om porteføljeaktier.I høringssvaret af 29. marts 2009 foreslog FSR, at et selskabs tab realiseret under lagerbeskat-ning af porteføljeaktier ikke skulle kunne begrænses efter reglerne om ejerskifte i LL § 15.Hertil svarede Skatteministeriet, at der ikke sås at være grund til at behandle sådanne tab an-derledes end andre tab, og at der heller ikke er særlige regler for underskud opstået ved er-hvervsvirksomhed, selv om virksomheden fortsat ejes af selskabet efter ejerskiftet. Dette ar-gument er efter FSR opfattelse ikke overbevisende, idet der er en væsentlig forskel på, om derer tale om tab, der opstår under en lagerbeskatning eller tab, der opstår under almindelig reali-sations-indkomstbeskatning. Lagerbeskatning er jo en teknisk beregningsmetode, hvor det eraccepteret, at beskatningen løsriver sig fra de faktisk opnåede avancer og tab netop med denbegrundelse, at når beskatningen over tid ses samlet, så vil lagerbeskatningen over flere årvære i overensstemmelse med de faktisk realiserede avancer/tab. Ved ikke at anerkende, atder er et særligt behov for, at "tekniske tab" opstået under en lagerbeskatning bevares, selvomder sker ejerskifte i det selskab, der lagerbeskattes, så siger man samtidig, at det også er udenbetydning, at den endelige beskatning på ingen måde afspejler de faktiske opnåede avancer ogtab. Det kan ikke være hensigten. FSR er klar over, at en særregel om bevarelse af portefølje-tab ville kunne misbruges, og det er grunden til, at FSR i sit forslag lagde op til, at særreglenskulle gælde, så længe de "overtagne" porteføljeaktier var i selskabet.
Beskatning af carried interest - Lovforslagets § 1, nr. 6 og § 12, nr. 15 (ABL § 17 A ogLL § 16 I)FSR forstår at der er et politisk ønske om at beskatte kapitalfondspartnernes carried interest,som om dette var oppebåret som lønindkomst. I den foreslåede form medfører reglerne dogusikkerhed om, hvorvidt skatten kan overstige almindelig lønindkomstbeskatning, ligesomskatten kan blive aktuel, før kapitalfondspartnerne har rådighed over midlerne. Hensigten medreglerne er, at kapitalfondspartnerne sidestilles med lønmodtagere for så vidt angår ”carriedinterest”-elementet af deres investeringsafkast, og at de hverken skal beskattes lempeligereeller hårdere end almindelige lønmodtagere.
26Samspil mellem LL § 16 I, ABL § 19 samt øvrige reglerEfter ændringen af ABL § 19, som gennemført ved L23/2009, er der adskillige danske såvelsom udenlandske selskaber, der utilsigtet skal kvalificeres som investeringsselskaber. Menin-gen var at investeringsforeningslignende aktieselskaber skulle undergives tilsvarende beskat-ning, men bestemmelsen har en efter FSRs opfattelse utilsigtet bred anvendelse. Dette gør sigogså gældende for nogle kapitalfondsstrukturer, hvor en større gruppe af medarbejderne - oftepersonligt - har investeret i et traditionelt selskab. Selskabet vil typisk have mere end 8 inve-storer, og vil eje minoritetsaktieposter i porteføljeselskaberne, hvorved det skal kvalificeressom et investeringsselskab. Disse strukturer har aldrig været anvendt for at omkvalificere in-vesteringsafkast til aktieindkomst, idet det underliggende afkast også er aktieindkomst, mener på lige fod med mange andre virksomheder blevet utilsigtet ramt af den nye og meget brededefinition af investeringsselskaber.Da der foreslås en regel, hvorefter kapitalfondspartnerne skal sidestilles med lønmodtagere påcarried interest-delen, er det efter FSRs opfattelse nærliggende at lave en regel, hvorefter ABL§19 ikke finder anvendelse på kapitalfondspartneres investering, i de situationer hvor kapital-fondspartnere beskattes efter LL § 16 I. Herved opnås den ønskede beskatning af kapital-fondspartneren som lønmodtager. Under alle omstændigheder bør der laves en regel, der til-sikrer, at der ikke kan ske beskatning efter begge regelsæt.Det bør tilsvarende indføres i loven, at der ikke kan ske beskatning efter både § 16 I og dealmindelige CFC regler i LL 16 H og SEL § 32.Der bør efter FSRs opfattelse indføres et generelt værn imod, at afkast kan blive undergivetflere gange porteføljeaktieskat, samtidigt med at det samme afkast undergives CFC-skat efterden foreslåede § 16 I. I eksisterende kapitalfondsstrukturer kan de foreslåede regler i LL § 16I og ABL § 9 medføre flere omgange af dobbeltbeskatning af det samme afkast, hvilket FSRgår ud fra trods alt ikke er hensigten.Præcisering af hvad der menes med "fortrinsstilling i en kapital- eller venturefond"Det bør efter FSRs opfattelse præciseres, hvad der menes med fortrinsstilling i en kapital-eller venturefond, idet det efter den foreslåede ordlyd af LL § 16 I kan forstås som om detogså omfatter ledelsen i de enkelte porteføljeselskaber samt medinvestorer. Skatteministerenbør bekræfte, at disse ikke er omfattet af reglerne.
27"Realisationsbeskatning" af carried interest
Det er foreslået, at der skal ske en realisationsbeskatning af carried interest efter LL § 16 I,stk.5. FSR kan tilslutte sig den generelle intention om, at kapitalfondspartnerne ikke skal be-skattes af deres carried interest, før de har oppebåret den, svarende til at en lønmodtager førstlønbeskattes når lønnen oppebæres.For så vidt angår carried interest er der væsentlig forskel på, hvorledes de enkelte kapitalfon-de beregner carried interest (nedenfor beskrevet som oppebåret af komplementaren, GeneralPartner (GP) i fonden). GP'ens rolle er reguleret i fondsaftalen. GP'en vil ofte opsamle denforeløbigt opgjorte carry, men være underlagt pligt til deponering af beløbet og til reguleringog betaling til investorer (kaldet claw back), når fonden afsluttes og endelig carry kan opgø-res, hvorefter der kan ske betaling til kapitalfondspartnerne. Overordnet kan carried interestklausuler inddeles i beregning "deal by deal" og i "fund as a whole" mv.Ved "deal by deal" forstås, at carried interest som udgangspunkt oppebæres efter hver succes-fuld investering kombineret med klausuler i fondsgrundlaget, hvorefter kapitalfondspartnerenførst får sin carried interest, når carry er beregnet for alle investeringer.Et forsimplet eksempel på, hvordan fonden endeligt kunne resultere i den i Ministeriets ek-sempel opgjorte carry på 1491, kunne for en fond startet tre år tidligere have set ud som vistnedenstående, hvor der i år 4-7 opnås succesfulde salg, mens der arbejdes længere med fon-dens mindre succesfulde eller tabsgivende investeringer, der sælges sidst i forløbet og trækkerned i fondens samlede carryberegning.I henhold til fondsaftalen deponeres denne carried interest løbende, fordi investorerne i fonds-aftalen sikrer sig, at der ikke kan udbetales, før det endelige resultat er kendt. I fondens 8. og9. leveår afstås en række mindre succesfulde investeringer med afkast under hurdle rate ellertab til følge. For at sikre investorernes tilbagebetaling af indskudt kapital samt hurdle rate(plus management fee) betales nogle af midlerne fra GP'ens deponering, hvorefter tilbagevæ-rende midler frigives til kapitalfondspartnerne. Beskattes kapitalfondspartnere i år 3-6, bliverbeskatningen for høj, idet dele af disse midler aldrig tilfalder kapitalfondspartneren. Derud-over vil kapitalfondspartnere efter fondsaftalen slet ikke være berettiget til at modtage pengefra den deponering, hvor midlerne er placeret, så det vil ikke være muligt at tage penge ud tilbetaling af skatten, på den måde som den foreslåede § 16 I, stk. 9 søger at tilgodese. Kapital-fondspartneren må således personligt finansiere skatten af en carried interest, som partnerenmuligvis aldrig vil få udbetalt. Dette svarer til, at en lønmodtager, der har en bonusaftale, hvor
28der efter tre års ansættelse udbetales bonus, såfremt det over årrækken er gået godt, skullebeskattes i både år et og to (såfremt det gik godt) uden nogensinde at få sin bonus som følgeaf nedgang i år tre.
ÅrCarry opgjort deal by deal deponeret iGPRegulering, når carry opgøres som hel-hedAfkast til partnere/ medarbejdere
20092010- Mio. kr. -100000200000
2011
2012
2013
2014
150000
50000
000
0-3.5091491
Ved beregning som "fund as a whole" vil der uagtet flere løbende exits ske pro rata fordelingindtil alt aftalemæssigt er tilbagebetalt til investorerne. Der sker således først skævdeling vedrealisationen af de sidste investeringer i overensstemmelse med fondsaftalen. Denne modelreflekteres bedre i ministeriets eksempel.Carried interest kan således meget vel oppebæres ved forskellige exits i fondens levetid, udenat kapitalfondspartneren reelt får adgang til nogen form for midler til udbetaling, førend fon-den er endeligt afviklet. Beskatning efter LL § 16 I på grundlag af den direkte part i fonden(her GP'en) efter et realisationsprincip vil reelt indebære, at der i flere situationer kan ske be-skatning af et for højt grundlag (i eksemplet ovenfor 5000) i forhold til det endeligt realisere-de afkast på fondsniveau (i eksemplet ovenfor 1491). Det partneren ender med at oppebære,når fondens resultat gøres op efter 10 år, kan være langt mindre, fordi partnerens afkast gøresop for fonden som helhed med både gode og dårlige investeringer (i eksemplet er beskatnin-gen tæt på 100%). Således kan afkastet i de første år overstige standardafkastet, såfremt derrealiseres succesfulde investeringer, mens afkastet over hele fondens levetid måske kun over-stiger standardafkastet i mindre grad, eller i nogle situationer slet ikke overstiger standardaf-kastet. Selv i egentlige tabs situationer hænger det - uagtet at et realiseret aktietab kan fremfø-res - ikke sammen, fordi skatten for de tidligere gennemførte salg allerede er betalt og fondenafvikles.Midlerne vil oftest være placeret på en deponeringskonto, såvel som de vil være underlagtclaw-back regler, hvorfor afkastet reelt ikke er partnernes penge undervejs, når salgene sker.
29Afkastet kan først tages ud og anvendes af partnerne, når hele fonden er solgt og fondenssamlede afkast kan opgøres, hvorved den del af afkastet der overstiger standardafkastet frigi-ves til kapitalfondspartnerne. Det er dette tekniske tidspunkt, som burde anvendes. Frigivesder faktisk midler til kapitalfondspartneren undervejs, bør partneren efter samme formuleringaf bestemmelsen beskattes på dette tidspunkt.Indregningskriteriet for skatten foreslås derfor ændret, således at beskatningen først indtræderpå det tidspunkt, hvor pengene rent faktisk efter fondsaftalen frigives til partnerne. mv. Detafgørende bør være, om pengene er partnernes efter fondsaftalen. Hvorvidt de så udloddes tilpartneren, er partnerens beslutning og skal ikke udskyde beskatningen, men beskatningen børomvendt ikke ske, før pengene reelt tilhører partneren.Tilvalg af lønbeskatningFor at tilsikre at kapitalfondspartneren alene undergives almindelig lønbeskatning og ikkerisikerer forskellig dobbelt beskatning, samt for at lette de administrative byrder forbundetmed opgørelserne under LL § 16 I, foreslår FSR, at der indføjes mulighed for at kapitalfonds-partnere kan tilvælge almindelig lønbeskatning af carry af deres kapitalfondsinvestering. Tilgengæld skal der i skattemæssig henseende fuldt ud bortses for denne indkomst i ethvert mel-lemliggende selskab, forudsat, at denne indkomst udgør midler der ved udbetaling lønbeskat-tes hos kapitalfondspartneren.
Andre forslagDer findes nogle få kapitalfondspartnere, som har investeringen direkte i fonden, og for dissegives der ikke nogen indgangsværdi, hvilket betyder, at de i realiteten kan blive beskattet medpersonlig indkomstskat af indkomster, der ligger 10 år tilbage i tiden. Det bør derfor væremuligt at vælge en fastsættelse af indgangsværdi svarende til en dokumenteret og selvangivethandelsværdi 1. januar 2010.
Ligeledes i relation til personlige investeringer direkte i kapitalfonden bør der indføres adgangtil carry back. Der kan være tale om en betydelig likviditetsbelastning, og derfor bør der ind-føres carry back på disse områder.
30
Yderligere bør bestemmelsen ikke finde anvendelse, såfremt investeringen fra partneren sker ien børsnoteret kapitalfond, hvor partneren på lige vilkår med alle andre investerer midler.Endelig bør der ikke ske carry-beskatning, hvor der investeres via selskaber, men hvor deunderliggende selskaber har tilkøbt investeringen i kapitalfonden, og derved betalt den mer-pris, som kan henføres til carried interest. I disse situationer vil det være urimeligt, hvis part-neren efterfølgende kan beskattes, når der i realiteten er betalt for fortrinsstillingen.
Supplerende vedrørende reglerne om kapitalfondspartnereSkatterådet - og tidligere Ligningsrådet - har i flere afgørelser over årene anerkendt den så-kaldte A/B-model, der i hovedtræk går ud på at indtræden i et selskab finansieres ved, at denallerede eksisterende aktionær får en fortrinsret til fremtidigt udbytte på sine aktier. De fore-slåede regler vedr. kapitalfondspartnere afgrænses bl.a. med en henvisning til, at der ved kapi-tal- og venturefonde forstås investeringsenheder, der investerer i aktier med henblik på helteller delvist at erhverve et eller flere selskaber for at deltage i ledelsen og driften af disse. I denævnte A/B-modeller anskaffes også aktier med henblik på at deltage i ledelsen/driften afselskabet. FSR formoder, at det ikke er meningen, at almindelige generationsskiftemodellerskal rammes af indgrebet mod kapitalfondspartnere. Skatteministeren bør bekræfte dette oguddybe, hvordan disse situationer kan holdes uden for de foreslåede regler.
Skattefri omstrukturering - Lovforslagets § 1 nr. 48 (ABL § 36) og § 8 (FUL § 15a, § 15bog § 15c)Spaltning - krav til forhold mellem aktiver og passiverI fusionsskattelovens § 15a, stk. 1, 5. pkt. foreslås at selskaber, der efter spaltningen ejer mereend 10% af kapitalen i et af de i spaltningen deltagende selskaber ikke må afstå aktierne i treår efter vedtagelsen af spaltningen. Såfremt det er tilsigtet, at der skal være sammenhæng mel-lem definitionen af datterselskabsaktier, bør bestemmelsen rettes til ”mindst 10% af kapita-len”, i stedet for ”mere end 10% af kapitalen”.Ifølge fusionsskattelovens § 15a, stk. 2, sidste punkt er det en betingelse for at gennemføre enspaltning uden tilladelse, at forholdet mellem aktiver og forpligtelser, der overføres til de
31modtagende selskaber svarer til forholdet mellem aktiver og forpligtelser i det indskydendeselskab.Betingelsen blev alene indsat for at forhindre, at der kunne gennemføres "skattefrie" salg vedat udspalte en uforholdsmæssig stor gæld hvorved værdien af vederlagsaktierne reduceres.FSR har i høringssvaret af 29. marts 2009 gjort opmærksom på, at når der indføres et ejer-tidskrav på vederlagsaktierne vil den pågældende regel med fordel kunne fjernes. Ved at fjer-ne forbuddet mod balancetilpasning fjernes en af de væsentligste forhindringer for at foretagespaltning uden tilladelse. Der vil derfor være tale om en betydelig administrativ lettelse.Skatteministeren har dog ikke fundet anledning til lempe bestemmelsen med den begrundelse,at bestemmelsen bl.a. er fastsat af hensyn til tilfælde, hvor aktionæren er en fysisk person.Betingelsen vedrørende forholdet mellem aktiver og gæld er en af de betingelser, der oftestgiver anledning til problemer i relation til skattefri spaltning. Ikke mindst i relation til skatte-frie spaltninger uden ophør af det indskydende selskab, hvor de udspaltede aktiver, skal udgø-re en gren af en virksomhed. FSR skal i den forbindelse gøre opmærksom på det væsentligeantal anmodninger om bindende svar, der har været forelagt Skatterådet vedrørende dettespørgsmål, jf. eksempelvis afgørelserne offentliggjort i SKM2009.40.SR, SKM2008.858.SR,SKM2008.856.SR, SKM2008.764.SR, SKM2008.771 m.fl.Reglen kan helt ukompliceret lempes ved en bestemmelse om, at § 15, stk. 2, sidste punktikke finder anvendelse, såfremt aktionærerne i det modtagende selskab kun består af selska-ber, der efter spaltningen besidder minimum 10% af aktiekapitalen. Ved denne enkle tilpas-ning af reglen lettes de administrative byrder for skatteyderne, samtidigt med at SKAT ogSkatterådet aflastes.
Det foreslåede holdingkrav (Til § 1, nr. 48, § 8, nr. 7 og 12)Ved skattefri omstrukturering uden tilladelse introduceres nu et holdingkrav. De aktier, der eromfattet af holdingkravet, må ikke afstås i en tre-års-periode. Afståelse accepteres dog, så-fremt afståelsen sker i form af en yderligere skattefri omstrukturering, hvor vederlaget ude-lukkende erlægges i form af aktier.
32Denne mulighed bør også gælde efterfølgende skattefrie lodrette fusioner, selv om der herikke kan erlægges vederlag hverken i form af aktier eller kontant betaling.Forestiller man sig, at selskabet A ejer aktierne i selskab B, der spaltes ved en skattefri spalt-ning uden tilladelse, hvorefter A ejer aktierne i såvel B (indskydende selskab) som C (modta-gende selskab), vil spaltningen kun kunne opretholdes som skattefri, hvis A beholder aktiernei B og C i holdingperioden på tre år. Lovreglen bør imidlertid indrettes således, at det ogsåtillades, at A eller B ophører ved skattefri direkte lodret fusion med moderselskabet A, selvom der ikke i en sådan fusion kan eller skal ydes vederlag, jf. fusionsskattelovens § 2, stk. 2.Endvidere bør det være tilladt, at moderselskabet A ophører ved skattefri fusion med sit hol-dingselskab, hvilket ligeledes er en skattefri lodret fusion, hvor der ikke ydes vederlag. A'sholdingselskab, der er det modtagende selskab i fusionen, overtager så holdingkravet på akti-erne i selskab B og C.Ved sådanne lodrette fusioner realiseres der ikke aktier, hvorfor muligheden for at gennemfø-re sådanne fusioner bør indarbejdes i loven.Tilsvarende eksempler kan opstilles for skattefri aktieombytning og skattefri tilførsel af akti-ver uden tilladelse.
Kursgevinstbeskatning - lovforslagets § 11Vedrørende fordringer:Der foreslås flere ændringer i kursgevinstlovens principper for anvendelse af henholdsvis rea-lisations- og lagerprincip for fordringer og gæld. Vi forstår disse regler sådan, at der for for-dringer skal anvendes et lagerprincip, alene med undtagelse af koncerninterne fordringer ogvederlagsfordringer (vi ser bort fra særlige regler vedrørende pengeinstitutter og realkreditin-stitutter). Selskaberne har dog mulighed for at vælge lagerbeskatning med hensyn til koncern-interne fordringer og vederlagsfordringer. Dette valg kan foretages enten efter den foreslåede§ 25, stk. 5 eller efter den generelle bestemmelse i nu stk. 8 om tilladelse til anvendelse afanden opgørelsesmåde. Vi skal i den forbindelse foreslå at skatteministeren anmodes om atoplyse:-Om, det gør nogen forskel, om valget sker efter stk. 5 eller stk. 8?
33-Er det korrekt forstået, at valget efter stk. 5 træffes for fordringer, uafhængigt af hvil-ket valg der foretages med hensyn til gæld og vice versa?-Er det korrekt forstået, at det fremover skal anvendes et lagerprincip for vederlagsfor-dringer, herunder varedebitorer?-De fleste selskaber foretager løbende valutakursreguleringer af fordringer, herunderfordringer på koncernselskaber. Vi forstår de foreslåede regler sådan, at det vil væreen betingelse for en sådan løbende justering for valutakursændringer, at lagerprincip-pet også anvendes på den underliggende fordring. Er denne forståelse korrekt?-Hvis ja, hvorledes skal der da forholdes skattemæssigt, hvis en fordring på 100 somfølge af ændret værdiansættelse af den underliggende fordring i år 1 nedskrives til fx.90 (der vil ikke være fradrag), medens fordringen i år 2 igen opskrives til 100?
Vedrørende gæld:Anvendelse af lagerprincippet foreslås indskrænket, således at det alene finder anvendelse pågevinst og tab på gæld, der er optaget til handel på et reguleret marked. I bemærkningerne tillovforslaget anføres følgende: ”Når det foreslås at afskaffe muligheden for at vælge lagerprin-cippet kun for valutakursændringer på ”ikke-børsnoteret” gæld, er begrundelsen, at valuta-kursændringer reelt ikke kan isoleres fra værdien af den underliggende gæld”.Virksomheder anvender ved opgørelsen af årsrapporten normalt lagerværdiprincippet for såvidt angår gæld i fremmed valuta herunder gæld til leverandører (varekreditorer) og alminde-lig bankgæld. Dette indebærer, at det regnskabsmæssige resultat før skat i årsrapporten somopgørelsen af den skattepligtige indkomst tager udgangspunkt i, er baseret på lagerprincippet.Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal der i henhold til lovforslaget anvendes etrealisationsprincip. Dette indebærer, at de værdireguleringer, som er foretaget på bl.a. vare-kreditorer i årsrapporten skal identificeres og udskilles. Herefter skal de erstattes af de realise-rede avancer/tab på gælden.Denne proces kan lade sig gøre, hvis den pågældende virksomhed kun har få kreditorer iudenlandsk valuta på statustidspunktet. Har virksomheden derimod en række varekreditorerpå statustidspunktet bliver der tale om en stor administrativ belastning, idet virksomheden forhver enkelt varekreditor skal finde valutakursen på faktureringstidspunktet, valutakurserne på
34betalingstidspunkterne og eventuelle regnskabsmæssige korrektioner som følge af den regn-skabsmæssige anvendelse af lagerprincippet (der foretages normalt månedlig regnskabsmæs-sig kursregulering af varekreditorerne).I store virksomheder kan der være tale om tusinder af transaktioner, som hvert år skal omreg-nes fra lagerværdiprincippet til realisationsprincippet. Fremskaffelsen af dette materiale ogden efterfølgende bearbejdning vil være en meget tidskrævende proces og risikoen for fejlmv. i opgørelserne med deraf efterfølgende ligningsmæssige korrektioner af den skattepligti-ge indkomst vil være stor.På tilsvarende måde skal der for almindelig bankfinansiering i udenlandsk valuta ske en om-regning af de regnskabsmæssige værdireguleringer baseret på lagerværdiprincippet med derealiserede tab og avancer på de løbende ind- og udbetalinger.Bemærkningen om, at det ikke er muligt reelt at isolere valutakursændringerne fra værdien afden underliggende gæld er efter vores opfattelse ikke et reelt problem på bl.a. varekreditorerog almindelige banklån i udenlandsk valuta, idet disse poster normalt regnskabsmæssigt vilvære optaget til ”pariværdi”. Den eneste værdiregulering som således opstår på disse gælds-poster vil normalt stamme fra valutakursreguleringer. Det er således muligt entydigt på dennetype af gældsposter at isolere valutakursændringerne, idet det er den eneste værdireguleringsom sker.Overgang fra lagerbeskatning til tvungen brug af realisationsprincippet vil således give anled-ning til en meget stor administrativ belastning for hovedparten af de virksomheder, som købervarer i udenlandsk valuta eller som er finansieret med almindelige banklån i udenlandsk valu-ta. Det er uklart hvad formålet med afskaffelsen af lagerværdiprincippet på denne type af gælder, men disse formål bør kunne opnås ved en mere målrettet formulering af lovteksten, samti-dig med at der fortsat er mulighed for lagerbeskatning for varekreditorer og almindelig bank-finansiering i udenlandsk valuta.Alternativt kunne der indføres en dispensationsadgang, således at lagerværdiprincippet undervisse forudsætninger (for at undgå misbrug mv. hvis dette er formålet) fortsat kunne anvendespå varekreditorer og almindelig bankfinansiering mv.
Generelt om kursgevinstbeskatning:
35Anvendelse af lagerprincippet på fordringer, men realisationsprincippet på gæld, vil kunneføre til urimelige resultater for selskaber, der har både fordringer og gæld i fremmed valuta.Har et selskab for eksempel en fordring på 10 mio. USD og gæld på 10 mio. USD, og er såvelfordringen som gælden stiftet til kurs 6,00, mens USD kursen ultimo året er 7,00, vil der væreen urealiseret valutakursgevinst på 10 mio. DKK på fordringen, mens der vil være et tilsva-rende urealiseret valutakurstab på gælden. Den urealiserede valutakursgevinst på fordringenskal efter de foreslåede regler beskattes efter lagerprincippet, medmindre der er tale om enkoncernfordring eller en vederlagsfordring, og lagerprincippet ikke er valgt for sådanne for-dringer. Det urealiserede tab på gælden beskattes derimod efter realisationsprincippet. Denomvendte situation vil naturligvis opstå, hvis USD kursen i eksemplet falder i stedet for atstige.Hertil kommer, at der for selskaber, der ikke har fuldt fradrag for deres nettofinansudgifter pågrund af reglerne i selskabsskattelovens § 11 B, vil kunne opstå et kompliceret samspil meddisse regler i tilfælde af, at der er urealiseret tab på fordringer, men tilsvarende urealiseretgevinst på gæld.I det omfang, der er tale om koncernfordringer eller vederlagsfordringer, kan asymmetriskbeskatning undgås ved anvendelse af realisationsprincippet på sådanne fordringer. Mangeselskaber anvender imidlertid allerede lagerprincippet på sådanne fordringer, og vil derfor kunkunne ændre princip efter tilladelse fra SKAT.Udover selskaber med fordringer og gæld i fremmed valuta, vil også selskaber med gæld ifremmed valuta, der via en finansiel kontrakt er omlagt til DKK, kunne blive ramt af asym-metrisk beskatning med hensyn til valutaelementet som følge af tvungen anvendelse af reali-sationsprincippet på gæld. Har et selskab optaget lån i fremmed valuta, og er lånet ved en fi-nansiel kontrakt omlagt til DKK, vil urealiseret gevinst (eller tab) på den finansielle kontraktskulle beskattes efter lagerprincippet, mens det modstående tab (eller gevinst) på selve lånetbeskattes efter realisationsprincippet. Selskaber, der er i denne situation, har ingen mulighedfor at undgå risikoen for asymmetrisk beskatning, idet beskatning af gevinst og tab på finan-sielle kontrakter (undtagen kontrakter omfattet af kursgevinstlovens § 30) altid sker efter la-gerprincippet, mens beskatning af gevinst og tab på gæld (bortset fra gæld optaget til handelpå et reguleret marked) efter lovforslaget altid skal ske efter realisationsprincippet. Denne
36problemstilling er også aktuel under det nuværende regelsæt for så vidt angår andre værdi-elementer end valutaen, men forøges med forslaget.Den asymmetriske beskatning, der i en række tilfælde vil opstå ved tvungen overgang til rea-lisationsprincippet på gæld, er ikke hensigtsmæssig. FSR kan ikke se, at der er nogen realegrunde til at ændre de eksisterende regler på dette punkt og skal derfor henstille at denne æn-dring ikke vedtages.
Rådgiveromkostninger ved aktiekøb - Lovforslagets § 12, nr. 3 m.v.Med lovforslaget fjernes muligheden for tabsfradrag efter LL § 8 J. I bemærkningerne til lov-forslaget og i høringsnotatet anføres det flere steder, at fradraget strider mod det overordnedeskattemæssige princip om, at der ikke er fradrag for omkostninger til opnåelse af skattefriindtægt. Endvidere fremføres det i høringsnotatet med henvisning til Højesterets dommeSKM 2008.773 og SKM 2008.775, at det kun er udgifter, som kan henføres til berigtigelse oggennemførelse af selve aktiekøbet, der kan tillægges anskaffelsessummen.Når der indføres generel skattepligt af porteføljeaktier, vil udgifter, der er afholdt for at an-skaffe sådanne aktier, altid være udgifter afholdt med henblik på at opnå skattepligtig ind-komst. Hvis skatteministeren mener, at de nævnte domme udelukker at omkostninger tillæg-ges anskaffelsessummen for aktierne, bør der udarbejdes en regel, der klart siger, at udgifter iforbindelse med erhvervelse af skattepligtige porteføljeaktier kan tillægges anskaffelsessum-men.Hvis skatteministeren er uenig heri, bør ministeren oplyse, hvordan der skal forholdes i ensituation, hvor en person/et selskab har købt porteføljeaktier for 80 og herudover afholdt 20 iudgifter i forbindelse med købet. Tre måneder senere sælges aktierne for 100. Skal sælgerenda beskattes af 20 (100-80), fordi anskaffelsessummen ikke kan sættes højere end 80, når ud-gifterne ikke kan medregnes? Salgsprisen er selvfølgelig afstemt efter, at sælgeren ønsker atfå dækket sine anskaffelsesudgifter.Hvis omkostningerne ikke kan tillægges anskaffelsessummen er situationen, at perso-nen/selskabet har afholdt 20 kr. i omkostninger, som ikke kan fradrages ved avanceopgørel-sen, og når disse udgifter søges dækket ind ved det efterfølgende salg, så opstår der en skatte-pligtig avance. Det forekommer ikke rimeligt, at der skal gennemføres en beskatning, der reelthandler om at få dækket ikke-fradragsberettigede udgifter.
37
Problemstillingen medfører naturligt, at der også må stilles spørgsmål ved, hvilken værdi kø-beren af aktierne har som anskaffelsessum - er det de 100, der er den aftalte købesum, ellerskal der "ses" igennem, sådan at det kun er 80, der indgår i anskaffelsessummen? Den sidsteløsning vil være urimelig, fordi køber ikke har nogen indflydelse på, hvilke udgifter sælgerhar afholdt.
IkrafttrædelsesproblemerDet foreslås, at LL § 8 I og § 8 J ophæves med virkning for indkomståret 2010. Ikrafttrædel-sen er problematisk, idet begge bestemmelser fastsætter, at fradrag først kan ske i etablerings-året, selvom udgifterne er afholdt i et tidligere indkomstår. Man kan således forestille sig, atder allerede i januar i år startede overvejelser op om en større omstrukturering i en koncern,og at det er bestemt, at selve omstruktureringen først gennemføres selskabsretligt den 1. janu-ar 2010. I sådan en situation, vil alle de omkostninger, der er påløbet i tidligere indkomstår,herunder i 2009, og som man havde en berettigede forventning om kunne fradrages, fordiomstruktureringen indebar etablering/udvidelse af virksomhed, blive nægtet fradraget, fordifradraget efter de to lovbestemmelser først kan tages i 2010 - dvs. på et tidspunkt, hvor reg-lerne er ophævet. FSR formoder, at det ikke er skatteministerens hensigt at fjerne fradragsret-ten for omkostninger, der allerede er afholdt eller i øvrigt afholdes inden de ændrede reglerskal have virkning. Derfor skal FSR foreslå, at det præciseres i lovforslagets § 22, at udgifterafholdt i tidligere indkomstår, herunder i 2009 fortsat kan fradrages i indkomståret 2010,selvom bestemmelserne i LL § 8 I og § 8 J er ophævet. På denne måde sikres det, at der ikkesker lovgivning med tilbagevirkende kraft på dette punkt.Der synes endvidere at mangle adgang til efterfølgende skattefri omstrukturering for omstruk-tureringer uden tilladelse, der foretages i perioden fra 22. april indtil udgangen af indkomst-året 2009 (mellemperioden). Dette er muligt ved skattefri omstruktureringer foretaget både førog efter mellemperioden. I indkomståret 2010 kan der ske efterfølgende omstrukturering, nårder alene sker vederlæggelse med aktier i den efterfølgende omstrukturering og afståelsesbe-grænsningen overføres til de nye vederlagsaktier.Problemet kan efter FSRs opfattelse løses ved at der i § 22, stk. 18 foretages henvisning tilhenholdsvis aktieavancebeskatningslovens § 36 stk. 6, 4. og 5. pkt., til fusionsskattelovens §15 a, stk. 1, 6. og 7. pkt., og endelig til fusionsskattelovens § 15 a, stk1, 6. og 7. pkt. Det må
38være utilsigtet, hvis adgangen til efterfølgende omstruktureringer i mellemperioden er ringereend både før og efter.
---oo0oo---Såfremt der er spørgsmål til ovenstående, står foreningen gerne til rådighed.Med venlig hilsen
John Bygholmformand for Skatteudvalget
Mette Bøgh Larsenskattekonsulent