L 186 Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen.
(Præcisering af ansvarsforholdene i folkeskolen m.v.).
Af Undervisningsministeren
Bertel Haarder, Bertel Haarder, Bertel Haarder (V)
Samling:
2008-09
Status:
Stadfæstet
Forslag som vedtaget
L 186 (som vedtaget): Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen. (Præcisering af ansvarsforholdene i folkeskolen m.v.).
Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 28. maj 2009
Forslag
til
Lov om ændring af lov om folkeskolen
(Præcisering af ansvarsforholdene i folkeskolen m.v.)
§ 1
I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1049 af 28. august 2007, som ændret ved § 4 i lov nr. 208 af 31. marts 2008, lov nr. 369 af 26. maj 2008, lov nr. 476 af 17. juni 2008, § 135 i lov nr. 1336 af 19. december 2008, lov nr. 50 af 28. januar 2009, lov nr. 353 af 6. maj 2009 og § 1 i lov nr. 354 af 6. maj 2009, foretages følgende ændringer:
1. § 2, stk. 1, 1. pkt., affattes således:
»Kommunalbestyrelsen har ansvaret for folkeskolen, jf. dog § 20, stk. 3, § 44 og § 45, stk. 2, 2. pkt.«
2. I § 2, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »sikres«: »ret til«.
3. § 2, stk. 1, 3. pkt., ophæves.
4. I § 2, stk. 2, ændres »skole har inden for de givne rammer« til: »skoles leder har inden for rammerne af lovgivningen og kommunalbestyrelsens og skolebestyrelsens beslutninger«, og »selv« udgår.
5. § 12, stk. 1, 2. og 3. pkt., affattes således:
»Skolens leder kan efter samråd med forældrene bestemme, at en elev rykkes et klassetrin op eller undervises på samme klassetrin i 2 år, hvis det er til elevens bedste. Klassetrinsindplaceringen kan ske i forbindelse med skoleårets start eller i løbet af skoleåret.«
6. I § 12, stk. 3, og § 19 d, stk. 8, ændres »skolen« til: »elevens lærere, eventuelt med inddragelse af Ungdommens Uddannelsesvejledning«.
7. I § 13, stk. 1, 1. pkt., ændres »skolens« til: »lærernes og eventuelt skolens leders«.
8. I § 14, stk. 3, 4. pkt., og § 19 f, stk. 2, ændres »skolen« til: »vedkommende lærer«.
9. I § 16, stk. 5 og 6, ændres »nr. 5« til: »nr. 4«.
10. I § 19, stk. 2, 1. pkt.,§ 24, stk. 1, 1. pkt., stk. 2 og stk. 4, 1. pkt., og § 42, stk. 1, udgår »selvstændig«.
11. I § 39, stk. 2,1. og 2. pkt., og § 46, stk. 2, 2. pkt., ændres »skolen« til: »skolens leder«.
12. § 40, stk. 1, affattes således:
»Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at ethvert undervisningspligtigt barn i kommunen indskrives i folkeskolen eller får en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.«
13. I § 40, stk. 2, ændres »Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om følgende« til: »Kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer for skolernes virksomhed. Beslutning om følgende træffes af kommunalbestyrelsen på et møde«.
14. § 40, stk. 2, nr. 2 og 8, ophæves.
15. § 40, stk. 5, 1. pkt., affattes således:
»Bortset fra de beføjelser, der følger af arbejdsgiverkompetencen, og de beslutninger, der er nævnt i stk. 2, nr. 1-6, samt § 25, stk. 7, § 34, stk. 3, og § 40 a, stk. 2 og 3, kan kommunalbestyrelsen helt eller delvis delegere sine beføjelser efter denne lov til skolebestyrelserne.«
16. I § 40 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. Beslutninger om ansættelse af ledere og lærere træffes, efter at der er indhentet udtalelse fra vedkommende skolebestyrelse, jf. § 44, stk. 7.«
17. I § 41, stk. 3, udgår », jf. § 40, stk. 2, nr. 3-8«.
18. I § 42, stk. 1, nr. 1, 2. pkt., ændres »en specialklasserække« til: »specialklasser på mindst 3 klassetrin«, og »denne« ændres til: »specialklasserne«.
19. I § 42, stk. 8, 1. pkt., ændres »1. april« til: »1. august«.
20. § 42, stk. 11, 2. pkt., affattes således: »Uanset stk. 8, 1. pkt., kan kommunalbestyrelsen godkende forskudte valg.«
21. I § 43, stk. 1, indsættes efter »skolebestyrelsen«: », herunder om, i hvilke tilfælde andre personer end forældremyndighedens indehavere kan være valgbare og valgberettigede«.
22. § 43, stk. 2, 3. pkt., affattes således:
»Undervisningsministeren fastsætter regler om fritagelse for valg og for medlemskab i øvrigt.«
23. I § 44, stk. 1, ændres »skolens virksomhed« til: »alle dele af skolens virksomhed, dog undtagen personale- og elevsager«.
24. I § 44, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»Skolebestyrelsen kan fra skolens leder indhente enhver oplysning om skolens virksomhed, som er nødvendig for at varetage tilsynet.«
25. § 44, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Skolebestyrelsen godkender undervisningsmidler og fastsætter skolens ordensregler og værdiregelsæt.«
26. I § 44, stk. 7, ændres »stk. 2, nr. 2« til: »stk. 6«.
27. I § 44, stk. 10, 1. pkt., indsættes efter »forslag til«: »skolens leder og«, og »den pågældende skole« ændres til: »skolebestyrelsens virksomhed«.
28. § 44, stk. 11, 2. og 3. pkt., affattes således:
»Der udarbejdes efter hvert møde et referat, som godkendes af de medlemmer, som har deltaget i mødet. Dagsordenen og referatet gøres med de begrænsninger, der følger af lovgivningens regler om tavshedspligt, tilgængelige for offentligheden.«
29. § 45, stk. 1, 1. pkt., affattes således:
»Ved hver skole ansættes en leder, jf. dog § 24, stk. 3.«
30. I § 45, stk. 2, ændres »afgørelser« til »beslutninger«.
31. I § 45, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»Lederens konkrete beslutninger vedrørende skolens elever inden for de mål og rammer og principper, som kommunalbestyrelsen henholdsvis skolebestyrelsen har fastsat, kan ikke behandles af kommunalbestyrelsen.«
32. § 45, stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. Skolens leder inddrager skolens elever i spørgsmål vedrørende elevernes sikkerhed og sundhed. På skoler, hvor der er elevråd, jf. § 46, stk. 2, drøftes formen for inddragelse gennem elevrådet.«
33. I § 47, stk. 1, ændres »det overordnede ansvar« til: »ansvaret«.
34. I § 47 a, stk. 2, 1. pkt., ændres »nr. 4« til: »nr. 3«.
35. I § 50, stk. 2, 3. pkt., ændres »sociale eller pædagogiske« til: »sociale, pædagogiske eller behandlingsmæssige«.
36. § 50, stk. 2, 4. pkt., affattes således:
»Reglerne fastsat i medfør af dagtilbudsloven om kommunens tilskud til brug for dag-, fritids- og klubtilbud og forældrenes egenbetaling finder anvendelse ved ydelse af søskendetilskud og ved ydelse af helt eller delvist fripladstilskud.«
37. § 51, stk. 1, affattes således:
»Skolebestyrelsens afgørelser efter § 44, stk. 2-6 og 9, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.«
38. I § 51, stk. 2, 1. pkt., ændres »Kommunalbestyrelsens afgørelse i henhold til stk. 1 og andre beslutninger« til: »Beslutninger«.
39. I § 51, stk. 3, 1. pkt.,stk. 4 og stk. 6, ændres »Kommunalbestyrelsens afgørelser« til: »Afgørelser«.
40. I § 51, stk. 3, 1. og 2. pkt., og § 51, stk. 5, udgår »kommunalbestyrelsens«.
41. I § 51, stk. 7, ændres »Regionsrådets afgørelser i henhold til stk. 1 og andre beslutninger« til: »Beslutninger«.
42. I § 51, stk. 8, ændres »Regionsrådets afgørelser« til: »Afgørelser«.
43. I § 52 indsættes efter »uddannelsesforanstaltninger«: », og kan i den forbindelse fastsætte regler, der fraviger § 36, stk. 2 og 3, regler om, at der også kan anvendes foranstaltninger i anledning af elevadfærd, der er udvist uden for skolen, hvis adfærden har haft en direkte indflydelse på god orden i skolen, samt regler om, at private genstande kan tilbageholdes, og at tilbageholdelsen af praktiske eller pædagogiske grunde kan opretholdes ud over det tidspunkt, hvor skolens tilbud ophører«.
44. I § 53, stk. 2, ændres »nr. 5« til: »nr. 4«.
45. I § 55 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Undervisningsministeren kan for bestemte skoler fravige bestemmelserne i § 36, stk. 2 og 3, og § 42.«
46. I § 57 a, stk. 3, nr. 5, ændres »Danmarks Skolelederforening« til: »Skolelederne«.
47. I § 57 a, stk. 3, nr. 8, ændres »Landsforeningen af Voksen- og Ungdomsundervisere« til: »Uddannelsesforbundet«.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. august 2009.