Til
                     Folketinget - Skatteudvalget
L 20 - Forslag til Lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Spørgsmål er stillet efter ønske af Karina Lorentzen (SF).
Hermed sendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 4 SAU alm-del af 10. oktober 2008.
Kristian Jensen
                                                                / Kaj-Henrik Ludolph
Spørgsmål 4:
Ministeren bedes redegøre for betydningen af lovforslag nr. L 20, 2008-09, for inddrivelse af afsoningsomkostninger og sagsomkostninger i straffesager, herunder for muligheden for at få eftergivet gæld samt opnå gældssanering.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen (SF).
Svaret bedes sendt elektronisk til spørgeren på [email protected] og til [email protected].
Svar:
Afsoningsomkostninger og sagsomkostninger i straffesager inddrives efter samme regler som hidtil.
Med forslaget etableres der mulighed for, at afsoningsomkostninger og sagsomkostninger kan eftergives efter forslagets § 13.
Eftergivelsesreglerne i forslagets § 13, stk. 1-5 svarer til gældssaneringsreglerne i konkursloven. Reglerne er med visse ændringer overført fra opkrævningslovens § 15. Reglerne i opkrævningslovens § 15 blev ved L 149 fremsat den 6. april 2005 ændret i overensstemmelse med de ændringer til konkurslovens regler om gældssanering, der blev gennemført ved ændring af konkursloven, jf. forslag til lov om ændring af konkursloven og konkursskatteloven (Revision af reglerne om gældssanering) – lovforslag nr. L 10 fremsat den 23. februar 2005.
Udgangspunktet vil derfor være, at afsoningsomkostninger og sagsomkostninger kan eftergives efter regler, der svarer til konkurslovens gældssaneringsregler.
I disse regler er der visse begrænsninger for eftergivelse, hvis en ikke uvæsentlig gæld er pådraget ved strafbare eller erstatningspådragende forhold. Der er dog ikke tale om at strafbare forhold fuldstændig udelukker skyldneren fra at få eftergivelse. Er gælden eller størstedelen af gælden eksempelvis opstået i forbindelse med et strafbart forhold, vil præventionshensyn såvel som hensyn til retsfølelsen som regel føre til, at der gives afslag på eftergivelse. Det er dog ikke udelukket at eftergive gælden, selv om en væsentlig del af gælden er opstået ved strafbare forhold. Ved vurderingen heraf lægges bl.a. vægt på forholdets grovhed og den tid, der er forløbet, siden det strafbare forhold blev begået, samt hensynet til skyldneren.
Eftergives gæld, der er pådraget ved strafbare eller erstatningspådragende forhold i umiddelbar forlængelse af den begivenhed, der udløste kravet, vil det kunne virke særligt stødende. Sådanne krav skal derfor være noget ældre end anden gæld, før de kan eftergives. Længden af den periode, der skal være forløbet, inden der kan ske eftergivelse, når gælden stammer fra strafbare eller erstatningspådragende forhold, vil afhænge af en konkret vurdering af omstændighederne ved pådragelsen af kravet. Er et erstatningskrav eksempelvis opstået som følge af et forsætligt eller groft uagtsomt forhold, vil eftergivelse være udelukket i længere tid, end hvis kravet er pådraget ved simpel uagtsomhed.
Til gæld, der er pådraget ved strafbare forhold, henregnes sagsomkostninger mv. forbundet med en straffesag.
Forslaget indeholder desuden hjemmel til eftergivelse, når sociale eller andre forhold i særlig grad taler derfor. Det vil bero på en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde om, der er sådanne forhold, der taler for eftergivelse.
Derudover etableres der hjemmel til, at gæld til det offentlige kan afskrives, hvis det må anses for åbenbart formålsløst eller forbundet med uforholdsmæssige omkostninger at fortsætte inddrivelsen.