L 183 Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv socialpolitik og lov om integration af udlændinge i Danmark.

(Afbureaukratisering af reglerne om aktivering af unge, sanktionsreglerne for kontant- og starthjælpsmodtagere og målretning af aktiveringsindsatsen m.v.).
Af Beskæftigelsesministeren
Claus Hjort Frederiksen, Claus Hjort Frederiksen (V)

Samling: 2008-09
Status: Stadfæstet

Forslag som fremsat

L 183 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv socialpolitik og lov om integration af udlændinge i Danmark. (Afbureaukratisering af reglerne om aktivering af unge, sanktionsreglerne for kontant- og starthjælpsmodtagere og målretning af aktiveringsindsatsen m.v.).

Fremsat den 31. marts 2009 af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv socialpolitik og lov om integration af udlændinge i Danmark

(Afbureaukratisering af reglerne om aktivering af unge, sanktionsreglerne for kontant- og starthjælpsmodtagere og målretning af aktiveringsindsatsen m.v.)

§ 1

I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 439 af 29. maj 2008, som ændret ved § 2 i lov nr. 1587 af 20. december 2006 og ved lov nr. 1396 af 27. december 2008, foretages følgende ændringer:

1. I § 4 a, stk. 3, ændres »§ 22, stk. 4« til: »§ 22, stk. 5«.

2. § 13, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Personen skal hurtigst muligt og senest 3 uger efter registrering indlægge oplysninger som nævnt i stk. 1 i Jobnet. Personen skal løbende ajourføre oplysningerne i Jobnet. For personer omfattet af § 2, nr. 2, som skal have en jobsamtale, jf. § 20, nr. 1, inden fristen i 1. pkt., kan jobcenteret beslutte, at oplysningerne skal være indlagt senest samtidig med, at jobsamtalen afholdes.«

3. I § 13 indsættes efter stk. 2, som nyt stykke:

»Stk. 3. Hvis der foreligger oplysninger, som nævnt i stk. 1, fra en tidligere registrering som arbejdssøgende, skal oplysningerne straks på ny gøres tilgængelige, hvis personen igen bliver registreret som arbejdssøgende.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

4. I § 14, stk. 1, ændres »1 måned« til: »3 uger«.

5. § 19 affattes således:

»§ 19. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, skal første jobsamtale efter § 16 afholdes senest, når personen har modtaget offentlige forsørgelsesydelser i sammenlagt

1) 1 måned efter registrering som arbejdssøgende i jobcenteret, såfremt personen er under 30 år, eller

2) 3 måneder efter registrering som arbejdssøgende i jobcenteret, såfremt personen er fyldt 30 år.«

6. § 20 affattes således:

»§ 20. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 2 og 3, skal første jobsamtale efter § 16 afholdes senest, når personen har modtaget offentlige forsørgelsesydelser i sammenhængende

1) 1 måned fra første henvendelse om hjælp til kommunen, såfremt personen er under 30 år, eller

2) 3 måneder fra første henvendelse om hjælp til kommunen, såfremt personen er fyldt 30 år.«

7. I § 21, stk. 1, ændres »perioden på 3 måneder« til: »perioderne på 1 og 3 måneder«.

8. Overskriften til § 21 b affattes således:

»Pligt for unge under 25 år til at tage en uddannelse«

9. I § 21 b, stk. 1, og stk. 3 , ændres »Kommunen« til: »Jobcenteret«.

10. I § 21 b, stk. 1, ændres »§ 2, nr. 2« til: »§ 2, nr. 1-3«.

11. I § 21 b, stk. 2 og stk. 5, ændres 2 steder »kommunen« til: »jobcenteret«.

12. § 22, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Tilbud skal så vidt muligt være rettet mod beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft, og gives ud fra den enkeltes ønsker og forudsætninger med henblik på, at personen hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse. Tilbud kan gives hver for sig eller i kombination.«

13. I § 22 indsættes efter stk. 3, som nyt stykke:

»Stk. 4. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-3, kan tilbud, uanset stk. 3 fastsættes af jobcenteret under hensyn til konkrete behov på arbejdsmarkedet.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

14. § 27, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. I jobplanen beskrives personens beskæftigelsesmål, som så vidt muligt skal være rettet mod beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft.«

15. I § 27 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

»Stk. 3. Hvis et beskæftigelsesmål fremgår af de oplysninger, der er indlagt i Jobnet efter kapitel 6 og er inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft, kan jobplanen blot henvise til beskæftigelsesmålet i Jobnet.

Stk. 4. I jobplanen angives, hvilke tilbud der efter § 22 kan gives. Hvis et tilbud er rettet mod beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft, skal jobplanen ikke indeholde en begrundelse for tilbuddet, medmindre personen ikke er enig i tilbuddet.

Stk. 5. Hvis jobcenteret skønner, at der skal gives et tilbud, der ikke er rettet mod beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft, skal dette begrundes i jobplanen.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 6.

16. § 28, stk. 1, ophæves.

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 1 og 2.

17. § 29, stk. 3, 1. pkt., affattes således:

»Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse ved afgivelse af tilbud efter kapitel 10-12, hvis tilbuddet varer op til 4 uger eller er blevet fastsat under en jobsamtale og er rettet mod beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft.«

18. § 30, stk. 2, ophæves.

19. § 34 affattes således:

»§ 34. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, kan der alene gives tilbud om vejledning og opkvalificering i op til i alt 6 uger

1) inden for de første 6 måneders sammenlagt ledighed, hvis personen er under 30 år og har en erhvervskompetencegivende uddannelse,

2) inden for de første 9 måneders sammenlagt ledighed, hvis personen er mellem 30 og 60 år, og

3) inden for de første 6 måneders sammenlagt ledighed, hvis personen er fyldt 60 år.«

20. § 36, stk. 4 og 5, ophæves.

Stk. 6 bliver herefter stk. 4.

21. Overskriften til § 37 affattes således:

»Særligt om erhvervskompetencegivende uddannelser«

22. § 37 affattes således:

»§ 37. Personer under 30 år, der er omfattet af § 2, nr. 1-3, kan ikke modtage tilbud efter dette kapitel til en erhvervskompetencegivende uddannelse, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Jobcenteret kan fravige bestemmelsen i stk. 1 for personer, der ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse og som

1) har forsørgerpligt over for hjemmeboende børn,

2) er fyldt 25 år og er omfattet af § 2, nr. 1, og som har ret og pligt til efterfølgende tilbud efter § 89, eller

3) er fyldt 25 år og er omfattet af § 2, nr. 2-3, og som har ret og pligt til efterfølgende tilbud efter § 96.

Stk. 3. Ved afgørelse efter stk. 2 om tilbud til en erhvervskompetencegivende uddannelse skal uddannelsen kvalificere til arbejde inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft, og der må ikke være tale om en uddannelse med længere varighed end en professionsbacheloruddannelse.«

23. I § 44, stk. 1, nr. 2, udgår: »dog 8 uger for personer, der er omfattet af § 91 b,«

24. § 85 affattes således:

»§ 85. Personer under 30 år, der er omfattet af § 2, nr. 1, har senest efter sammenlagt 13 ugers ledighed ret og pligt til tilbud efter kapitel 10-12. Tilbuddet skal have en sammenhængende varighed på mindst 6 måneder.

Stk. 2. Unge under 25 år, som påbegynder en ordinær uddannelse på baggrund af et uddannelsespålæg efter § 21 b, har ret til at få uddannelsen som tilbud, indtil den unge har haft 26 ugers sammenlagt ledighed.«

25. § 86 ophæves.

26. § 89 affattes således:

»§ 89. Når en person, der er omfattet af §§ 85, 87 eller 88, har afsluttet det første tilbud, har personen ret og pligt til et nyt tilbud, hver gang den pågældende har modtaget offentlige forsørgelsesydelser i sammenlagt 6 måneder efter stk. 5, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Når en person, der er omfattet af § 87, har modtaget og afsluttet sit første tilbud før 9 måneders sammenlagt ledighed, og personen efter afslutningen af tilbuddet har modtaget offentlige forsørgelsesydelser i sammenlagt mindst 6 måneder, har pågældende dog først ret og pligt til efterfølgende tilbud ved 9 måneders sammenlagt ledighed.

Stk. 3. Når en person, der er omfattet af § 88, har modtaget og afsluttet sit første tilbud før 6 måneders sammenlagt ledighed, og personen efter afslutningen af tilbuddet har modtaget offentlige forsørgelsesydelser i sammenlagt mindst 6 måneder, har pågældende dog først ret og pligt til efterfølgende tilbud ved 6 måneders sammenlagt ledighed.

Stk. 4. Efter afslutningen af det første tilbud efter §§ 85-88 har personen efter de 6 eller 9 måneders sammenlagt ledighed i resten af ledighedsperioden tillige ret til tilbud, hvis personen anmoder herom.

Stk. 5. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om opgørelse af perioden på 6 måneder med offentlige forsørgelsesydelser, herunder om, hvilke ydelser der medregnes i opgørelsen.«

27. I § 91 udgår »bortset fra personer omfattet af § 85, stk. 1,«.

28. § 91 b ophæves.

29. § 92 affattes således:

»§ 92. Personer under 30 år, der er omfattet af § 2, nr. 2 og 3, har efter en sammenhængende periode på 13 uger på kontanthjælp eller starthjælp fra første henvendelse om hjælp til kommunen ret og pligt til at påbegynde tilbud efter kapitel 10-12. Tilbuddet skal have en sammenhængende varighed på mindst 6 måneder.«

30. §§ 93 og 94 ophæves.

31. I § 96, stk. 1, ændres »§§ 92-94« til: »§ 92«.

§ 2

I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 975 af 26. september 2008, som ændret ved lov nr. 1540 af 20. december 2006, § 2 i lov nr. 1336 af 19. december 2008 og lov nr. 118 af 17. februar 2009, foretages følgende ændringer:

1. § 52 a affattes således:

»§ 52 a. Et medlem under 25 år har ret til dagpenge beregnet efter § 51, jf. §§ 47 og 70, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2. Et medlem, som ikke har gennemført en uddannelse, der berettiger til optagelse i en arbejdsløshedskasse, jf. § 41, stk. 1, nr. 3, litra b, og som har haft 26 ugers sammenlagt ledighed, modtager dagpenge, der svarer til 50 pct. af højeste dagpenge, jf. §§ 47 og 70, indtil medlemmet har haft 104 ugers sammenlagt ledighed. Det gælder dog ikke fuldtidsforsikrede medlemmer, der har haft beskæftigelse, som sammenlagt svarer til beskæftigelse i fagets fulde, sædvanlige arbejdstid i mindst 24 måneder inden for 36 måneder, og deltidsforsikrede medlemmer, der har haft beskæftigelse, som sammenlagt svarer til beskæftigelse i fagets fulde, sædvanlige arbejdstid i mindst 16 måneder inden for 36 måneder.

Stk. 3. Et medlem, som ikke har gennemført en uddannelse, der berettiger til optagelse i en arbejdsløshedskasse, jf. § 41, stk. 1, nr. 3, litra b, og som har haft 26 ugers sammenlagt ledighed, modtager ved deltagelse i tilbud i henhold til en jobplan efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats aktiveringsydelse, der svarer til 50 pct. af højeste dagpenge, jf. §§ 47 og 70.

Stk. 4. Et medlem, som har gennemført en uddannelse, der berettiger til optagelse i en arbejdsløshedskasse, jf. § 41, stk. 1, nr. 3, litra b, og som har haft 26 ugers sammenlagt ledighed, modtager ved deltagelse i tilbud i henhold til en jobplan efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats aktiveringsydelse, der svarer til 82 pct. af højeste dagpenge, jf. §§ 47 og 70.

Stk. 5. Under deltagelse i tilbud efter kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, modtager medlemmet aktiveringsydelse, der svarer til medlemmets dagpenge eller aktiveringsydelse efter stk. 1-4. Hvis tilbuddet har en varighed på under 4 uger, modtager medlemmet dog dagpenge.«

2. I § 55, stk. 4, indsættes efter nr. 3 som nyt nummer:

»4) perioder, hvor et medlem indtil det fyldte 25. år deltager i en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse, dog indtil det fyldte 30. år, hvis deltagelsen i uddannelse sker på baggrund af et uddannelsespålæg efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, medmindre uddannelsen er givet som et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,«

Nr. 4 og 5 bliver herefter nr. 5 og 6.

3. I § 63, stk. 1, nr. 4, indsættes efter »tilbud«: »eller uddannelsespålæg«.

4. I § 63, stk. 1, nr. 5, indsættes efter »tilbud«: »eller uddannelse på baggrund af et uddannelsespålæg«.

5. § 63, stk. 5, ophæves.

Stk. 6 bliver herefter stk. 5.

6. § 77, stk. 10, 2. pkt., affattes således:

»Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet ligeledes regler om, at medlemmer under 30 år og medlemmer, der betaler bidrag til efterlønsordningen, jf. stk. 4, og som deltager i en erhvervsmæssig uddannelse, der berettiger til optagelse som medlem i en arbejdsløshedskasse, jf. § 41, i nærmere angivne tilfælde efter anmodning kan fritages for betaling af bidrag til arbejdsløshedsforsikringen, jf. stk. 2 og 3, i en periode på sammenlagt højst 5 år.«

§ 3

I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 1460 af 12. december 2007, som ændret ved § 1 i lov nr. 1336 af 19. december 2008 og § 31 i lov nr. 1344 af 19. december 2008, foretages følgende ændringer:

1. I § 13, stk. 10, nr. 3, ændres »§§ 38 a-41« til: »§§ 36-43«.

2. § 13 a, stk. 2, 1. pkt., affattes således:

»Personen skal hurtigst muligt efter registrering som arbejdssøgende i jobcenteret sørge for at lægge en beskrivelse af tidligere beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrige forhold af betydning for jobcenterets bistand med at finde arbejde ind i Jobnet efter de regler, der gælder herom i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og regler fastsat i medfør heraf.«

3. I § 13 d, stk. 2, nr. 2, ændres »§§ 38 a-41« til: »§§ 36-41«.

4. I § 25, stk. 9, nr. 3, ændres »§§ 38 a, 39 og 41« til: »§§ 36-43«.

5. I § 25 b, stk. 2, nr. 1, ændres »§§ 38 a og 39, § 40 a, stk.1, og § 41« til: »§ 36, stk. 1-3, §§ 37-41 og § 42, stk. 1-6«.

6. § 25 f, stk. 1, affattes således:

»En person, der modtager kontanthjælp efter § 25, stk. 1, nr. 3 eller 4, får den månedlige hjælp nedsat efter stk. 2, når personen har modtaget kontanthjælp i 6 måneder efter, at den pågældende har påbegyndt et tilbud efter afsnit IV-VII i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Beregningen af perioden på 6 måneder sker efter § 25, stk. 8-10.«

7. I § 34, stk. 4, ændres »§§ 38 a og 39« til: »§§ 36-42«.

8. Efter § 34 indsættes:

»Sanktioner ved manglende udnyttelse af arbejdsmulighederne m.v.

§ 35. Fradrag i eller nedsættelse eller ophør af hjælpen efter §§ 36-41 er betinget af, at kommunen samtidig med henvisningen til arbejde, afgivelsen af tilbud, indkaldelsen til samtale m.v. skriftligt har informeret ansøgeren eller modtageren af hjælp om konsekvensen for hjælpen, hvis en person uden rimelig grund afslår arbejdet, afviser eller udebliver fra tilbuddet, ikke møder til samtalen m.v., samt om, hvilke skridt en person, der afslår m.v., skal tage for igen at blive berettiget til hjælp.

Stk. 2. Fradrag i eller nedsættelse eller ophør af hjælpen sker med virkning fra den dag, hvor ansøgeren eller modtageren af hjælp uden rimelig grund har undladt at opfylde sine pligter efter §§ 8 a, 13 eller 13 a. Fradrag og nedsættelser i hjælpen skal ske inden for 3 hele kalendermåneder efter hændelsestidspunktet. Opgørelse af omfanget af udeblivelse fra tilbud efter § 36 kan ske som en samlet opgørelse for en måned. Partshøring foretages i forbindelse med den samlede månedlige opgørelse.

Stk. 3. Fradrag efter § 36, stk. 2, sker med en gennemsnitssats pr. dag, hvor personen er udeblevet fra tilbud m.v. Hvis den månedlige hjælp til en person er nedsat, nedsættes fradraget pr. dag med samme andel. Gennemsnitssatsen fastsættes på grundlag af den årlige kontanthjælp og fastsættes pr. dag beregnet på grundlag af en 5-dagsuge.

Stk. 4. Fradrag efter §§ 37 og 38 sker med en forholdsmæssig andel af månedens hjælp svarende til antallet af kalenderdage, hvor personen ikke har opfyldt betingelserne for at modtage hjælp, sat i forhold til månedens samlede antal kalenderdage.

Stk. 5. Beskæftigelsesministeren offentliggør størrelsen af fradraget i hjælpen pr. dag efter stk. 3.

Fradrag i kontant- og starthjælp

§ 36. Hvis en person uden rimelig grund udebliver fra et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, herunder tilbud eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning, skal kommunen foretage et fradrag i hjælpen.

Stk. 2. Fradraget i hjælpen efter stk. 1 foretages for det antal dage, hvor den pågældende er udeblevet helt eller delvist.

Stk. 3. Hvis personen udebliver fra virksomhedspraktik, jf. kapitel 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, nedsætter kommunen beskæftigelsestillægget efter § 45, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i forhold til det antal timer, som deltageren uden rimelig grund er udeblevet fra.

Stk. 4. Kommunen kan foretage et forholdsmæssigt fradrag i godtgørelsen efter § 83 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, når deltageren uden rimelig grund udebliver fra et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

§ 37. Hvis en person uden rimelig grund udebliver fra en jobsamtale, herunder en samtale som led i en sygeopfølgning, en cv-samtale eller en rådighedsvurdering i jobcenteret, foretager kommunen fradrag i hjælpen for de dage, der går, fra personen skulle være mødt til jobsamtalen, cv-samtalen eller rådighedsvurderingen, og indtil kontakten til jobcenteret er genoprettet. Der foretages fradrag i hjælpen for den dag, hvor samtalen eller rådighedsvurderingen skulle have fundet sted, uanset om personen kontakter jobcenteret samme dag.

Stk. 2. Reglerne i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse ved jobsamtaler og cv-samtaler, der finder sted hos anden aktør. Det er kommunen, der træffer afgørelse om fradrag i hjælpen.

§ 38. Hvis en person, der ansøger om eller modtager hjælp, har undladt at tilmelde sig som arbejdssøgende i jobcenteret, jf. § 8 a, stk. 1, eller har undladt at lægge sit cv ind i Jobnet, jf. § 13 a, stk. 2, 1. pkt., foretager kommunen fradrag i hjælpen til den pågældende for de dage, hvor den pågældende ikke har været tilmeldt, eller hvor cv'et ikke har været lagt ind, medmindre den manglende tilmelding og indlæggelse af cv ikke skyldes personens forhold.

Stk. 2. Hvis en person har undladt at bekræfte sin tilmelding som arbejdssøgende i jobcenteret, jf. § 8 a, stk. 2, og den pågældende som følge heraf er blevet afmeldt som arbejdssøgende, foretager kommunen fradrag i hjælpen til den pågældende for de dage, hvor personen har været afmeldt, medmindre den manglende bekræftelse ikke skyldes personens forhold. Der foretages dog ikke fradrag første og anden gang inden for 12 måneder, den pågældende har undladt at bekræfte sin tilmelding, hvis personen bekræfter tilmeldingen inden for en frist fastsat af jobcenteret.«

9. §§ 38 a-e ophæves.

10. §§ 39-40 affattes således:

»Nedsættelse af kontant- og starthjælp

§ 39. Hjælpen nedsættes efter § 40, hvis en person

1) uden rimelig grund ophører med sit arbejde,

2) uden rimelig grund afviser tilbud om arbejde,

3) undlader at give meddelelse om sygdom til jobcenteret eller arbejdsgiveren, jf. § 13, stk. 2, nr. 4,

4) uden rimelig grund undlader efter krav fra jobcenteret at søge konkrete job, jf. § 13 a, stk. 1, 2. pkt.,

5) uden rimelig grund undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen i tilfælde, hvor den ledige er indkaldt til en sygeopfølgningssamtale eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning, jf. § 13, stk. 2, nr. 5, eller

6) uden rimelig grund ophører med en uddannelse, der er påbegyndt på baggrund af et uddannelsespålæg, jf. § 21 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

§ 40. Hjælpen efter § 25 til personer, som er omfattet af § 39, nedsættes med følgende beløb pr. hændelse:

1) 1.462 kr. for personer, der modtager hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller stk. 3,

2) 370 kr. for personer, der modtager hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 3,

3) 227 kr. for personer, der modtager hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 4,

4) 370 kr. for personer, der modtager hjælp efter § 25, stk. 12, nr. 1, 2, eller 3, og

5) 227 kr. for personer, der modtager hjælp efter § 25, stk. 12, nr. 4.

Stk. 2. Nedsættelsen sker på grundlag af den hjælp, som personen på hændelsestidspunktet var eller ville være berettiget til, og nedsættelsen sker i hjælpen efter § 25. Der kan i en kalendermåned kun ske en enkelt nedsættelse efter stk. 1.

Stk. 3. Hvis den månedlige hjælp til en person efter § 25 er nedsat, nedsættes beløbene efter stk. 1 med samme andel.«

11. §§ 40 a-b ophæves.

12. § 41 affattes således:

»Ophør af kontant - og starthjælp

§ 41. Hjælpen ophører, hvis en person eller dennes ægtefælle

1) uden rimelig grund afviser tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, herunder foranstaltninger som led i sygeopfølgning, eller

2) uden rimelig grund har gentagne udeblivelser fra et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, herunder foranstaltninger som led i sygeopfølgning, og udeblivelserne har et så betydeligt omfang, at det kan sidestilles med en afvisning af tilbuddet.

Stk. 2. Hjælpen til personen ophører, så længe personen afviser tilbud m.v., som beskrevet i stk. 1. Hjælpen ophører tilsvarende hos ægtefællen.

Stk. 3. Det er en betingelse for, at hjælpen kan ophøre, at kommunen samtidig sikrer, at der er et åbent tilbud, som personen kan tage imod og dermed opfylde sin pligt til at udnytte sine arbejdsmuligheder.«

13. § 41 a ophæves.

14. Efter § 41 indsættes:

»Sanktion ved uberettiget modtagelse af hjælp samtidig med arbejde

§ 42. En person, som mod bedre vidende har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, skal have hjælpen nedsat med 1/3 i 3 uger, hvis personen modtager hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller stk. 3.

Stk. 3. En person, som tre eller flere gange inden for de seneste 5 år mod bedre vidende har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område eller efter § 49, stk. 2, i integrationsloven, skal have hjælpen nedsat med 1/3 i 20 uger for hver gang, oplysningspligten er tilsidesat, og skal herudover tilbagebetale den nedsatte hjælp.

Stk. 4. Nedsættelsen efter stk. 1-3 sker tilsvarende i hjælpen til ægtefællen. Den nedsatte hjælp til ægtefællen efter stk. 3 er ligeledes tilbagebetalingspligtig.

Stk. 5. En person, der modtager hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller stk. 3, og som er gift eller samlevende med en person, der modtager starthjælp efter § 25, stk. 12, jf. § 26, stk. 2 og 3, eller introduktionsydelse efter integrationsloven, omfattes ikke af stk. 1-4.

Stk. 6. Nedsættelsen sker i hjælpen fra første hele kalendermåned efter afgørelsen. Tilbagebetalingskravet beregnes på grundlag af hjælpen for første hele kalendermåned efter afgørelsen og de efterfølgende måneder. Hjælpen afrundes til nærmeste hele kronebeløb. Hvis en person eller dennes ægtefælle tillige er omfattet af en sanktion efter §§ 36-41 eller i øvrigt ikke er berettiget til hjælp, udskydes sanktionen om nedsættelse eller tilbagebetaling af hjælpen efter stk. 1-4, indtil sanktionen efter §§ 36-41 er afviklet eller bortfaldet, eller der på ny ydes hjælp. Hvis sanktionen efter stk. 1-4 allerede er påbegyndt, udskydes den resterende del af sanktionen, indtil sanktionen efter §§ 36-41 er afviklet, eller der på ny ydes hjælp.

Stk. 7. Nedsættelsen af hjælpen efter stk. 1-3 bortfalder, hvis den ikke er afviklet inden for 5 år fra det tidspunkt, hvor kommunen har konstateret forseelsen.

Stk. 8. Kommunen træffer afgørelse om nedsættelse eller tilbagebetaling af hjælpen efter stk. 1-6.

Stk. 9. Tilbagebetaling af hjælpen efter stk. 3 og 4 sker efter § 95.

§ 43. En person, som mod bedre vidende har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, skal tilbagebetale 1/3 af hjælpen for 3 uger, hvis personen modtager hjælp efter

1) § 25, stk. 1, nr. 3 eller 4, stk. 4 eller stk. 12,

2) § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller stk. 3, og er gift eller samlevende med en person, der modtager starthjælp efter § 25, stk. 12, jf. § 26, stk. 2 og 3, eller introduktionsydelse efter integrationsloven eller

3) § 25 a.

Stk. 2. En person, som to gange inden for de seneste 5 år mod bedre vidende har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område eller efter § 49, stk. 2, i integrationsloven, skal tilbagebetale 1/3 af hjælpen for 20 uger. Hvis oplysningspligten har været tilsidesat tre eller flere gange inden for de seneste 5 år, skal hele hjælpen tilbagebetales for 20 uger for hver gang, oplysningspligten er tilsidesat.

Stk. 3. Tilbagebetaling efter stk. 1 og 2 sker tilsvarende for så vidt angår hjælpen til ægtefællen.

Stk. 4. Beregningen af tilbagebetalingskravet sker på grundlag af hjælpen for første hele kalendermåned efter afgørelsen og de efterfølgende måneder. Hjælpen afrundes til nærmeste hele kronebeløb. Hvis en person eller dennes ægtefælle tillige er omfattet af en sanktion efter §§ 36-41 eller i øvrigt ikke er berettiget til hjælp, udskydes sanktionen om tilbagebetaling af hjælpen efter stk. 1-3, indtil sanktionen efter §§ 36-41 er afviklet eller bortfaldet, eller der på ny ydes hjælp. Hvis sanktionen efter stk. 1-3 allerede er påbegyndt, udskydes den resterende del af sanktionen, indtil sanktionen efter §§ 36-41 er afviklet, eller der på ny ydes hjælp.

Stk. 5. Kommunen træffer afgørelse om tilbagebetaling af hjælpen efter stk. 1-4.

Stk. 6. Tilbagebetaling af hjælpen efter stk. 1-3 sker efter § 95.

§ 44. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelsen af bestemmelserne i §§ 35-43«

15. I § 80, stk. 1, ændres »§§ 30-33, 38 a, 39, 40, 58, 59 og 74 d, stk. 3.« til: »§§ 30-33, 36-43, 58, 59 og 74 d, stk. 3.«

16. § 93, stk. 1, nr. 3-5 ophæves.

Nr. 6 og 7 bliver herefter til nr. 3 og 4.

17. Efter § 93 indsættes:

»§ 93 a. Kommunen kan træffe afgørelse om tilbagebetaling af hjælpen, når en person to eller flere gange inden for de seneste 12 måneder:

1) uden rimelig grund ophører med sit arbejde,

2) uden rimelig grund afviser tilbud om arbejde,

3) uden rimelig grund ophører i eller afviser tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, herunder en uddannelse pålagt efter § 21 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 2. Tilbagebetaling efter stk. 1 sker med et beløb svarende til hjælpen for den første hele kalendermåned efter afgørelsen om nedsættelse af hjælpen efter § 39.

Stk. 3. Kommunen skal senest ved udbetaling af hjælpen oplyse modtageren om, at hjælpen ved gentagne overtrædelser, som nævnt i stk. 1 skal tilbagebetales.«

18. I § 109, stk. 1, indsættes som nr. 5:

»5) § 40 om nedsættelse af hjælpen efter § 25.«

§ 4

I lov nr. 1034 af 17. december 2002 om ændring af lov om aktiv socialpolitik og integrationsloven (Harmonisering af reglerne om kontanthjælp og barseldagpenge, og indfasning af bagudbetaling af kontanthjælp m.v.) foretages følgende ændring:

1. I § 2, nr. 2, affattes § 7, stk. 5, 1. pkt., således:

»Stk. 5. § 1, nr. 1-9, 11, 21-23 og 27, samt § 2 gælder ikke for personer, der modtager introduktionsydelse, starthjælp eller kontanthjælp efter lovens ikrafttræden.«

§ 5

I integrationsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1593 af 14. december 2007, foretages følgende ændringer:

1. § 16 a, stk. 1, nr. 2, ophæves.

Nr. 3-5 bliver herefter nr. 2-4.

2. § 23, stk. 2, 1. pkt., affattes således:

»Tilbud skal så vidt muligt målrettes beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft, og gives ud fra udlændingens ønsker og forudsætninger med henblik på, at udlændingen hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse.«

3. § 23 a, stk. 6, affattes således:

»Stk. 6. Til udlændinge, der er fyldt 25 år, og udlændinge under 25 år med forsørgelsespligt over for hjemmeboende børn kan kommunalbestyrelsen efter en konkret vurdering give tilbud om vejledning og opkvalificering i form af erhvervskompetencegivende uddannelse, hvis udlændingen ikke i forvejen har en sådan uddannelse. Ved afgørelsen skal kommunalbestyrelsen med udgangspunkt i udlændingens ønsker og forudsætninger vurdere udlændingens uddannelsesønske i forhold til arbejdsmarkedets konkrete behov for arbejdskraft.«

4. § 25 a, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Udlændingen skal hurtigst muligt og senest 3 uger efter registrering som arbejdssøgende hos jobcenteret, jf. § 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, sørge for at lægge en beskrivelse af tidligere beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrige forhold af betydning for jobcenterets bistand til at finde arbejde ind i Beskæftigelsesministeriets database Jobnet, jf. § 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Jobcenteret kan inden for fristen i 1. pkt. fastsætte, hvornår oplysningerne skal være indlagt i Jobnet. Foreligger der oplysninger som nævnt i 1. pkt. fra en tidligere registrering som arbejdssøgende, skal oplysningerne straks på ny gøres tilgængelige, hvis udlændingen igen bliver registreret som arbejdssøgende. Der skal senest 3 uger efter udlændingens registrering som arbejdssøgende i jobcenteret, jf. stk. 2, afholdes en cv-samtale med udlændingen, hvor det sikres, at de oplysninger, som udlændingen har indlagt i Jobnet, er fyldestgørende.«

5. § 29 affattes således:

»§ 29. Fradrag i eller nedsættelse eller ophør af introduktionsydelsen efter §§ 30-31 er betinget af, at kommunalbestyrelsen samtidig med henvisningen til arbejde, afgivelsen af tilbud, indkaldelsen til samtale m.v. skriftligt har informeret udlændingen om konsekvensen for udbetaling af introduktionsydelsen, hvis den pågældende uden rimelig grund afslår arbejdet, afviser eller udebliver fra tilbuddet, ikke møder til samtalen m.v., samt om, hvilke skridt en udlænding, der udebliver, skal tage for igen at blive berettiget til introduktionsydelse.

Stk. 2. Fradrag i eller nedsættelse eller ophør af hjælpen sker med virkning fra og med den dag, hvor udlændingen uden rimelig grund er udeblevet fra deltagelse i introduktionsprogrammet, jf. § 30 a, stk. 1, eller har undladt at opfylde sine forpligtelser efter §§ 25 og 25 a. Fradrag i og nedsættelse af ydelsen skal ske inden for 3 hele kalendermåneder efter hændelsestidspunktet. Opgørelsen af omfanget af udeblivelse fra tilbud, jf. § 30 a, stk. 1, kan ske samlet en gang om måneden. Partshøring foretages i forbindelse med den samlede månedlige opgørelse.

Stk. 3. Fradrag efter § 30 a, stk.1, sker med en gennemsnitssats pr. dag, udlændingen er udeblevet fra tilbud m.v. Hvis den månedlige ydelse til en udlænding er nedsat, nedsættes fradraget efter § 30 a, stk. 1, med samme andel. Gennemsnitssatsen fastsættes på grundlag af den årlige introduktionsydelse og fastsættes pr. dag beregnet på grundlag af en 5-dagsuge.

Stk. 4. Fradrag efter § 30 a, stk. 3 og 4, sker med en forholdsmæssig andel af månedens introduktionsydelse svarende til antallet af kalenderdage, hvor udlændingen ikke har opfyldt betingelserne for at modtage introduktionsydelse, sat i forhold til månedens samlede antal kalenderdage.

Stk. 5. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsætter nærmere regler om fradrag i eller nedsættelse eller ophør af introduktionsydelsen.«

6. § 30 affattes således:

»§ 30. Kommunalbestyrelsen skal nedsætte introduktionsydelsen, hvis en udlænding

1) uden rimelig grund ophører med sit arbejde,

2) uden rimelig grund afviser tilbud om arbejde,

3) undlader at give meddelelse om sygdom til jobcenteret eller arbejdsgiveren, jf. § 25 a, stk. 1, nr. 4,

4) uden rimelig grund undlader efter krav fra jobcenteret at søge konkrete job, jf. § 25, stk. 3, 3. pkt.,

6) uden rimelig grund ophører med en uddannelse, der er påbegyndt på baggrund af et uddannelsespålæg, jf. § 16 a.

Stk. 2. Integrationsydelsen nedsættes efter stk. 1 med de beløb og efter de regler, der er fastsat i § 40 i lov om aktiv socialpolitik i forhold til personer, der modtager starthjælp.«

7. § 30 a affattes således:

»§ 30 a. Kommunalbestyrelsen foretager fradrag i introduktionsydelsen, hvis en udlænding, der modtager introduktionsydelse, uden rimelig grund udebliver fra deltagelse i en eller flere dele af introduktionsprogrammet, jf. kapitel 4, herunder foranstaltninger som led i sygeopfølgning. Fradraget foretages for det antal dage, hvor den pågældende er udeblevet helt eller delvist.

Stk. 2. Under deltagelse i virksomhedspraktik, jf. § 23 b, bortfalder beskæftigelsestillægget efter § 23 b, stk. 6, for det antal timer, som udlændingen uden rimelig grund er udeblevet fra.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen foretager fradrag i introduktionsydelsen, hvis en udlænding, der modtager introduktionsydelse, uden rimelig grund udebliver fra en jobsamtale, herunder en samtale som led i sygeopfølgning, en cv-samtale eller en rådighedsvurdering hos jobcenteret eller uden rimelig grund udebliver fra en job- eller cv-samtale hos anden aktør. Fradraget foretages for de dage, der går, fra udlændingen skulle være mødt til jobsamtalen, cv-samtalen eller rådighedsvurderingen, og indtil kontakten til jobcenteret er genoprettet. Der foretages fradrag i ydelsen for den dag, hvor samtalen eller rådighedsvurderingen skulle have fundet sted, uanset om udlændingen kontakter jobcenteret samme dag.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen foretager fradrag i introduktionsydelsen, hvis en udlænding, der ikke har problemer ud over ledighed, har undladt at tilmelde sig som arbejdssøgende i jobcenteret, jf. § 25 a, stk. 2, 1. pkt., har undladt at bekræfte sin tilmelding, jf. § 25 a, stk. 2, 3. pkt., eller har undladt at lægge sit cv ind i Jobnet senest 3 uger efter tilmeldingen, jf. § 25 a, stk. 4, medmindre den manglende tilmelding, bekræftelse af tilmelding eller indlæggelse af cv ikke skyldes udlændingens egne forhold. Fradrag foretages for de dage, hvor den pågældende ikke har været tilmeldt, ikke har bekræftet sin tilmelding og har været afmeldt, eller hvor cv'et ikke har været lagt ind, jf. dog stk. 5.

Stk. 5. Der foretages ikke fradrag efter stk. 4 første og anden gang den pågældende har undladt at bekræfte sin tilmelding inden for 12 måneder, hvis den pågældende bekræfter sin tilmelding inden for en frist fastsat af jobcenteret.«

8. I § 31, stk. 1, indsættes efter »jf. kapitel 4«: », herunder foranstaltninger som led i sygeopfølgning«.

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 6

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 2009, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2. §§ 13, 13 d, 25, 25 b, 25 f, 34, 35-44, 80, 93, 93 a og 109 i lov om aktiv socialpolitik, som affattet ved denne lovs § 3, nr. 1, 3-8, 10, 12 og 14-18, og ophævelsen af §§ 38 a-e, 40 a-b og 41 a i lov om aktiv socialpolitik i denne lovs § 3, nr. 9, 11 og 13, samt § 4 i denne lov træder i kraft den 1. oktober 2009 og har virkning for personer, der har undladt at opfylde deres forpligtelser efter §§ 8 a, 13 eller 13 a i lov om aktiv socialpolitik efter den 1. oktober 2009.

Stk. 3. §§ 29-30 a og 31 i integrationsloven, som affattet ved denne lovs § 5, nr. 5-8, træder i kraft den 1. oktober 2009 og har virkning for udlændinge, der har undladt at opfylde deres forpligtelser efter integrationslovens §§ 25 eller 25 a efter den 1. oktober 2009.

Stk. 4. § 85, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 24, finder ikke anvendelse på personer, der den 1. august 2009 har en sammenlagt ledighed på 13 uger eller mere.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse


1. Indledning

2. Lovforslagets elementer
2.1. Forenkling af reglerne om aktivering af unge
2.1.1. Baggrunden for forslaget
2.1.2. Gældende regler om aktivering af unge under 30 år i første ledighedsperiode
2.1.2.1. Dagpengemodtagere under 25 år uden uddannelse
2.1.2.2. Dagpengemodtagere mellem 25 og 30 år uden uddannelse
2.1.2.3. Dagpengemodtagere under 30 år med uddannelse
2.1.2.4. Arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere under 25 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse og uden forsørgerpligt - uddannelsesegnede
2.1.2.5. Arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere under 25 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse og uden forsørgerpligt - ikke uddannelsesegnede
2.1.2.6. Arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere under 25 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse med forsørgerpligt
2.1.2.7. Arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere mellem 25 og 30 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse og uden forsørgerpligt
2.1.2.8. Arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere mellem 25 og 30 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse og med forsørgerpligt
2.1.2.9. Kontant- og starthjælpsmodtagere under 30 år med uddannelse
2.1.2.10. Ikke-arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere under 30 år
2.1.2.11. Særligt om SU-berettigende uddannelser som tilbud
2.1.3. Målgrupper og indsatser i de foreslåede regler
2.1.3.1. Unge ledige under 25 år uden forsørgerpligt og uden uddannelse - uden umiddelbare forudsætninger for at gennemføre en uddannelse
2.1.3.2. Unge ledige under 25 år uden forsørgerpligt og uden uddannelse - med forudsætninger for at gennemføre en uddannelse
2.1.3.3. Unge under 25 år uden uddannelse og med forsørgerpligt samt unge uden uddannelse mellem 25 og 30 år
2.1.3.4. Unge under 30 år med erhvervskompetencegivende uddannelse
2.1.4. Forslag til ændringer i reglerne om aktivering af unge
2.1.4.1. Fremrykning af første jobsamtale
2.1.4.2. Pålæg om at tage uddannelse på almindelige vilkår for alle unge under 25 år, som modtager kontanthjælp, starthjælp eller arbejdsløshedsdagpenge
2.1.4.3. Ensartede regler om tidlig aktivering
2.1.4.4. Ensartede regler om varighed af aktivering
2.1.4.5. Ensartede regler for anvendelse af aktiveringsredskaber
2.1.4.6. Muligheden for tilbud om ordinær uddannelse
2.1.4.7. Mulighed for mere end 6 ugers tilbud om vejledning og opkvalificering for dagpengemodtagere uden en erhvervskompetencegivende uddannelse i første ledighedsperiode
2.1.4.8. Bortfald af pligt til tilbud på grund af ordinær beskæftigelse for alle ledige dagpengemodtagere
2.1.5. Forslag til andre regelændringer
2.1.5.1. Sanktioner for unge dagpengemodtagere, der får et uddannelsespålæg
2.1.5.2. Forlængelse af referenceperioden med perioder, hvor unge dagpengemodtagere deltager i studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse
2.1.5.3. Fritagelse for betaling af bidrag til arbejdsløshedsforsikringen for unge, der deltager i en erhvervsmæssig uddannelse, der berettiger til optagelse som medlem i en arbejdsløshedskasse
2.1.5.4. Ændret sanktion for unge kontant- og starthjælpsmodtagere, der får et uddannelsespålæg
2.2. Forenkling af sanktionsreglerne for kontant- og starthjælpsmodtagere
2.2.1. Baggrunden for forslaget
2.2.2. Gældende sanktionsregler for kontant- og starthjælpsmodtagere
2.2.3. Lovforslagets indhold
2.2.4. Indførelse af 3 sanktionstyper
2.2.4.1. Periodesanktion
2.2.4.2 Ændret beregning af periodesanktioner ved delvis udeblivelse fra tilbud
2.2.4.3. Ophævelse af 30 pct. grænsen for træk i hjælpen til forudbetalte kontanthjælpsmodtagere
2.2.4.4. Virkning fra forseelsestidspunktet
2.2.4.5. Punktsanktion
2.2.4.6. Tre niveauer for punktsanktion
2.2.4.7. Tilbagebetalingssanktion
2.2.5. Sanktioner efter ens principper til alle målgrupper
2.2.6. Kun én sanktion pr. overtrædelse af rådighedspligten og samme sanktion hver gang
2.2.7. Afskaffelse af ægtefælleafhængigheden som hovedregel
2.3. Forenkling af sagsbehandlingen i forbindelse med jobcentrenes modtagelse af borgerne
2.4. Målretning af beskæftigelsesindsatsen
2.4.1. Baggrund og udmøntning
2.4.2. Fremrykning af det tidspunkt, hvor den ledige skal have et godkendt cv i Jobnet
2.4.3. Målretning af tilbud
2.4.4. Målretning af jobplaner
2.5. Konsekvensændringer i reglerne for udlændinge omfattet af integrationsloven
2.5.1. Aktivering af unge
2.5.1.1. Forenkling af regler i ungeindsatsen
2.5.1.2. Fremrykket indsats
2.5.1.3. Frit redskabsvalg
2.5.2. Sanktioner i integrationsloven

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
3.1. Forslagets samlede økonomiske og administrative konsekvenser
3.2. Økonomiske konsekvenser
3.2.1. Afbureaukratisering på ungeområdet
3.2.1.1. Pålæg om at tage uddannelse på almindelige vilkår for alle unge under 25 år, som modtager kontanthjælp, starthjælp eller arbejdsløshedsdagpenge
3.2.1.2. Ensartede regler om tidlig aktivering
3.2.1.3. Ensartede regler om varighed af aktivering
3.2.1.4. Ensartede regler for anvendelse af aktiveringsredskaber
3.2.1.5. Muligheden for tilbud om ordinær uddannelse
3.2.2. Afbureaukratisering på sanktionsområdet
3.2.2.1. Økonomiske konsekvenser fordelt på kommune og stat
3.2.3. Afbureaukratisering på dagpengeområdet
3.3. Administrative konsekvenser
3.3.1. Fremrykning af første jobsamtale
3.3.2. Ensartede regler om tidlig aktivering
3.3.3. Fremrykning af det tidspunkt, hvor den ledige skal have et godkendt cv i Jobnet
3.3.4. Afbureaukratisering af sanktionsreglerne

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer

9. Sammenfattende skema

1. Indledning

Reglerne på beskæftigelsesområdet er over mange år blevet ændret og justeret gennem politiske aftaler. Ændringerne har hver især haft et klart formål, men tilsammen har de med tiden skabt et kompliceret system, der er svært for de ledige at forstå og svært for medarbejderne i jobcentrene at administrere.

For at skabe større sammenhæng mellem det politiske mål - at få de ledige hurtigt i job - og dagligdagen i jobcentrene, iværksatte regeringen i begyndelsen af 2007 et projekt med det formål at forenkle reglerne og mindske bureaukratiet på beskæftigelsesområdet.

Afbureaukratiseringsprojektet tog udgangspunkt i forslag fra medarbejdere og ledere i jobcentrene. Medarbejdere og ledere i alle jobcentrene fik mulighed for at komme med forslag til forenklinger af regler og procedurer, og der blev arbejdet med forslagene på konferencer og i workshops. Resultatet var i alt 169 forslag. Knap halvdelen af forslagene kunne gennemføres administrativt, og langt størstedelen af disse forslag er gennemført. Desuden var der en lang række forslag, som jobcentrene selv kunne gennemføre, da de handler om sagsgange, der kan ændres lokalt.

Samtidig var der forslag, der krævede lovændringer, og der blev udvalgt 4 områder, hvor der var enighed om, at der var et særligt stort forenklingspotentiale: Ungereglerne, sanktionsområdet, sygeopfølgningsområdet og jobcentrenes modtagelse af borgere.

På disse områder har konsulentfirmaet Deloitte gennemført analyser, workshops med jobcentre mv. for at klarlægge forenklingsbehov, og der blev for hvert af de 4 områder udarbejdet en rapport med en række forslag til forenklinger.

Forslag om afbureaukratisering på sygedagpengeområdet indgår i aftalen af 5. november 2008 om nedbringelse af sygefravær mellem regeringen og partierne bag Jobplanen. Aftalen udmøntes i et selvstændigt lovforslag om ændring af sygedagpengeloven m.fl. love. Der henvises herved til det fremsatte lovforslag L 165 om en styrket beskæftigelsesrettet indsats overfor sygemeldte m.fl.

Den 24. februar 2009 blev der indgået en aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og De Radikale om afbureaukratisering vedrørende forenkling af reglerne om aktivering af unge, sanktioner for kontant- og starthjælpsmodtagere og forenkling af sagsbehandlingen i forbindelse med jobcentrenes modtagelse af borgerne. I dette lovforslag udmøntes denne aftale.

Lovforslaget udmønter endvidere de lovgivningsmæssige dele af aftalen af 24. februar 2009 om målretning af beskæftigelsesindsatsen mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og De Radikale. Forslagene omhandler målretning af jobplaner samt fremrykning af det tidspunkt, hvor den ledige skal have et godkendt cv i CV-banken.

Andre elementer i aftalen om målretning udmøntes administrativt. Det drejer sig dels om et forsøg med uddannelse i forbindelse med ansættelse i ordinært arbejde og dels et forsøg med at ophæve varighedsbegrænsningen på 6 uger for tilbud om vejledning og opkvalificering for personer uden en erhvervskompetencegivende uddannelse eller med en forældet uddannelse.

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med de samtidigt fremsatte lovforslag:

- Forslag til lov om ændring af lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love samt ophævelse af lov om supplerende aktiveringstilbud til visse ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse (Etablering af et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem m.v.)

- Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love (Sammenlægning af Arbejdsmarkedets Ankenævn med Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, finansiering af arbejdsløshedsdagpenge, arbejdsløshedskassernes vejledningspligt, tilsyn med kommunerne m.v.)

- Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og forskellige andre love (Samling af indsatsen og finansieringsansvaret for forsikrede lediges ret til selvvalgt uddannelse under Beskæftigelsesministeriet).

Alle lovforslagene har betydning for udformningen af visse bestemmelser i nærværende lovforslag, og der vil inden 3. behandlingen af lovforslagene blive fremsat de nødvendige ændringsforslag med henblik på at sikre sammenhængene forslagene imellem.

2. Lovforslagets elementer

2.1. Forenkling af reglerne om aktivering af unge

2.1.1. Baggrunden for forslaget

Sagsbehandlerne i jobcentrene oplever, at ungereglerne er meget komplicerede og uigennemskuelige. Det skyldes blandt andet, at de unge først skal inddeles i et detaljeret system af målgrupper. Der er i dag 10 forskellige målgrupper under ungeindsatsen. Det betyder, at der er forskellige regler for, hvornår de unge skal have et aktivt tilbud, hvilket indhold det aktive tilbud skal have, samt hvor lang tid tilbuddet skal vare.

Jobcentrene påpeger, at detailreguleringen gør det tidskrævende og vanskeligt at administrere loven korrekt, og at risikoen for fejl i sagsbehandlingen derfor er stor. Derved bliver det sværere at indfri de overordnede målsætninger for ungeindsatsen. Derfor foreslås det, at regelsættet for ungeindsatsen bliver forenklet.

Udgangspunktet er, at alle unge skal have en uddannelse. Ungeindsatsen skal tage hensyn til dette ved, at fokus for indsatsen for unge uden uddannelse skal være, hvordan jobcenteret kan hjælpe de unge til at få en uddannelse.

Det er vigtigt for den unge at få en uddannelse for at kunne blive selvforsørgende og få varig ordinær beskæftigelse. Det er også vigtigt for samfundet, som har brug for en veluddannet arbejdsstyrke.

For unge ledige med uddannelse skal indsatsen rettes mod, at disse hurtigst muligt igen kommer i job. For unge uden uddannelse er det vigtigt at få vurderet forudsætningerne for at gennemføre en uddannelse.

Alle unge, der kan tage uddannelse, bør tilskyndes til at tage en ordinær uddannelse. Unge, der ikke umiddelbart har forudsætninger for at gennemføre en uddannelse, skal have en indsats, der så vidt muligt leder dem på vejen mod en uddannelse, fx aktivering med et uddannelsesperspektiv. Hvis dette ikke er muligt, skal indsatsen være rettet mod at hjælpe den unge til at få varig ordinær beskæftigelse, om muligt inden for et område, som på sigt kan indeholde et uddannelsesperspektiv.

Forslagene til unge-indsatsen bygger på, at der skal være særlig fokus på, at unge uden uddannelse får uddannelse, at indsatsen skal ske tidligt i ledighedsforløbet, og at regelsættet skal være enkelt at forstå for de unge og for jobcenterets medarbejdere. Forslagene indeholder fire hovedelementer:

- Færre målgrupper - fra 10 til fire

- Første jobsamtale fremrykkes til senest efter en måned

- Tidligere aktivering

- Frit redskabsvalg.

2.1.2. Gældende regler om aktivering af unge under 30 år i første ledighedsperiode

Efter de gældende regler er der følgende bestemmelser om ret og pligt til tilbud i første ledighedsperiode for ledige personer under 30 år, som er henholdsvis modtagere af arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp eller starthjælp.

2.1.2.1. Dagpengemodtagere under 25 år uden uddannelse

Dagpengemodtagere under 25 år har senest efter sammenlagt 6 måneders ledighed ret og pligt til tilbud om vejledning og opkvalificering i form af uddannelse i 18 måneder. Tilbuddet kan kombineres med andre aktiviteter om vejledning og opkvalificering eller virksomhedspraktik. Tilbuddet indledes med en sammenhængende periode på 6 måneder, og efterfølgende tilbud skal planlægges under hensyn til en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af indsatsen, således at tilbud så vidt muligt bliver sammenhængende.

I stedet for tilbud om uddannelse kan disse personer dog få tilbud om virksomhedspraktik eller et løntilskudsjob, hvis de er fuldtidsforsikrede og har mindst 24 måneders forudgående beskæftigelse inden for 36 måneder, eller hvis de er deltidsforsikrede og har haft mindst 16 måneders beskæftigelse inden for 36 måneder.

2.1.2.2. Dagpengemodtagere mellem 25 og 30 år uden uddannelse

Dagpengemodtagere, der er mellem 25 og 30 år, har senest efter 6 måneders sammenlagt ledighed ret og pligt til 6 måneders tilbud om et offentligt løntilskudsjob.

Disse personer kan dog i stedet for dette vælge at søge ind på en ordinær uddannelse på almindelige vilkår, og får i så fald 8 uger til at finde en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse at søge ind på. Efter de har valgt en uddannelse, skal de have tilbud på mindst 6 sammenhængende måneder i form af uddannelse, der kan kombineres med andre aktiviteter om vejledning og opkvalificering eller virksomhedspraktik, eller de kan vælge at få et tilbud om virksomhedspraktik eller løntilskudsjob. Tilbuddet afbrydes, når uddannelsen påbegyndes.

2.1.2.3. Dagpengemodtagere under 30 år med uddannelse

Disse personer har senest efter sammenlagt 6 måneders ledighed ret og pligt til tilbud i form af vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud.

2.1.2.4. Arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere under 25 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse og uden forsørgerpligt - uddannelsesegnede

Hvis den unge vurderes at kunne tage en uddannelse på almindelige vilkår, får personen et pålæg om at søge ind på, påbegynde og gennemføre en uddannelse. Indtil den unge påbegynder uddannelse, skal personen have aktivering efter samme regler, som gælder for unge, der vurderes ikke at kunne tage en uddannelse.

2.1.2.5. Arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere under 25 år, uden erhvervskompetencegivende uddannelse og uden forsørgerpligt - ikke uddannelsesegnede

Hvis den unge vurderes ikke at kunne tage en uddannelse, skal personen senest efter 13 uger have tilbud om vejledning og opkvalificering i form af uddannelse, som kan kombineres med bl.a. virksomhedspraktik. Varigheden skal være på 18 måneder, hvoraf de første 6 måneder skal være sammenhængende.

2.1.2.6. Arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere under 25 år, uden erhvervskompetencegivende uddannelse med forsørgerpligt

2.1.2.7. Arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere mellem 25 og 30 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse og uden forsørgerpligt

Kontant- og starthjælpsmodtagere mellem 25 og 30 år, som modtager hjælpen alene på grund af ledighed, og som ikke har forsørgerpligt over for hjemmeboende børn, har senest efter 5 ugers sammenhængende ledighed med kontant- eller starthjælp fra første henvendelse om hjælp ret og pligt til at påbegynde tilbud på 8 uger i et særligt tilrettelagt projekt eller i virksomhedspraktik.

Senest efter 13 uger skal disse personer have tilbud i form af uddannelse på 18 måneder, der kan kombineres med andre aktiviteter efter reglerne om vejledning og opkvalificering eller virksomhedspraktik. Personen kan i stedet vælge at få et tilbud om virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud efter kapitel 11 og 12.

2.1.2.8. Arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere mellem 25 og 30 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse og med forsørgerpligt

Disse personer skal senest efter 13 uger have tilbud om vejledning og opkvalificering i form af uddannelse, som kan kombineres med bl.a. virksomhedspraktik. Varigheden skal være på 18 måneder, hvoraf de første 6 måneder skal være sammenhængende. Personen kan i stedet vælge at få et tilbud om virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud efter kapitel 11 og 12.

2.1.2.9. Kontant- og starthjælpsmodtagere under 30 år med uddannelse

Disse personer skal senest efter 13 uger have tilbud om vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud i 6 sammenhængende måneder.

2.1.2.10. Ikke-Arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere under 30 år

Personer, der modtager kontant- eller starthjælp ikke alene på grund af ledighed, har efter 13 uger med kontanthjælp eller starthjælp fra første henvendelse om hjælp ret og pligt til at påbegynde et tilbud i form af vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik eller løntilskud i 18 måneder, og tilbuddet indledes med en sammenhængende periode på 6 måneder. Efterfølgende tilbud skal planlægges under hensyn til en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af indsatsen, således at tilbud så vidt muligt bliver sammenhængende.

2.1.2.11. Særligt om SU-berettigende uddannelser som tilbud

Der kan for såvel kontant- og starthjælpsmodtagere som dagpengemodtagere som hovedregel ikke gives tilbud om SU-berettigende uddannelser til personer under 30 år. Denne regel kan dog fraviges, for så vidt der er tale om personer, der har forsørgerpligt overfor hjemmeboende børn eller som har opbrugt retten til støtte fra Statens Uddannelsesstøtte.

2.1.3. Målgrupper og indsatser i de foreslåede regler

Med lovforslaget bliver det et hovedmål for indsatsen, at unge uden uddannelse skal tage uddannelse på ordinære vilkår, og at unge, der ikke har forudsætninger for at gennemføre en uddannelse, skal have en indsats, der så vidt muligt leder dem på vejen mod en uddannelse. Det er tillige et hovedmål at forenkle aktiveringsreglerne for alle unge.

Med de foreslåede forenklede regler vil der blive tale om 4 indsatsområder, således at de unge vil kunne opdeles i følgende 4 målgrupper, uanset om der er tale om modtagere af arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp eller starthjælp.

2.1.3.1. Unge ledige under 25 år uden forsørgerpligt og uden uddannelse - uden umiddelbare forudsætninger for at gennemføre en uddannelse

Jobcenteret vil for alle unge kontanthjælps-, starthjælps- og dagpengemodtagere under 25 år uden forsørgerpligt for hjemmeboende børn og uden en erhvervskompetencegivende uddannelse skulle vurdere, om de kan tage en uddannelse på ordinære vilkår.

I de tilfælde, hvor det ikke vurderes at være tilfældet, skal jobcenteret og den unge igennem kontaktforløbet og aktivering vurdere den langsigtede uddannelsesegnethed og afklare, om personen kan opnå forudsætningerne for at kunne gennemføre en ordinær uddannelse. Hvis dette er tilfældet, tilrettelægger jobcenteret i samspil med den unge et aktiveringsforløb, som skal lede den unge på vejen mod en uddannelse, således at den unge bibringes forudsætningerne for at tage en ordinær uddannelse.

Et eksempel kunne være en 22-årig person med 9 års skolegang bag sig, som har haft et antal korterevarende job, og tidligere har påbegyndt uddannelser uden at have været i stand til at afslutte dem. I samarbejde med jobcenteret finder personen ud af, at uddannelsen som SOSU-hjælper måske kunne være en mulighed. Første trin på vejen kan eksempelvis være tilbud om virksomhedspraktik på et plejehjem.

Hvis jobcenteret ikke skønner, at det aktuelt er muligt at hjælpe den unge i retning af ordinær uddannelse, målrettes indsatsen i stedet mod ordinær beskæftigelse, fx via tilbud om særligt tilrettelagte uddannelsesforløb eller virksomhedspraktik. I forbindelse med den løbende opfølgning skal jobcenteret have fokus på, om der er sket en udvikling i den unges forudsætning for at få ordinær uddannelse. Det er således vigtigt, at jobcenteret løbende drøfter mulighederne for uddannelse med den unge.

2.1.3.2. Unge ledige under 25 år uden forsørgerpligt og uden uddannelse - med forudsætninger for at tage en uddannelse

Jobcenteret skal som nævnt ovenfor vurdere, om unge ledige under 25 år, der ikke har forsørgerpligt over for hjemmeboende børn og ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, kan tage en uddannelse på ordinære vilkår.

Når dette vurderes at være tilfældet, får den unge et pålæg om at søge ind på, påbegynde og gennemføre en uddannelse. Der er tale om en udvidelse af målgruppen, som i dag kun omfatter arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere under 25 år uden forsørgerpligt, således at målgruppen med forslaget også kommer til at omfatte ikke forsørgende dagpengemodtagere og kontant- og starthjælpsmodtagere, som har problemer ud over ledighed. Der vil således være ens regler for alle uddannelsesegnede unge under 25 år, der ikke har forsørgerpligt over for hjemmeboende børn.

Et eksempel kunne være en person, som efter afsluttet studentereksamen har haft forskellige ufaglærte job i et år og dermed opnået dagpengeret, hvorefter personen bliver ledig. Jobcenteret vurderer, at personen er egnet til at tage uddannelse, og personen får derfor ved første samtale efter en måned på dagpenge et pålæg om uddannelse på ordinære vilkår.

2.1.3.3. Unge under 25 år uden uddannelse og med forsørgerpligt samt unge uden uddannelse mellem 25 og 30 år

For unge under 25 år uden uddannelse med forsørgerpligt for hjemmeboende børn og unge uden uddannelse mellem 25 og 30 år, skal indsatsen rettes mod, at de hurtigst muligt skal i ordinær uddannelse på almindelige vilkår eller i ordinær beskæftigelse.

Jobcentrene skal i forbindelse med kontaktforløbet ud over at have fokus på muligheden for at få de unge i job via målrettet kontakt og aktivering, også tale med den ledige om muligheder for at tage ordinær uddannelse på ordinære vilkår, herunder evt. henvise den ledige til at søge råd og vejledning hos relevante uddannelsesinstitutioner eller Ungdommens Uddannelsesvejledning.

Det bliver desuden muligt at give en mindre gruppe tilbud om ordinær uddannelse i form af enten studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse på hidtidigt ydelsesniveau. Det er en betingelse, at jobcenteret konkret vurderer, at dette vil medvirke til, at den ledige hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse.

For at få et sådant tilbud er det en betingelse, at den ledige ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse i forvejen, og at personen desuden enten er under 30 år og forsøger til hjemmeboende børn, eller at de er mellem 25 og 30 år og har været ledige så længe, at pågældende har ret og pligt til efterfølgende tilbud. Det vil typisk sige efter 15 måneders ledighed.

Et eksempel kunne være en 23-årig person på kontanthjælp med forsørgerpligt overfor hjemmeboende børn, som har flere kortvarige ansættelser bag sig og som aldrig har fået varigt fodfæste på arbejdsmarkedet. Ved samtale med jobcenteret bliver personen tilbudt at tage en uddannelse som sygeplejerske, mens personen bevarer sin kontanthjælp. Det sker, fordi jobcenteret vurderer, at personen vil kunne gennemføre denne uddannelse, hvis personen får mulighed for at gøre det på en ydelse, der svarer til den kontanthjælp, personen får. Skulle personen uddanne sig med elevløn, ville uddannelsen med stor sandsynlighed ikke blive gennemført.

2.1.3.4. Unge under 30 år med erhvervskompetencegivende uddannelse

Målet for denne gruppe er at hjælpe dem i job via målrettet kontaktforløb og aktivering. De skal undgå længerevarende ledighed, så de ikke mister kontakten til arbejdsmarkedet og risikerer at forringe deres kvalifikationer. Derfor skal jobcenteret som hidtil rette indsatsen mod, at de hurtigst muligt skal i ordinær beskæftigelse.

Et eksempel kunne være en 28-årig person, som efter konstant beskæftigelse som kontorassistent er blevet ledig. Da personen efter tre måneder på dagpenge stadig er ledig, gives der et tilbud om et jobsøgningskursus efterfulgt af et tilbud om ansættelse med løntilskud hos en offentlig arbejdsgiver.

2.1.4. Forslag til ændringer i reglerne om aktivering af unge

Med de foreslåede ændringer vil der ske en gennemgribende forenkling af de regler, som lægger rammerne for den indsats, som unge ledige under 30 år skal have. Med ændringerne vil reglerne blive nemmere at overskue for jobcentrene og lettere at forklare for de unge. Dermed understøtter ændringerne det overordnede mål om at gøre vejen fra offentlig forsørgelse til varig beskæftigelse kortere for de unge.

Alle uddannelsesegnede unge under 25 år uden uddannelse, som ikke er forsørgere, bliver pålagt at tage en ordinær uddannelse. For de øvrige grupper sikrer modellen, at perspektivet så vidt muligt er uddannelse på kortere eller længere sigt, og at indsatsen derudover er jobrettet med mulighed for i visse tilfælde at give de unge tilbud om uddannelse, hvis det er det, der skal til, for at de kommer i varig beskæftigelse.

De foreslåede nye ungeregler, herunder særligt brugen af tilbud om ordinær uddannelse på hidtidig ydelse, forudsættes evalueret 2 år efter lovens ikrafttræden. Det er endvidere forudsat, at forslaget om at fremrykke tidspunktet for første tilbud for dagpengemodtagere, jf. punkt 2.1.4.3. skal evalueres i lyset af konjunktur- og ledighedssituationen senest i begyndelsen af 2011.

2.1.4.1. Fremrykning af første jobsamtale

Efter gældende regler skal den første jobsamtale som led i det individuelle kontaktforløb som hovedregel afholdes efter tre måneder for alle kontanthjælps-, starthjælps- og dagpengemodtagere. Med henblik på at styrke den tidlige indsats for unge ledige, foreslås det, at kontanthjælps-, starthjælps- og dagpengemodtagere under 30 år skal have deres første jobsamtale i jobcenteret senest efter én måneds ledighed.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 5-7.

2.1.4.2. Pålæg om at tage uddannelse på almindelige vilkår for alle unge under 25 år, som modtager kontanthjælp, starthjælp eller arbejdsløshedsdagpenge

Efter de gældende regler skal jobcenteret i forbindelse med det individuelle kontaktforløb vurdere, om arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere under 25 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse, som ikke har forsørgerpligt over for hjemmeboende børn, kan tage en almindelig uddannelse på ordinære vilkår. Hvis den unge vurderes at kunne dette, får personen et pålæg om at søge ind på en uddannelse. Hvis den unge optages på den konkrete uddannelse, er pågældende forpligtet til at påbegynde og gennemføre uddannelsen. Hvis den unge uden rimelig grund afbryder uddannelsen kan kommunen yde hjælp med tilbagebetalingspligt.

Det foreslås, at målgruppen for dette udvides, således at jobcenteret for alle dagpenge-, kontant- og starthjælpsmodtagere under 25 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse og uden forsørgerpligt over for hjemmeboende børn skal vurdere, om de har forudsætningerne for at tage en ordinær uddannelse på almindelige vilkår.

Baggrunden for at udvide målgruppen er, at unge under 25 år uden uddannelse, som kan tage uddannelse, ikke hører hjemme i beskæftigelsessystemet. Disse unge skal så vidt muligt i gang med ordinær uddannelse, som på sigt giver dem de bedste forudsætninger for at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet.

Proceduren for uddannelsespålæg vil være den samme, som i dag gælder for arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere under 25 år uden forsørgerpligt. Det vil sige, at hvis jobcenteret vurderer, at den unge kan tage uddannelse, får personen pålæg om inden for en fastsat tidsfrist at komme med forslag til en eller flere studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelser, som det er realistisk for den unge at søge optagelse på. Det er jobcenteret, der konkret vurderer, hvor lang tidsfrist, den unge skal have.

Herefter pålægger jobcenteret den unge at søge om optagelse på en eller flere konkrete uddannelser og at påbegynde den uddannelse, som den pågældende optages på. For at jobcenteret kan give den unge et pålæg, skal der være et forsørgelsesgrundlag under hele uddannelsen i form af SU, elevløn eller lignende (fx praktikløn eller skoleydelse). Jobcenteret skal tage hensyn til den unges ønsker ved fastlæggelsen af, hvilke uddannelser det vil være relevant for den unge at søge ind på.

Uddannelsen skal gennemføres på ordinære vilkår, dvs. på SU, elevløn eller lignende.

Uanset hvornår uddannelsesstart ligger, vil den unge være omfattet af de foreslåede almindelige regler om ret og pligt til tilbud senest efter 13 ugers ledighed, og tilbuddet skal være på minimum 6 måneder. Tilbuddet afbrydes på det tidspunkt, hvor den unge starter uddannelsen.

For unge dagpengemodtagere forslås det, at de får mulighed for at kunne tage en del af den ordinære uddannelse på hidtidig ydelse. Denne mulighed forslås at gælde fra det tidspunkt, hvor de påbegynder uddannelsen, og indtil de har haft 26 ugers sammenlagt ledighed. Herefter vil forsørgelsesgrundlaget under uddannelsen for den unge være SU, elevløn eller lignende.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 8.

2.1.4.3. Ensartede regler om tidlig aktivering

Efter de gældende regler skal kontant- og starthjælpsmodtagere som hovedregel have første aktiveringstilbud senest efter, at de har modtaget hjælpen i en sammenhængende periode på 13 uger. Dog skal visse grupper af kontant- og starthjælpsmodtagere mellem 25 og 30 år have tilbud allerede efter 5 uger, jf. punkt. 2.1.2.7. ovenfor.

Efter de gældende regler skal dagpengemodtagere under 30 år have første aktiveringstilbud efter sammenlagt 6 måneders ledighed. Tidspunktet for første aktiveringstilbud kan dog udsættes for dagpengemodtagere mellem 25 og 30 år uden uddannelse, som får 8 ugers frist til at søge ind på en ordinær uddannelse, jf. punkt 2.1.2.2. ovenfor.

Det foreslås, at ret og pligt til første tilbud for alle kontanthjælps-, starthjælps- og dagpengemodtagere under 30 år indtræder senest, når de har modtaget ydelser i 13 uger. Dette betyder, at tidspunktet for første ret og pligt-tilbud til unge dagpengemodtagere fremrykkes.

De gældende principper for opgørelse af ledigheden skal anvendes, dvs. at kontant- og starthjælpsmodtagere skal have første ret- og pligt-tilbud senest, når personen har modtaget kontant- eller starthjælp i sammenhængende 13 uger efter første henvendelse til kommunen om hjælp og for dagpengemodtagere, når personen har haft sammenlagt 3 måneders ledighed.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 24-26 og 28-31.

2.1.4.4. Ensartede regler om varighed af aktivering

Efter gældende regler er varigheden af tilbuddet til unge under 30 år afhængig af målgruppen, og som hovedregel skal varigheden være på 6 måneder i sammenhæng. Der er dog særlige regler om 18 måneders varighed, jf. punkt. 2.1.2.1., 2.1.2.5., 2.1.2.6., 2.1.2.8. og 2.1.2.10. Der er endvidere særlige regler for kontant- og starthjælpsmodtagere mellem 25 og 30 år, som er arbejdsmarkedsparate uden uddannelse, og som ikke har forsørgerpligt overfor hjemmeboende børn. Denne gruppe skal efter 5 ugers ledighed have tilbud om 8 ugers aktivering, og - hvis de fortsat er ledige - umiddelbart herefter fortsætte i tilbud på 18 måneder. Der henvises til punkt 2.1.2.7. ovenfor.

Det er jobcentrenes erfaring, at tilbud på 18 måneder ikke fremmer uddannelse eller ordinær beskæftigelse.

Med henblik på at forenkle reglerne og for at sikre en ensartet minimumsvarighed for alle ledige unge, foreslås det, at første ret og pligt-tilbud skal have en minimumslængde på 6 sammenhængende måneder.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 24-26 og 28-31.

2.1.4.5. Ensartede regler for anvendelse af aktiveringsredskaber

Efter de gældende regler er der 10 målgrupper, hvor der for flere af målgrupperne er begrænsninger for, hvilke tilbud jobcenteret kan give. Det er fx kun unge med uddannelse, der umiddelbart kan få tilbud efter hele redskabsviften.

Disse regler indebærer, at jobcenteret har begrænsede muligheder for at vælge tilbud ud fra den unges behov for hurtigst muligt at komme i uddannelse eller beskæftigelse.

Det foreslås derfor, at det skal være muligt for jobcentrene at anvende hele den almindelige vifte af redskaber til aktivering for alle unge kontanthjælps-, starthjælps- og arbejdsløshedsdagpengemodtagere. Det vil sige løntilskud (privat og offentligt), virksomhedspraktik samt vejledning og opkvalificering. Tilbud om ordinær uddannelse skal - jf. punkt 2.1.4.6. nedenfor - målrettes områder, hvor der er behov for arbejdskraft, dvs. hvor der er gode eller rigtig gode beskæftigelsesmuligheder.

I vurderingen af beskæftigelsesmulighederne skal beskæftigelsesregionernes oversigt over beskæftigelsesmuligheder på det regionale arbejdsmarked (arbejdsmarkedsbalancemodellen) benyttes.

Det frie redskabsvalg skal gælde for alle unge, der skal have et aktivt tilbud. Det gælder også unge, som får uddannelsespålæg, jf. punkt 2.1.4.2., og som skal aktiveres frem mod uddannelsesstart. Jobcentrene bør i dette tilfælde tilstræbe at give den unge et tilbud, der harmonerer med den unges valg af uddannelse.

Afskaffelse af de gældende bindinger for anvendelsen af aktiveringsredskaberne vil give jobcentrene mulighed for at skræddersy indsatsen til den ledige. Der er med andre ord tale om en væsentlig forenkling og en forbedring for såvel medarbejderne i jobcenteret som for de unge ledige.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 24-26 og 28-31.

2.1.4.6. Muligheden for tilbud om ordinær uddannelse

Efter de gældende regler for såvel kontant- og starthjælpsmodtagere som dagpengemodtagere kan der som hovedregel ikke gives tilbud om SU-berettigende uddannelser til personer under 30 år. Dog kan denne regel fraviges, for så vidt der er tale om personer, som har forsørgerpligt over for hjemmeboende børn, eller som har opbrugt retten til støtte fra Statens Uddannelsesstøtte.

Det foreslås, at det skal være muligt at give tilbud om ordinær uddannelse i form af enten studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse på hidtidigt ydelsesniveau til unge uden uddannelse med betydelig ledighed, jf. nedenfor, og med forsørgerpligt over for hjemmeboende børn.

Det er en forudsætning, at jobcenteret konkret vurderer, at tilbuddet vil medvirke til, at den ledige hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse, og at den ledige er uden erhvervskompetencegivende uddannelse og tillige enten er forsørger eller er mellem 25 og 30 år og har været ledig så længe, at pågældende har ret og pligt til efterfølgende tilbud. Det er endvidere en betingelse, at hvis tilbuddet omfatter en erhvervskompetencegivende uddannelse, skal denne kvalificere til beskæftigelse inden for et område, hvor der er behov for arbejdskraft. Tilbuddet må ikke have en længere varighed end en professionsbecheloruddannelse, som for eksempel skolelærer og sygeplejerske.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 21 og 22.

2.1.4.7. Mulighed for mere end 6 ugers tilbud om vejledning og opkvalificering for dagpengemodtagere uden en erhvervskompetencegivende uddannelse i første ledighedsperiode

Efter de gældende regler kan unge dagpengemodtagere i de første 6 måneders ledighed højst få 6 ugers tilbud om vejledning og opkvalificering. Det foreslås, at denne bestemmelse ændres, således at begrænsningen på 6 ugers vejledning og opkvalificering kun skal gælde for unge dagpengemodtagere, hvis de allerede har en erhvervskompetencegivende uddannelse.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 19.

Efter de gældende regler har der - inden for en økonomisk ramme - været mulighed for under visse betingelser at give tilbud om vejledning og opkvalificering ud over 6 uger i første ledigheds periode. Denne mulighed er i overensstemmelse med de politiske aftaler udløbet den 1. januar 2009. Som en konsekvens heraf foreslås det derfor at ophæve bestemmelserne herom.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 20.

2.1.4.8. Bortfald af pligt til tilbud på grund af ordinær beskæftigelse for alle ledige dagpengemodtagere

Det følger af gældende regler, at pligten til tilbud bortfalder, når en ledig dagpengemodtager har 20 timers ugentlig ordinær beskæftigelse som lønmodtager. Det gælder dog ikke for dagpengemodtagere under 25 år, der ikke har uddannelse og som efter gældende regler skal have tilbud om uddannelse i op til 18 måneder. Baggrunden for denne undtagelse er, at det har været vurderet, at det var vigtigt, at de fik en uddannelse således, at de ikke kunne undgå aktivering på grund af 20 timers ordinær beskæftigelse. Efter de foreslåede regler, skal disse unge ikke længere have tilbud om uddannelse, men pålæg om uddannelse på ordinære vilkår, hvis de er uddannelsesegnede. Derfor er der ikke længere behov for at have en særlig regel for disse unge i relation til ordinær beskæftigelse.

Da unge dagpengemodtagere under 25 år, som ikke har uddannelse, og som vurderes egnede til at tage uddannelse, efter dette lovforslag skal have pålæg om at tage uddannelse på ordinære vilkår, jf. ovenfor, er der ikke længere behov for en særlig bestemmelse, hvorefter disse unge ikke kan fritages for pligten til aktivering på grund af ordinær beskæftigelse.

Som en konsekvens heraf foreslås det, at hjemlen til at fastsætte regler om bortfald af pligt til aktiveringstilbud på grund af ordinær beskæftigelse ændres således, at den omfatter alle ledige dagpengemodtagere.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 27.

2.1.5. Forslag til andre regelændringer

2.1.5.1. Sanktioner for unge dagpengemodtagere, der får et uddannelsespålæg

Efter de gældende regler kan dagpengemodtagere ikke pålægges at tage en uddannelse på ordinære vilkår.

Som en konsekvens af, at unge dagpengemodtagere under 25 år uden forsørgerpligt, som er uddannelsesegnede, fremover kan få et uddannelsespålæg af jobcenteret, foreslås det, at de bliver omfattet af de sanktionsregler, som i øvrigt gælder for dagpengemodtagere, der ikke medvirker til eller følger op på aftaler om tilbud eller beskæftigelsesindsatsen, eller som udebliver fra, afslår eller ophører i et tilbud givet af jobcenteret. Det betyder, at de nye regler for uddannelsespålæg sanktioneres i overensstemmelse med de gældende regler på arbejdsløshedsdagpengeområdet.

Det indebærer, at unge dagpengemodtagere under 25 år får 3 ugers karantæne for selvforskyldt ledighed, hvis de uden gyldig grund afslår at medvirke til eller følge op på et uddannelsespålæg eller udebliver fra, afslår, eller ophører i en uddannelse på baggrund af et uddannelsespålæg.

Endvidere indebærer det, at hvis en ung dagpengemodtager bliver selvforskyldt ledig to gange inden for 12 måneder - uanset årsagen - mister personen retten til arbejdsløshedsdagpenge, indtil den pågældende har haft 300 timers ustøttet arbejde inden for en periode på 10 uger (fuldtidsforsikret). For deltidsforsikrede er kravet 150 timers ustøttet arbejde inden for en periode på 10 uger.

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 3-4.

2.1.5.2. Forlængelse af referenceperioden med perioder, hvor unge dagpengemodtagere deltager i studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse

Efter de gældende regler kan en person, der er indplaceret i dagpengesystemet, få ydelser i op til 4 år (ydelsesperioden) inden for 6 år (referenceperioden).

Forbruget af ydelsesperioden opgøres i uger. Til forbruget af ydelsesperioden medregnes uger, hvor personen fx får arbejdsløshedsdagpenge eller deltager i tilbud efter reglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, fx tilbud i form af uddannelse med arbejdsløshedsdagpenge eller tilbud i form af ansættelse med løntilskud. Uger, der forbruger af ydelsesperioden, er opregnet i § 55, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Uger, hvor en person deltager i ordinær uddannelse med fx SU eller elevløn, forbruger ikke af ydelsesperioden.

Referenceperioden løber fra indplaceringstidspunktet og 6 år frem. De perioder, der forlænger referenceperioden, er opregnet i § 55, stk. 4, og er bl.a. sammenhængende perioder ud over 6 uger, hvor personen modtager sygedagpenge, og perioder med barselsdagpenge.

Efter de gældende regler forlænger deltagelse i ordinær uddannelse ikke referenceperioden.

En person, som er indplaceret i dagpengesystemet forud for en påbegyndt uddannelse på ordinære vilkår fx SU, vil i tilfælde af ledighed efter endt uddannelse kunne fortsætte i denne indplacering. Personen vil dog have brugt af sin referenceperiode under uddannelsen.

For at sikre, at unge, der deltager i studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelser - enten på baggrund af et uddannelsespålæg eller fordi de selv har besluttet at starte på en uddannelse - ved endt eller afbrudt uddannelse kan vende tilbage til dagpengesystemet med de rettigheder, de havde inden uddannelsens påbegyndelse, foreslås det, at perioder, hvor unge deltager i studie- og erhvervskompetencegivende uddannelser på ordinære vilkår, kan forlænge referenceperioden.

Det foreslås, at unge, der selv har valgt at starte på en uddannelse, kan få forlænget referenceperioden med perioder med studie- og erhvervskompetencegivende uddannelse indtil det fyldte 25. år. Unge, der deltager i uddannelse på baggrund af et uddannelsespålæg, kan få forlænget referenceperioden med uddannelsesperioder indtil det fyldte 30. år.

Perioder med uddannelse som et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan ikke forlænge referenceperioden, da de unge i sådanne perioder modtager arbejdsløshedsdagpenge m.v. Disse perioder forbruger således af den 4-årige ydelsesperiode.

Det foreslås endelig, at der med hjemmel i bemyndigelsesbestemmelsen i § 55, stk. 5, fastsættes nærmere regler om forlængelsen som følge af uddannelsesperioder, herunder om at den unge skal have været studieaktiv under uddannelsen.

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 2.

2.1.5.3. Fritagelse for betaling af bidrag til arbejdsløshedsforsikringen for unge, der deltager i en erhvervsmæssig uddannelse, der berettiger til optagelse som medlem i en arbejdsløshedskasse

Efter de gældende regler kan medlemmer, der er fyldt 30 år, og som betaler bidrag til efterlønsordningen, fritages for betaling af bidrag til arbejdsløshedsforsikringen under deltagelse i erhvervsmæssig uddannelse, der berettiger til optagelse som medlem i en arbejdsløshedskasse. Fritagelsen kan højst gives for sammenlagt 5 år.

Unge under 30 år, der påbegynder en uddannelse, kan således ikke fritages for betaling af bidrag efter de gældende regler, uanset om de betaler til efterlønsordningen eller ej.

For at give unge under 30 år, som på ordinære vilkår påbegynder en erhvervsmæssig uddannelse, der berettiger til optagelse som medlem i en arbejdsløshedskasse - og som dermed modtager SU, elevløn eller lignende - økonomisk mulighed for at bevare deres medlemskab af arbejdsløshedskassen under uddannelsen, foreslås det, at de fremover kan fritages for betaling af det obligatoriske medlemsbidrag til arbejdsløshedsforsikringen. Fritagelsen kan ligeledes højst gives for sammenlagt 5 år.

De nærmere regler om fritagelsen fastsættes administrativt således, at de unge kan fritages i den periode, hvor de deltager i en erhvervsmæssig uddannelse, der berettiger til optagelse som medlem i en arbejdsløshedskasse. Fritagelsen gives for 1 år ad gangen.

For at sikre, at et medlem, der deltager i en uddannelse, ikke får en bedre retsstilling end medlemmer, der modtager arbejdsløshedsdagpenge m.v. og betaler fuldt bidrag, vil der i overensstemmelse med gældende regler for fritagelse for betaling af bidrag også blive fastsat, at det er en betingelse for fritagelsen, at de samlede indtægter fra beskæftigelse og SU m.v. ikke oversiger det maksimale dagpengeniveau eller elevlønnen (på området). Det vil endvidere blive fastsat, at et medlem ikke kan modtage arbejdsløshedsdagpenge eller andre forsørgelsesydelser fra arbejdsløshedskassen eller hjælp til forsørgelse efter lov om aktiv socialpolitik eller lignende lovgivning samtidig med fritagelsen.

Unge, som fortsat er under uddannelse, når de fylder 30 år, kan fritages for betaling af bidrag efter de gældende regler om fritagelse for medlemmer, der er fyldt 30 år, hvis de betaler bidrag til efterlønsordningen og i øvrigt opfylder betingelserne herfor. Den samlede fritagelse som følge af deltagelse i uddannelse kan dog højst udgøre sammenlagt 5 år. I de 5 år medregnes både perioder med fritagelse forud for det fyldte 30. år og perioder med fritagelse fra det fyldte 30. år.

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 6.

2.1.5.4. Ændret sanktion for unge kontant- og starthjælpsmodtagere, der får et uddannelsespålæg

Efter de gældende regler i lov om aktiv social politik kan hjælpen til unge, der får et uddannelsespålæg, ophøre efter lovens § 41, hvis personen ikke efterkommer det. Hvis personen ophører med en pålagt uddannelse, kan hjælpen kræves tilbagebetalt.

Det foreslås, at hjælpen fortsat kan ophøre, hvis den unge ikke efterkommer uddannelsespålægget, jf. lovforslagets § 3, nr. 12, forslaget til ny § 41, og hvis personen ophører med uddannelsen, vil der kunne gives en punktsanktion, jf. lovforslagets § 3, nr. 10, forslaget til ny § 39.

2.2. Forenkling af sanktionsreglerne for kontant- og starthjælpsmodtagere

2.2.1. Baggrunden for forslaget

I det følgende bruges begrebet kontanthjælpsmodtagere om både kontanthjælpsmodtagere og starthjælpsmodtagere.

Det overordnede formål med sanktionsreglerne er at sikre, at kontanthjælpsmodtagere står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Kommunerne finder imidlertid, at de gældende sanktionsregler for kontanthjælpsmodtagere er for svære at forstå for borgerne og for svære at anvende for medarbejderne i jobcentrene og de kommunale ydelseskontorer. Den tunge administration skyldes især, at den indbyrdes sammenhæng mellem sanktionsbestemmelserne og sammenhængen til rådighedsreglerne er svær at gennemskue.

Sagsbehandlere bruger meget af deres tid på at finde ud af, om der skal gives en sanktion og i så fald hvilken. Samtidig har kontanthjælpsmodtageren svært ved at gennemskue, hvorfor han/hun får en sanktion, hvor længe den varer, og hvor meget han/hun mister i kontanthjælp. Det kan betyde, at reglerne ikke har den adfærdsregulerende effekt, som de er tiltænkt.

På baggrund af medarbejdernes og Deloittes anbefalinger foreslår regeringen derfor en afbureaukratisering af sanktionsreglerne for kontanthjælpsmodtagere. Hovedformålet er at forbedre sammenhængen mellem det politiske mål med sanktionsreglerne (at de ledige står til rådighed for arbejdsmarkedet) og den praktiske opgaveløsning i jobcentrene.

En større gennemskuelighed i sanktionssystemet skal fremme rådigheden ved:

- At sanktionerne gives så tæt som muligt på den hændelse, som udløser sanktionen.

- At modtageren af ydelsen i højere grad forstår, hvorfor han/hun har fået en sanktion, og dermed også i højere grad vil reagere på sanktionen og ændre adfærd.

- At reglerne bliver lettere at forstå og administrere for sagsbehandlerne i kommunerne, så de anvender sanktionsreglerne mere konsekvent, jf. bl.a. at der sker en ensretning af sanktionerne i forhold til målgrupperne, at reglerne tydeliggøres og at sanktionerne opdeles i tre sanktionstyper, periodesanktioner, punktsanktioner og tilbagebetalingssanktioner.

2.2.2. Gældende sanktionsregler for kontant- og starthjælpsmodtagere

I de nugældende regler skelnes mellem sanktioner, der gælder alle modtagere af kontant- eller starthjælp, og sanktioner der kun gælder for visse grupper.

Følgende sanktioner gælder for alle personer:

- Ved udeblivelse uden rimelig grund fra en jobsamtale, cv-samtale eller rådighedsvurdering trækkes i hjælpen for de dage, der går, fra personen skulle møde til samtale, og indtil kontakten til jobcenteret er genoprettet, jf. § 38 d, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik.

- Ved udeblivelse fra aktiveringstilbud uden rimelig grund nedsættes hjælpen forholdsmæssigt svarende til det antal timer, personen er udeblevet, sat i forhold til månedens samlede tilbud, jf. lovens § 39.

- Ved afvisning eller omfattende udeblivelse fra tilbud uden rimelig grund ophører hjælpen, så længe der står et tilbud åbent, jf. § 41 i loven.

Følgende sanktioner gælder kun for personer, der modtager hjælp på voksensats, og som modtager hjælpen alene på grund af ledighed:

- Nedsættelse af hjælpen med 1/3 i 3 uger, når personen uden rimelig grund ophører med arbejde, afviser tilbud, undlader jobsøgning efter pålæg, undlader at deltage i sygeopfølgningsaktiviteter m.v., jf. lov om aktiv socialpolitik § 38 a, stk. 1. I gentagelsestilfælde nedsættes hjælpen med 1/3 i 20 uger, jf. § 38 a, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik.

- Ved gentagne udeblivelser uden rimelig grund fra jobsamtaler, cv-samtaler eller rådighedsvurderinger nedsættes hjælpen med 1/3 i 2 uger, jf. § 38 d, stk. 2, i loven. I yderligere gentagelsestilfælde nedsættes hjælpen med 1/3 i 20 uger, jf. lovens § 38 d, stk. 3.

Personer, der modtager hjælp på voksensats, og som modtager hjælpen på grund af andre problemer end ledighed, kan også få nedsat hjælpen med 1/3 i 3 eller 20 uger, hvis de undlader at deltage i sygeopfølgningsaktiviteter, jf. § 38 b i lov om aktiv socialpolitik.

I alle de nævnte situationer sanktioneres en evt. ægtefælle tilsvarende.

Følgende sanktioner gælder kun for personer, der modtager hjælpen alene på grund af ledighed, og gælder ikke for en evt. ægtefælle:

- Hvis en person undlader at registrere sig som arbejdssøgende eller for 3. gang indenfor 12 måneder undlader at bekræfte sin registrering, bortfalder hjælpen, indtil personen igen er registreret, jf. lov om aktiv socialpolitik § 38 e, stk. 1 og 2.

- Hvis en person undlader at lægge sit cv ind i Jobnet inden 1 måned, bortfalder hjælpen indtil cv'et er lagt ind, jf. § 38 e, stk. 1, i loven.

Personer mellem 25 og 30 år, som ikke har gennemført en uddannelse, der berettiger til optagelse i en arbejdsløshedskasse, som modtager hjælpen alene på grund af ledighed, og som ikke forsørger eget barn i hjemmet, får ikke hjælpen nedsat med 1/3 i 3 uger, hvis de ophører i et tilbud og i stedet vælger at søge ind på en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse. Ophører de efterfølgende uden rimelig grund med at finde, søge ind på eller påbegynde en uddannelse, får de til gengæld en 2. gangs sanktion i form af nedsættelse af hjælpen med 1/3 i 20 uger, jf. § 38 c i lov om aktiv socialpolitik.

Hvis en ung under 25 år, der kun har ledighed som problem, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, og som ikke har forsørgerpligt overfor hjemmeboende børn, har fået pålagt at søge ind på en uddannelse, og den unge ikke samarbejder, kan hjælpen standses, så længe muligheden for at søge ind på og påbegynde uddannelsen består, jf. lov om aktiv socialpolitik § 41. Tilsvarende, hvis den unge opgiver uddannelsen, så længe der er mulighed for at genoptage den, jf. lovens § 41. Hvis den unge opgiver uddannelsen, og der ikke længere er mulighed for at genoptage den, kan kommunen yde fremtidig hjælp med tilbagebetalingspligt, jf. § 93, stk. 1, nr. 3, i loven.

Endelig gælder, at en ung under 25 år får hjælpen nedsat tidligere end 6 måneder efter påbegyndt tilbud, hvis den unge uden rimelig eller gyldig grund er ophørt med eller har afvist et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. § 25 f, stk. 1, nr. 2, i lov om aktiv socialpolitik.

2.2.3. Lovforslagets indhold

Der foreslås ingen ændringer i rådighedsreglerne for kontanthjælpsmodtagere. Det vil sige, at de pligter om at stå til rådighed, som ledige modtagere af hjælp har, er uændrede. Det er alene sanktionerne, der foreslås ændret, dvs. konsekvenserne for ydelsen, når den ledige ikke overholder sine pligter til at stå til rådighed. Forbedringen består i at tydeliggøre sammenhængen mellem forseelsen og sanktionen overfor borgeren, så sanktionerne bliver mere adfærdsregulerende, jf. bl.a. lovforslagets § 3, nr. 10, forslaget til nye §§ 39 og 40, hvor sanktionen gives med et beløb fastsat i loven, så det på forhånd er kendt for personen.

Reglerne i lov om aktiv socialpolitik § 13, stk. 4 og 5, om rimelige grunde til ikke at stå til rådighed og fritagelse fra rådighedsforpligtelsen i de konkrete tilfælde fastholdes uændret. Det betyder, at kommunen for personer, der modtager hjælp alene på grund af ledighed, har pligt til at give en sanktion, hvis betingelserne herfor er opfyldt, og der ikke er en rimelig grund efter § 13, stk. 4. Derfor skal kommunen fortsat for personer, der har andre problemer end ledighed, have mulighed for at vurdere, om der er andre rimelige grunde end de i § 13, stk. 4, nævnte, til, at personen ikke har pligt til at udnytte sine arbejdsmuligheder. Alvorlige psykiske lidelser kan fx i det konkrete tilfælde bevirke, at der ikke skal tildeles en sanktion for ikke at stå til rådighed. Der, hvor en sanktion ikke fremmer rådigheden hos kontanthjælpsmodtageren, skal der ikke gives en sanktion.

Forslaget til nye sanktionsregler bygger på en række grundprincipper:

- Indførsel af 3 sanktionstyper: periode-, punkt- og tilbagebetalingssanktion.

- Alle målgrupper: unge, voksne, forsørgere og ikke-forsørgere, arbejdsmarkedsparate og ikke-arbejdsmarkedsparate sanktioneres efter ens principper.

- Personer gives kun én sanktion pr. overtrædelse af rådighedspligten, og samme overtrædelse af rådighedspligten medfører samme sanktion hver gang.

- Som hovedregel afskaffes ægtefælleafhængigheden på sanktionsområdet. Eneste undtagelse herfra er ophør af hjælp ved afvisning af tilbud eller ved omfattende udeblivelser fra tilbud, der kan ligestilles med afvisning. Her fastholdes ægtefælleafhængigheden, jf. lovforslagets § 3, nr. 12, forslaget til ny § 41.

2.2.4. Indførsel af 3 sanktionstyper

Det foreslås, at sanktionsreglerne forenkles, så der fremover kun kan gives tre typer af sanktioner. Det drejer sig om periode-, punkt- og tilbagebetalingssanktioner.

Periodesanktioner gives, hvis en forseelse løber over tid. Periodesanktionen gives som et fradrag i hjælpen med virkning fra den dag, hvor en person ikke opfylder sin rådighedspligt, og frem til det tidspunkt, hvor pågældende igen opfylder rådighedspligten. Personen kan således fx ved igen at deltage i det tilbud, vedkommende er udeblevet fra, stoppe periodesanktionen og igen få ret til ydelser.

Punktsanktionen gives, hvis en forseelse ikke løber over tid, og der således ikke er mulighed for at give en periodesanktion. Punktsanktionen gives som en nedsættelse af hjælpen med et fast beløb, fx hvis en borger har sagt nej til et tilbud om arbejde, eller ikke har søgt et konkret job, som pågældende er blevet pålagt af jobcenteret at søge.

Tilbagebetalingssanktionen kan gives med krav om tilbagebetaling af 1 måneds hjælp, hvis borgeren gentagne gange inden for 12 måneder ubegrundet er ophørt med sit arbejde, er ophørt i tilbud, eller har afvist rimeligt tilbud om arbejde eller beskæftigelsesfremmende tilbud.

2.2.4.1. Periodesanktion

Efter de gældende regler er der ikke generelle principper for, hvornår man anvender en sanktionsform frem for en anden.

Det foreslås, at periodesanktion anvendes, hvis det er muligt. Dvs. at hjælpen standses, så længe den pågældende ikke opfylder en pligt. Herved bliver sammenhængen mellem forseelse og sanktion mere tydelig overfor borgeren. Den adfærdsregulerende effekt af sanktionen øges, da borgeren bedre kan gennemskue, hvorfor pågældende fik netop denne sanktion.

2.2.4.2. Ændret beregning af periodesanktioner ved delvis udeblivelse fra tilbud

Efter de gældende regler sker beregningen af en periodesanktion, hvor der er tale om delvis udeblivelse fra beskæftigelsesfremmende tilbud, ved, at hjælpen nedsættes forholdsmæssigt svarende til det antal timer, som den pågældende er udeblevet, sat i forhold til kalendermånedens samlede tilbud.

Det foreslås, at personer, der udebliver helt eller delvist fra tilbud, sanktioneres med en periodesanktion, der beregnes af kommunen som ydelsen for den eller de dage, personen helt eller delvist er udeblevet uden rimelig grund fra tilbuddet, jf. lovforslagets § 3, nr. 8, forslaget til ny § 36. Hjælpen nedsættes med ydelsen for en hel dag, uanset antallet af timer personen rent faktisk er udeblevet pr. dag. Ved at nedsætte ydelsen med en hel dag uanset omfanget af fraværet den enkelte dag, sendes et signal om, at det er vigtigt, at personen følger tilbuddet for at opfylde sin rådighedsforpligtelse.

Med forslaget vil alle lovens periodesanktioner fremover blive beregnet som hele dage, da øvrige periodesanktioner også foreslås beregnet som hele dage, jf. lovforslagets § 3, nr. 8, forslaget til ny § 35 om beregning af fradrag i, nedsættelse eller ophør af hjælpen.

Forslaget medvirker hermed til at fremme rådigheden, således at udeblivelserne fra beskæftigelsesfremmende foranstaltninger falder, samt medvirker til at forenkle beregningen af sanktionerne.

2.2.4.3. Ophævelse af 30 pct. grænsen for træk i hjælpen til forudbetalte kontanthjælpsmodtagere

Efter de gældende regler kan der i forbindelse med en sanktion for udeblivelse fra et beskæftigelsesfremmende tilbud højst fratrækkes 30 pct. af personens hjælp, hvis denne modtages som forudbetalt kontanthjælp. For øvrige ydelser er der ikke fastsat en øvre grænse for, hvor stor en andel af hjælpen sanktionen kan udgøre.

Det foreslås at ophæve den øvre grænse for træk i hjælpen til forudbetalte kontanthjælpsmodtagere.

Med forslaget ligestilles forudbetalte og bagudbetalte modtagere af hjælp.

2.2.4.4. Virkning fra forseelsestidspunktet

Efter de gældende regler i lov om aktiv socialpolitik § 41 ophører hjælpen for personer, der afviser et tilbud eller udebliver i betydeligt omfang. Sanktionen beregnes efter praksis fra den dag, hvor kommunen har truffet afgørelse om ophør af hjælpen. For øvrige sanktioner gælder, at de har virkning fra forseelsestidspunktet.

Det foreslås, at det fastsættes i loven, at alle sanktioner har virkning fra forseelsestidspunktet, hvis personen uden rimelig grund har undladt at opfylde sine pligter. Det indebærer som noget nyt, at ophør af hjælpen også sker fra det tidspunkt, hvor forseelsen foregår eller konstateres, dvs. sanktionen beregnes fra den dag, hvor personen har afvist tilbuddet, eller kommunen må konstatere, at personen er udeblevet i betydeligt omfang. Forslaget medfører, at man fremover også vil kunne sanktionere en person, der fx i perioden mellem afvisning af et tilbud og afgørelsen om sanktion, er kommet i beskæftigelse eller på anden måde har efterkommet rådighedspligten. Periodesanktionen vil her løbe fra forseelsen og indtil, personen igen opfylder sin rådighedspligt.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget om, at kommunens oplysningspligt overfor borgeren om sanktionsreglerne samtidig øges, jf. lovforslagets § 3, nr. 8, forslaget til ny § 35.

Der gives samtidig mulighed for, at kommunen kan vælge, at den én gang om måneden opgør månedens samlede udeblivelser fra tilbud m.v., og træffer afgørelse om sanktion(er). Det betyder, at kommunen vil kunne nøjes med at partshøre herom en gang månedligt.

2.2.4.5. Punktsanktion

Det foreslås, at personer fremover sanktioneres med en punktsanktion, hvis kommunen ikke kan give en periodesanktion. Punktsanktionen gives, fx hvis en borger har sagt nej til et tilbud om arbejde, eller ikke har søgt et konkret job, som pågældende er blevet pålagt af jobcenteret at søge.

Det foreslås, at punktsanktionen gives som en nedsættelse af hjælpen med et på forhånd fastsat kronebeløb, der bliver udløst én gang for alle, jf. lovforslagets § 3, nr. 10, forslaget til ny §§ 39 og 40.

2.2.4.6. Tre niveauer for punktsanktioner

Det foreslås, at punktsanktionerne fastsættes til følgende bruttobeløb:

Oversigt over ydelsestyper og sanktioner

Ydelsestype	Ydelse i kr. pr. måned (2009-niveau)	Sanktion i kr. (2009-niveau)
Kontanthjælp - voksen med børn m.fl.	12.629	1.462
Kontanthjælp - voksen uden børn m.fl.	9.505	1.462
Starthjælp - voksen enlig	6.124	370
Starthjælp - voksen gift	5.079	370
Starthjælp - unge udeboende	5.079	370
Kontanthjælp - unge udeboende	6.124	370
Kontanthjælp - unge hjemmeboende	2.956	227
Starthjælp - unge hjemmeboende	2.525	227

Ved fastsættelse af niveauerne i forslaget er der taget hensyn til, at der bør være få, men mærkbare punktsanktioner. Der er tillige taget hensyn til skatteværdien, det vil sige, hvordan sanktionen virker efter skat. Endelig er der taget hensyn til, at alle grupper efter forslaget skal kunne sanktioneres, jf. nedenfor under punkt 2.2.5. Det betyder, at også personer på de laveste ydelser fremover kan få nedsat hjælpen med en punktsanktion. Ved fastsættelsen af størrelsen af punktsanktionerne er der taget hensyn til, at personerne fortsat skal have tilstrækkelige midler til at forsørge sig selv.

2.2.4.7. Tilbagebetalingssanktion

Som hovedregel vil der efter forslaget kun blive givet én sanktion pr. overtrædelse af rådighedspligten, og samme overtrædelse af rådighedspligten vil medføre samme sanktion hver gang, jf. punkt 2.2.6. nedenfor.

Der vil dog stadig være situationer, hvor gentagne overtrædelser af rådighedspligten bør have en konsekvens. Det er derfor fundet hensigtsmæssigt at supplere reglerne om tilbagebetaling i kapitel 12 med en ny bestemmelse, hvorefter kommunen kan træffe afgørelse om tilbagebetaling af hjælpen, når en person to eller flere gange inden for 12 måneder ikke har overholdt sin rådighedspligt. Hjælpen kan kræves tilbagebetalt med et beløb svarende til hjælpen for den første hele kalendermåned efter afgørelsen om nedsættelse af hjælpen. Kommunen skal senest ved udbetaling af hjælpen oplyse modtageren om, at hjælpen skal tilbagebetales, jf. lovforslagets § 3, nr. 17, forslaget til ny § 93 a.

2.2.5. Sanktioner efter ens principper til alle målgrupper

Efter de gældende regler kan der være forskel på sanktioner for forskellige målgrupper. Visse grupper er ikke omfattet af alle sanktioner, fx er personer, der har andre problemer end ledighed og personer på starthjælp og ungesats, ikke omfattet af reglerne om nedsættelse af hjælpen med 1/3 i 2, 3 eller 20 uger ved ophør med arbejde, afvisning af tilbud om arbejde, undladelse af at søge konkrete job m.v., jf. lov om aktiv socialpolitik §§ 38 a, 38 b, 38 c og 38 d.

Forskelligheden i sanktioner og sanktionsmuligheder over for forskellige målgrupper, har gjort det mere kompliceret for kommunerne at give en sanktion til den enkelte.

Det foreslås, at personer på lave ydelser og personer med andre problemer end ledighed sanktioneres efter samme principper som de øvrige modtagere af hjælp, jf. lovforslagets § 3, nr. 10, forslaget til ny § 40.

Personer på de lave ydelser er hidtil ikke blevet sanktioneret for forseelser, som de efter forslaget fremover skal have en punktsanktion for.

En punktsanktion vil fremme rådigheden hos de nye grupper, der bliver omfattet af forslaget, herunder unge uden børn på kontanthjælp. Samtidig vil ens regler for alle kontanthjælpsmodtagere betyde en administrativ lettelse for kommunerne.

Forslaget skal medvirke til at gøre administrationen mere enkel i kommunerne og medvirke til, at ydelsesmodtagerne bedre kan overskue, hvilken sanktion de får, når de ikke overholder deres rådighedsforpligtelse.

2.2.6. Kun én sanktion pr. overtrædelse af rådighedspligten og samme sanktion hver gang

Efter de gældende regler kan en person blive sanktioneret for samme forseelse med først en periodesanktion (standsning af hjælpen) og dernæst med en punktsanktion i form af en nedsættelse af hjælpen, når udbetalingen bliver genoptaget.

Det foreslås, at der som hovedregel kun skal være én sanktion pr. forseelse, det vil sige ingen dobbeltsanktioner.

Ophævelse af dobbeltsanktioner betyder, at det bliver lettere for kontanthjælpsmodtageren at gennemskue, hvorfor han/hun har fået en sanktion, og hvorfor han/hun netop har fået den pågældende type sanktion. Dette øger sandsynligheden for, at kontanthjælpsmodtageren vil reagere på sanktionen. Samtidig forenkler ophævelsen af dobbeltsanktioner sagsbehandlerens arbejde, da sagsbehandleren ikke skal forholde sig til historiske oplysninger.

Efter de gældende regler øges sanktionen i visse tilfælde, når der er gentagne overtrædelser af rådighedspligten. For nedsættelser af hjælpen med 1/3 gælder, at perioden med nedsættelse af hjælpen forlænges ved gentagne overtrædelser, jf. lov om aktiv socialpolitik §§ 38 a, 38 b og 38 d.

Kommunerne har i dag meget administrativt arbejde med at hente oplysninger om tidligere forseelser, og der er derfor risiko for, at de gældende gentagelsessanktioner ikke bliver brugt efter hensigten.

Det foreslås, at kommunen sanktionerer på samme måde hver gang, uanset hvor mange gange der begås forseelser. Det betyder, at der ikke gives hårdere sanktioner ved gentagne forseelser. Kommunen kan dermed håndtere alle forseelser efter samme skabelon og samme fremgangsmåde, og derfor forventes de at sanktionere mere konsekvent.

En undtagelse fra princippet om samme sanktion ved samme overtrædelser er reglerne om bekræftelse af jobsøgning hver 7. dag, der blev indført ved lov nr. 176 af 27. februar 2007. Det foreslås, at de gældende sanktionsregler i lov om aktiv socialpolitik § 38 e for at undlade at bekræfte jobsøgning opretholdes. Baggrunden herfor er ønsket om at opretholde de mere lempelige sanktioner i forbindelse med bekræftelse af tilmelding som jobsøgende.

Det betyder bl.a., at første og anden gang inden for 12 måneder en kontant- eller starthjælpsmodtager undlader at bekræfte sin tilmelding som jobsøgende, skal jobcenteret som hidtil straks ved konstateringen skriftligt anmode den ledige om at gentilmelde sig inden for en frist. Retten til ydelser bortfalder, hvis fristen ikke overholdes, og retten til ydelser bortfalder uden nyt varsel, hvis den ledige for tredje gang undlader at bekræfte sin tilmelding. Der er igen ret til ydelser, når pågældende på ny har bekræftet sin tilmelding, jf. lovforslagets § 3, nr. 8, forslaget til ny § 38.

2.2.7. Afskaffelse af ægtefælleafhængigheden som hovedregel

Efter de gældende regler udløser en sanktion til den ene ægtefælle en tilsvarende sanktion hos den anden ægtefælle, jf. fx lov om aktiv socialpolitik § 38 a, § 38 b og § 41.

Dette foreslås ændret, således at der som hovedregel alene gives en sanktion til den ægtefælle, der har begået forseelsen. Dette vurderes at fremme forståelsen af sanktionen for den enkelte, og vil indebære en forenkling for kommunerne.

Ved afvisning eller omfattende udeblivelse, der kan ligestilles med afvisning af tilbuddet, fastholdes ægtefælleafhængigheden dog, jf. lovforslagets § 3, nr. 12, forslaget til ny § 41. Her vil hjælpen som hidtil ophøre for begge ægtefæller, så længe den pågældende ægtefælle ikke står til rådighed.

2.3. Forenkling af sagsbehandlingen i forbindelse med jobcentrenes modtagelse af borgerne

I forbindelse med afbureaukratiseringsprojektet blev der set på mulighederne for at forenkle sagsbehandlingen ved jobcentrenes modtagelse af borgerne.

Resultatet af arbejdet har været en række anbefalinger til, hvordan jobcentrene kan tilrettelægge modtagelsen, således at der fra borgerens første henvendelse i jobcenteret er fokus på job, samtidig med at jobcenteret ikke bruger unødig tid på administrative rutiner. Da mange af rapportens anbefalinger kunne implementeres direkte i jobcentrene, har Beskæftigelsesministeriet gennemført en række tiltag for at understøtte jobcentrene i dette arbejde. I den forbindelse er der bl.a. udarbejdet en pjece, der formidler 10 råd til jobcentrenes modtagelse af borgere.

Rapporten pegede også på behov for at afskaffe kravet om, at der skal foretages en helhedsvurdering ved den første jobsamtale, og på behov for at give jobcentrene mulighed for at afholde cv-samtaler med kontant- og starthjælpsmodtagere, før der er gået 1 måned.

Efter gældende regler skal kommunen under første jobsamtale med kontant- og starthjælpsmodtagere foretage en samlet vurdering af den pågældendes situation og behov på længere sigt, og pågældende skal have skriftligt besked om kommunens vurdering. På baggrund af, at der løbende i det individuelle kontaktforløb sker en vurdering af behovet for en beskæftigelsesrettet indsats med henblik på, at personen hurtigst muligt kommer i beskæftigelse, har personalet i jobcentrene peget på, at det er overflødigt med en særlig bestemmelse om en vurdering ved første jobsamtale. Det foreslås derfor, at reglen om, at der skal ske en helhedsvurdering ved første samtale, ikke føres videre.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 6.

Efter gældende regler skal arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtager hurtigst muligt og senest 1 måned efter registreringen som arbejdssøgende i jobcenteret indlægge deres cv i Jobnet. Det er videre fastsat, at der senest 1 måned efter registreringen skal afholdes en cv-samtale med personen, dvs. en samtale hvor det sikres, at de oplysninger, som personen indlægger i Jobnet, er fyldestgørende.

I praksis sker det ofte, at jobcenteret indkalder den ledige til jobsamtale hurtigt, og inden der er gået 1 måned. I den forbindelse har personalet i jobcentrene peget på, at det er uhensigtsmæssigt, at jobcenteret i disse situationer ikke kan afholde en cv-samtale samtidig med jobsamtalen.

Det foreslås derfor, at jobcentrene får mulighed for at stille krav til kontant- og starthjælpsmodtagere om at udarbejde cv tidligere end 1 måned - 3 uger, jf. punkt 2.4.2. - fra tilmelding til jobcenteret. Herved kan jobcenteret sikre sig, at cv-samtalen kan afholdes i forbindelse med jobsamtalen.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2.

2.4. Målretning af beskæftigelsesindsatsen

2.4.1. Baggrund og udmøntning

På baggrund af aftalen af 28. februar 2008 mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny Alliance om Jobplanen blev der nedsat et udvalg med deltagelse af DA og LO og med Arbejdsmarkedsstyrelsen som sekretariat. Udvalget skulle se på beskæftigelsesindsatsen og komme med forslag, der kunne fremme det jobrettede fokus. Aftalen af 24. februar 2009 er baseret på arbejdet i dette udvalg.

Følgende elementer i aftalen udmøntes i lovforslaget: Målretning af jobplaner samt fremrykning af det tidspunkt, hvor den ledige skal have et godkendt cv i CV-banken.

Det er vigtigt, at den aktive beskæftigelsesindsats målrettes mod områder med behov for arbejdskraft, dvs. områder med gode og rigtig gode beskæftigelsesmuligheder. Det gavner både den ledige og erhvervslivet. En aktiv og bevidst målretning bidrager til at gøre de enkelte ledighedsforløb kortere og betyder samtidig, at ledig arbejdskraft kanaliseres ud i områder af arbejdsmarkedet, hvor der er mangel på arbejdskraft.

2.4.2. Fremrykning af det tidspunkt, hvor den ledige skal have et godkendt cv i Jobnet.

Efter de gældende regler skal dagpengemodtagere og personer, der modtager kontant- eller starthjælp alene på grund af ledighed, hurtigst muligt og senest en måned efter tilmeldingen som arbejdssøgende indlægge et cv i Jobnet, og der skal afholdes en cv-samtale. Der er ingen gældende regler om, at et evt. tidligere cv skal aktiveres, hvis en person igen tilmelder sig som arbejdssøgende.

Det foreslås at fremrykke fristen for, hvornår der skal indlægges et cv, og hvornår cv-samtalen skal afholdes fra en måned til 3 uger. Herved vil der hurtigere foreligge et godkendt cv med korrekte og fyldestgørende oplysninger på Jobnet, og det reelle arbejdskraftudbud vil blive synliggjort.

Samtidig foreslås det, at hvis der foreligger et cv i Jobnet fra en tidligere tilmelding som arbejdssøgende, skal dette straks aktiveres, således at der ikke går en længere periode fra tilmeldingen, til der foreligger et cv.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2-4.

2.4.3. Målretning af tilbud

Efter de gældende regler skal tilbud gives ud fra den enkeltes ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov. Der er ikke krav om, at tilbud herunder tilbud om vejledning og opkvalificering skal målrettes mod mangelområder eller områder med gode beskæftigelsesmuligheder.

Det foreslås at indføre en bestemmelse om, at tilbud så vidt muligt skal sigte på beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft. Herved vil tilbud altid skulle vurderes i forhold til den aktuelle beskæftigelsessituation.

Forslaget omfatter alle former for tilbud efter loven. Når uddannelse anvendes som led i beskæftigelsesindsatsen, vil uddannelsesindsatsen således så vidt muligt skulle være rettet mod områder, hvor der er behov for arbejdskraft. Virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud vil også så vidt muligt skulle målrettes områder, hvor der er behov for arbejdskraft.

Samtidig foreslås det at præcisere, at tilbud så vidt muligt skal være rettet mod beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft. Herved vil tilbud altid skulle vurderes i forhold til den aktuelle beskæftigelsessituation. Med respekt af denne forudsætning skal der naturligvis fortsat tages hensyn til den lediges ønsker og forudsætninger.

Det foreslås videre at flytte en gældende bestemmelse om, at tilbud kan fastsættes af jobcenteret udelukkende under hensyn til arbejdsmarkedets behov fra en bestemmelse om jobplaner til en bestemmelse om, hvordan der kan gives tilbud. Bestemmelsen hører naturligt hjemme i tilbudsbestemmelsen, da den er en undtagelse fra bestemmelsen om, at tilbud så vidt muligt skal tage udgangspunkt i personens ønsker og forudsætninger.

Endelig foreslås det at ophæve en bestemmelse om at evt. tilbud om yderligere uddannelse, efter at en person har opbrugt sin ret til selvvalgt uddannelse, skal tage udgangspunkt i personens ønsker og forudsætninger i forhold til behovet for opkvalificering inden for områder med behov for arbejdskraft. Forslaget om at ophæve bestemmelsen er en konsekvens af forslaget om, at alle tilbud så vidt muligt skal sigte mod beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft, og gives ud fra den enkeltes ønsker og forudsætninger. Det er derfor overflødigt at have en særskilt bestemmelse herom for tilbud, der gives, efter at retten til selvvalgt uddannelse er opbrugt.

I vurderingen af inden for hvilke områder, der er behov for arbejdskraft, skal beskæftigelsesregionernes oversigt over beskæftigelsesmuligheder på det regionale arbejdsmarked (arbejdsmarkedsbalancemodellen) benyttes. Det betyder, at tilbud så vidt muligt skal sigte mod områder med gode beskæftigelsesmuligheder eller rigtig gode beskæftigelsesmuligheder.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 12, 13, 16 og 18.

2.4.4. Målretning af jobplaner

Efter de gældende regler skal jobplaner indeholde en beskrivelse af en persons beskæftigelsesmål og angive hvilke tilbud, der kan bidrage til opfyldelse af dette mål.

Det foreslås, at jobplanernes beskæftigelsesmål så vidt muligt skal være rettet mod områder med behov for arbejdskraft. Forslaget omfatter alle grupper, der får udarbejdet en jobplan. Det vil sige dagpengemodtagere, kontant- og starthjælpsmodtagere og revalidender.

Det foreslås videre, at jobcentrenes arbejde med cv og jobplaner forenkles. Når et tilbud rettes mod områder med behov for arbejdskraft, etableres der en sammenhæng mellem de lediges cv og beskæftigelsesindsatsen.

Efter forslaget kræver et beskæftigelsesmål ikke en begrundelse i jobplanen, hvis det er beskrevet i cv´et og ligger inden for områder med behov for arbejdskraft. Der kan blot henvises til cv´et.

Hvis et tilbud sigter mod beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft, foreslås det, at der ikke kræves en nærmere begrundelse for det pågældende tilbud i jobplanen. Er personen ikke enig i det konkrete tilbud, har personen dog krav på en begrundelse i jobplanen.

Hvis et jobcenter konkret skønner, at et tilbud bør gives, selvom det ikke sigter mod områder, hvor der er behov for arbejdskraft, foreslås det, at der gives en begrundelse herom i jobplanen.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 14, 15 og 17.

5. Konsekvensændringer i reglerne for udlændinge omfattet af integrationsloven

5.1. Aktivering af unge

De foreslåede ændringer af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats har til formål gennem forenkling af reglerne for aktiveringsindsatsen over for unge ledige under 30 år at sikre at flere unge dagpenge-, kontant- og starthjælpsmodtagere kommer i varig beskæftigelse eller ordinær uddannelse. Indsatsen for unge under 30 år skal gøres mere forståelig for den enkelte og nemmere for jobcentrene at administrere. Det gennemføres ved en reduktion af antallet af målgrupper under ungeindsatsen fra nuværende 10 til 4 målgrupper, ved en fremrykning af aktiveringsindsatsen til senest en måned efter den unges registrering som arbejdssøgende og ved at sikre jobcentrene adgang til at vælge blandt alle former for aktive tilbud til alle 4 målgrupper.

5.1.1. Forenkling af regler i ungeindsatsen

De foreslåede ændringer i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om reduktion af antal målgrupper under ungeindsatsen indebærer en delvis regelharmonisering for unge dagpenge-, kontant- og starthjælpsmodtagere. Det findes hensigtsmæssigt i muligt omfang at ensrette reglerne også for unge introduktionsydelsesmodtagere under integrationsloven.

De foreslåede ændringer i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats tager udgangspunkt i, at alle uddannelsesegnede unge skal have en uddannelse og i videst muligt omfang i det ordinære system. Det indebærer en udvidelse af kommunernes pligt til at pålægge unge under 25 år at tage en erhvervskompetencegivende uddannelse til også at omfatte ikke arbejdsmarkedsparate unge, hvis de pågældende i øvrigt vurderes uddannelsesegnede.

Det foreslås, at der gennemføres en tilsvarende udvidelse af kommunernes pligt til at give uddannelsespålæg til udlændinge under 25 år omfattet af integrationsloven, idet det forudsættes, at der fortsat skal foretages en konkret vurdering af den enkelte unges uddannelsesegnethed.

Der henvises til lovforslagets § 5, nr. 1.

De foreslåede ændringer i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats indebærer endvidere en udvidelse af adgangen til at tilbyde erhvervskompetencegivende uddannelse som et aktivt tilbud til unge mellem 25 og 30 år, som ikke er forsørgere, i det omfang det vurderes at ville medvirke til, at den pågældende hurtigst muligt opnår ordinær beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse. Det er dog en forudsætning for at tilbyde ordinær uddannelse til denne gruppe, at der er tale om personer, der forudgående har været langvarigt ledige, i praksis op til 15 måneder.

Det foreslås, at adgangen til at tilbyde ordinær uddannelse til unge omfattet af integrationsloven tillige udvides. Der foreslås dog ikke indført det samme krav om forudgående langvarig ledighed i integrationsloven, hvilket dog forventes at ville få ganske lille praktisk betydning, eftersom nyankomne udlændinge som oftest ikke vil have de sproglige og faglige forudsætninger for at søge ind på en ordinær uddannelse.

Der henvises til lovforslagets § 5, nr. 3.

5.1.2. Fremrykket indsats

De foreslåede ændringer i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som fremrykker aktiveringsindsatsen for unge under 30 år til højst en måned efter den unge har meldt sig ledig, skal bidrage til en styrket tidlig indsats i forhold til i dag, hvor den første jobsamtale skal afholdes inden for de først tre måneders ledighed.

Introduktionsprogrammet under integrationsloven, der danner rammen om den kommunale integrationsindsats over for nyankomne udlændinge, udgør allerede i dag en tidlig målrettet indsats med henblik på hurtigst muligt at få udlændinge i ordinær beskæftigelse. Kommunen skal således allerede inden for den første måned efter at have overtaget ansvaret for en udlænding tilbyde den pågældende et introduktionsprogram, og der skal ligeledes inden for den første måned være indgået en integrationskontrakt mellem kommunen og udlændingen, som fastlægger mål og midler for den pågældendes integration i det danske samfund, herunder udannelses- og beskæftigelsesmål.

På den baggrund findes der ikke at være behov for i integrationsloven at foretage ændringer i de gældende fristregler for påbegyndelse af den uddannelses- og beskæftigelsesrettede indsats over for unge.

5.1.3. Frit redskabsvalg

De foreslåede ændringer i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats tilsigter blandt andet at give kommunerne frihed til at tilrettelægge en relevant beskæftigelsesindsats, hvor de almindelige tilbud i form af løntilskud, virksomhedspraktik og vejledning og opkvalificering kan anvendes i kombination ud fra den enkeltes behov.

Efter integrationsloven er der allerede i dag vid adgang til inden for introduktionsprogrammets rammer at fastsætte tilbud og aktiviteter i kombination målrettet den enkelte udlændings behov.

5.2. Sanktioner i integrationsloven

Den foreslåede ændring af lov om aktiv socialpolitik indebærer, at der fremover skal arbejdes med tre sanktionsmuligheder i forhold til kontant- og starthjælpsmodtagere: periode-, punkt-, og tilbagebetalingssanktioner. Der er for så vidt angår ændringerne i lov om aktiv socialpolitik om de situationer, hvor der skal sanktioneres, i vid udstrækning tale om videreførelse af gældende bestemmelser, dog således at kategoriseringen af de pågældende situationer ændres. Endvidere er den omfattede personkreds i visse tilfælde ændret i retning af en ensretning af sanktionerne for samtlige ydelsesmodtagere.

Integrationsloven indeholder i dag regler om nedsættelse, fradrag, ophør og tilbagebetaling af introduktionsydelse.

De situationer, som dækkes af de gældende regler om nedsættelse og fradrag, vil efter den foreslåede ændrede kategorisering i lov om aktiv socialpolitik skulle kategoriseres som periodesanktioner. Der er således alene tale om situationer, hvor den manglende efterkommelse af en forpligtelse vil kunne løbe over tid. Det drejer sig om udeblivelse fra deltagelse i introduktionsprogrammets enkelte dele, udeblivelse fra samtaler hos kommunen eller jobcenteret og manglende tilmelding som arbejdssøgende hos jobcenteret.

Det foreslås på den baggrund, at de gældende sanktionsbestemmelser i integrationslovens §§ 30 og 30 a sammenfattes til bestemmelser, hvorefter der gives periodesanktioner i form af fradrag. I den forbindelse foreslås ægtefælleafhængigheden i forbindelse med periodesanktioner afskaffet, således at der alene kan gives en sanktion til den ægtefælle, der ikke efterkommer sine forpligtelser.

Lovforslaget indebærer endvidere, at beregningen af fradrag i introduktionsydelsen ensrettes i henholdsvis lov om aktiv socialpolitik og integrationsloven. Ensretningen indebærer således, at udeblivelse fra et aktivt tilbud medfører et fradrag for det antal hverdage, den pågældende udebliver, beregnet efter den dagssats, hvis størrelse bekendtgøres af beskæftigelsesministeren, jf. den foreslåede bestemmelse i § 35, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik. Udeblivelse af anden karakter som fx en samtale hos kommunen medfører et forholdsmæssigt fradrag i den månedlige ydelse for det antal dage, forpligtelsen ikke efterkommes.

Integrationsloven indeholder ikke i dag regler, der dækker over de situationer, som efter lovforslaget vil skulle karakteriseres som punktsanktioner. Efter forslaget skal punksanktioner fremover kunne anvendes i forhold til starthjælpsmodtagere, og således bør integrationsloven indeholde regulering om, at også modtagere af introduktionsydelse kan pålægges punktsanktioner i en række nærmere angivne tilfælde.

Den gældende bestemmelse i integrationslovens § 31 om ophør af introduktionsydelse bibeholdes med en enkelt ændring vedrørende sygeopfølgning.

Integrationsloven indeholder endvidere dels regler om tilbagebetaling i de tilfælde, hvor en udlænding har taget arbejde og samtidig uretmæssigt modtager ydelse, og dels en henvisning til kapitel 12 om tilbagebetaling i lov om aktiv socialpolitik, jf. integrationslovens § 31 a og § 41. De med lovforslaget foreslåede ændringer i reglerne om tilbagebetaling i lov om aktiv socialpolitik vedrørende bl.a. tilbagebetaling af ydelse i tilfælde af, at en ydelsesmodtager i gentagne tilfælde ikke efterkommer sine forpligtelser, jf. den foreslåede bestemmelse i § 93 a i lov om aktiv socialpolitik, vil således ligeledes finde tilsvarende anvendelse for udlændinge, der modtager introduktionsydelse, jf. den gældende bestemmelse i integrationslovens § 41. Har gentagelserne et så betydeligt omfang, at det kan ligestilles med en afvisning af introduktionsprogrammet, skal udbetalingen af ydelse dog bringes til ophør efter integrationslovens § 31, stk. 2.

Der henvises til lovforslagets § 5, nr. 5-8.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

3.1. Forslagets samlede økonomiske og administrative konsekvenser

Forslaget giver ved fuld indfasning i 2013 en offentlig mindreudgift på ca. 57 mio. kr. Mindreudgiften på 57 mio. kr. fordeles på kommuner og stat med en merudgift for kommunerne på 13,3 mio. kr. og en mindreudgift for staten på 70,5 mio. kr.

Når forslaget i 2013 er fuldt indfaset, skønnes afbureaukratisering af ungereglerne at medføre en årlig mindreudgift på ca. 127 mio. kr. på tværs af Beskæftigelsesministeriet og Undervisningsministeriet. Fordelt på Beskæftigelsesministeriets og Undervisningsministeriets områder er der hhv. en mindreudgift på ca. 217 mio. kr. og en merudgift på ca. 89 mio. kr.

Sanktionsforslaget er fuldt indfaset i 2010 og medfører fra og med 2010 årlige merudgifter til kontanthjælp på ca. 36 mio. kr.

Afbureaukratisering på dagpengeområdet giver fra og med 2010 årlige merudgifter på 15 mio. kr.

Målretning af beskæftigelsesindsatsen vil alene medføre administrative merudgifter for kommunerne.

På Integrationsministeriets område medfører de foreslåede ændringer på ungeområdet og sanktionsområdet kun ubetydelige konsekvenser.

De administrative årlige merudgifter som følge af forslagene skønnes fra 2010 til ca. 20 mio. kr.

Samlede konsekvenser - 2009 PL - mio. kr. - merudgift

	2009	2010	2011	2012	2013
Økonomiske konsekvenser:
Ungeregler	-123,4	-269,7	-238,8	-225,5	-216,7
UVMs område	8,9	35,8	67,0	80,4	89,4
Sanktioner	8,9	35,6	35,6	35,6	35,6
Dagpenge	3,8	15,0	15,0	15,0	15,0

I alt	-101,8	-183,3	-121,2	-94,5	-76,7
Administrative konsekvenser:	6,1	19,5	19,5	19,5	19,5
Øko. + adm. konsekvenser I alt	-95,7	-163,8	-101,7	-75,0	-57,2

Samlede økonomiske og administrative konsekvenser fordelt på kommune og stat - 2009 PL - mio. kr. - merudgift

	2009	2010	2011	2012	2013
Stat	-95,3	-172,3	-112,9	-87,5	-70,5
Kommuner	-0,2	8,5	11,3	12,5	13,3
I alt	-95,5	-163,8	-101,6	-75,0	-57,2

Forslagets samlede økonomiske konsekvenser skal forhandles med de kommunale parter.

Udgifter til kontanthjælp og starthjælp er omfattet af budgetgarantien.

3.2. Økonomiske konsekvenser

3.2.1. Afbureaukratisering på ungeområdet

Forslaget indebærer fuldt indfaset en samlet mindreudgift på 127,3 mio. kr. på tværs af Beskæftigelsesministeriets og Undervisningsministeriets områder i 2013 ved gennemførelse af aftalen om en forenkling af ungereglerne.

På Beskæftigelsesministeriets område vil der være mindreudgifter på 123,4 mio. kr. i 2009, 269,7 mio. kr. i 2010, 238,8 mio. kr. i 2011, 225,5 mio. kr. i 2012 og 216,7 mio. kr. i 2013 ved gennemførelse af aftalen om en forenkling af ungereglerne.

På Undervisningsministeriets område vil der være merudgifter på 8,9 mio. kr. i 2009, 35,8 mio. kr. i 2010, 67,0 mio. kr. i 2011, 80,4 mio. kr. i 2012 og 89,4 mio. kr. i 2013 ved gennemførelse af aftalen om en forenkling af ungereglerne. Heraf finansieres taksameterudgifterne til uddannelse på 5,0 mio. kr. i 2009, 20,1 mio. kr. i 2010, 37,7 mio. kr. i 2011, 45,2 mio. kr. i 2012 og 50,3 mio. kr. i 2013 af globaliseringspuljen.

De dele af lovforslaget, der har kommunaløkonomiske konsekvenser skal forhandles med de kommunale parter.

Aftalen udmøntes på Beskæftigelsesministeriets og Undervisningsministeriets områder.

3.2.1.1. Pålæg om at tage uddannelse på almindelige vilkår for alle unge under 25 år, som modtager kontanthjælp, starthjælp eller arbejdsløshedsdagpenge

Der afsættes 5,0 mio. kr. i 2009, 20,1 mio. kr. i 2010, 37,7 mio. kr. i 2011, 45,2 mio. kr. i 2012 og 50,3 mio. kr. i 2013 til uddannelsesudgifter (taksameterudgifter). Disse udgifter finansieres af globaliseringspuljen, idet de bidrager til opfyldelse af enten 50 pct. målsætningen eller 95 pct. målsætningen, alt efter om det er en videregående uddannelse eller en ungdomsuddannelse, der påbegyndes.

Herudover afsættes 3,9 mio. kr. i 2009, 15,7 mio. kr. i 2010, 29,4 mio. kr. i 2011, 35,2 mio. kr. i 2012 og 39,1 mio. kr. i 2013 til forsørgelsesudgifter i form af SU, samt 0,7 mio. kr. i 2009, 2,9 mio. kr. i 2010, 5,4 mio. kr. i 2011, 6,5 mio. kr. i 2012 og 7,2 mio. kr. i 2013 til forsørgelsesudgifter i form af dagpenge.

Udgifterne til eventuel aktivering inden uddannelsesstart er inkluderet i de samlede udgifter til aktivering under punkt om »Ensartede regler om varighed af aktivering«.

Alle udgifterne til dette forslag, med undtagelse af udgifterne til dagpenge, hører under Undervisningsministeriets område.

Økonomiske konsekvenser fordelt på kommune og stat som følge af forslag om pålæg om at tage uddannelse på almindelige vilkår for alle unge under 25 år, som modtager kontanthjælp, starthjælp eller arbejdsløshedsdagpenge.

Mio. kr.	2009	2010	2011	2012	2013
Staten	9,7	38,6	72,5	87,0	96,6
Kommuner	0,0	0,0	0,0	0,0	0,0
I alt	9,7	38,6	72,5	87,0	96,6

3.2.1.2. Ensartede regler om tidlig aktivering

Forslaget indebærer, at alle modtagere af kontanthjælp, starthjælp og dagpenge under 30 år har ret og pligt til første aktiveringstilbud senest, når de har modtaget ydelser i 13 uger. Det vurderes, at forslaget medfører, at der gives 2.100 færre aktiveringstilbud til kontant- og starthjælpsmodtagere, mens der vil være 1.200 flere helårsaktiverede dagpengemodtagere.

Udgifterne til aktivering i forbindelse med forslaget er inkluderet i de samlede udgifter til aktivering under punkt om »Ensartede regler om varighed af aktivering«.

Dette forslag har også administrative konsekvenser, jf. afsnittet om administrative konsekvenser.

3.2.1.3. Ensartede regler om varighed af aktivering

Forslaget indebærer, at første ret og pligt tilbud til alle modtagere af kontanthjælp, starthjælp og dagpenge under 30 år skal have en varighed på mindst 6 måneder.

På dagpengeområdet betyder forslaget en merudgift til aktivering på 12,0 mio. kr. i 2009, og 41,0 mio. kr. årligt fra 2010 og frem.

På kontant- og starthjælpsområdet betyder lovforslaget en mindreudgift til aktivering, da aktiveringsperioden forkortes for visse kontanthjælpsgrupper, der ellers ville have modtaget tilbud om aktivering af en varighed på 18 måneder. I 2009 opnås en mindreudgift på 144,1 mio. kr., og fra 2010 og frem vil mindreudgifterne være på 345,9 mio. kr. årligt.

Af mindreudgifterne til aktivering af kontant- og starthjælpsmodtagerne vil kommunernes mindreudgifter udgøre 86,9 mio. kr. i 2009, og 208,6 mio. kr. årligt fra 2010 og frem. Statens mindreudgifter vil udgøre 57,2 mio. kr. i 2009 og 137,3 mio. kr. årligt fra 2010 og frem.

De færre aktiverede kontant- og starthjælpsmodtagere betyder ændring af refusionen af forsørgelsesudgifter mellem stat og kommune.

Den ændrede refusion betyder, at kommunernes merudgifter til forsørgelse vil være 80,1 mio. kr. i 2009 og 192,2 mio. kr. årligt fra 2010 og frem. Staten vil have tilsvarende mindreudgifter.

Samlet set vurderes forslaget at indebære en mindreudgift på 132,2 mio. kr. i 2009 og 304,9 mio. kr. fra 2010 og frem. I udgiftsskønnet indgår udgiften til aktivering som følge af punkterne »Pålæg om at tage uddannelse på almindelige vilkår for alle unge under 25 år, som modtager kontanthjælp, starthjælp eller arbejdsløshedsdagpenge«, »Ensartede regler om tidlig aktivering« og »Ensartede regler for anvendelse af aktiveringsredskaber«.

Økonomiske konsekvenser fordelt på kommune og stat som følge af forslag om en minimumsvarighed på første ret og pligt tilbud på 6 måneder.

Mio. kr.	2009	2010	2011	2012	2013
Staten	-125,3	-288,5	-288,5	-288,5	-288,5
Kommuner	-6,8	-16,4	-16,4	-16,4	-16,4
I alt	-132,2	-304,9	-304,9	-304,9	-304,9

3.2.1.4. Ensartede regler for anvendelse af aktiveringsredskaber

Forslaget indebærer, at det skal være muligt at anvende hele den almindelige vifte af redskaber til aktivering for alle modtagere af kontanthjælp, starthjælp og dagpenge under 30 år, der skal have et aktivt tilbud.

Det bemærkes, at udgifterne til aktivering i forbindelse med forslaget er inkluderet i de samlede udgifter til aktivering under punkt om »Ensartede regler om varighed af aktivering«.

3.2.1.5. Muligheden for tilbud om ordinær uddannelse

Forslaget indebærer, at det skal være muligt at give tilbud om ordinær uddannelse på hidtidige ydelser, til forsørgere og unge uden uddannelse, med betydelig ledighed.

På dagpengeområdet afsættes 2,9 mio. kr. i 2009, 11,4 mio. kr. i 2010, 21,4 mio. kr. i 2011, 25,7 mio. kr. i 2012 og 28,5 mio. kr. i 2013 til uddannelsesudgifter. Derudover afsættes 1,4 mio. kr. i 2009, 5,5 mio. kr. i 2010, 10,3 mio. kr. i 2011, 12,4 mio. kr. i 2012 og 13,7 mio. kr. i 2013 til ekstra forsørgelsesudgifter.

På kontant- og starthjælpsområdet afsættes 3,0 mio. kr. i 2009, 12,0 mio. kr. i 2010, 22,5 mio. kr. i 2011, 27,0 mio. kr. i 2012 og 30,0 mio. kr. i 2013 til uddannelsesudgifter. Derudover afsættes 0,9 mio. kr. i 2009, 3,5 mio. kr. i 2010, 6,6 mio. kr. i 2011, 7,9 mio. kr. i 2012 og 8,8 mio. kr. i 2013 til ekstra forsørgelsesudgifter.

Af uddannelsesudgifterne på kontant- og starthjælpsområdet vil kommunernes merudgifter være 1,8 mio. kr. i 2009, 7,2 mio. kr. i 2010, 13,6 mio. kr. i 2011, 16,3 mio. kr. i 2012 og 18,1 mio. kr. i 2013. Statens andel af merudgifterne til uddannelse vil være 1,2 mio. kr. i 2009, 4,8 mio. kr. i 2010, 8,9 mio. kr. i 2011, 10,7 mio. kr. i 2012 og 11,9 mio. kr. i 2013.

Af forsørgelsesudgifterne på kontant- og starthjælpsområdet vil kommunernes merudgifter være 0,3 mio. kr. i 2009, 1,2 mio. kr. i 2010, 2,3 mio. kr. i 2011, 2,8 mio. kr. i 2012 og 3,1 mio. kr. i 2013. Statens andel af merudgifterne til forsørgelse vil være 0,6 mio. kr. i 2009, 2,3 mio. kr. i 2010, 4,3 mio. kr. i 2011, 5,1 mio. kr. i 2012 og 5,7 mio. kr. i 2013.

De flere aktiverede kontant- og starthjælpsmodtagere betyder ændring af refusionen af forsørgelsesudgifter mellem stat og kommune.

Den ændrede refusion betyder at kommunernes mindreudgifter til forsørgelse vil være 1,3 mio. kr. i 2009, 5,3 mio. kr. i 2010, 9,9 mio. kr. i 2011, 11,8 mio. kr. i 2012 og 13,1 mio. kr. årligt fra 2013 og frem. Staten vil have tilsvarende merudgifter.

Økonomiske konsekvenser fordelt på kommune og stat som følge af forslag om mulighed for tilbud om ordinær uddannelse.

Mio. kr.	2009	2010	2011	2012	2013
Staten	7,3	29,2	54,7	65,7	73,0
Kommuner	0,8	3,2	6,0	7,2	8,0
I alt	8,1	32,4	60,7	72,9	81,0

3.2.2. Afbureaukratisering på sanktionsområdet

De økonomiske konsekvenser af afbureaukratiseringen af sanktionsområdet for kontant- og starthjælpsmodtagere giver en offentlig mindreindtægt på 8,9 mio. kr. i 2009 og 35,6 mio. kroner årligt fra og med 2010. Mindreindtægten er i 2009 fordelt med hhv. 3,7 mio. kr. og 5,2 mio. kr. til kommune og stat og med 15 mio. kr. til kommunerne og 20 mio. kr. til staten fra og med 2010.

Forslagene om afbureaukratisering af sanktionsområdet betyder, at der vil blive færre typer af sanktioner, men det forudsættes, at det er det samme antal sanktioner, der gives før og efter afbureaukratiseringen.

På grundlag af oplysninger om antal sanktioner i 2008 skønnes der i årene 2009 og frem at være i alt 60.839 sanktioner årligt. Disse 60.839 sanktioner giver med de eksisterende sanktionsregler en mindreudgift til kontanthjælp på 387 mio. kr. De ændrede regler på sanktionsområdet skønnes at medføre en reduktion af udgifter til kontanthjælp på ca. 352 mio. kr. Forslaget medfører således en merudgift på 35,6 mio. kr. i forhold til de gældende regler.

Årligt antal sanktioner og mindreudgift vedr. kontanthjælp efter gældende sanktionsregler - 2009 PL

	Ubegrundet udeblivelse	1/3 reduk. i 3 uger	1/3 reduk. i 20 uger	1/3 reduk. i 2 uger	Ophør af ydelse	Midl afbryd- else	Tilbage- Betaling	SU- nedsættelse	I alt
Antal sanktioner	36.076	3.406	335	381	6.039	12.977	1.552	73	60.839
Mindreudgift - mio. kr.	126,4	8,9	5,8	0,7	61,9	160,4	22,9	0,4	387,3

Årligt antal sanktioner og mindreudgift vedr. kontanthjælp som følge af forslag til afbureaukratisering af sanktionsområdet - 2009 PL

	Periodesanktion	Punktsanktioner	Tilbagebetaling	I alt
Antal sanktioner	55.584	4.094	1.161	60.839
Mindreudgift - mio. kr.	327,8	5,7	18,2	351,7

3.2.2.1. Økonomiske konsekvenser fordelt på kommune og stat

Kommunerne finansierer 35 procent af udgifterne til aktiverede kontanthjælpsmodtagere og 65 procent af udgifterne til passive kontanthjælpsmodtagere. Ca. 78 procent af sanktionerne vedrører aktiverede kontanthjælpsmodtagere, mens 22 procent af sanktionerne vedrører kontanthjælpsmodtagere på passiv hjælp. Der er herefter beregnet en gennemsnitlig kommunal finansiering på 42 procent af sanktionsforslagets samlede merudgifter til kontanthjælp.

Forslaget har ¼ virkning i 2009 og herefter fuld virkning fra 2010 og frem.

Økonomiske konsekvenser fordelt på kommune og stat - 2009 PL

	2009	2010	2011	2012	2013
Stat	5,2	20,6	20,6	20,6	20,6
Kommune	3,7	15,0	15,0	15,0	15,0
I alt	8,9	35,6	35,6	35,6	35,6

Udgifter til kontanthjælp og starthjælp er omfattet af budgetgarantien.

3.2.3. Afbureaukratisering på dagpengeområdet

Forslaget om forlængelse af referenceperioden for unge i uddannelse skønnes at være provenuneutralt.

Forslaget om fritagelse for betaling af det obligatoriske arbejdsløshedsforsikringsbidrag under en kompetencegivende uddannelse, der giver ret til optagelse i en a-kasse, skønnes at medføre en mindreindtægt for staten på ca. 15 mio. kr. årligt fra og med 2010. I 2009 skønnes mindreindtægten for staten at være 3,8 mio. kr.

Økonomiske konsekvenser for staten, mio. kr. - 2009 PL - merudgift

	2009	2010	2011	2012	2013
Forlængelse af referenceperiode for unge under 25 år	0,0	0,0	0,0	0,0	0,0
Fritagelse for obligatorisk arbejdsløshedsforsikringsbidrag	3,8	15,0	15,0	15,0	15,0
I alt	3,8	15,0	15,0	15,0	15,0

3.3. Administrative konsekvenser

Afbureaukratiseringen indebærer fuldt indfaset samlede administrative merudgifter på 18,6 mio. kr.

Der vil være administrative merudgifter på 5,8 mio. kr. i 2009 og på 18,6 mio. kr. fra 2010 og frem. Merudgiften skyldes forslaget om afbureaukratisering af ungereglerne.

3.3.1. Fremrykning af første jobsamtale

Forslaget indebærer, at alle modtagere af kontanthjælp, starthjælp og dagpenge under 30 år skal have deres første kontaktsamtale med jobcenteret senest efter én måned på offentlig forsørgelse. Det vurderes, at forslaget vil medføre, at der skal afholdes 38.000 ekstra samtaler pr. år.

Det skønnes at medføre administrative merudgifter på 5,3 mio. kr. i 2009, og 15,9 mio. kr. fra 2010 og frem.

Administrative konsekvenser fordelt på kommune og stat som følge af forslag om at fremrykke den første kontaktsamtale til senest efter én måned på offentlig forsørgelse.

Mio. kr.	2009	2010	2011	2012	2013
Staten	2,6	7,9	7,9	7,9	7,9
Kommuner	2,7	8,0	8,0	8,0	8,0
I alt	5,3	15,9	15,9	15,9	15,9

3.3.2. Ensartede regler om tidlig aktivering

Det skønnes at medføre administrative merudgifter på 0,5 mio. kr. i 2009, og 2,7 mio. kr. fra 2010 og frem.

Administrative konsekvenser fordelt på kommune og stat som følge af forslag om at ensrette regler om tidlig aktivering for dagpenge-, kontanthjælps- og starthjælpsmodtagere.

Mio. kr.	2009	2010	2011	2012	2013
Staten	1,4	4,9	4,9	4,9	4,9
Kommuner	-0,9	-2,2	-2,2	-2,2	-2,2
I alt	0,5	2,7	2,7	2,7	2,7

3.3.3. Fremrykning af det tidspunkt, hvor den ledige skal have et godkendt cv i Jobnet

Forslaget indebærer, at fristen for hvornår der skal afholdes cv-samtale rykkes fra en måned til 3 uger.

Forslaget medfører administrative merudgifter for kommunerne, da der skal afholdes flere samtaler som følge af fremrykningen. Tidligere ville en del personer således have været ude af systemet, før de var forpligtet til en cv-samtale.

I 2007 var der omkring 3.800 arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, der var under 4 uger og over 2 uger på ydelsen. Det er denne gruppe, der nu også skal indkaldes til cv-samtale. Det vurderes, at en cv-samtale varer ca. 40 minutter. De samlede merudgifter for kommunerne vurderes derfor at være ca. 0,9 mio. kr. ved en kommunal sagsbehandlertimepris på 342 kr. (2009 PL).

Administrative konsekvenser fordelt på kommune og stat som følge af forslag om fremrykning af tidspunktet for afholdelse af cv-samtale med arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere

Mio. kr.	2009	2010	2011	2012	2013
Staten	0	0	0	0	0
Kommuner	0,4	0,9	0,9	0,9	0,9
I alt	0,4	0,9	0,9	0,9	0,9

3.3.4. Afbureaukratisering af sanktionsreglerne

På sanktionsområdet forventes forslaget at lette den administrative byrde for de kommunale sagsbehandlere, da reglerne vil blive mere gennemskuelige og dermed lettere at administrere. Der vil imidlertid ikke blive krævet kompensation af kommunerne for lempelsen, idet kommunerne ikke har fået kompensation i forbindelse med f.eks. indførelse af sanktionsreglen om reduktion af kontanthjælpen med 1/3 i hhv. 3 og 20 uger.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget vurderes ikke at have erhvervsmæssige konsekvenser.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer

Forslaget har været i høring hos følgende:

Advokatrådet, Amnesty International, Ankestyrelsen, ATP, Beskæftigelsesrådet, Business Danmark, Center for Ligebehandling af Handicappede, Danmarks Frie Fagforening, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Retspolitisk Forening, Danske Regioner, Dansk Røde Kors, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Danske Handicaporganisationer, Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination, Foreningen af socialchefer i Danmark, Foreningen af statsforvaltningsjurister, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af Registrerede Revisorer, Frie Funktionærer, HK-Kommunal, Institut for Menneskerettigheder, Jobrådgivernes Brancheforening, Kommunernes Landsforening, Kooperationen, KTO, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Landsforeningen af Fleks- og skånejobbere, Lægeforeningen, Retssikkerhedsfonden, Rigsrevisionen, Rådet for frivilligt Socialt arbejde, Rådet for Socialt Udsatte, Statsforvaltningerne v/ direktøren for Statsforvaltningen Sjælland Vibeke Larsen, Sundhedskartellet, Rådet for Etnisk Minoriteter, UNHCR.

9. Sammenfattende skema

	Positive konsekvenser / mindreudgifter	Negative konsekvenser / merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, regioner og kommuner	Kommune 2009: 2,3 mio. kr.	Kommune 2010: 1,8 mio. kr. 2011: 4,6 mio. kr. 2012: 5,8 mio. kr. 2013: 6,6 mio. kr.
	Stat 2009: 99,4 mio. kr. 2010: 185,1 mio. kr. 2011: 125,7 mio. kr. 2012: 100,3 mio. kr. 2013: 83,3 mio. kr.
Administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner		Stat 2009: 4,1 mio. kr. 2010: 12,8 mio. kr. 2011: 12,8 mio. kr. 2012: 12,8 mio. kr. 2013: 12,8 mio. kr.
		Kommune 2009: 2,2 mio. kr. 2010: 6,7 mio. kr. 2011: 6,7 mio. kr. 2012: 6,7 mio. kr. 2013: 6,7 mio. kr.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet	Ingen	Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet	Ingen	Ingen
Miljømæssige konsekvenser	Ingen	Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne	Ingen	Ingen
Forholdet til EU-retten	Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Forslaget er en redaktionel ændring i forbindelse med den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 13.

Til nr. 2

Efter gældende regler skal modtagere af arbejdsløshedsforsikring samt arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtager hurtigst muligt og senest 1 måned efter registreringen som arbejdssøgende i jobcenteret indlægge deres cv i Jobnet. Det er videre fastsat, at der senest 1 måned efter registreringen skal afholdes en cv-samtale med personen, dvs. en samtale, hvor det sikres, at de oplysninger, som personen indlægger i Jobnet, er fyldestgørende.

Som led i aftalen om målretning af aktiveringsindsatsen foreslås det, at tidsfristen fremrykkes fra en måned til 3 uger således, at cv-samtalen senest skal være afholdt efter 3 ugers ledighed. Herved øges chancerne for, at de ledige hurtigt kan få et arbejde, og det reelle arbejdsudbud synliggøres tidligere for arbejdsgiverne.

I praksis sker det ofte, at jobcenteret indkalder den ledige kontant- og starthjælpsmodtager til jobsamtale hurtigt, inden der er gået 1 måned. I den forbindelse har personalet i jobcentrene peget på, at det er uhensigtsmæssigt, at jobcenteret ikke i disse situationer samtidig med jobsamtalen kan afholde cv-samtalen.

Det foreslås videre, at jobcentrene får mulighed for at kræve, at en kontant- eller starthjælpsmodtager skal have indlagt sit cv i Jobnet tidligere end de ovenfor foreslåede 3 uger.

Cv-samtaler for dagpengemodtagere skal uændret afholdes af arbejdsløshedskasserne. Da arbejdsløshedskasserne ikke afholder jobsamtaler, er der ikke behov for at fastsætte mulighed for, at arbejdsløshedskasserne kan kræve, at cv'et skal indlægges tidligere i Jobnet.

Til nr. 3.

Der er ingen gældende regler om en hurtig aktivering af et evt. tidligere cv ved tilmelding som arbejdssøgende.

Det foreslås, at hvis der allerede er et cv i Jobnet fra en persons tidligere registrering som arbejdssøgende, skal oplysninger straks aktiveres, hvis personen igen bliver registreret som arbejdssøgende, således at oplysningerne igen bliver gjort tilgængelige.

Herved vil der straks være et cv tilgængeligt, når personen bliver tilmeldt som ledig, og der vil således ikke kunne gå op til 3 uger, førend der er et cv på Jobnet.

Det eksisterende krav om, at et cv løbende skal ajourføres, vil medføre, at den ledige har pligt til at sikre, at et genaktiveret cv stadig indeholder fyldestgørende oplysninger og ajourføre det, hvis det indeholder ukorrekte eller forældede oplysninger.

Når et cv ikke har været aktivt i et år, bliver det slettet. Hvis en person derfor bliver ledig igen efter mere end 1 år, vil der skulle udarbejdes et nyt cv.

Til nr. 4

Efter de gældende regler skal der senest 1 måned efter tilmeldingen som arbejdssøgende afholdes en samtale med dagpengemodtagere og personer, der modtager kontant- eller starthjælp alene på grund af ledighed, om personens cv og jobsøgning (cv-samtale).

Det foreslås, at ændre tidsfristen til 3 uger. Herved får jobcenteret eller arbejdsløshedskassen hurtigere sikret, at en persons cv er fyldestgørende, og at jobsøgningen understøttes.

Til nr. 5-7

Det fremgår af de gældende regler, at der skal afholdes et individuelt kontaktforløb med henblik på, at personen hurtigst muligt opnår ordinær beskæftigelse, og såfremt dette ikke umiddelbart er realistisk, tilrettelægges kontaktforløbet med henblik på, at personen bringes tættere på arbejdsmarkedet. Under jobsamtalerne tilrettelægges kontaktforløbet, og indholdet i beskæftigelsesindsatsen fastlægges, ligesom der følges op på indgåede aftaler.

For modtagere af arbejdsløshedsdagpenge skal den første jobsamtale, der skal gennemføres som led i det individuelle kontaktforløb, afholdes senest, når personen har modtaget offentlige forsørgelsesydelser i sammenlagt 3 måneder efter registrering som arbejdssøgende i jobcenteret.

For kontant- og starthjælpsmodtagere skal samtalen afholdes senest, når personen har modtaget offentlige forsørgelsesydelser i sammenhængende 3 måneder fra første henvendelse om hjælp til kommunen.

For kontant- og starthjælpsmodtagere er det fastsat, at der under første jobsamtale skal ske en samlet vurdering af personens situation og behov på længere sigt, og at personen skriftligt skal have besked om kommunens vurdering.

Med henblik på at sikre en tidlig indsats, foreslås det, at den første jobsamtale fremrykkes for personer under 30 år, således at den for dagpengemodtagere under 30 år falder senest, når personen har modtaget offentlige forsørgelsesydelser i sammenlagt 1 måned efter registrering som arbejdssøgende og for kontanthjælpsmodtagere under 30 år senest, når personen har modtaget offentlige forsørgelsesydelser i sammenhængende 1 måned fra første henvendelse om hjælp til kommunen.

Forslaget om at fremrykke tidspunktet for første samtale for personer under 30 år medfører ikke ændringer i, hvornår samtalen skal afholdes for personer, der er fyldt 30 år.

Medarbejderne i jobcentrene har peget på, at der i det individuelle kontaktforløb ved jobsamtalerne løbende foretages en vurdering af den enkelte persons muligheder i forhold til at komme i beskæftigelse. Det er derfor overflødigt at have en særlig regel om, at jobcenteret ved den første samtale skal foretage en samlet vurdering af personens situation og behov på længere sigt, og at personen skriftligt skal have besked om kommunens vurdering.

Med henblik på forenkling foreslås det derfor, at denne særlige regel ikke videreføres. Det bemærkes, at såfremt en person ønsker skriftlig dokumentation for de vurderinger, som indgår i jobsamtalerne, har personen krav herpå som led i reglerne om aktindsigt.

Til nr. 8-11

Efter de gældende regler skal jobcenteret i forbindelse med det individuelle kontaktforløb vurdere, om kontant- og starthjælpsmodtagere under 25, som alene har ledighed som problem, og som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse og ikke har forsørgerpligt over for hjemmeboende børn, kan tage en almindelig uddannelse på ordinære vilkår. Hvis den unge vurderes at kunne dette, får personen et pålæg om at søge ind på, påbegynde og gennemføre en uddannelse.

Det foreslås, at målgruppen for unge, der kan få pålæg om at tage uddannelse på ordinære vilkår, udvides med unge dagpengemodtagere under 25 år og ikke arbejdsmarkedsparate unge kontant- og starthjælpsmodtagere under 25 år, således at den omfatter alle dagpenge-, kontant- og starthjælpsmodtagere under 25 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse og uden forsørgerpligt over for hjemmeboende børn. Jobcenteret skal således for alle disse unge vurdere, om de har forudsætningerne for at tage en ordinær uddannelse på almindelige vilkår.

De regler, der i dag gælder for arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere under 25 år uden forsørgerpligt og uden erhvervskompetencegivende uddannelse, skal efter forslaget omfatte alle unge, der ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, men som vurderes at kunne tage en uddannelse.

Ordningen indebærer, at den unge, der får pålæg om at tage uddannelse, skal tage uddannelsen på samme vilkår som andre unge, dvs. med SU, elevløn eller lignende.

Med forslaget vil jobcenteret skulle vurdere, om alle dagpenge-, kontant- og starthjælpsmodtagere under 25 år uden en kompetencegivende uddannelse og uden forsørgerpligt over for hjemmeboende børn, vil kunne gennemføre en uddannelse på almindelige vilkår.

Jobcenteret skal pålægge den unge at komme med forslag til en eller flere uddannelser, som den unge kan optages på, hvis jobcenteret vurderer, at den unge kan tage en uddannelse på almindelige vilkår. For at jobcenteret kan pålægge den unge dette, skal der være et forsørgelsesgrundlag under hele uddannelsen i form af SU, elevløn eller lignende.

Jobcenteret skal herefter pålægge den unge at søge om optagelse på en eller flere konkrete uddannelser og påbegynde den uddannelse, som den pågældende optages på. Jobcenteret skal tage hensyn til den unges ønsker ved fastlæggelsen af hvilke uddannelser, det vil være relevant for den unge at søge ind på.

Jobcenteret skal sørge for, at unge, der uden rimelig grund ophører med en uddannelse, umiddelbart efter ophør med uddannelsen bistås med at finde et arbejde eller får et tilbud efter kapitel 10-12.

Hvis en ung opgiver en påbegyndt uddannelse, skal jobeenteret vurdere, om den unge vil kunne påbegynde en anden uddannelse.

Der henvises til punkt 2.1.4.2. i de almindelige bemærkninger.

Unge under 25 år, som har problemer ud over ledighed, undtages ikke længere fra pligten til at tage en uddannelse. Overskriften til § 21 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats konsekvensændres derfor, således at det fremgår, at pligten til at tage en uddannelse gælder alle unge under 25 år.

For så vidt angår sanktioner, hvis en ung dagpengemodtager ikke efterkommer et uddannelsespålæg, henvises til punkt 2.1.5.1. i de almindelige bemærkninger og til lovforslagets § 2, nr. 3 og 4.

For så vidt angår sanktioner, hvis en ung kontant- eller starthjælpsmodtager ikke efterkommer et uddannelsespålæg, henvises til punkt 2.1.5.4. i de almindelige bemærkninger og til lovforslagets § 3, nr. 14 og 17.

Til nr. 12

Efter de gældende regler skal tilbud gives ud fra den enkeltes ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov.

Det foreslås at ændre bestemmelsen, så det præciseres, at tilbud så vidt muligt skal være rettet mod beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft. Herved vil tilbud altid skulle vurderes i forhold til den aktuelle beskæftigelsessituation. Med respekt af denne forudsætning skal der naturligvis fortsat tages hensyn til den lediges ønsker og forudsætninger.

Forslaget gælder for alle tilbud efter lovens kapitler 10, 11 og 12, dvs. vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud.

I vurderingen af beskæftigelsesmulighederne skal beskæftigelsesregionernes oversigt over beskæftigelsesmuligheder på det regionale arbejdsmarked (arbejdsmarkedsbalancemodellen) benyttes. Det betyder, at tilbud så vidt muligt skal være rettet mod områder med gode beskæftigelsesmuligheder eller rigtig gode beskæftigelsesmuligheder.

Til nr. 13

Bestemmelsen er i dag i § 28, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det foreslås at flytte bestemmelsen fra § 28, stk. 1, til § 22 om tilbud, da bestemmelsen er en undtagelse fra bestemmelsen om, at tilbud så vidt muligt skal tage udgangspunkt i personens ønsker og forudsætninger i § 22, stk. 3.

Til nr. 14 og 15

Efter de gældende regler skal jobplaner indeholde en beskrivelse af en persons beskæftigelsesmål og angive hvilke tilbud, der kan bidrage til opfyldelse af dette mål.

Det foreslås at målrette jobplanernes beskæftigelsesmål og tilbud mod beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft og samtidig forenkle arbejdet med jobplaner.

Det foreslås derfor, at beskæftigelsesindsatsen så vidt muligt skal tage udgangspunkt i beskæftigelsesmål i den lediges cv inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft. Hermed etableres der også en sammenhæng mellem personens cv og beskæftigelsesindsatsen. Derudover foreslås det, at beskæftigelsesmål og tilbud, der retter sig mod områder, hvor der er behov for arbejdskraft, ikke kræver særlige begrundelser i jobplanen.

Med nyaffattelsen af § 27, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats foreslås det, at beskæftigelsesmålene i jobplanen så vidt muligt skal målrettes områder, hvor der er behov for arbejdskraft.

I § 27, stk. 3, foreslås det, at hvis et beskæftigelsesmål er beskrevet i personens cv, og det ligger inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft, skal beskæftigelsesmålet i jobplanen ikke nærmere begrundes i jobplanen, idet der blot kan henvises til cv`et.

I § 27, stk. 4, foreslås det, at hvis et tilbud rettes mod beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft, skal jobplanen ikke indeholde en nærmere begrundelse for det pågældende tilbud. I vurderingen af beskæftigelsesmulighederne skal beskæftigelsesregionernes oversigt over beskæftigelsesmuligheder på det regionale arbejdsmarked (arbejdsmarkedsbalancemodellen) benyttes. Det betyder, at tilbud så vidt muligt skal være rettet mod områder med gode beskæftigelsesmuligheder eller rigtig gode beskæftigelsesmuligheder.

Er personen ikke enig i det konkrete tilbud, har personen dog krav på en begrundelse i jobplanen.

I § 27, stk. 5, foreslås det, at hvis et jobcenter konkret skønner, at et tilbud bør gives, selvom det ikke rettes mod områder, hvor der er behov for arbejdskraft, kræver det en begrundelse i jobplanen.

Til nr. 16

I nr. 13 foreslås det at flytte § 28, stk. 1, til § 22. Det foreslås derfor at ophæve § 28, stk. 1. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 13.

Til nr. 17

Efter de gældende regler skal der forud for afgivelse af et tilbud være udarbejdet en jobplan, og jobplanen skal revideres, hvis et tilbud ikke indgår i jobplanen. Dette gælder dog ikke for tilbud, der varer op til 4 uger.

Det foreslås at udvide denne undtagelse til også at gælde for tilbud, der er blevet fastsat ved en jobsamtale, og som er rettet mod beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft.

Herved forenkles kravene til afgivelse af tilbud, således at tilbud kan afgives alene på grundlag af jobsamtalerne i kontaktforløbet, hvis de ligger inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft.

Det foreslås, at de gældende bestemmelser for tilbud under 4 uger også kommer til at gælde for disse tilbud. Det vil sige, at en person altid vil have ret til en jobplan, hvis personen beder om det, at tilbud, der ikke kræver jobplan, altid skal afgives skriftligt, og at det skal fremgå af sagen, om personen har accepteret tilbuddet.

I vurderingen af beskæftigelsesmulighederne skal beskæftigelsesregionernes oversigt over beskæftigelsesmuligheder på det regionale arbejdsmarked (arbejdsmarkedsbalancemodellen) benyttes. Det betyder, at tilbud så vidt muligt skal rettes mod områder med gode beskæftigelsesmuligheder eller rigtig gode beskæftigelsesmuligheder.

Til nr. 18

Efter de gældende regler skal et evt. tilbud om yderligere uddannelse, efter at en person har opbrugt sin ret til selvvalgt uddannelse, tage udgangspunkt i personens ønsker og forudsætninger i forhold til behovet for opkvalificering inden for områder med behov for arbejdskraft.

Det foreslås at ophæve bestemmelsen som en konsekvens af, at det i lovforslagets § 1, nr. 12, foreslås, at alle tilbud så vidt muligt skal rettes mod beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft, og gives ud fra den enkeltes ønsker og forudsætninger. Det er derfor overflødigt at have en særskilt bestemmelse herom for tilbud, der gives, efter at retten til 6 ugers selvvalgt uddannelse er opbrugt.

Til nr. 19

Efter de gældende regler kan dagpengemodtagere i de første 6 måneders ledighed højst få 6 ugers tilbud om vejledning og opkvalificering. Det foreslås, at denne bestemmelse ændres, således at begrænsningen på 6 ugers vejledning og opkvalificering for så vidt angår dagpengemodtagere under 30 år alene skal gælde for personer, der allerede har en erhvervskompetencegivende uddannelse.

Der henvises til de almindelige bemærkningers punkt 2.1.4.7.

Til nr. 20

Iflg. § 36, stk. 4 og 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan tilbud om vejledning og opkvalificering gives med en varighed på op til 9 måneder, hvis personen ikke umiddelbart kan formidles arbejde inden for sit faglige område, og tilbuddet kvalificerer til beskæftigelse inden for et område, hvor der er eller kan forventes mangel på arbejdskraft. Den økonomiske ramme anvendes til finansiering af tilbud om vejledning og opkvalificering af personer omfattet af lovens § 2, nr. 1 og 2.

§ 36, stk. 4 og 5, foreslås ophævet, da ordningen udløb 1. januar 2009, jf. lovens § 133, stk. 5, ifølge hvilken ordningen omfattede personer, der inden den 1. januar 2009 har fået tilbud om vejledning og opkvalificering.

Til nr. 21 og 22

Efter de gældende regler for såvel kontant- og starthjælpsmodtagere som dagpengemodtagere kan der som hovedregel ikke gives tilbud om SU-berettigende uddannelser til personer under 30 år. Dette gælder dog ikke for personer, som har forsørgerpligt over for hjemmeboende børn eller som har opbrugt retten til støtte fra Statens Uddannelsesstøtte.

Det foreslås, at det skal være muligt at give tilbud om ordinær uddannelse på hidtidige ydelse i form af enten studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse på hidtidigt ydelsesniveau, hvis jobcenteret konkret vurderer, at dette vil medvirke til, at den ledige hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse.

Det er en betingelse, at den ledige skal have forsørgerpligt for hjemmeboende børn. Opfyldes denne betingelse ikke, vil tilbud om en ordinær uddannelse dog kunne gives, hvis personen er mellem 25 og 30 år og har været ledig så længe, at pågældende har ret og pligt til efterfølgende tilbud. Dvs. at en dagpengemodtager typisk skal have haft 15 måneders sammenlagt ledighed, og en kontant- og starthjælpsmodtager skal typisk have haft 15 måneders sammenhængende ledighed.

Den ordinære uddannelse kan omfatte enten en erhvervsforberedende uddannelse eller en erhvervskompetencegivende uddannelse. Hvis tilbuddet omfatter en erhvervskompetencegivende uddannelse, foreslås det, at denne skal kvalificere til beskæftigelse inden for et område, hvor der er behov for arbejdskraft. Herved vil tilbud altid skulle vurderes i forhold til den aktuelle beskæftigelsessituation.

I vurderingen af, hvor der er behov for arbejdskraft, skal beskæftigelsesregionernes oversigt over beskæftigelsesmuligheder på det regionale arbejdsmarked (arbejdsmarkedsbalancemodellen) benyttes. Det betyder, at tilbud skal rettes mod områder med gode beskæftigelsesmuligheder eller rigtig gode beskæftigelsesmuligheder.

Tilbuddet må ikke vedrøre en uddannelse med længere varighed end en professionsbacheloruddannelse.

Der henvises til punkt 2.1.4.6. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 23

Forslaget er en redaktionel ændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 28.

Til nr. 24, 25 og 29

Efter de gældende regler skal kontant- og starthjælpsmodtagere som hovedregel have første aktiveringstilbud senest efter, at de har modtaget hjælpen i en sammenhængende periode på 13 uger, og dagpengemodtagere under 30 år skal som hovedregel have første aktiveringstilbud efter sammenlagt 6 måneders ledighed.

Efter gældende regler er varigheden af tilbuddet til unge under 30 år afhængig af målgruppen, og som hovedregel skal varigheden være på 6 måneder i sammenhæng. Der er dog særlige regler om 18 måneders varighed og særlige regler for arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere mellem 25 og 30 år, som ikke har uddannelse eller forsørgerpligt overfor hjemmeboende børn.

Denne gruppe skal efter 5 ugers ledighed have tilbud om 8 ugers aktivering, og - hvis de fortsat er ledige - umiddelbart herefter fortsætte i tilbud på 18 måneder.

Efter de gældende regler er der for unge uden uddannelse fastsat særlige regler om, hvilke tilbud jobcenteret skal give til den unge. Hovedreglen er, at disse unge skal have tilbud i form af uddannelse, der kan kombineres med andre aktiviteter efter reglerne om vejledning og opkvalificering eller virksomhedspraktik. Dog kan kontant- og starthjælpsmodtagere mellem 25 og 30 år i stedet vælge at få et tilbud om virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud. Endvidere gælder for dagpengemodtagere mellem 25 og 30 år uden uddannelse en særlig regel, hvorefter disse unge skal have tilbud om ansættelse i et offentligt løntilskudsjob.

Med forslaget til affattelsen af § 85, stk. 1, og § 92 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats vil reglerne om ret og pligt til første tilbud forenkles for alle kontanthjælps-, starthjælps- og dagpengemodtagere under 30 år, således at

1) Tilbuddet skal gives senest efter de har modtaget ydelser i 13 uger,

2) Tilbuddet skal have en varighed på minimum 6 sammenhængende måneder, og

3) Tilbudsviften kan anvendes fleksibelt ud fra den enkelte unges behov.

Det foreslås, at ret og pligt til tilbud indtræder senest, når de har modtaget ydelser i 13 uger. Dette betyder bl.a., at tidspunktet for første ret og pligt-tilbud til unge dagpengemodtagere fremrykkes.

De gældende principper for opgørelse af ledigheden skal anvendes, dvs. at kontant- og starthjælpsmodtagere skal have første ret og pligt-tilbud senest, når personen har modtaget kontant- eller starthjælp i sammenhængende 13 uger efter første henvendelse til kommunen om hjælp og for dagpengemodtagere, når personen har haft sammenlagt 3 måneders ledighed.

Der henvises til punkt 2.1.4.3. i de almindelige bemærkninger.

Der henvises til punkt 2.1.4.4. i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at det skal være muligt for jobcentrene at anvende hele den almindelige vifte af redskaber til aktivering for alle unge kontanthjælps- starthjælps- og arbejdsløshedsdagpengemodtagere. Det vil sige løntilskud (privat og offentligt), virksomhedspraktik samt vejledning og opkvalificering.

Mulighederne for at anvende hele redskabsviften omfatter også unge, der skal aktiveres, indtil de efter et uddannelsespålæg påbegynder en uddannelse, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 9-11.

Sigtet er, at jobcenteret ud fra den enkeltes behov skal kunne tilrettelægge en relevant beskæftigelsesindsats, hvor de forskellige tilbudsmuligheder kan kombineres. Der vil dog være følgende begrænsninger:

- Det følger af de generelle gældende regler om løntilskud til private arbejdsgivere, at personen skal have en forudgående ledighed på 6 måneder.

- For unge dagpengemodtagere under 30 år, der har en erhvervskompetencegivende uddannelse, foreslås det, at disse unge inden for de første 6 måneders sammenlagt ledighed højst kan gives tilbud om vejledning og opkvalificering i op til 6 uger. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 19.

- Det foreslås, at hvis forsørgere med hjemmeboende børn eller ledige, der er fyldt 25 år, og som har været ledige så længe, at de har ret og pligt til efterfølgende tilbud, skal have tilbud om en erhvervskompetencegivende uddannelse, så skal uddannelsen kvalificere til arbejde inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft, dvs. der skal være gode eller rigtig gode beskæftigelsesmuligheder, og der må ikke være tale om en uddannelse med en længere varighed end en professionsbacheloruddannelse. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 21 og 22.

De foreslåede regler om ret og pligt-tilbud til unge gælder også unge under 25 år uden uddannelse, der får pålæg om at tage uddannelse. Det betyder, at disse unge skal have tilbud om aktivering frem til starten på uddannelsen, og at tilbuddet stopper på dette tidspunkt. Jobcentrene bør for unge, der får uddannelsespålæg, tilstræbe at give et tilbud, der harmonerer med den valgte uddannelse.

For unge dagpengemodtagere forslås det med affattelsen af § 85, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at de får mulighed for at kunne tage en del af den ordinære uddannelse på hidtidig ydelse. Denne mulighed forslås at gælde fra det tidspunkt, hvor de påbegynder uddannelsen, og indtil de har haft 26 ugers sammenlagt ledighed. Herefter vil forsørgelsesgrundlaget under uddannelsen for den unge være SU, elevløn eller lignende.

Da sigtet er, at disse unge skal gennemføre den ordinære uddannelse, vil der i medfør af den gældende bestemmelse i lovens § 25 blive fastsat, at disse unge fritages for rådighedsforpligtelsen efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Der henvises til punkt 2.1.4.5. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 26 og 31

Forslagene er konsekvensændringer i reglerne om efterfølgende tilbud, som følge af forslagene i lovforslagets § 1, nr. 24 og 29, om ensartede regler om tidspunktet for ret og pligt til aktivering, varigheden af aktiveringen og fri anvendelse af aktiveringsredskaber. Der er tale om redaktionelle ændringer, som ikke ændrer ved de gældende regler for ret og pligt til efterfølgende tilbud.

Til nr. 27

Beskæftigelsesministeren kan i medfør af gældende regler fastsætte regler om, at pligten til aktiveringstilbud for modtagere af arbejdsløshedsdagpenge bortfalder, når personen har ordinær beskæftigelse på mindre end fuld tid. Dette gælder dog ikke, hvis personen er under 25 år og uden uddannelse, hvor aktiveringspligten efter gældende regler medfører, at personen skal have et tilbud efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i form af uddannelse i 18 måneder. Disse unge dagpengemodtagere kan altså ikke fritages for aktiveringspligten pga. ordinært arbejde.

Med dette lovforslag skal dagpengemodtagere under 25 år uden uddannelse imidlertid ikke længere have aktiveringstilbud efter kapitel 10 i form af uddannelse på 18 måneder.

De skal i stedet fremover som hovedregel have et pålæg - og ikke tilbud - om at tage en uddannelse på almindelige vilkår. Hvis de er forsørgere, skal de ikke have pålæg om uddannelse, men får senest efter 13 ugers ledighed et aktiveringstilbud, hvor alle aktiveringsredskaber kan anvendes.

Reglen om, at unge dagpengemodtagere uden uddannelse ikke kan fritages for aktivering, bliver således overflødig, da de unge dagpengemodtagere i medfør af lovforslaget som hovedregel vil få et pålæg om at gennemføre en uddannelse.

Det foreslås derfor, at hjemlen til at fastsætte regler om bortfald af pligt til aktiveringstilbud på grund af ordinær beskæftigelse ændres således, at der kan ske bortfald af aktiveringspligt for alle dagpengemodtagere, hvis de har ordinært beskæftigelse på mindre end fuld tid.

Til nr. 28 og 30

Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslaget i lovforslagets § 1, nr. 29 om ensartede regler om tidspunktet for ret og pligt til aktivering, varigheden af aktiveringen og frit anvendelse af aktiveringsredskaber.

Forslagene medfører en ophævelse af de gældende regler for ret og pligt til første tilbud for arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere mellem 25 og 30 år, som ikke har forsørgerpligt eller uddannelse, og for arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere under 30 år, der har gennemført en uddannelse, samt for ikke arbejdsmarkedsparate kontant- eller starthjælpsmodtagere under 30 år.

Til § 2

Til nr. 1

Efter de gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats har ledige dagpengemodtagere under 25 år ret og pligt til tilbud senest efter sammenlagt 6 måneders ledighed. Det følger endvidere, at ledige, som ikke har gennemført en uddannelse, der berettiger til optagelse i en arbejdsløshedskasse, skal have tilbud - primært i form af uddannelse - i 18 måneder, når ret og pligt til tilbud indtræder. Tilbuddet skal indledes med tilbud på sammenhængende 6 måneder, og tilbuddet skal i øvrigt tilrettelægges, således at det så vidt muligt bliver sammenhængende. Ledige, som er fuldtidsforsikrede og har haft beskæftigelse, som sammenlagt svarer til beskæftigelse i fagets fulde, sædvanlige arbejdstid i mindst 24 måneder inden for 36 måneder, eller som er deltidsforsikrede og har haft beskæftigelse, som sammenlagt svarer til beskæftigelse i fagets fulde, sædvanlige arbejdstid i mindst 16 måneder inden for 36 måneder, kan få tilbud om virksomhedspraktik eller et løntilskudsjob i stedet for tilbud om uddannelse.

Opgørelsen af sammenlagt 6 måneders ledighed sker efter reglerne om forbrug af dagpengeperioden, jf. § 55, stk. 1 og 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

De gældende regler for, hvilke ydelser unge under 25 år har ret til før, under og efter deltagelse i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, fremgår af § 52 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Hovedreglen efter § 52 a er, at unge ledige, der ikke har gennemført en uddannelse, som berettiger til optagelse i en arbejdsløshedskasse, har ret til individuelt beregnet arbejdsløshedsdagpenge efter de almindelige regler, frem til påbegyndelsen af første tilbud efter reglerne om ret og pligt til tilbud i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Herefter modtager de ydelser på 50 pct. af højeste arbejdsløshedsdagpenge, indtil de har gennemført 18 måneders tilbud, hvorefter de igen har ret til ydelser med individuelt beregnet sats. Under deltagelse i tilbud om uddannelse efter en jobplan har de dog altid kun ret til ydelse på 50 pct. af højeste arbejdsløshedsdagpenge.

Unge ledige, der har gennemført en uddannelse, som berettiger til optagelse i en arbejdsløshedskasse, har som udgangspunkt ret til individuelt beregnede arbejdsløshedsdagpenge efter de almindelige regler. Under deltagelse i tilbud om uddannelse efter en jobplan har de dog altid kun ret til ydelse på 82 pct. af højeste arbejdsløshedsdagpenge.

Som det fremgår, afhænger de unges ret til ydelser i dag således af, hvornår jobcenteret afgiver tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og hvordan tilbuddet tilrettelægges.

I et forløb, der følger reglerne, får den unge individuelt beregnede arbejdsløshedsdagpenge i de første 6 måneder af ledigheden. Herefter deltager den unge i tilbud efter reglerne om ret og pligt til tilbud i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Hvis den unge ikke har gennemført en uddannelse, som berettiger til optagelse i en arbejdsløshedskasse, vil den unge deltage i 18 måneders tilbud, hvorunder den pågældende får ydelse på 50 pct. af højeste arbejdsløshedsdagpenge. Det gælder dog ikke fuldtidsforsikrede unge, der har haft beskæftigelse, som sammenlagt svarer til beskæftigelse i fagets fulde, sædvanlige arbejdstid i mindst 24 måneder inden for 36 måneder, og deltidsforsikrede unge, der har haft beskæftigelse, som sammenlagt svarer til beskæftigelse i fagets fulde, sædvanlige arbejdstid i mindst 16 måneder, der får ydelse med individuel sats i hele perioden. Efter sammenlagt 24 måneders ledighed - får den unge igen ydelse med individuelt beregnet sats, bortset fra perioder, hvor den pågældende deltager i tilbud om uddannelse efter en jobplan. Hvis den unge har gennemført en uddannelse, som berettiger til optagelse i en arbejdsløshedskasse, får den pågældende ydelse på 82 pct. af højeste arbejdsløshedsdagpenge i de perioder, hvor pågældende deltager i tilbud om uddannelse efter en jobplan, og ellers ydelse med individuelt beregnet sats.

Under hensyn til det fremsatte forslag om ændring af unge lediges ret og pligt til at deltage i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 11 og 15, og for at sikre at de unges ret til ydelser ikke længere bliver afhængig af, hvornår jobcenteret afgiver tilbud, og hvordan tilbuddet tilrettelægges, foreslås det, at § 52 a, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. gennemskrives og forenkles.

Det foreslås, at det klart kommer til at fremgå af bestemmelsen, at unge under 25 år altid får den individuelle sats under de første sammenlagt 6 måneders ledighed.

Efter de første sammenlagt 6 måneders ledighed får unge, der ikke har gennemført en uddannelse, som berettiger til optagelse i en arbejdsløshedskasse, ydelser på 50 pct. af højeste arbejdsløshedsdagpenge under de efterfølgende sammenlagt 18 måneders ledighed. Herefter - dvs. efter sammenlagt 24 måneders ledighed - får de igen ret til ydelser med individuelt beregnet sats. Fuldtidsforsikrede unge, der har haft beskæftigelse, som sammenlagt svarer til beskæftigelse i fagets fulde, sædvanlige arbejdstid i mindst 24 måneder inden for 36 måneder, og deltidsforsikrede unge, der har haft beskæftigelse, som sammenlagt svarer til beskæftigelse i fagets fulde, sædvanlige arbejdstid i mindst 16 måneder inden for 36 måneder, får dog ydelse med individuel sats i hele perioden.

Det gælder dog for alle unge, der ikke har gennemført en uddannelse, som berettiger til optagelse i en arbejdsløshedskasse, at de efter de første sammenlagt 6 måneders ledighed som nu kun får ydelse på 50 pct. af højeste arbejdsløshedsdagpenge i perioder med deltagelse i tilbud om uddannelse efter en jobplan.

Unge, der har gennemført en uddannelse, som berettiger til optagelse i en arbejdsløshedskasse, får efter de første sammenlagt 6 måneders ledighed som nu ydelser på 82 pct. af højeste arbejdsløshedsdagpenge under deltagelse i tilbud om uddannelse efter en jobplan, og ellers ydelse med individuelt beregnet sats.

Opgørelsen af de sammenlagt 6 og 24 måneders ledighed skal fortsat ske efter de regler, der gælder for forbrug af dagpengeperioden, jf. § 55, stk. 1 og 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Det skal præciseres, at det både efter de gældende regler og efter de foreslåede regler vil gælde, at de unge ledige ikke modtager ydelse fra arbejdsløshedskassen under ansættelse med løntilskud i henhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Til nr. 2

Efter gældende § 55, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan perioder med uddannelse ikke forlænge perioden på 6 år (referenceperioden), inden for hvilken en dagpengemodtager har ret til arbejdsløshedsdagpenge i 4 år.

Det foreslås, at perioder, hvor unge indtil det fyldte 25. år har deltaget i en studie- og erhvervskompetencegivende uddannelse, fremover kan forlænge referenceperioden. Hvis den unge har deltaget i uddannelsen på baggrund af et uddannelsespålæg efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats foreslås det dog, at uddannelsesperioder indtil det fyldte 30. år kan forlænge referenceperioden.

En uddannelsesperiode kan dog ikke forlænge referenceperioden, hvis uddannelsen er givet som et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, idet den unge i så fald modtager arbejdsløshedsdagpenge m.v. under uddannelsen.

Der vil med hjemmel i den gældende bemyndigelsesbestemmelse i § 55, stk. 5, blive fastsat nærmere regler om forlængelsen af referenceperioden som følge af uddannelsesperioder, herunder krav om at den unge skal have været studieaktiv under uddannelsen.

Der henvises endvidere til de almindelige bemærkninger punkt 2.1.5.2.

Til nr. 3 og 4

Efter de gældende regler i § 63, stk. 1, nr. 4 og 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. anses dagpengemodtagere for selvforskyldt ledige og får 3 ugers effektiv karantæne, hvis de uden gyldig grund afslår at medvirke til at indgå aftaler om tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller følge op på indgåede aftaler om beskæftigelsesindsatsen, eller udebliver fra, afslår eller ophører i et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Hvis en dagpengemodtager bliver selvforskyldt ledig to gange inden for 12 måneder - uanset årsagen - mister dagpengemodtageren retten til arbejdsløshedsdagpenge, indtil den pågældende har haft 300 timers ustøttet arbejde inden for en periode på 10 uger (fuldtidsforsikret). For deltidsforsikrede er kravet 150 timers ustøttet arbejde inden for en periode på 10 uger.

Det foreslås, at en ung dagpengemodtager, der får et uddannelsespålæg af jobcenteret, sanktioneres i overensstemmelse med de gældende regler om afslag m.v. på tilbud og aftaler.

Der henvises endvidere til de almindelige bemærkninger punkt 2.1.5.1.

Til nr. 5

Forslaget er en konsekvens af forslaget i § 1, nr. 11, - nyaffattelse af § 85 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats - om den ændrede og forstærkede beskæftigelsesindsats over for unge, hvor indsatsen fremrykkes, og det fremover skal være muligt for jobcentrene at anvende hele den almindelige vifte af redskaber til aktivering af alle unge dagpengemodtagere under 30 år.

Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 11 og 15.

Til nr. 6

Efter gældende § 77, stk. 10, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., er det alene medlemmer, der betaler bidrag til efterlønsordningen, som kan fritages for betaling af bidrag til arbejdsløshedsforsikringen under deltagelse i en erhvervsmæssig uddannelse, der berettiger til optagelse som medlem i en arbejdsløshedskasse. Der kan højst gives fritagelse for sammenlagt 5 år.

Det foreslås at ændre bemyndigelsen til at fritage medlemmer for at betale bidrag således, at unge medlemmer under 30 år, som deltager i en erhvervsmæssig uddannelse, der berettiger til optagelse som medlem i en arbejdsløshedskasse, fremover ligeledes kan fritages for betaling af bidrag til arbejdsløshedsforsikringen i op til sammenlagt 5 år.

Baggrunden er, at unge, som modtager et uddannelsespålæg, eller som selv vælger at påbegynde en uddannelse, overgår fra arbejdsløshedsdagpenge til forsørgelse på baggrund af deres uddannelse enten i form af SU, elevløn eller lignende.

De nærmere regler om fritagelse for betaling af bidrag til arbejdsløshedsforsikringen vil blive fastsat administrativt.

I overensstemmelse med, hvad der i dag gælder for medlemmer, der er fritaget for betaling af bidrag til arbejdsløshedsforsikringen under uddannelse, vil det således blive fastsat, at fritagelsen gives i den periode, hvor den unge deltager i en erhvervsmæssig uddannelse, der berettiger til optagelse som medlem i en arbejdsløshedskasse. Fritagelsen gives for 1 år ad gangen, og det er en betingelse for fritagelsen, at de samlede indtægter fra beskæftigelse og SU m.v. ikke oversiger det maksimale dagpengeniveau eller elevlønnen (på området). Det vil endvidere blive fastsat, at et medlem ikke kan modtage arbejdsløshedsdagpenge eller andre forsørgelsesydelser fra arbejdsløshedskassen eller hjælp til forsørgelse efter lov om aktiv socialpolitik eller lignende lovgivning samtidig med fritagelsen.

Der kan højst opnås fritagelse for betaling af bidrag som følge af deltagelse i uddannelse i sammenlagt 5 år, hvori medregnes perioder med fritagelse både forud for og fra de fyldte 30. år.

Der henvises endvidere til de almindelige bemærkninger, punkt 2.1.5.3.

Til § 3

Til nr. 1

Som følge af forslagene om ophævelse og nyaffattelse af sanktionsbestemmelserne i lov om aktiv socialpolitik foreslås det, at henvisningerne i bestemmelsen ændres, så der i stedet henvises til lovforslagets nye sanktionsbestemmelser §§ 36-43, jf. lovforslagets § 3, nr. 8, 10, 12 og 14.

Til nr. 2

Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 1, hvorefter jobcenteret får mulighed for at fastsætte en kortere frist end 1 måned for indlæggelse af cv i Jobnet for kontant- og starthjælpsmodtagere, der har ansøgt om eller modtager hjælp alene på grund af ledighed. Efter forslaget henvises nu til de til enhver tid gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om indlæggelse af cv.

Til nr. 3

Som følge af forslagene om ophævelse og nyaffattelse af sanktionsbestemmelserne i lov om aktiv socialpolitik foreslås, at henvisningen i bestemmelsen ændres, så der i stedet henvises til forslagets nye sanktionsbestemmelser §§ 36-41, jf. lovforslagets § 3, nr. 8, 10 og 12. Det kommunale rådighedstilsyn omfatter ikke sanktioner ved uberettiget modtagelse af hjælp samtidig med arbejde, jf. lovens §§ 40 a og b. Forslaget til ny §§ 42 og 43, der viderefører lovens §§ 40 a og b, jf. lovforslagets § 3, nr. 14, er derfor som konsekvens heraf, ikke medtaget i den ændrede henvisning.

Til nr. 4

Som følge af forslagene om ophævelse og nyaffattelse af sanktionsbestemmelserne i lov om aktiv socialpolitik, foreslås, at henvisningen i bestemmelsen ændres, så der i stedet henvises til lovforslagets nye sanktionsbestemmelser §§ 36-43 i lovforslagets § 3, nr. 8, 10, 12 og 14. Det foreslås således, at der ved beregning af perioder med kontanthjælp tillige medregnes perioder, hvor hjælpen har været nedsat som følge af sort arbejde, jf. forslaget til ny § 42 om sanktion ved uberettiget modtagelse af hjælp samtidig med arbejde i lovforslagets § 3, nr. 14. Derved medtages alle sanktioner, der medfører fradrag i eller nedsættelse eller ophør af hjælpen, når det efter § 25, stk. 9, nr. 3, skal beregnes, i hvor lang tid en person har modtaget hjælp.

Til nr. 5

Som følge af forslagene om ophævelse og nyaffattelse af sanktionsbestemmelserne i lov om aktiv socialpolitik foreslås, at henvisningen i bestemmelsen ændres, så der i stedet henvises til forslagets nye sanktionsbestemmelser § 36, stk. 1-3, §§ 37-41 og § 42, stk. 1-6, jf. lovforslagets § 3, nr. 8, 10, 12 og 14. Baggrunden for som nyt at medtage sanktionerne i de nye §§ 37-38, og § 42, stk. 1-6, der svarer til lovens §§ 38 d og e og lovens § 40 a, i § 25 b, stk. 2, nr. 1, er, at det er fundet hensigtsmæssigt, at alle sanktioner, der medfører fradrag i eller nedsættelse eller ophør af hjælpen, skal indgå i beregningen af den samlede hjælp.

Til nr. 6

Efter de gældende regler i § 25 f, stk. 1, nr. 2, nedsættes hjælpen til personer under 25 år, der modtager hjælp med ungesatsen efter § 25, stk. 1, nr. 3 eller 4, når den unge uden rimelig eller gyldig grund er ophørt med eller har afvist et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og den pågældende har overstået en periode, hvor hjælpen har været nedsat eller ophørt efter lovens §§ 39 eller 41.

Det foreslås, at denne bestemmelse ophæves, så der fremover alene sanktioneres efter bestemmelserne om ophør eller afvisning af tilbud i lovforslagets § 3, nr. 8 og 12. § 25 f, stk.1, videreføres i øvrigt uændret.

Til nr. 7

Efter de gældende regler i § 34 i lov om aktiv socialpolitik kan der gives en ikke-skattepligtig ydelse til personer med høje boligudgifter eller store forsørgerbyrder. Særlig støtte kan ydes til personer, som har været udsat for en social begivenhed. Støtten ydes sammen med de skattepligtige ydelser efter lovens § 25 eller særskilt. Efter § 34, stk. 4, i loven, får personer, der har fået nedsat hjælpen efter lovens § 25, stk. 5-10, § 38 a eller § 39 særlig støtte med det beløb, der ville have været udbetalt, hvis den pågældende ikke havde været omfattet af nedsættelsen.

Som konsekvens af lovforslagets § 3, nr. 9 og 10, om bl.a. ophævelse af §§ 38 a og 39 i lov om aktiv socialpolitik, og af forslaget til nye sanktionsbestemmelser i forslagets § 3, nr. 8, 10, 12 og 14, foreslås, at der ved beregningen af den særlige støtte efter § 34 skal ses bort fra alle sanktioner, der medfører fradrag i eller nedsættelse eller ophør af hjælpen. Bestemmelsen kommer således til at omfatte alle fradrag, nedsættelser eller ophør af hjælpen efter § 25 som følge af sanktioner, så der ikke i disse situationer sker en forhøjelse af § 34 støtten. Der skal således ikke ske en ny beregning af den særlige støtte efter § 34, når kontanthjælpen efter § 25 nedsættes som følge af en sanktion efter lovforslagets § 3, nr. 8, 10, 12 og 14, til nye sanktionsbestemmelser.

Til nr. 8-14 (§§ 35-44)

Det foreslås, at de gældende bestemmelser om sanktioner ved manglende udnyttelse af arbejdsmulighederne og sanktioner ved modtagelse af hjælp samtidig med arbejde i lov om aktiv socialpolitik §§ 38 a-41 erstattes af nye bestemmelser.

Forslaget til ændrede regler om sanktioner ved manglende udnyttelse af arbejdsmulighederne har til formål at give sanktionerne så tæt som muligt på den hændelse, der udløser sanktionen, at gøre reglerne lettere at forstå og administrere, så de anvendes hyppigere og mere konsekvent i kommunerne, og at øge modtagerens forståelse af sanktionen, så pågældende også i højere grad vil reagere på sanktionen og ændre adfærd.

Der sanktioneres for de samme forseelser som efter de gældende regler.

Der henvises i øvrigt til forslagets almindelige bemærkninger om baggrunden for forslaget til nye sanktionsbestemmelser, punkt 2.2.1.

Forslag til periodesanktioner er udmøntet i forslagene til §§ 36-38 om fradrag i hjælpen og i forslaget til § 41 om ophør af hjælpen, jf. lovforslagets § 3, nr. 8 og 12.

Forslag til punktsanktioner er udmøntet i forslagene til §§ 39 og 40 om nedsættelse af hjælpen, jf. lovforslagets § 3, nr. 10.

Ny tilbagebetalingssanktion er udmøntet i forslaget til § 93 a, jf. lovforslagets § 3, nr. 17.

Forslaget om ophævelse af sanktionerne for modtagelse af hjælp samtidig med arbejde er alene en teknisk ændring. Bestemmelsernes foreslås videreført som ny § 42 og ny § 43 for at skabe en bedre samlet sammenhæng i sanktionsbestemmelserne, jf. lovforslagets § 3, nr. 14.

Efter de gældende forvaltningsretlige regler samt reglen i retssikkerhedslovens § 5 skal kommunen yde rådgivning og vejledning til borgere, der ansøger om hjælp. Kommunen skal endvidere efter retssikkerhedslovens § 12 skriftligt give borgeren besked om konsekvenserne, hvis borgeren ikke medvirker til sagens oplysning samt om, hvilke ændringer, der kan have betydning for hjælpen, og som borgeren derfor er forpligtet til at oplyse om.

Dette indebærer bl.a., at kommunen skal vejlede borgeren om de rettigheder og pligter, der følger af lov om aktiv socialpolitik §§ 8 a, 13 eller 13 a, samt om hvilke konsekvenser, det har for borgeren, hvis vedkommende ikke overholder disse pligter. Kommunen skal give borgeren denne vejledning, når borgeren ansøger om kontant- eller starthjælp. Orienteringen bør gentages med rimelige intervaller fx ved de lovpligtige jobsamtaler, hvis der er behov for dette. Orienteringen skal tilpasses den enkelte borgers situation.

En sanktion på grund af manglende overholdelse af rådighedsreglerne kan have stor betydning for en kontant- eller starthjælpsmodtagers økonomiske situation, herunder for den pågældendes families situation. Navnlig ved periodesanktioner, hvor der kan ske fradrag i hjælpen i en periode svarende til længden af den tid, der går fra personen har undladt at foretage en bestemt handling, og indtil personen retter op på denne undladelse, er det af stor betydning, at personen er oplyst om, hvad det er for en handling, der kræves, hvad der sker, hvis han eller hun ikke gør som ønsket, og hvordan personen kan rette op på situationen og igen blive berettiget til hjælp.

Det foreslås derfor i § 35, stk.2, at det gøres til en betingelse for at anvende sanktionsreglerne i §§ 36-41, at kommunen konkret i forbindelse med henvisningen til arbejde, indkaldelsen til samtale, afgivelsen af tilbud, pålægget om at søge job eller uddannelse osv. skriftligt har informeret personen om konsekvensen for hjælpen, hvis personen undlader at opfylde sin pligt, samt om hvilke skridt personen skal tage for igen at blive berettiget til hjælp.

I relation til kravet om tilmelding som arbejdssøgende og løbende bekræftelse af denne tilmelding, jf. lovens § 8 a, forudsættes det, at den skriftlige vejledning gives i forbindelse med tilmeldingen, og at der heri oplyses om pligten til løbende bekræftelse. Der skal således ikke gives ny skriftlig vejledning, hver gang tilmeldingen skal bekræftes (hver 7. dag ifølge reglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats).

Kommunen skal dokumentere på sagen, at orienteringen er givet.

Efter de gældende sanktionsregler i §§ 38 d, 38 e og § 39 i lov om aktiv socialpolitik sker fradrag i hjælpen normalt fra udeblivelsestidspunktet.

Det foreslås i § 35, stk. 2, at alle fradrag i hjælpen eller nedsættelser eller ophør af denne fremover sker med virkning fra og med den dag, hvor ansøgeren eller modtageren af hjælp uden rimelig grund har undladt at opfylde sine pligter efter §§ 8 a, 13 og 13 a, i lov om aktiv socialpoliltik.

Fradrag og nedsættelser i hjælpen skal uændret ske inden for 3 hele kalendermåneder efter hændelsestidspunktet.

Opgørelse af udeblivelse fra tilbud efter § 36 kan ske som en samlet opgørelse en gang om måneden. Øvrige udeblivelser eller undladelser, der kan medfører sanktioner, kan ikke omfattes af den samlede opgørelse, men skal opgøres uændret efter gældende regler.

Efter de gældende regler i lovens § 39 nedsættes hjælpen forholdsmæssigt, svarende til det antal timer pr. måned en person er udeblevet i forhold til kalendermånedens samlede tilbud. Fradraget i hjælpen pr. time, personen er udeblevet, varierer således i forhold til antal dage pr. måned og i forhold til omfanget af tilbud pr. måned. For personer, der modtager forudbetalt hjælp, er der en øvre grænse på 30 pct. af hjælpen for hvor meget, der kan trækkes som følge af en sanktion efter lov om aktiv socialpolitik § 39. For personer, der modtager bagudbetalt hjælp, er der ingen øvre grænse for, hvor meget der kan trækkes.

I forslaget til ny § 35, stk. 3, foreslås, at fradrag for udeblivelse fra tilbud ændres, så fradraget i stedet sker med en gennemsnitssats pr. dag med fravær. Gennemsnitssatsen fastsættes på grundlag af den årlige kontanthjælp og beregnes på grundlag af en 5-dagesuge. Fradraget sker pr. dag med udeblivelse uanset omfanget af udeblivelsen, jf. forslaget til § 36. Med den nye dagssats, vil det blive tydeliggjort overfor borgerne, hvor meget det koster at udeblive helt eller delvist fra tilbud, og det kan have en øget adfærdsregulerende effekt, da der kommer større gennemsigtighed med størrelsen af dagstrækket.

Hvis personen modtager supplerende hjælp efter § 25 i lov om aktiv socialpolitik fx på grund af ægtefælleindtægter eller arbejde, nedsættes fradraget i hjælpen med samme andel.

Beregningen af dagssatsen sker efter følgende model: Hjælpen pr. måned efter § 25 x 12/260, dvs. hjælpen pr. år divideret med det gennemsnitlige antal arbejdsdage pr. år.

Det foreslås i § 35, stk. 4, at fradrag i hjælpen efter forslagets § 37 om udeblivelse fra jobsamtale, cv-samtale eller rådighedsvurdering og fradrag efter forslagets § 38 om undladelse af at tilmelde sig som jobsøgende eller undlade at lægge sit cv ind i Jobnet, sker svarende til de gældende bestemmelser i §§ 38 d og 38 e i lov om aktiv socialpolitik med en forholdsmæssig andel af månedens samlede hjælp svarende til antallet af kalenderdage, hvor personen ikke har opfyldt betingelserne for at modtage hjælp, sat i forhold til månedens samlede antal kalenderdage (fradrag sker i hjælpen inden skat). Fradrag sker altid med hele dage uanset omfanget af udeblivelsen eller undladelsen. Der sker også fradrag, selv om personen kontakter jobcenteret samme dag, som samtalen eller rådighedsvurderingen skulle have fundet sted, jf. forslaget til ny § 37. Hjælpen kan dog, som efter de gældende regler, først nedsættes eller ophøre efter partshøring og afgørelse.

Dagstrækket efter stk. 3, sker i hjælpen inden skat. Det foreslås i § 35, stk. 5, at dagssatserne offentliggøres årligt i forbindelse med satsreguleringen.

Dagssatserne har følgende størrelser (2009 tal) for personer, der modtager fuld kontant- eller starthjælp:

		Henvisning	Enhed	Sats	Dagssats
Hjælp til forsørgelse
Kontant-hjælp	Fyldt 25 år, forsørger børn	Lov § 25, stk. 1, nr. 1	Kr. mdl.	12.629	583
	Fyldt 25 år, andre	Lov § 25, stk. 1, nr. 2	Kr. mdl.	9.505	439
	Under 25 år, udeboende	Lov § 25, stk. 1, nr. 3	Kr. mdl.	6.124	283
	Under 25 år, udeboende, nedsat hjælp	Lov § 25 f, stk. 2, nr.1	Kr. mdl.	5.117	239
	Under 25 år, hjemmeboende	Lov § 25, stk. 1, nr. 4	Kr. mdl.	2.956	136
	Under 25 år, hjemmeboende, nedsat hjælp	Lov § 25 f, stk. 2, nr. 2	Kr. mdl.	2.574	119
	Under 25 år, børn	Lov § 25, stk. 2, nr. 1	Kr. mdl.	12.629	583
	Under 25 år, psykisk syg, børn	Lov § 25, stk. 2, nr. 2	Kr. mdl.	12.629	583
	Under 25 år, psykisk syg, udeboende	Lov § 25, stk. 2, nr. 3	Kr. mdl.	9.505	439
	Under 25 år, gravid	Lov § 25, stk. 3	Kr. mdl.	9.505	439
	Under 25 år, bidragspligt, max hjælp inkl. tillæg	Lov § 25, stk. 4	Kr. mdl.	12.629	583
	Kontanthjælpsnedsættelse	Lov § 25, stk. 5	Kr. mdl.	600	28

Starthjælp	Fyldt 25 år, gifte og samlevende	Lov § 25, stk. 12, nr.1	Kr. mdl.	5.079	234
	Fyldt 25 år, enlig	Lov § 25, stk. 12, nr. 2	Kr. mdl.	6.124	283
	Under 25 år, udeboende	Lov § 25, stk. 12, nr. 3	Kr. mdl.	5.079	234
	Under 25 år, hjemmeboende	Lov § 25, stk. 12, nr. 4	Kr. mdl.	2.525	117
	Forsørgertillæg, enlige	Lov § 25, stk. 13	Kr. mdl.	1.532	71
	Forsørgertillæg, gifte og samlevende	Lov § 25, stk. 13	Kr. mdl.	1.270	59

Hvis fx hjælpen til en person er ½ af den månedlige hjælp efter § 25, vil dagssatsen for sanktionen være 50 pct. af dagssatsen for personer, der modtager den fulde hjælp efter § 25. Hvis fx hjælpen til en forsørger udgør 50 pct. af satsen efter § 25 i lov om aktiv socialpolitik, for forsørgere på baggrund af en ægtefælleberegning, så nedsættes dagssatsen tilsvarende med 50 pct.

Forslaget til § 36 erstatter lov om aktiv socialpolitik § 39 om forholdsmæssig nedsættelse af hjælpen ved udeblivelse fra tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning. Forslaget erstatter tillige lovens § 40 om bortfald af beskæftigelsestillæg i forhold til det antal timer, som personen eller dennes ægtefælle uden rimelig grund er udeblevet fra og om forholdsmæssigt fradrag i godtgørelsen efter § 83 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Efter de gældende regler i lovens § 39 nedsættes hjælpen, hvis en person eller dennes ægtefælle uden rimelig grund er udeblevet fra tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning. Hjælpen nedsættes med et forholdsmæssigt træk i hjælpen udregnet på baggrund af udeblivelsens størrelse sat i forhold til kalendermånedens samlede tilbud. Efter gældende praksis, kan der foretages fradrag i hjælpen hos personens ægtefælle, hvis fradraget ikke kan foretages fuldt ud hos den ægtefælle, som er udeblevet og derfor får en sanktion.

Efter forslaget til § 36, stk. 1, videreføres de gældende regler om, at der skal ske et fradrag i hjælpen, hvis en person uden rimelig grund udebliver fra tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning. Det er som noget nyt præciseret, at der også skal foretages fradrag i hjælpen under tilbud eller foranstaltninger som led i sygeopfølgningen.

I forslaget til § 36, stk. 2, foreslås, at der skal ske en ændret beregning af nedsættelsen af hjælpen. Efter forslaget skal der foretages fradrag i hjælpen for den eller de dage, hvor personen helt eller delvist er udeblevet uden rimelig grund. Forslaget betyder, at fradraget i hjælpen fremover ikke har direkte sammenhæng med omfanget af tilbud pr. måned eller omfanget af tilbud pr. dag, men i stedet afhænger af, hvor mange dage med tilbud personen helt eller delvist er udeblevet fra.

Beregningen af nedsættelsen pr. dag fremgår af forslaget til ny § 35. Der henvises tillige til lovforslagets § 4, nr. 1, om ophævelse af den øvre grænse for, hvor meget der kan fradrages i den forudbetalte hjælp.

Det foreslås som noget nyt, at det fremover alene er den ægtefælle, der ikke udnytter sine arbejdsmuligheder, der kan få foretaget fradrag i sin hjælp.

Med forslaget bliver det muligt at fastsætte omfanget af udeblivelsernes størrelse efter stk. 2 ved udgangen af kalendermåneden, således at fradraget i hjælpen kan ske i forbindelse med udbetalingen af månedens hjælp eller evt. den efterfølgende måneds hjælp. Fradraget i hjælpen bør foretages snarest muligt for at synliggøre sammenhængen mellem overtrædelsen og sanktionen.

Fradraget skal som hidtil ske inden for 3 hele kalendermåneder efter, at den pågældende er udeblevet.

Forslaget til § 36, stk. 3, er en videreførelse af de gældende bestemmelser efter lovens § 40, stk.1, hvorefter der sker en nedsættelse af beskæftigelsestillægget i forhold til det antal timer, som personen uden rimelig grund er udeblevet fra.

Forslaget til § 36, stk. 4, er en videreførelse af de gældende bestemmelser efter lovens § 40, stk. 2, således at der fortsat kan ske et forholdsmæssigt fradrag i godtgørelsen efter § 83 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Eksempel 1 - En gift person, der har et tilbud på 20 timer fordelt på 4 dage af 5 timer, udebliver uden rimelig grund en dag. Personen får et fradrag i hjælpen for en hel dag (dagssats). Nedsættelsen får ikke betydning for ægtefællens hjælp.

Eksempel 2 - En person, der har et tilbud på 35 timer fordelt på 5 dage af 7 timer, udebliver uden rimelig grund 1 time 3 gange på en uge. Personen får et fradrag i hjælpen for tre hele dage. Nedsættelsen får ikke betydning for ægtefællens hjælp.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 3, nr. 8, forslaget til § 35 om beregning af nedsættelsen.

Med den nye dagssats, vil det blive tydeliggjort overfor borgerne, hvor meget det koster at udeblive helt eller delvist fra tilbud, og det kan have en øget adfærdsregulerende effekt, da der kommer større gennemsigtighed med størrelsen af dagstrækket.

Efter lov om aktiv socialpolitik § 38 d foretages der fradrag i hjælpen, hvis en person eller dennes ægtefælle uden rimelig grund udebliver fra en jobsamtale eller cv-samtale hos staten eller kommunen i jobcenteret eller udebliver fra en rådighedsvurdering hos kommunen i jobcenteret.

Personer, der alene har ledighed som problem, og som modtager hjælp efter lovens § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller 3, får derudover nedsat hjælpen med 1/3 i 2 uger anden gang, de udebliver fra disse samtaler inden for 12 måneder. Hvis fradraget ikke er foretaget inden 3 hele kalendermåneder efter forseelsen, bortfalder sanktionen. Hvis personen har haft 185 timers arbejde bortfalder 1/3 sanktionen i 2 uger også.

Hvis en person, der alene har ledighed som problem, og som modtager hjælp efter lovens § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller 3, udebliver fra en af disse samtaler tre eller flere gange inden for 12 måneder, nedsættes hjælpen med 1/3 i 20 uger. Sanktionen bortfalder, hvis personen har haft 300 timers arbejde inden for 10 uger.

Forslaget til § 37, stk. 1, viderefører bestemmelserne i lovens § 38 d, stk. 1, med den ændring, at det foreslås, at personens ægtefælle fremover ikke skal kunne få foretaget fradrag i hjælpen for den anden ægtefælles forseelse.

Ændringen betyder endvidere, at der sanktioneres efter de samme regler hver gang, der sker en overtrædelse, dvs. de gældende regler om øget sanktion ved gentagne overtrædelser videreføres ikke.

Opgørelsen af dage med fradrag i hjælpen foretages som efter de hidtil gældende regler, dvs. personen kan ikke modtage hjælp for den dag, hvor der udeblives og de efterfølgende dage, frem til den pågældende genopretter kontakten til jobcenteret, jf. også bemærkningerne til forslaget til § 35, stk. 4, om beregning af fradrag. Kontakten kan fx genoprettes ved, at pågældende møder op på jobcenteret. Den kan også genoprettes ved telefonisk kontakt eller ved at svare på kommunens partshøring. Der mistes altid hjælp for mindst en dag, selv om personen møder op igen samme dag.

Baggrunden for dette er, at personen i den periode, hvor pågældende er udeblevet, ikke udnytter sine arbejdsmuligheder aktivt, jf. forslaget til § 35, stk. 4.

Fradraget beregnes efter forslaget til § 35, stk. 4, jf. bemærkningerne hertil.

Fradraget i hjælpen skal som hidtil være sket senest efter 3 hele kalendermåneder efter udeblivelsen, da sanktionen ellers bortfalder.

Hvis det er en anden aktør, der skulle have afholdt jobsamtalen eller cv-samtalen, finder reglerne tilsvarende anvendelse. Det er kommunen, som træffer afgørelse om fradraget i hjælpen på baggrund af meddelelse fra anden aktør om udeblivelse fra disse samtaler uden rimelig grund.

Forslaget til § 38 er en videreførelse af den gældende bestemmelse i § 38 e i lov om aktiv socialpolitik. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med hvilke pligter, der påhviler modtagere af hjælp. Da det fortsat er personer, der kun har ledighed som problem, der har de i bestemmelsen omtalte pligter, er det derfor også kun denne gruppe, der kan sanktioneres for en overtrædelse heraf, jf. § 8 a og § 13 a, stk. 2, i loven.

Det foreslås, at fradraget i hjælpen pr. dag beregnes og afvikles som hidtil. Der henvises til bemærkningerne til forslaget til §§ 35 og 37.

Efter de gældende regler i lov om aktiv socialpolitik §§ 38 a og 38 b nedsættes hjælpen med 1/3 i 3 uger, hvis en person eller dennes ægtefælle, der modtager hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller stk. 3 (hjælp på voksensats), uden rimelig grund afviser eller undlader at overholde en række pligter efter loven. Ved gentagelsestilfælde inden for 12 måneder nedsættes hjælpen i 20 uger. Hjælpen nedsættes kun hos personer, der alene har ledighed som problem, bortset fra bestemmelserne vedrørende sygeopfølgning i § 38 b, som også omfatter personer med problemer ud over ledighed.

Det foreslås i §§ 39 og 40 at der gives en punktsanktion i form af en nedsættelse af hjælpen med et fast beløb i de tilfælde, hvor en forseelse ikke løber over tid, fx hvis personen siger nej til et tilbud om arbejde, herunder udebliver fra en ansættelsessamtale.

Det foreslås, at alle kontant- og starthjælpsmodtagere omfattes af lovforslagets § 3, nr. 10, forslaget til §§ 39 og 40 om nedsættelse af hjælpen, dvs. uanset om personen alene har ledighed som problem, eller har andre problemer end ledighed, og uanset størrelsen af den ydelse, der modtages. Der henvises herom til de almindelige bemærkninger. Det er alene den person, der begår forseelsen, der sanktioneres, dvs. en evt. ægtefælle omfattes fremover ikke af sanktionen.

Det foreslås i § 39, at hjælpen nedsættes med et fast beløb, jf. forslaget til § 40, hvis en person begår en af følgende forseelser:

1) uden rimelig grund ophører med sit arbejde,

2) uden rimelig grund afviser tilbud om arbejde,

3) undlader at give meddelelse om sygdom til jobcenteret eller arbejdsgiveren, jf. § 13, stk. 2, nr. 4,

4) uden rimelig grund undlader efter krav fra jobcenteret at søge konkrete job, jf. § 13 a, stk. 1, 2. pkt.,

6) uden rimelig grund ophører med en uddannelse, der er påbegyndt på baggrund af et uddannelsespålæg, jf. § 21 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det foreslås i § 40, at nedsættelsen af hjælpen efter § 39 sker med faste beløb.

Efter forslaget nedsættes hjælpen med følgende beløb:

Kontanthjælpen efter § 25 i lov om aktiv socialpolitik nedsættes med 1.462 kr. for personer over 25 år (både forsørgere og ikke-forsørgere), personer under 25 år, når den pågældende forsørger eget barn i hjemmet, personer under 25 år, som har en dokumenteret psykisk lidelse, der er diagnosticeret som skizofreni mv., samt kvinder under 25 år, som er gravide og har passeret 12. svangerskabsuge. Beløbet på 1.462 kr. svarer til 1/3 af hjælpen i 2 uger for en ikke-forsørger over 25 år.

Kontanthjælpen efter lovens § 25 nedsættes med 370 kr. for personer under 25 år, der ikke bor hjemme og 227 kr. for personer, der er hjemmeboende. Beløbet på 227 kr. svarer til 1/3 af hjælpen i en uge for en hjemmeboende kontanthjælpsmodtager, og beløbene efter skat vil normalt være ens for ude- og hjemmeboende kontanthjælpsmodtagere og for starthjælpsmodtagere.

Starthjælpen efter lovens § 25 nedsættes med 370 kr. for personer, som er over 25 år, og personer under 25 år, som ikke bor hos en eller begge forældre. Starthjælpen efter lovens § 25 nedsættes med 227 kr. for personer, som er under 25 år, og som er hjemmeboende.

De beløb, hjælpen nedsættes med, er bruttobeløb, dvs. nedsættelse sker i hjælpen inden skat. Der sker alene nedsættelse i personens egen hjælp og ikke i ægtefællens hjælp.

Beløbene reguleres en gang årligt, jf. lovforslagets § 3, nr. 18.

Ved fastsættelsen af niveauet for nedsættelsen af hjælpen er der taget hensyn til, at der bør være få, men mærkbare punktsanktioner. Samtidig er der taget hensyn til skatteværdien, således at der også er set på, hvordan sanktionen virker efter skat. Der er endvidere taget hensyn til, at alle grupper fremover skal kunne sanktioneres, hvilket betyder, at også personer på de lave ydelser kan få nedsat hjælpen.

Der er ved fastsættelsen af sanktionernes størrelse taget hensyn til, at personen fortsat skal have tilstrækkelige midler til at forsørge sig selv. Det betyder, at størrelsen af det beløb, som hjælpen nedsættes med, afhænger af den enkeltes ydelse.

Der kan i en kalendermåned alene gives en enkelt sanktion efter denne bestemmelse. Hvis der er flere forseelser efter denne bestemmelse i en måned, må øvrige nedsættelser i hjælpen ske i den eller de efterfølgende måneder. Nedsættelsen skal dog være sket inden for 3 hele kalendermåneder efter hændelsestidspunktet, jf. forslaget til § 35. Der kan i en kalendermåned godt gives sanktioner både efter denne bestemmelse og efter de øvrige sanktionsbestemmelser.

For personer, der modtager supplerende hjælp, dvs. hjælpen er mindre end satsen efter § 25 i lov om aktiv socialpolitik, nedsættes sanktionen med samme andel, som personens hjælp udgør af satsen efter § 25.

Hvis en person er omfattet af lovens § 26, stk. 2 eller 3, om kontanthjælpsmodtagere, der er gift eller samlevende med en starthjælpsmodtager, og derfor modtager nedsat hjælp, så nedsættes sanktionen efter forslaget med samme andel, som hjælpen udgør af kontanthjælpssatsen. Er hjælpen fx. på grund af ægtefællens indtægt nedsat med 30 pct., nedsættes sanktionen også med 30 pct.

Det beløb, som hjælpen skal nedsættes med, sker på grundlag af personens hjælp på tidspunktet for forseelsen. I de tilfælde, hvor personen endnu ikke modtager hjælp, sker nedsættelsen på baggrund af den hjælp, som personen ville have været berettiget til på forseelsestidspunktet. Dette gælder fx, når en person uden rimelig grund er ophørt i arbejde, og personen først efterfølgende søger hjælp.

Nedsættelsen i hjælpen skal ske hurtigst muligt, således at der er en klar sammenhæng mellem forseelsen og sanktionen. Hvis det er muligt, bør nedsættelsen ske i samme kalendermåned som forseelsen. Ellers sker nedsættelsen i næste kalendermåned eller snarest derefter. Hvis nedsættelsen i hjælpen ikke er afviklet senest 3 hele kalendermåneder efter forseelsen, bortfalder sanktionen. Forseelsen vil dog indgå i vurderingen af, om der skal ske tilbagebetaling efter lovforslagets § 3, nr. 17, forslaget til § 93 a, hvis personen inden for 12 måneder igen begår samme forseelse.

Forslaget til ny § 41 svarer til lov om aktiv socialpolitik § 41 med enkelte ændringer. Forslaget om ophør af hjælpen omfatter ikke afslag på arbejde. Afslag på arbejde er omfattet af forslagene til ny §§ 39 og 40 om nedsættelse af hjælpen ved manglende udnyttelse af arbejdsmulighederne.

Ved vurderingen af, om en person har afvist et tilbud, indgår, om den pågældende har afslået at tage imod et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning. Herudover indgår også situationer, hvor personens adfærd er af en sådan karakter, at personen må anses for at have afvist tilbuddet, fx hvis personen i forbindelse med afgivelsen af tilbuddet, har så mange forbehold eller krav til tilbuddet, at det reelt skal sidestilles med en afvisning af dette.

Hjælpen ophører som hidtil ved udeblivelser af så betydeligt et omfang, at det kan sidestilles med afvisning. Når det skal vurderes, om gentagne udeblivelser skal sidestilles med afslag på tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning bør flere forhold indgå i vurderingen. Udeblivelsernes omfang i forhold til månedens samlede tilbud indgår som en vigtig del af denne vurdering. Men herudover kan indgå, om personen møder i tilbuddet, men ikke vil deltage i aktiviteterne eller opfører sig på en måde, som virker forstyrrende på andre kursister, hvilket kan sidestilles med en udeblivelse. Det samme gør sig gældende, hvis personen møder påvirket op i tilbuddet. Der skal således foretages en konkret vurdering af dels udeblivelsernes omfang og dels af, om personen kan siges at deltage i tilbuddet. Det skal også vurderes, om der er en rimelig grund til udeblivelse.

En person under 25 år, der har fået et uddannelsespålæg efter § 21 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og som afviser uddannelsespålægget, er som hidtil omfattet af § 41.

Hjælpen kan som hidtil alene ophøre, så længe muligheden for at benytte et åbent tilbud består. Det er ikke et krav, at det er det tilbud, den pågældende udebliver fra, der skal være mulighed for at benytte igen. Det er tilstrækkeligt, at hjælpen kan genoptages, hvis personen kan møde op i et andet tilbud. For tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats gælder denne lovs regler, jf. kapitel 9 om jobplan og § 29 om fritagelse for jobplan i visse tilfælde.

For gifte ophører hjælpen som hidtil for begge ægtefæller, når en ægtefælle afviser tilbud m.v.

Sanktionerne i lovens §§ 40 a og 40 b om uberettiget modtagelse af hjælp samtidig med arbejde, som foreslås ophævet i lovforslagets § 3, nr. 11, er ikke omfattet af forslaget om afbureaukratisering af sanktionsreglerne. Bestemmelserne videreføres med redaktionelle ændringer som forslag til §§ 42 og 43. Dog er henvisningen til sanktionsbestemmelserne i lov om aktiv socialpolitik § 40 a, stk. 6, og § 40 b, stk. 3, ændret til forslagets nye sanktionsbestemmelser i §§ 36-38 og § 41. Dette betyder, at der efter disse bestemmelser ikke kan ske nedsættelse eller tilbagebetaling af hjælpen i perioder, hvor hjælpen er ophørt, eller der sker fradrag i denne med satsen pr. dag. Perioden afbrydes, så længe der sanktioneres efter ovenstående bestemmelser.

Sanktion efter forslaget til §§ 39 og 40 med et engangsbeløb medfører ikke, at der ikke tillige kan ske nedsættelse af hjælpen i øvrigt eller tilbagebetaling af denne efter ovennævnte bestemmelser.

Forslaget til § 44 svarer til lovens § 41 a, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr.13 om ophævelse af § 41 a. Der er tale om en teknisk ændring.

Som følge af forslaget til nye sanktionsbestemmelser, ophæves §§ 38 a-e i lov om aktiv socialpolitik og erstattes af nye sanktionsbestemmelser, jf. lovforslagets § 3, nr. 8 og 10, forslaget til §§ 37-39.

Lovens § 38 c om personer mellem 25 og 30 år, der afviser eller ophører i tilbud og i stedet vælger at søge ind på en uddannelse, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 91 b, men som efterfølgende uden rimelig grund ophører med at finde, søge ind på eller påbegynde en uddannelse, og som derfor får en 2. gangs sanktion, ophæves efter forslaget helt. Dette skal ses i sammenhæng med, at § 91 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats foreslås ophævet, jf. forslagets § 1, nr. 28.

Til nr. 15

Der er tale om en teknisk ændring af henvisningerne til sanktionsbestemmelserne i loven.

Til nr. 16

Det foreslås, at bestemmelserne, hvorefter kommunen kan træffe afgørelse om tilbagebetaling, ophæves som følge af lovforslagets § 3, nr. 17.

Til nr. 17

Som konsekvens af, at der ikke i forslaget til nye sanktionsbestemmelser er videreført regler om gentagelsesvirkning, er det fundet hensigtsmæssigt at supplere reglerne om tilbagebetaling i kapitel 12 med en ny bestemmelse, hvorefter kommunen kan træffe afgørelse om, at hjælpen skal kunne ydes med tilbagebetalingspligt, når personen to eller flere gange inden for 12 måneder har handlet som beskrevet i forslagets stk.1.

Med forslaget ønskes det, at kommunen kan gøre det mere mærkbart i disse særlige situationer, hvis personen ikke har overholdt sin rådighedspligt flere gang inden for 12 måneder. Samtidigt med kravet om tilbagebetaling får personerne også en sanktion efter forslaget til ny §§ 39-41 for overtrædelsen af deres rådighedspligt.

Hjælpen tilbagebetales med et beløb svarende til hjælpen for den første hele kalendermåned efter afgørelsen om nedsættelse af hjælpen efter forslaget til § 39. Kommunen skal senest ved udbetaling af hjælpen oplyse modtageren om, at hjælpen ved gentagne overtrædelser, som nævnt i stk. 1 skal tilbagebetales.

Kommunen kan, i modsætning til hvad der gælder efter lov om aktiv socialpolitik § 93, stk.3, træffe beslutning om tilbagebetaling, uanset om personen modtager hjælp under tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Kommunen vil uændret kunne kræve hjælp tilbagebetalt efter lovens § 93. Kommunen skal uændret efter § 93, stk. 2, senest ved udbetaling at hjælpen oplyse modtageren om, at hjælpen skal tilbagebetales.

Kommunen skal forinden udbetaling af hjælp tage stilling til, i hvilket omfang der skal ske tilbagebetaling efter § 93 og forslaget til § 93 a.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt 2.2.4.7. Tilbagebetalingssanktion.

Til nr. 18

I § 109, stk. 1, indsættes et nyt nr. 5, således at fastsættelsen af nedsættelsen af hjælpen efter lovforslagets § 3, nr. 10, forslaget til ny § 40, reguleres årligt med satsreguleringsprocenten.

Til § 4

Til nr.1

Ved lov nr. 438 af 10. juni 2002 om ændring af lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven, lov om fleksydelse og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område m.fl. love blev det fastsat, at kontanthjælpen fremover udbetales bagud pr. måned. Indfasningen af reglerne om bagudbetalingen af kontanthjælpen er reguleret i lovens ikrafttrædelsesbestemmelse, jf. § 7, stk. 5.

Ikrafttrædelsesbestemmelsen er senere ændret ved lov nr. 1034 af 17. december 2002. Ved denne lov blev det fastsat, at § 1, nr. 1-11, 21-23 og 27, samt § 2 i lov nr. 438 af 10. juni 2002 ikke gælder for personer, der modtager introduktionsydelse, starthjælp eller kontanthjælp ved lovens ikrafttræden. Disse bevarer retten til hjælp efter de hidtil gældende regler, indtil udbetalingen har været afbrudt i mindst 1 måned. Det betyder, at der for personer, der modtager forudbetalt hjælp, gælder den hidtidige regel i § 39, stk. 2, om en øvre grænse for træk i hjælpen på 30 pct., når der gives en sanktion efter lovens § 39.

Det foreslås, at lov nr. 1034 af 17. december 2002 ændres, således at der i lovens § 2, nr. 2, om ændring af ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 7, stk. 5, ikke fremover henvises til lovens § 1, nr. 10.

Forslaget medfører, at der fremover ikke gælder nogen øvre grænse for, hvor meget der som følge af sanktion efter forslaget til ny § 36 kan fradrages i hjælpen som følge af udeblivelse fra tilbud.

Med forslaget ligestilles forudbetalte og bagudbetalte modtagere af hjælp.

Til § 5

Til nr. 1

Efter integrationslovens § 16 a skal kommunalbestyrelsen pålægge en udlænding mellem 18 og 25 år inden for en nærmere angivet frist at komme med forslag til en eller flere relevante studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelser, som udlændingen kan søge om optagelse på. Hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at udlændingen har forudsætningerne for at gennemføre uddannelsen, skal udlændingen pålægges at søge om optagelse på en eller flere af uddannelserne. Hvis udlændingen optages på en uddannelse, har udlændingen pligt til at påbegynde denne.

Efter de gældende regler er det en betingelse for meddelelse af et uddannelsespålæg efter integrationslovens § 16 a, at udlændingen har ansøgt om eller modtager introduktionsydelse, ikke har problemer ud over ledighed, ikke har en kompetencegivende uddannelse, ikke har forsørgelsespligt over hjemmeboende børn og efter kommunalbestyrelsens vurdering vil være i stand til at gennemføre en uddannelse på almindelige vilkår. Ved gennemførsel af en uddannelse på almindelige vilkår forstås gennemførsel af en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse, hvor udlændingen under hele studieforløbet kan modtage SU, elevløn eller lignende, der sikrer udlændingen et forsørgelsesgrundlag.

Udlændinge, som ikke er arbejdsmarkedsparate grundet andre problemer end ledighed kan efter de gældende regler således ikke meddeles et uddannelsespålæg.

Efter den foreslåede ophævelse af § 16 a, stk. 1, nr. 2, vil der fremover også kunne meddeles uddannelsespålæg til en ung udlænding, der har problemer ud over ledighed, hvis den pågældende er uddannelsesegnet. Det vil således ikke fremover være en hindring for meddelelse af et uddannelsespålæg, at udlændingen ikke umiddelbart vurderes at være arbejdsmarkedsparat i de tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen vurderer, at den pågældende vil være i stand til at gennemføre en uddannelse på almindelige vilkår.

Det bemærkes hertil, at mange nyankomne udlændinge omfattet af integrationsloven formentlig ikke vil have de nødvendige forudsætninger, herunder navnlig dansksproglige forudsætninger, for at blive optaget på eller gennemføre en relevant uddannelse.

I de tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen vurderer, at udlændingen har problemer af personlig karakter, der forhindrer, at udlændingen gennemfører en uddannelse på almindelige vilkår, eller ikke har de uddannelsesmæssige forudsætninger, herunder dansksproglige forudsætninger, til at kunne gennemføre en uddannelse på almindelige vilkår, vil der fortsat ikke kunne meddeles et uddannelsespålæg.

Den foreslåede ændring svarer til dele af den foreslåede ændring af § 21 b, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsespolitik, hvortil der i øvrigt kan henvises.

Til nr. 2

Efter integrationslovens § 23, stk. 2, 1. pkt., gives tilbud om vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud ud fra udlændingens ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov med henblik på, at udlændingen hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse.

Med den foreslåede ændring af bestemmelsen i § 22, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats præciseres vigtigheden af, at tilbud målrettes beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft, ved at nævne dette krav forud for hensynet til den lediges ønsker og forudsætninger.

Samme præcisering foreslås indført i integrationsloven med den foreslåede affattelse af § 23, stk. 2, 1. pkt., idet der i øvrigt henvises til bemærkningerne til den foreslåede ændring af bestemmelsen i § 22, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Til nr. 3

Efter integrationslovens § 23 a, stk. 6, kan der efter en konkret vurdering gives tilbud om SU-berettigende uddannelse til udlændinge over 30 år og til udlændinge under 30 år, der har forsørgelsespligt over for hjemmeboende børn. Kommunalbestyrelsen skal ved vurderingen tage hensyn til udlændingens forudsætninger og ønsker og behovene på arbejdsmarkedet.

Efter den foreslåede § 23 a, stk. 6, vil der efter en konkret vurdering kunne gives tilbud om erhvervskompetencegivende uddannelse til udlændinge, der er fyldt 25 år, samt til udlændinge under 25 år, der har forsørgelsespligt over for hjemmeboende børn, hvis udlændingen ikke i forvejen har en sådan uddannelse.

Den foreslåede § 23 a, stk. 6, indebærer en udvidelse af adgangen til at give udlændinge mellem 25 og 30 år uden forsørgerpligt tilbud om ordinær uddannelse. Forslaget skal ses i sammenhæng med de foreslåede ændringer i lov om en aktiv beskæftigelsespolitik.

Efter den foreslåede ændring i § 37 i lov om en aktiv beskæftigelsespolitik udvides adgangen til efter en konkret vurdering at give tilbud om ordinær uddannelse til ydelsesmodtagere mellem 25 og 30 år, dog med den begrænsning at der skal være tale om personer, der har været langvarigt ledige, i praksis op mod 15 måneder.

Den foreslåede ændring af integrationslovens § 23 a, stk. 6, indebærer ikke et tilsvarende krav om forudgående langvarig ledighed. Det forudsættes dog, at bestemmelsen alene vil være relevant at anvende på en mindre gruppe af udlændinge, idet de fleste nyankomne udlændinge forudsættes i første omgang at have behov for massiv danskuddannelse.

Samtidig vil det fortsat være udgangspunktet, at integrationsindsatsen skal rettes mod, at nyankomne udlændinge hurtigst muligt skal i ordinær beskæftigelse, hvor dette skønnes muligt. Om kommunen som led i introduktionsprogrammet skal tilbyde et kort, mellemlangt eller længerevarende uddannelsestilbud vil således skulle afgøres ud fra en konkret individuel vurdering af, hvad der kan bringe den konkrete person hurtigst muligt ind på arbejdsmarkedet, eventuelt kombineret med virksomhedsrettede tilbud i form af virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud mv. I vurderingen af relevante uddannelsestilbud vil også skulle indgå, om det er muligt at formidle den pågældende til et varigt job efter et kortere uddannelsesforløb. Det vil således være en betingelse, at kommunen vurderer, at tilbud om et ordinært uddannelsesforløb vil medvirke til, at den ledige hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse.

Den foreslåede bestemmelse ændrer ikke i den allerede eksisterende adgang til at tilbyde udlændinge mellem 25 og 30 år med forsørgerpligt over hjemmeboende børn tilbud om ordinær uddannelse. Denne gruppe vil være omfattet af den foreslåede adgang for kommunalbestyrelsen til at give uddannelsestilbud til udlændinge, der er fyldt 25 år, uanset om udlændingen har forsørgelsespligt, jf. ovenfor.

Den foreslåede § 23 a, stk. 6, indebærer endvidere, at der ikke længere kan tilbydes ordinær uddannelse til udlændinge, der allerede har en erhvervskompetencegivende uddannelse.

Ved vurderingen af om en udlænding i forvejen har en erhvervskompetencegivende uddannelse forudsættes det, at der er tale om en uddannelse, som i dansk sammenhæng må anses for erhvervskompetencegivende. Har en udlænding for eksempel en uddannelse med fra hjemlandet, som efter et kompetenceafklaringsforløb ikke vurderes at kunne bringe den pågældende i beskæftigelse, vil den pågældende ikke være udelukket fra tilbud om ordinær uddannelse.

Det er endvidere en betingelse, at den erhvervskompetencegivende uddannelse skal kvalificere til beskæftigelse inden for et område, hvor der er behov for arbejdskraft.

Den foreslåede § 23 a, stk. 6, indebærer endelig, at der ikke kan gives tilbud om en uddannelse med længere varighed end en professionsbacheloruddannelse. Det kunne for eksempel være uddannelse til sygeplejerske eller skolelærer. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til den foreslåede ændring i § 37, i lov om en aktiv beskæftigelsespolitik.

Til nr. 4

Efter integrationslovens § 25 a, stk. 4 skal udlændingen hurtigst muligt og senest 1 måned efter registrering som arbejdssøgende i jobcenteret indlægge sit cv i Jobnet. Endvidere skal der senest en måned efter registreringen afholdes en cv-samtale med udlændingen, hvor det sikres, at de indlagte oplysninger i Jobnet er fyldestgørende.

Efter den foreslåede ændring af § 13, stk. 2, og § 14 stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsespolitik ændres tidsfristen for indlæggelse af cv i Jobnet samt afholdelse af cv-samtale fra 1 måned til 3 uger.

Der foreslås endvidere en ændring af § 13, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvorefter jobcenteret kan kræve, at den ledige skal have indlagt sit cv i Jobnet tidligere end de foreslåede 3 uger efter registrering som ledig, hvorved der skabes mulighed for, at cv-samtalen kan afholdes samtidig med en eventuel tidlig jobsamtale.

Med henblik på at sikre fortsat overensstemmelse mellem integrationsloven og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats på dette punkt, foreslås integrationslovens § 25 a, stk. 4, tilsvarende ændret. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til de nævnte foreslåede ændringer af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Til nr. 5

Efter integrationslovens § 49, stk. 3, skal kommunalbestyrelsen i forbindelse med behandling af sager om ydelser efter integrationsloven give udlændingen skriftlig underretning om pligten til at give oplysninger af betydning for retten til at modtage ydelsen, herunder hvilke typer af ændringer i den pågældendes forhold der kan have betydning for ydelsen. Kommunalbestyrelsen skal på samme måde underrette om konsekvenserne af, at der ikke oplyses om ændringerne.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 29, stk. 1, er fradrag i, nedsættelse eller ophør af introduktionsydelsen efter integrationsloven §§ 30-31 betinget af, at kommunalbestyrelsen samtidig med henvisningen til arbejde, afgivelsen af tilbud, indkaldelsen til samtale m.v. skriftligt har informeret udlændingen om konsekvensen for udbetaling af introduktionsydelsen, hvis den pågældende uden rimelig grund afslår arbejdet, afviser eller udebliver fra tilbuddet, ikke møder til samtalen m.v., samt om, hvilke skridt en udlænding, der udebliver, skal tage for igen at blive berettiget til introduktionsydelse.

Den foreslåede bestemmelse i § 29, stk. 1, indebærer, at kommunen alene vil kunne træffe beslutning om en sanktion, hvis kommunen forinden har iagttaget sin forpligtelse efter integrationslovens § 49, stk. 3, til skriftligt at vejlede udlændingen om dennes oplysningspligt og om konsekvenser heraf, hvis oplysningspligten ikke efterkommes. En udlænding, der ikke på forhånd er vejledt om konsekvenserne af sine handlinger, kan således ikke efter den foreslåede bestemmelse straffes med sanktioner i forhold til den pågældendes ydelse.

Den foreslåede bestemmelse i § 29, stk. 1, svarer til den foreslåede bestemmelse i § 35, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, hvorfor der henvises til de anførte bemærkninger hertil.

Efter de gældende regler i integrationsloven beregnes nedsættelse af introduktionsydelse ved udeblivelse uden saglig grund fra et tilbud under introduktionsprogrammet i forhold til et ugentligt introduktionsprogram på 30 timer - uanset at kommunen reelt kun har tilbudt et program på fx 10 timer om ugen. Reglerne skal ses i sammenhæng med, at en kommunalbestyrelse har pligt til at tilbyde et introduktionsprogram på 30 timer ugentligt, jf. integrationslovens § 17. Herved adskiller reglerne sig fra de gældende regler i lov om aktiv socialpolitik, hvorefter nedsættelse beregnes i forhold til udeblivelsen pr. time i forhold til det faktisk tilbudte program.

Med de foreslåede bestemmelser i § 29, stk. 2-4, ensrettes reglerne om beregningen af fradraget i henholdsvis lov om aktiv socialpolitik og integrationsloven.

Den foreslåede bestemmelse i § 29, stk. 2, svarer til den foreslåede bestemmelse i § 35, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, idet der dog er gjort en tilføjelse om konsekvenserne af manglende deltagelse i introduktionsprogrammet.

Opgørelsen af udeblivelse fra tilbud efter integrationslovens § 30 a, stk. 1, kan ske som en samlet opgørelse en gang om måneden. Øvrige udeblivelser eller undladelser, der kan medføre sanktioner, kan ikke indgå i den samlede opgørelse, men skal opgøres uændret efter gældende regler.

Den foreslåede bestemmelse i § 29, stk. 3, svarer til den foreslåede bestemmelse i § 35, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, hvortil der henvises.

Udebliver en udlænding således fra et tilbud under introduktionsprogrammet, jf. integrationslovens § 30 a, stk. 1, foretages der efter den nye beregningsmetode et fradrag med den af beskæftigelsesministeren fastsatte gennemsnitssats pr. dag, udlændingen er udeblevet fra et tilbud, jf. den foreslåede bestemmelse i § 35, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik.

Den foreslåede bestemmelse i § 29, stk. 4, svarer til den foreslåede bestemmelse i § 35, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik, hvortil der henvises.

Udebliver en udlænding således fra en samtale hos kommunen eller undlader at tilmelde sig som jobsøgende i jobcenteret, jf. de foreslåede bestemmelser i § 30 a, stk. 3 og 4, foretages der et forholdsmæssigt fradrag i den månedlige ydelse for det antal dage disse forpligtelser ikke efterkommes.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 29, stk. 5, kan ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsætte nærmere regler om fradrag i, nedsættelse eller ophør af introduktionsydelsen. Bestemmelsen svarer til de gældende bestemmelser i integrationslovens § 30, stk. 4, og § 30 a, stk. 5, dog således at ministeren efter den foreslåede bestemmelse også kan fastsætte nærmere regler om ophør, hvilket svarer til rækkevidden af de foreslåede bestemmelser i § 29, stk. 1 og 2.

Til nr. 6

Som noget nyt indføres punktsanktioner i forhold til udlændinge på introduktionsydelse, således at reglerne i denne sammenhæng svarer til de sanktionsregler, der gælder for starthjælpsmodtagere.

Der er i den foreslåede bestemmelse i § 30, stk. 1, angivet seks tilfælde, hvor kommunen skal nedsætte ydelsen. Disse seks tilfælde svarer til de angivne tilfælde i den foreslåede bestemmelse i § 39 i lov om aktiv socialpolitik, dog således at der henvises til de relevante bestemmelser i integrationsloven.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 30, stk. 2, nedsættes integrationsydelsen efter den foreslåede bestemmelse i § 30, stk. 1, med de beløb og efter de regler, der er fastsat i § 40 i lov om aktiv socialpolitik i forhold til personer, der modtager starthjælp.

Med den foreslåede bestemmelse i § 40 i lov om aktiv socialpolitik er de beløb, som starthjælpsmodtageres ydelse skal nedsættes med pr. sanktion, fastsat, ligesom der er fastsat regler om beregningsgrundlaget. Der henvises til bemærkningerne hertil.

Til nr. 7

Med den foreslåede bestemmelse i § 30 a foreslås samtlige tilfælde, hvor der skal ske fradrag i introduktionsydelsen i form af periodesanktioner, samlet i samme bestemmelse.

Den foreslåede bestemmelse i § 30 a, stk. 1, svarer til den gældende bestemmelse i integrationslovens § 30, stk. 1, dog således at ægtefælleafhængigheden i forbindelse med sanktionen er afskaffet.

Endvidere er det som noget nyt præciseret, at der også skal foretages fradrag i ydelsen under tilbud eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning, jf. integrationslovens § 20 a.

Den foreslåede bestemmelse i § 30 a, stk. 2, svarer til den gældende bestemmelse i integrationslovens § 30, stk. 5.

Den foreslåede bestemmelse i § 30 a, stk. 3, svarer til den gældende bestemmelse i integrationslovens § 30 a, stk. 1, dog således at ægtefælleafhængigheden i forbindelse med sanktionen er afskaffet.

De foreslåede bestemmelser i § 30 a, stk. 4 og 5, svarer til de gældende bestemmelser i integrationslovens § 30 a, stk. 2 og 3.

Til nr. 8

Med den foreslåede ændring af § 31, stk. 1, præciseres det, at der også skal foretages fradrag i ydelsen under tilbud eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning, jf. integrationslovens § 20 a.

Til § 6

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. august 2009.

I stk. 2 foreslås det dog, at ændringerne i sanktionsreglerne for kontant- og starthjælpsmodtagere i lovens § 3, nr.1 og 3-18, og § 4 træder i kraft den 1. oktober 2009 således, at de har virkning for overtrædelser af rådighedspligten, som sker efter lovens ikrafttræden. For overtrædelser, der er sket forud for lovens ikrafttræden, gælder de hidtidige regler.

I stk. 3 foreslås tilsvarende, at de i lovens § 5, nr. 5-8, foreslåede ændringer af integrationsloven på sanktionsområdet træder i kraft den 1. oktober 2009 således, at de har virkning for overtrædelser af rådighedspligten, som sker efter lovens ikrafttræden. For overtrædelser, der er sket forud for lovens ikrafttræden, gælder de hidtidige regler.

I stk. 4 foreslås det, at § 85, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som affattet ved lovens § 1, nr. 24, om at dagpengemodtagere under 30 år senest efter 13 ugers sammenlagt ledighed har ret og pligt til tilbud efter kapitel 10-12, kun finder anvendelse på personer, der opnår 13 ugers sammenlagt ledighed efter bestemmelsens ikrafttræden den 1. august 2009.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering				Lovforslaget

				§ 1 I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 439 af 29. maj 2008, som ændret ved § 2 i lov nr. 1587 af 20. december 2008 og ved lov nr. 1396 af 27. december 2008, foretages følgende ændringer:

§ 4 a.				1. I § 4 a, stk. 3, ændres »§ 22, stk. 4« til: »§ 22, stk. 5«
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om krav til undersøgelse af arbejdsevnen samt om sagsbehandling og fremgangsmåde i forbindelse med påbegyndelse og behandling af sager om fleksjob, jf. kapitel 13, og om revalidering, jf. kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik. Beskæftigelsesministeren kan endvidere fastsætte regler om grundlaget for vurderingen af behovet for tilbud efter § 22, stk. 4.

§ 13. .				2.§ 13, stk. 2, affattes således:
Stk. 2. Personen skal hurtigst muligt og senest en måned efter registrering indlægge formidlingsrelevante oplysninger som nævnt i stk. 1 i Jobnet. Personen skal løbende ajourføre oplysningerne i Jobnet.				»Stk. 2. Personen skal hurtigst muligt og senest 3 uger efter registrering indlægge oplysninger som nævnt i stk. 1 i Jobnet. Personen skal løbende ajourføre oplysningerne i Jobnet. For personer omfattet af § 2, nr. 2, som skal have en jobsamtale, jf. § 20, nr. 1, inden fristen i 1. pkt., kan jobcenteret beslutte, at oplysningerne skal være indlagt senest samtidig med, at jobsamtalen afholdes.«

				3. I § 13 indsættes efter stk. 2, som nyt stykke:
				»Stk. 3. Hvis der foreligger oplysninger, som nævnt i stk. 1, fra en tidligere registrering som arbejdssøgende, skal oplysningerne straks på ny gøres tilfængelige, hvis personen igen bliver registreret som arbejdssøgende.«
				Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

§ 14. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, og 2, skal der senest 1 måned efter registreringen afholdes en samtale med personen, hvor det sikres, at de oplysninger, som personen indlægger i Jobnet, er fyldestgørende. Under samtalen skal det aftales, hvordan personens jobsøgning kan understøttes.				4. I § 14, stk. 1, ændres »1 måned« til: »3 uger«.

				5.§ 19 affattes således:
§ 19. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, skal første jobsamtale efter § 16 afholdes, senest når personen har modtaget offentlige forsørgelsesydelser i sammenlagt 3 måneder efter registrering som arbejdssøgende hos staten i jobcenteret				»§ 19. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, skal første jobsamtale efter § 16 afholdes senest, når personen har modtaget offentlige forsørgelsesydelser i sammenlagt 1) 1 måned efter registrering som arbejdssøgende i jobcenteret, såfremt personen er under 30 år, eller 2) 3 måneder efter registrering som arbejdssøgende i jobcenteret, såfremt personen er fyldt 30 år.«

				6.§ 20 affattes således:
§ 20. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 2 og 3, skal første jobsamtale efter § 16 afholdes, senest når personen har modtaget offentlige forsørgelsesydelser i sammenhængende 3 måneder fra første henvendelse om hjælp til kommunen. Under den første jobsamtale skal der ske en samlet vurdering af den pågældendes situation og behov på længere sigt. Personen skal skriftligt have besked om kommunens vurdering.				»§ 20. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 2 og 3, skal første jobsamtale efter § 16 afholdes senest, når personen har modtaget offentlige forsørgelsesydelser i sammenhængende 1) 1 måned fra første henvendelse om hjælp til kommunen, såfremt personen er under 30 år, eller 2) 3 måneder fra første henvendelse om hjælp til kommunen, såfremt personen er fyldt 30 år.«

§ 21. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om opgørelse af perioden på 3 måneder med offentlige forsørgelsesydelser og deltagelse i tilbud for personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, henholdsvis § 2, nr. 2-4, herunder om, hvilke ydelser der medregnes i opgørelsen af perioder med offentlige forsørgelsesydelser.				7. I § 21, stk. 1, ændres »perioden på 3 måneder« til: »perioderne på 1 og 3 måneder«.

				8.Overskriften til § 21 b affattes således:
				»Pligt for unge under 25 år til at tage en uddannelse«
§ 21 b. Kommunen skal som led i det individuelle kontaktforløb vurdere, om en person under 25 år, der er omfattet af § 2, nr. 2, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, og som ikke har forsørgerpligt over for hjemmeboende børn, vil kunne gennemføre en uddannelse på almindelige vilkår.				9. I § 21 b, stk. 1, og stk. 3, ændres »Kommunen« til: »Jobcenteret«. 10. I § 21 b, stk. 1, ændres »§ 2, nr. 2« til: »§ 2, nr. 1-3«.
Stk. 2. Vurderer kommunen, at en person, der er omfattet af stk. 1, kan gennemføre en uddannelse, skal kommunen pålægge personen inden for en nærmere fastsat frist at komme med forslag til en eller flere relevante studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelser, som den pågældende kan ansøge om optagelse på. Det er en betingelse, at personen under hele uddannelsen har et forsørgelsesgrundlag i form af SU, elevløn el. lign.				11. I § 21 b, stk. 2 og stk. 5, ændres 2 steder »kommunen« til: »jobcenteret«.
Stk. 3. Kommunen skal ud fra en vurdering af personens forudsætninger pålægge den pågældende inden for en nærmere fastsat frist at søge om optagelse på en eller flere uddannelser, jf. stk. 2.
Stk. 4. .
Stk. 5. Vurderer kommunen, at der er risiko for, at den unge, som påbegynder en uddannelse efter stk. 4, kan få særlige vanskeligheder ved at gennemføre uddannelsen, skal kommunen underrette uddannelsesinstitutionen om, at den unge efter § 21 b er pålagt at påbegynde en uddannelse. Underretning kan ske uden samtykke fra den unge.

§ 22. .				12.§ 22, stk. 3, affattes således:
Stk. 3. Tilbud gives ud fra den enkeltes ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov med henblik på, at personen hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse. Tilbuddene kan gives hver for sig eller i kombination.				»Stk. 3. Tilbud skal så vidt muligt være rettet mod beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft og gives ud fra den enkeltes ønsker og forudsætninger med henblik på, at personen hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse. Tilbud kan gives hver for sig eller i kombination.«
				13. I § 22 indsættes efter stk. 3, som nyt stykke:
				»Stk. 4. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-3, kan tilbud, uanset stk. 3 fastsættes af jobcenteret under hensyn til konkrete behov på arbejdsmarkedet.«
				Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

				14.§ 27, stk. 2, affattes således:
				»Stk. 2. I jobplanen beskrives personens beskæftigelsesmål, som så vidt muligt skal være rettet mod beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft.«

§ 27. .				15. I § 27 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:
Stk. 2. I jobplanen beskrives personens beskæftigelsesmål. Med udgangspunkt i personens ønsker og forudsætninger og under hensyn til arbejdsmarkedets behov angiver planen tillige, hvilke tilbud efter denne lov der kan bidrage til opfyldelse af målet.				»Stk. 3. Hvis et beskæftigelsesmål fremgår af de oplysninger, der er indlagt i Jobnet efter kapitel 6 og er inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft, kan jobplanen blot henvise til beskæftigelsesmålet i Jobnet.
				Stk. 4. I jobplanen angives, hvilke tilbud der efter § 22 kan gives. Hvis et tilbud er rettet mod beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft, skal jobplanen ikke indeholde en begrundelse for tilbuddet, medmindre personen ikke er enig i tilbuddet.
				Stk. 5. Hvis jobcenteret skønner, at der skal gives et tilbud, der ikke rettet mod beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft, skal dette begrundes i jobplanen.«
				Stk. 3 bliver herefter stk. 6.

				16.§ 28, stk. 1, ophæves.
§ 28. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-3, kan jobplanens tilbud, uanset § 27, stk. 2, fastsættes af staten henholdsvis kommunen under hensyn til konkrete behov på arbejdsmarkedet.				Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 1 og 2.

§ 29. .				17.§ 29, stk. 3, 1. pkt., affattes således:
Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse ved afgivelse af tilbud efter kapitel 10-12, der varer op til 4 uger. En person har dog ret til at få udarbejdet en jobplan, hvis den pågældende anmoder herom.				»Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse ved afgivelse af tilbud efter kapitel 10-12, hvis tilbuddet varer op til 4 uger eller er blevet fastsat under en jobsamtale og rettet mod beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft.«

§ 30. .				18.§ 30, stk. 2, ophæves.
Stk. 2. Ved afgørelse efter stk. 1 skal staten med udgangspunkt i personens ønsker og forudsætninger vurdere personens uddannelsesønsker i forhold til konkrete behov for opkvalificering inden for områder på arbejdsmarkedet med behov for arbejdskraft.

				19.§ 34 affattes således:
§ 34. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, kan der alene gives tilbud om vejledning og opkvalificering i op til i alt 6 uger				»§ 34. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, kan der alene gives tilbud om vejledning og opkvalificering i op til i alt 6 uger
1) inden for de første 6 måneders sammenlagt ledighed, hvis personen er under 30 år eller er fyldt 60 år, og				1) inden for de første 6 måneders sammenlagt ledighed, hvis personen er under 30 år og har en erhvervskompetencegivende uddannelse,
2) inden for de første 9 måneders sammenlagt ledighed, hvis personen er mellem 30 og 60 år.				2) inden for de første 9 måneders sammenlagt ledighed, hvis personen er mellem 30 og 60 år, og
				3) inden for de første 6 måneders sammenlagt ledighed, hvis personen er fyldt 60 år.«

§ 36.				20.§ 36, stk. 4 og 5, ophæves.
Stk. 4. Inden for en økonomisk ramme kan tilbud om vejledning og opkvalificering uanset §§ 34 og 35 gives med en varighed på op til 9 måneder, hvis
1) personen ikke umiddelbart kan formidles arbejde inden for sit faglige område, og
2) tilbuddet kvalificerer til beskæftigelse inden for et område, hvor der er eller kan forventes mangel på arbejdskraft.
Stk. 5. Den økonomiske ramme, jf. stk. 4, anvendes til finansiering af tilbud om vejledning og opkvalificering af personer omfattet af § 2, nr. 1 og 2.

				21.Overskriften til § 37 affattes således:
Særligt om SU - berettigende uddannelser				»Særligt om erhvervskompetencegivende uddannelser«

				22.§ 37 affattes således:
§ 37. Personer under 30 år, der er omfattet af § 2, nr. 1-3, kan ikke modtage tilbud efter dette kapitel til en SU - berettigende uddannelse.				»§ 37. Personer under 30 år, der er omfattet af § 2, nr. 1-3, kan ikke modtage tilbud efter dette kapitel til en erhvervskompetencegivende uddannelse, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Staten henholdsvis kommunen kan fravige bestemmelsen i stk. 1 for				Stk. 2. Jobcenteret kan fravige bestemmelsen i stk. 1 for personer, der ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse og som
1) personer, som har opbrugt retten til støtte fra Statens uddannelsesstøtte, og				1) har forsørgerpligt over for hjemmeboende børn,
2) personer, som har forsørgerpligt over for hjemmeboende børn.				2) er fyldt 25 år og er omfattet af § 2, nr. 1, og som har ret og pligt til efterfølgende tilbud efter § 89, eller
				3) er fyldt 25 år og er omfattet af § 2, nr. 2-3, og som har ret og pligt til efterfølgende tilbud efter § 96.
Stk. 3. Ved afgørelse efter stk. 2 skal staten og kommunen som udgangspunkt i personens ønsker og forudsætninger vurdere personens uddannelsesønsker i forhold til konkrete behov for opkvalificering inden for områder på arbejdsmarkedet med behov for arbejdskraft.				Stk. 3. Ved afgørelse efter stk. 2 om tilbud til en erhvervskompetencegivende uddannelse skal uddannelsen kvalificere til arbejde inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft, og der må ikke være tale om en uddannelse med længere varighed end en professionsbacheloruddannelse.«

§ 44. Et tilbud om virksomhedspraktik kan have en varighed, der udgør op til				23. I § 44, stk. 1, nr. 2, udgår: »dog 8 uger for personer, der er omfattet af § 91 b,«.
1) 4 uger for personer, der er omfattet af § 2, nr. 1,
2) 4 uger for personer, der er omfattet af § 2, nr. 2, dog 8 uger for personer, der er omfattet af § 91 b,
3) 13 uger for personer, der er omfattet af § 2, nr. 2, hvis personen ikke har erhvervserfaring, har langvarig ledighed eller i øvrigt har vanskeligt ved at opnå beskæftigelse med løntilskud, og
4) 13 uger for personer, der er omfattet af § 2, nr. 3-5 og 7.

				24.§ 85 affattes således:
§ 85. Personer under 25 år, der er omfattet af § 2, nr. 1, og som ikke har gennemført en uddannelse, der berettiger til optagelse i en arbejdsløshedskasse, har efter sammenlagt 6 måneders ledighed ret og pligt til tilbud efter kapitel 10 i form af uddannelse i 18 måneder. Tilbud kan kombineres med andre aktiviteter efter kapitel 10 eller med tilbud efter kapitel 11. Tilbud efter 1. pkt. indledes med tilbud på sammenhængende 6 måneder. Efterfølgende tilbud skal planlægges under hensyn til en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af indsatsen over for personen samt muligheden for at påbegynde tilbud, således at tilbud så vidt muligt bliver sammenhængende.				»§ 85. Personer under 30 år, der er omfattet af § 2, nr. 1, har senest efter sammenlagt 13 ugers ledighed ret og pligt til tilbud efter kapitel 10-12. Tilbuddet skal have en sammenhængende varighed på mindst 6 måneder.
Stk. 2. Personer, der er omfattet af stk. 1, kan i stedet få tilbud efter kapitel 11 og 12, såfremt personen er fuldtidsforsikret og har haft mindst 24 måneders beskæftigelse inden for 36 måneder eller er deltidsforsikret og har haft mindst 16 måneders beskæftigelse inden for 36 måneder.				Stk. 2. Unge under 25 år, som påbegynder en ordinær uddannelse på baggrund af et uddannelsespålæg efter § 21 b, har ret til at få uddannelsen som tilbud, indtil den unge har haft 26 ugers sammenlagt ledighed.«
Stk. 3. Personer mellem 25 og 30 år, der er omfattet af § 2, nr. 1, og som ikke har gennemført en uddannelse, der berettiger til optagelse i en arbejdsløshedskasse, har, jf. dog stk. 4, senest efter 6 måneders sammenlagt ledighed ret og pligt til tilbud efter kapitel 12 om ansættelse med løntilskud hos en offentlig arbejdsgiver i sammenhængende 6 måneder.
Stk. 4. Personer, der skal have tilbud efter stk. 3, kan vælge at søge ind på en ordinær uddannelse på almindelige vilkår. Vælger personen dette, får pågældende 8 uger til at finde en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse at søge ind på. Efter at uddannelsen er valgt, skal personen have tilbud på mindst sammenhængende 6 måneder efter kapitel 10 i form af uddannelse, der kan kombineres med andre aktiviteter efter kapitel 10 eller med tilbud efter kapitel 11. Personen kan dog i stedet vælge at få tilbud efter kapitel 11 og 12. Udløber fristen på 8 uger for valg af uddannelse efter tidspunktet for tilbud efter stk. 3, skal tilbuddet afgives, når de 8 uger er gået.

§ 86. Personer under 30 år, der er omfattet af § 2, nr. 1, og som har gennemført en uddannelse, som berettiger til optagelse i en arbejdsløshedskasse, har senest efter sammenlagt 6 måneders ledighed ret og pligt til tilbud efter kapitel 10-12.				25.§ 86 ophæves.

				26.§ 89 affattes således:
§ 89. Når en person, der er omfattet af § 85, stk. 1, har gennemført 18 måneders uddannelse, har personen ret og pligt til et nyt tilbud, hver gang den pågældende har modtaget offentlige forsørgelsesydelser i sammenlagt 6 måneder, jf. stk. 5.				»§ 89. Når en person, der er omfattet af §§ 85, 87 eller 88, har afsluttet det første tilbud, har personen ret og pligt til et nyt tilbud, hver gang den pågældende har modtaget offentlige forsørgelsesydelser i sammenlagt 6 måneder efter stk. 5, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Når en person, der er omfattet af § 85, stk. 2 og 3, og §§ 86 og 88, har afsluttet det første tilbud, har personen ret og pligt til et nyt tilbud, hver gang den pågældende har modtaget offentlige forsørgelsesydelser i sammenlagt 6 måneder, jf. stk. 5. Hvis personen har modtaget og afsluttet det første tilbud før 6 måneders sammenlagt ledighed og personen efter afslutning af tilbuddet har modtaget offentlige forsørgelsesydelser i sammenlagt mindst 6 måneder, har den pågældende dog først ret og pligt til et efterfølgende tilbud ved 6 måneders sammenlagt ledighed.				Stk. 2. Når en person, der er omfattet af § 87, har modtaget og afsluttet sit første tilbud før 9 måneders sammenlagt ledighed, og personen efter afslutningen af tilbuddet har modtaget offentlige forsørgelsesydelser i sammenlagt mindst 6 måneder, har pågældende dog først ret og pligt til efterfølgende tilbud ved 9 måneders sammenlagt ledighed.
Stk. 3. Når en person, der er omfattet af § 87, har afsluttet det første tilbud, har personen ret og pligt til et nyt tilbud, hver gang den pågældende har modtaget offentlige forsørgelsesydelser i sammenlagt 6 måneder, jf. stk. 5. Hvis personen har modtaget og afsluttet det første tilbud før 9 måneders sammenlagt ledighed og personen efter afslutning af tilbuddet har modtaget offentlige forsørgelsesydelser i sammenlagt mindst 6 måneder, har den pågældende dog først ret og pligt til et efterfølgende tilbud ved 9 måneders sammenlagt ledighed.				Stk. 3. Når en person, der er omfattet af § 88, har modtaget og afsluttet sit første tilbud før 6 måneders sammenlagt ledighed, og personen efter afslutningen af tilbuddet har modtaget offentlige forsørgelsesydelser i sammenlagt mindst 6 måneder, har pågældende dog først ret og pligt til efterfølgende tilbud ved 6 måneders sammenlagt ledighed.
Stk. 4. Efter afslutning af det første tilbud efter §§ 85-88 har personen efter de 6 henholdsvis 9 måneders sammenlagt ledighed i resten af ledighedsperioden tillige ret til tilbud, hvis personen anmoder herom.				Stk. 4. Efter afslutningen af det første tilbud efter §§ 85-88 har personen efter de 6 eller 9 måneders sammenlagt ledighed i resten af ledighedsperioden tillige ret til tilbud, hvis personen anmoder herom.
Stk. 5. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om opgørelse af perioden på sammenlagt 6 måneder med offentlige forsørgelsesydelser, herunder om, hvilke ydelser der medregnes i opgørelsen.				Stk. 5. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om opgørelse af perioden på 6 måneder med offentlige forsørgelsesydelser, herunder om, hvilke ydelser der medregnes i opgørelsen.«

§ 91. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at pligten til tilbud for personer, der er omfattet af §§ 85-90, bortset fra personer omfattet af § 85, stk. 1, bortfalder, når personen har ordinær beskæftigelse på mindre end fuld tid.				27. I § 91 udgår: »bortset fra personer omfattet af § 85, stk.1,«.

§ 91 b. Personer mellem 25 og 30 år, der er omfattet af § 2, nr. 2, som ikke har forsørgerpligt over for hjemmeboende børn, og som ikke har gennemført en uddannelse, der berettiger til optagelse i en arbejdsløshedskasse, har senest efter 5 ugers sammenhængende ledighed med kontanthjælp eller starthjælp fra første henvendelse om hjælp til kommunen ret og pligt til at påbegynde tilbud med en varighed på 8 uger i form af et særligt tilrettelagt projekt efter § 32, stk. 1, nr. 2, eller et tilbud efter kapitel 11.				28.§ 91 b ophæves.
Stk. 2. Personer omfattet af stk. 1 kan dog i stedet vælge at søge ind på en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse på almindelige vilkår. Vælger personen dette, har den pågældende 8 uger til at finde en uddannelse at søge ind på.
Stk. 3. Personer omfattet af stk. 1 og 2 skal deltage i tilbud efter § 92, stk. 3.

				29.§ 92 affattes således:
§ 92. Personer under 30 år, der er omfattet af § 2, nr. 2, og som ikke har gennemført en uddannelse, der berettiger til optagelse i en arbejdsløshedskasse, har senest efter en sammenhængende periode med 13 uger på kontanthjælp eller starthjælp fra første henvendelse om hjælp til kommunen ret og pligt til at påbegynde tilbud, der har en varighed på 18 måneder, jf. stk. 2 og 3. Tilbud efter 1. pkt. indledes med tilbud på sammenhængende 6 måneder. Efterfølgende tilbud skal planlægges under hensyn til en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af indsatsen over for personen samt muligheden for at påbegynde tilbud, således at tilbud så vidt muligt bliver sammenhængende.				»§ 92. Personer under 30 år, der er omfattet af § 2, nr. 2 og 3, har efter en sammenhængende periode på 13 uger på kontanthjælp eller starthjælp fra første henvendelse om hjælp til kommunen ret og pligt til at påbegynde tilbud efter kapitel 10-12. Tilbuddet skal have en sammenhængende varighed på mindst 6 måneder.«
Stk. 2. Personer under 25 år, der er omfattet af § 2, nr. 2, har ret og pligt til tilbud efter kapitel 10 i form af uddannelse. Tilbuddet kan kombineres med andre aktiviteter efter kapitel 10 eller med tilbud efter kapitel 11.
Stk. 3. Personer mellem 25 og 30 år, der er omfattet af § 2, nr. 2, har ret og pligt til tilbud efter kapitel 10 i form af uddannelse. Tilbuddet kan kombineres med andre aktiviteter efter kapitel 10 eller med tilbud efter kapitel 11. Personen kan dog i stedet vælge at få et tilbud efter kapitel 11 og 12.

§ 93. Personer under 30 år, der er omfattet af § 2, nr. 2, og som har gennemført en uddannelse, der berettiger til optagelse i en arbejdsløshedskasse, har senest efter en sammenhængende periode på 13 uger med kontanthjælp eller starthjælp fra første henvendelse om hjælp til kommunen ret og pligt til at påbegynde tilbud efter kapitel 10-12, der har en varighed på sammenhængende 6 måneder.				30.§§ 93 og 94 ophæves.
§ 94. Personer under 30 år, der er omfattet af § 2, nr. 3, har senest efter en sammenhængende periode med 13 uger på kontanthjælp eller starthjælp fra første henvendelse om hjælp til kommunen ret og pligt til at påbegynde tilbud efter kapitel 10-12, der har en varighed på 18 måneder. Tilbud efter 1. pkt. indledes med tilbud på sammenhængende 6 måneder. Efterfølgende tilbud skal planlægges under hensyn til en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af indsatsen over for personen samt muligheden for at påbegynde tilbud, således at tilbud så vidt muligt bliver sammenhængende.

§ 96. Når en person, der er omfattet af §§ 92-94, har afsluttet det første tilbud, har personen ret og pligt til at påbegynde et nyt tilbud, hver gang den pågældende har modtaget kontanthjælp eller starthjælp i en sammenhængende periode på 6 måneder.				31. I § 96, stk. 1, ændres »§§ 92-94« til: »§ 92«.

				§ 2 I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 975 af 26. september 2008, som ændret ved lov nr. 1540 af 20. december 2006, § 2 i lov nr. 1336 af 19. december 2008 og lov nr. 118 af 17. februar 2009, foretages følgende ændringer:

				1. § 52 a affattes således:
§ 52 a. Medlemmer under 25 år har ret til dagpenge beregnet efter § 51, jf. §§ 47 og 70. Et medlem, der har modtaget og igen skal modtage tilbud efter § 85, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har dog ret til 50 pct. af højeste dagpenge, jf. §§ 47 og 70.				»§ 52 a. Et medlem under 25 år har ret til dagpenge beregnet efter § 51, jf. §§ 47 og 70, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Medlemmer under 25 år, der ikke har gennemført en uddannelse, som berettiger til optagelse i en arbejdsløshedskasse, jf. § 41, stk. 1, nr. 3, litra b, modtager ved deltagelse i tilbud efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats aktiveringsydelse, der svarer til 50 pct. af højeste dagpenge, jf. §§ 47 og 70, jf. dog stk. 4.				Stk. 2. Et medlem, som ikke har gennemført en uddannelse, der berettiger til optagelse i en arbejdsløshedskasse, jf. § 41, stk. 1, nr. 3, litra b, og som har haft 26 ugers sammenlagt ledighed, modtager dagpenge, der svarer til 50 pct. af højeste dagpenge, jf. §§ 47 og 70, indtil medlemmet har haft 104 ugers sammenlagt ledighed. Det gælder dog ikke fuldtidsforsikrede medlemmer, der har haft beskæftigelse, som sammenlagt svarer til beskæftigelse i fagets fulde, sædvanlige arbejdstid i mindst 24 måneder inden for 36 måneder, og deltidsforsikrede medlemmer, der har haft beskæftigelse, som sammenlagt svarer til beskæftigelse i fagets fulde, sædvanlige arbejdstid i mindst 16 måneder inden for 36 måneder.
Stk. 3. Medlemmer under 25 år, der har gennemført en uddannelse, som berettiger til optagelse i en arbejdsløshedskasse, jf. § 41, stk. 1, nr. 3, litra b, modtager ved deltagelse i tilbud efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats aktiveringsydelse, der svarer til 82 pct. af højeste dagpenge, jf. §§ 47 og 70, jf. dog stk. 4.				Stk. 3. Et medlem, som ikke har gennemført en uddannelse, der berettiger til optagelse i en arbejdsløshedskasse, jf. § 41, stk. l, nr. 3, litra b, og som har haft 26 ugers sammenlagt ledighed, modtager ved deltagelse i tilbud i henhold til en jobplan efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats aktiveringsydelse, der svarer til 50 pct. af højeste dagpenge, jf. §§ 47 og 70.
Stk. 4. Ved deltagelse i tilbud efter kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som har en sammenhængende varighed på under 4 uger, modtager medlemmet dagpenge, jf. stk. 1.				Stk. 4. Et medlem, som har gennemført en uddannelse, der berettiger til optagelse i en arbejdsløshedskasse, jf. § 41, stk. 1, nr. 3, litra b, og som har haft 26 ugers sammenlagt ledighed, modtager ved deltagelse i tilbud i henhold til en jobplan efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats aktiveringsydelse, der svarer til 82 pct. af højeste dagpenge, jf. §§ 47 og 70.
Stk. 5. Medlemmer under 25 år, der ved gennemførelse af tilbud efter § 85, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats deltager i virksomhedspraktik efter kapitel 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, modtager aktiveringsydelse efter stk. 2.				Stk. 5. Under deltagelse i tilbud efter kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, modtager medlemmet aktiveringsydelse, der svarer til medlemmets dagpenge eller aktiveringsydelse efter stk. 1-4. Hvis tilbuddet har en varighed på under 4 uger, modtager medlemmet dog dagpenge.«

§ 55. -				2. I § 55, stk. 4, indsættes efter nr. 3 som nyt nummer:
Stk. 4. I perioden efter stk. 1 medregnes ikke 1) sammenhængende perioder ud over 6 uger, hvor medlemmet modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge, 2) perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, 3) perioder med støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn eller af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, 4) perioder, hvor et beskæftiget medlem får udbetalt ydelser under uddannelse efter regler fastsat af direktøren for Arbejdsdirektoratet, og 5) perioder med orlov efter lov om børnepasningsorlov.				»4) perioder, hvor et medlem indtil det fyldte 25. år deltager i en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse, dog indtil det fyldte 30. år, hvis deltagelsen i uddannelse sker på baggrund af et uddannelsespålæg efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, medmindre uddannelsen er givet som et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,«. Nr. 4 og 5 bliver herefter nr. 5 og 6.

§ 63. Dagpenge må ikke udbetales, jf. stk. 4, til et medlem, hvis ledighed skyldes,
1) -
2) -
3) -
4) at medlemmet under en jobsamtale uden fyldestgørende grund afslår at medvirke til at indgå aftaler om tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller at følge op på indgåede aftaler om beskæftigelsesindsatsen, eller				3. I § 63, stk. 1, nr. 4, indsættes efter »tilbud«: »eller uddannelsespålæg«.
5) medlemmet uden fyldestgørende grund udebliver fra, afslår eller ophører i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.				4. I § 63, stk. 1, nr. 5, indsættes efter »tilbud«: »eller uddannelse på baggrund af et uddannelsespålæg«.
Stk. 2-4. -
Stk. 5. For et medlem, der er mellem 25 og 30 år, og som ikke har gennemført en uddannelse, der berettiger til optagelse i en arbejdsløshedskasse, jf. § 41, bortfalder retten til dagpenge, jf. stk. 4, 2. pkt., hvis medlemmet efter at have afslået eller være ophørt i et tilbud efter § 85, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, uden fyldestgørende grund afslår at finde, søge ind på eller påbegynde en uddannelse, jf. § 85, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.				5. § 63, stk. 5, ophæves. Stk. 6 bliver herefter stk. 5.
Stk. 6. -

§ 77. -				6. § 77, stk. 10, 2. pkt., affattes således:
Stk. 10. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om, at medlemmer, som ved domstols- eller administrativ afgørelse er berøvet deres frihed, kan blive fritaget for at betale bidrag til arbejdsløshedsforsikringen, jf. stk. 2 og 3. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet ligeledes regler om, at medlemmer, der betaler bidrag til efterlønsordningen, jf. stk. 4, og som deltager i en erhvervsmæssig uddannelse, der berettiger til optagelse som medlem i en arbejdsløshedskasse, jf. § 41, i nærmere angivne tilfælde efter anmodning kan fritages for betaling af bidrag til arbejdsløshedsforsikringen, jf. stk. 2 og 3, i en periode på sammenlagt højst 5 år. Der kan endvidere fastsættes regler om, at andre grupper af medlemmer kan fritages for at betale bidrag til arbejdsløshedsforsikringen, jf. stk. 2 og 3, når særlige omstændigheder taler herfor.				»Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet ligeledes regler om, at medlemmer under 30 år og medlemmer, der betaler bidrag til efterlønsordningen, jf. stk. 4, og som deltager i en erhvervsmæssig uddannelse, der berettiger til optagelse som medlem i en arbejdsløshedskasse, jf. § 41, i nærmere angivne tilfælde efter anmodning kan fritages for betaling af bidrag til arbejdsløshedsforsikringen, jf. stk. 2 og 3, i en periode på sammenlagt højst 5 år.«

				§ 3 I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr.1460 af 12. december 2007, som ændret ved § 1 i lov nr. 1336 af 19. december 2008 og § 31 i lov nr. 1344 af 19. december 2008, foretages følgende ændringer:

§ 13...				1. I § 13, stk. 10, nr. 3, ændres »§§ 38 a-41« til: »§§ 36-43«.
Stk. 10. I perioden med hjælp i sammenlagt 2 år til et ægtepar efter stk. 8, nr. 1, indgår
1) perioder med kontanthjælp eller starthjælp, som parret har modtaget, inden det har modtaget hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller stk. 3,
2) perioder, hvor en eller begge ægtefæller har deltaget i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller har modtaget engangshjælp efter § 25 a, og
3) perioder, hvor hjælpen har været nedsat eller bortfaldet efter §§ 38 a-41.
Perioden med hjælp i sammenlagt 2 år afbrydes, hvis ingen af ægtefællerne har modtaget hjælp efter § 11 i en sammenhængende periode på 2 år.

§ 13 a. ...				2.§ 13 a, stk. 2, 1. pkt., affattes således:
Stk. 2. Personen skal hurtigst muligt og senest 1 måned efter registrering som arbejdssøgende hos staten i jobcenteret, jf. § 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, sørge for at lægge en beskrivelse af tidligere beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrige forhold af betydning for formidlingen af arbejde ind i Beskæftigelsesministeriets database (Jobnet), jf. § 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Personen skal herefter vedligeholde sin beskrivelse (cv) efter de regler, der er fastsat herom i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og regler fastsat i medfør heraf.				»Personen skal hurtigst muligt efter registrering som arbejdssøgende i jobcenteret sørge for at lægge en beskrivelse af tidligere beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrige forhold af betydning for jobcenterets bistand med at finde arbejde ind i Jobnet efter de regler, der gælder herom i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og regler fastsat i medfør heraf.«

§ 13 d ...				3. I § 13 d, stk. 2, nr. 2, ændres »§§ 38 a-41« til: »§§ 36-41«.
Stk. 2. Tilsynet omfatter
1) kommunernes afgørelser om rådighed efter §§ 13-13 c og
2) kommunernes afgørelser om konsekvenser og sanktioner efter §§ 38 a-41.

§ 25...				4. I § 25, stk. 9, nr. 3, ændres »§§ 38 a, 39 og 41« til: »§§ 36-43«.
Stk. 9. Ved beregning af perioder med kontanthjælp efter stk. 5-8 medregnes endvidere
1) perioder med kontanthjælp, inden personen har modtaget hjælp efter stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller stk. 3,
2) perioder, hvor personen har deltaget i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har modtaget engangshjælp efter § 25 a eller har modtaget kontanthjælp under forrevalidering, jf. § 47, stk. 5 og
3) perioder, hvor hjælpen har været nedsat eller er bortfaldet efter §§ 38 a, 39 og 41.

§ 25 b ... Stk. 2. I beregningen af den samlede hjælp efter stk. 1 indgår 1) kontanthjælp med det beløb, der ville have været udbetalt, hvis personen ikke havde været omfattet af § 25, stk. 5 og 7-10, og §§ 38 a og 39, § 40 a, stk. 1, og § 41 om nedsættelse og ophør af hjælpen, samt starthjælp og introduktionsydelse,				5. I § 25 b, stk. 2, nr. 1, ændres »§§ 38 a og 39, § 40 a, stk.1, og § 41« til: »§ 36, stk. 1-3, §§ 37-41 og § 42, stk. 1-6«.
2) støtte efter § 34 samt
3) boligstøtte efter kapitel 1-9 i lov om individuel boligstøtte, bortset fra boligstøtte, der ydes til personer, der er omfattet af § 23, stk. 2-4, i lov om individuel boligstøtte.
Boligstøtten efter lov om individuel boligstøtte indgår med en forholdsmæssig andel af den samlede støtte, herunder tilskud og lån, i forhold til antallet af husstandsmedlemmer, der er fyldt 18 år. Det samlede beløb efter nr. 1-3 nedsættes med det beløb, der efter § 31 ses bort fra ved beregningen af kontanthjælp.

				6.§ 25 f, stk. 1, affattes således:
§ 25 f. Personer, der modtager kontanthjælp efter § 25, stk. 1, nr. 3 eller 4, får den månedlige hjælp nedsat efter stk. 2, når personen 1) har modtaget kontanthjælp i 6 måneder efter, at den pågældende har påbegyndt et tilbud efter afsnit IV-VII i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller				»En person, der modtager kontanthjælp efter § 25, stk. 1, nr. 3 eller 4, får den månedlige hjælp nedsat efter stk. 2, når personen har modtaget kontanthjælp i 6 måneder efter, at den pågældende har påbegyndt et tilbud efter afsnit IV-VII i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Beregningen af perioden på 6 måneder sker efter § 25, stk. 8-10.«
2) uden rimelig eller gyldig grund er ophørt med eller har afvist et tilbud efter afsnit IV-VII i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og den pågældende har overstået en periode, hvor hjælpen har været nedsat eller ophørt efter § 39 eller § 41.
6-måneders-perioden beregnes efter § 25, stk. 8-10.

§ 34..
Stk. 4. Personer, der får nedsat hjælpen efter § 25, stk. 5-10, § 38 a og § 39, får særlig støtte med det beløb, der ville have været udbetalt, hvis de pågældende ikke havde været omfattet af nedsættelsen.				7. I § 34, stk. 4, ændres »§§ 38 a og 39« til: »§§ 36-42«.

Sanktioner m.v. Nedsættelse af hjælpen				8. Efter § 34 indsættes:
				»Sanktioner ved manglende udnyttelse af arbejdsmulighederne m.v.
				§ 35. Fradrag i eller nedsættelse eller ophør af hjælpen efter §§ 36-41 er betinget af, at kommunen samtidig med henvisningen til arbejde, afgivelsen af tilbud, indkaldelsen til samtale m.v. skriftligt har informeret ansøgeren eller modtageren af hjælp om konsekvensen for hjælpen, hvis en person uden rimelig grund afslår arbejdet, afviser eller udebliver fra tilbuddet, ikke møder til samtalen m.v., samt om, hvilke skridt en person, der afslår m.v., skal tage for igen at blive berettiget til hjælp.
				Stk. 2. Fradrag i eller nedsættelse eller ophør af hjælpen sker med virkning fra den dag, hvor ansøgeren eller modtageren af hjælp uden rimelig grund har undladt at opfylde sine pligter efter §§ 8 a, 13 eller 13 a. Fradrag og nedsættelser i hjælpen skal ske inden for 3 hele kalendermåneder efter hændelsestidspunktet. Hvis den månedlige hjælp til en person er nedsat, nedsættes fradraget efter stk. 3 med samme andel. Opgørelsen af omfanget af udeblivelsen fra tilbud efter § 36 kan ske som en samlet opgørelse for en måned. Partshøring foretages i forbindelse med den samlede månedlige opgørelse.
				Stk. 3. Fradrag efter § 36 stk. 2, sker med en gennemsnitssats pr. dag, hvor personen er udeblevet fra tilbud m.v. Hvis den månedlige hjælp til en person er nedsat, nedsættes fradraget pr. dag med samme andel. Gennemsnitssatsen fastsættes på grundlag af den årlige kontanthjælp og fastsættes pr. dag beregnet på grundlag af en 5-dagsuge.
				Stk. 4. Fradrag efter §§ 37 og 38 sker med en forholdsmæssig andel af månedens hjælp svarende til antallet af kalenderdage, hvor personen ikke har opfyldt betingelserne for at modtage hjælp, sat i forhold til månedens samlede antal kalenderdage.
				Stk. 5. Beskæftigelsesministeren offentliggør størrelsen af fradraget i hjælpen pr.dag efter stk. 3.
				Fradrag i kontant- og starthjælp
				§ 36. Hvis en person uden rimelig grund udebliver fra et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, herunder tilbud eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning, skal kommunen foretage et fradrag i hjælpen.
				Stk. 2. Fradraget i hjælpen efter stk. 1 foretages for det antal dage, hvor den pågældende er udeblevet helt eller delvist.
				Stk. 3. Hvis personen udebliver fra virksomhedspraktik, jf. kapitel 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, nedsætter kommunen beskæftigelsestillægget efter § 45, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i forhold til det antal timer, som deltageren uden rimelig grund er udeblevet fra.
				Stk. 4. Kommunen kan foretage et forholdsmæssigt fradrag i godtgørelsen efter § 83 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, når deltageren uden rimelig grund udebliver fra et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

				§ 37. Hvis en person uden rimelig grund udebliver fra en jobsamtale, herunder en samtale som led i en sygeopfølgning, en cv-samtale eller en rådighedsvurdering i jobcenteret, foretager kommunen fradrag i hjælpen for de dage, der går, fra personen skulle være mødt til jobsamtalen, cv-samtalen eller rådighedsvurderingen, og indtil kontakten til jobcenteret er genoprettet. Der foretages fradrag i hjælpen for den dag, hvor samtalen eller rådighedsvurderingen skulle have fundet sted, uanset om personen kontakter jobcenteret samme dag.
				Stk. 2. Reglerne i stk. 1, finder tilsvarende anvendelse ved jobsamtaler og cv-samtaler, der finder sted hos anden aktør. Det er kommunen, der træffer afgørelse om fradrag i hjælpen.

				§ 38. Hvis en person, der ansøger om eller modtager hjælp, har undladt at tilmelde sig som arbejdssøgende i jobcenteret, jf. § 8 a, stk. 1, eller har undladt at lægge sit cv ind i Jobnet, jf. § 13 a, stk. 2, 1. pkt., foretager kommunen fradrag i hjælpen til den pågældende for de dage, hvor den pågældende ikke har været tilmeldt, eller hvor cv'et ikke har været lagt ind, medmindre den manglende tilmelding og indlæggelse af cv ikke skyldes personens forhold.
				Stk. 2. Hvis en person har undladt at bekræfte sin tilmelding som arbejdssøgende i jobcenteret, jf. § 8 a, stk. 2, og den pågældende som følge heraf er blevet afmeldt som arbejdssøgende, foretager kommunen fradrag i hjælpen til den pågældende for de dage, hvor personen har været afmeldt, medmindre den manglende bekræftelse ikke skyldes personens forhold. Der foretages dog ikke fradrag første og anden gang inden for 12 måneder, den pågældende har undladt at bekræfte sin tilmelding, hvis personen bekræfter tilmeldingen inden for en frist fastsat af jobcenteret.«

§ 38 a. Hjælpen nedsættes med 1/3 i 3 uger, hvis en person eller dennes ægtefælle, der modtager hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller stk. 3, alene på grund af ledighed				9.§§ 38 a-e ophæves.
1) uden rimelig grund ophører med sit arbejde,
2) uden rimelig grund afviser tilbud om arbejde, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning,
3) undlader at give meddelelse om sygdom til staten i jobcenteret, kommunen eller arbejdsgiveren, jf. § 13, stk. 2, nr. 4,
4) uden rimelig grund undlader efter krav fra staten i jobcenteret eller kommunen at søge konkrete åbne jobordrer, jf. § 13 a, stk. 1, 2. pkt.
5) uden rimelig grund undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen i tilfælde, hvor den ledige er indkaldt til en sygeopfølgningssamtale eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning, jf. § 13, stk. 2, nr. 5, eller
6) uden rimelig grund afviser eller udebliver fra deltagelse i foranstaltninger som led i sygeopfølgning, jf. § 13, stk. 2, nr. 6.
Hjælpen afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Stk. 2. Sanktionen efter stk. 1 bortfalder, hvis den ikke er afviklet efter 3 hele kalendermåneder, eller når personen har haft mindst 185 timers ustøttet arbejde.
Stk. 3. Hvis en person eller dennes ægtefælle to eller flere gange inden for de seneste 12 måneder afviser tilbud m.v. efter stk. 1, nr. 1-6, nedsættes hjælpen med 1/3 i 20 uger, eller indtil den person, der har afvist tilbud m.v., har haft mere end 300 timers ustøttet arbejde i en periode på 10 uger. Hjælpen afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Stk. 4. Personer, der modtager hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller stk. 3, og som er gift eller samlevende med en person, der modtager starthjælp efter § 25, stk. 12, jf. § 26, stk. 2 og 3, eller introduktionsydelse efter integrationsloven, omfattes ikke af stk. 1 og 3.
Stk. 5. Det er en betingelse for at modtage den nedsatte hjælp efter stk. 1 eller 2, at ansøgeren og dennes ægtefælle fortsat udnytter deres arbejdsmuligheder, jf. § 13. En periode med nedsat kontanthjælp afbrydes ikke, selv om ansøgeren og dennes ægtefælle bliver omfattet af § 13, stk. 4, eller modtager hjælp på grund af problemer ud over ledighed.
Stk. 6. Kommunen bør i perioder med nedsat hjælp så vidt muligt genfremsætte tilbud om arbejde, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning.

§ 38 b. Hjælpen nedsættes med 1/3 i 3 uger, hvis en person eller dennes ægtefælle, der modtager hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller stk. 3, på grund af problemer ud over ledighed
1) uden rimelig grund undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen, hvor den ledige er indkaldt til en sygeopfølgningssamtale eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning, jf. § 13, stk. 2, nr. 5, eller
2) uden rimelig grund afviser eller udebliver fra deltagelse i foranstaltninger som led i sygeopfølgning, jf. § 13, stk. 2, nr. 6.
Stk. 2. Sanktionen efter stk. 1 bortfalder, hvis den ikke er afviklet efter 3 hele kalendermåneder, eller når personen har haft mindst 185 timers ustøttet arbejde.
Stk. 3. Hvis en person eller dennes ægtefælle to eller flere gange inden for de seneste 12 måneder uden rimelig grund undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen eller afviser eller udebliver fra deltagelse i foranstaltninger som led i sygeopfølgning, jf. stk. 1, nr. 1 og 2, nedsættes hjælpen med 1/3 i 20 uger, eller indtil den person, der har undladt at give meddelelse eller afslået deltagelse, har haft mere end 300 timers ustøttet arbejde i en periode på 10 uger. Hjælpen afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Stk. 4. Personer, der modtager hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller stk. 3, og som er gift eller samlevende med en person, der modtager starthjælp efter § 25, stk. 12, jf. § 26, stk. 2 og 3, eller introduktionsydelse efter integrationsloven, omfattes ikke af stk. 1 og 3.
Stk. 5. Det er en betingelse for at modtage den nedsatte hjælp efter stk. 1 eller 3, at ansøgeren og dennes ægtefælle fortsat udnytter deres arbejdsmuligheder, jf. § 13.

§ 38 c. Hvis en person mellem 25 og 30 år,
1) som ikke har gennemført en uddannelse, der berettiger til optagelse i en arbejdsløshedskasse,
2) som modtager hjælp alene på grund af ledighed, og
3) som ikke forsørger eget barn i hjemmet, afviser eller ophører i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og i stedet vælger at søge ind på en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 91 b, nedsættes hjælpen ikke efter § 38 a. Hvis personen efterfølgende uden rimelig grund ophører med at finde, søge ind på eller påbegynde en uddannelse, nedsættes hjælpen efter § 38 a, stk. 3. § 38 a, stk. 4-6, finder tilsvarende anvendelse.

§ 38 d. Hvis en person eller dennes ægtefælle uden rimelig grund udebliver fra en jobsamtale eller en cv-samtale hos staten eller kommunen i jobcenteret eller fra en rådighedsvurdering hos kommunen i jobcenteret, foretages der fradrag i hjælpen for de dage, der går, fra personen eller ægtefællen skulle være mødt til jobsamtalen, cv-samtalen eller rådighedsvurderingen, og indtil kontakten til staten eller kommunen i jobcenteret er genoprettet.
Stk. 2. Hvis en person eller dennes ægtefælle, der modtager hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller stk. 3, alene på grund af ledighed, anden gang inden for 12 måneder uden rimelig grund udebliver fra en jobsamtale, en cv-samtale eller en rådighedsvurdering, nedsættes hjælpen med 1/3 i 2 uger. Hjælpen afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Stk. 3. Hvis en person eller dennes ægtefælle, der har fået nedsat hjælpen efter stk. 2, igen uden rimelig grund udebliver fra en jobsamtale, en cv-samtale eller en rådighedsvurdering inden for 12 måneder efter den seneste udeblivelse, nedsættes hjælpen med 1/3 i 20 uger, eller indtil den person, der er udeblevet, har haft mere end 300 timers ustøttet arbejde i en periode på 10 uger. Hjælpen afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Stk. 4. Sanktionen efter stk. 1 og 2 bortfalder, hvis den ikke er afviklet efter 3 hele kalendermåneder. Sanktionen efter stk. 2 bortfalder endvidere, hvis personen har haft mindst 185 timers ustøttet arbejde.
Stk. 5. Personer, der modtager hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller stk. 3, og som er gift eller samlevende med en person, der modtager starthjælp efter § 25, stk. 12, jf. § 26, stk. 2 og 3, eller introduktionsydelse efter integrationsloven, omfattes ikke af stk. 2 og 3.
Stk. 6. Det er en betingelse for at modtage den nedsatte hjælp efter stk. 2 og 3, at ansøgeren og dennes ægtefælle fortsat udnytter deres arbejdsmuligheder, jf. § 13. En periode med nedsat kontanthjælp efter stk. 2 og 3 afbrydes ikke, selv om ansøgeren og dennes ægtefælle bliver omfattet af § 13, stk. 4, eller modtager hjælp på grund af problemer ud over ledighed.
Stk. 7. Reglerne i stk. 1-6 finder tilsvarende anvendelse ved jobsamtaler og cv-samtaler, der finder sted hos anden aktør. Det er kommunen, der træffer afgørelse om nedsættelse af hjælpen.

§ 38 e. Hvis en person, der ansøger om eller modtager hjælp alene på grund af ledighed, har undladt at registrere sig som arbejdssøgende hos staten i jobcenteret, jf. § 8 a, stk. 1, eller har undladt at lægge sit cv ind i Jobnet senest 1 måned efter registreringen, jf. § 13 a, stk. 2, foretages der fradrag i hjælpen til den pågældende for de dage, hvor den pågældende ikke har været registreret, eller hvor cv'et ikke har været lagt ind, medmindre den manglende registrering og indlæggelse af cv ikke skyldes personens forhold.
Stk. 2. Hvis en person har undladt at bekræfte sin registrering som arbejdssøgende hos staten i jobcenteret, jf. § 8 a, stk. 2, og den pågældende som følge heraf er blevet afmeldt som arbejdssøgende, foretages der fradrag i hjælpen til den pågældende for de dage, han eller hun har været afmeldt, medmindre den manglende bekræftelse ikke skyldes personens forhold. Der foretages dog ikke fradrag første og anden gang inden for 12 måneder, den pågældende har undladt at bekræfte sin registrering, hvis personen bekræfter registreringen inden for en af jobcenteret fastsat frist.
Stk. 3. Fradraget efter stk. 1 og 2 skal ske inden for 3 kalendermåneder efter, at den pågældende har undladt at registrere sig som arbejdssøgende, skulle have lagt sit cv ind i Jobnet eller har undladt at bekræfte sin registrering som arbejdssøgende.1)

				10. §§ 39-40 affattes således:
				»Nedsættelse af kontant- og starthjælp
§ 39. Hvis en person eller dennes ægtefælle uden rimelig grund udebliver fra et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, skal kommunen nedsætte hjælpen efter § 25. Nedsættelsen skal ske inden 3 kalendermåneder efter, at den pågældende er udeblevet. Stk. 2. Hjælpen efter § 25 nedsættes forholdsmæssigt svarende til det antal timer, som den pågældende er udeblevet. Nedsættelsen beregnes i forhold til kalendermånedens samlede tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning.				§ 39. Hjælpen nedsættes efter § 40, hvis en person 1) uden rimelig grund ophører med sit arbejde, 2) uden rimelig grund afviser tilbud om arbejde, 3) undlader at give meddelelse om sygdom til jobcenteret eller arbejdsgiveren, jf. § 13, stk. 2, nr. 4, 4) uden rimelig grund undlader efter krav fra jobcenteret at søge konkrete job, jf. § 13 a, stk. 1, 2. pkt., 5) uden rimelig grund undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen i tilfælde, hvor den ledige er indkaldt til en sygeopfølgningssamtale eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning, jf. § 13, stk. 2, nr. 5, eller 6) uden rimelig grund ophører med en uddannelse, der er påbegyndt på baggrund af et uddannelsespålæg, jf. § 21 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

§ 40. Under deltagelse i virksomhedspraktik, jf. kapitel 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, nedsætter kommunen beskæftigelsestillægget efter § 45, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i forhold til det antal timer, som deltageren uden rimelig grund er udeblevet fra.				§ 40. Hjælpen efter § 25 til personer, som er omfattet af § 39, nedsættes med følgende beløb pr. hændelse: 1) 1.462 kr. for personer, der modtager hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller stk. 3, 2) 370 kr. for personer, der modtager hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 3, 3) 227 kr. for personer, der modtager hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 4, 4) 370 kr. for personer, der modtager hjælp efter § 25, stk. 12, nr. 1, 2, eller 3, og 5) 227 kr. for personer, der modtager hjælp efter § 25, stk. 12, nr. 4.
Stk. 2. Kommunen kan foretage et forholdsmæssigt fradrag i godtgørelsen efter § 83 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, når deltageren uden rimelig grund udebliver fra et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.				Stk. 2. Nedsættelsen sker på grundlag af den hjælp, som personen på hændelsestidspunktet var eller ville være berettiget til, og nedsættelsen sker i hjælpen efter § 25. Der kan i en kalendermåned kun ske en enkelt nedsættelse efter stk. 1.
				Stk. 3. Hvis den månedlige hjælp til en person efter § 25 er nedsat, nedsættes beløbene efter stk. 1 med samme andel.«
Sanktion ved uberettiget modtagelse af hjælp samtidig med arbejde

§ 40 a. En person, som mod bedre vidende har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, skal have hjælpen nedsat med 1/3 i 3 uger, hvis personen modtager hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller stk. 3.				11.§§ 40 a-40 b ophæves.
Stk. 2. En person, som to gange inden for de seneste 5 år mod bedre vidende har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område eller efter § 49, stk. 2, i integrationsloven, skal have hjælpen nedsat med 1/3 i 20 uger.
Stk. 3. En person, som tre eller flere gange inden for de seneste 5 år mod bedre vidende har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område eller efter § 49, stk. 2, i integrationsloven, skal have hjælpen nedsat med 1/3 i 20 uger for hver gang, oplysningspligten er tilsidesat, og skal herudover tilbagebetale den nedsatte hjælp.
Stk. 4. Nedsættelsen efter stk. 1-3 sker tilsvarende i hjælpen til ægtefællen. Den nedsatte hjælp til ægtefællen efter stk. 3 er ligeledes tilbagebetalingspligtig.
Stk. 5. En person, der modtager hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller stk. 3, og som er gift eller samlevende med en person, der modtager starthjælp efter § 25, stk. 12, jf. § 26, stk. 2 og 3, eller introduktionsydelse efter integrationsloven, omfattes ikke af stk. 1-4.
Stk. 6. Nedsættelsen sker i hjælpen fra første hele kalendermåned efter afgørelsen. Tilbagebetalingskravet beregnes på grundlag af hjælpen for første hele kalendermåned efter afgørelsen og de efterfølgende måneder. Hjælpen afrundes til nærmeste hele kronebeløb. Hvis en person eller dennes ægtefælle tillige er omfattet af en sanktion efter § 38 a, § 38 b eller § 41 eller i øvrigt ikke er berettiget til hjælp, udskydes sanktionen om nedsættelse eller tilbagebetaling af hjælpen efter stk. 1-4, indtil sanktionen efter § 38 a, § 38 b eller § 41 er afviklet eller bortfaldet eller der på ny ydes hjælp. Hvis sanktionen efter stk. 1-4 allerede er påbegyndt, udskydes den resterende del af sanktionen, indtil sanktionen efter § 38 a, § 38 b eller § 41 er afviklet eller der på ny ydes hjælp.
Stk. 7. Nedsættelsen af hjælpen efter stk. 1-3 bortfalder, hvis den ikke er afviklet inden for 5 år fra det tidspunkt, hvor kommunen har konstateret forseelsen.
Stk. 8. Kommunen træffer afgørelse om nedsættelse eller tilbagebetaling af hjælpen efter stk. 1-7.
Stk. 9. Tilbagebetaling af hjælpen efter stk. 3 og 4 sker efter § 95.

§ 40 b. En person, som mod bedre vidende har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, skal tilbagebetale 1/3 af hjælpen for 3 uger, hvis personen modtager hjælp efter
1) § 25, stk. 1, nr. 3 eller 4, stk. 4 eller stk. 12,
2) § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller stk. 3, og er gift eller samlevende med en person, der modtager starthjælp efter § 25, stk. 12, jf. § 26, stk. 2 og 3, eller introduktionsydelse efter integrationsloven eller
3) § 25 a.
Stk. 2. En person, som to gange inden for de seneste 5 år mod bedre vidende har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område eller efter § 49, stk. 2, i integrationsloven, skal tilbagebetale 1/3 af hjælpen for 20 uger. Hvis oplysningspligten har været tilsidesat tre eller flere gange inden for de seneste 5 år, skal hele hjælpen tilbagebetales for 20 uger for hver gang, oplysningspligten er tilsidesat.
Stk. 3. Tilbagebetaling efter stk. 1 og 2 sker tilsvarende i hjælpen til ægtefællen.
Stk. 4. Beregningen af tilbagebetalingskravet sker på grundlag af hjælpen for første hele kalendermåned efter afgørelsen og de efterfølgende måneder. Hjælpen afrundes til nærmeste hele kronebeløb. Hvis en person eller dennes ægtefælle tillige er omfattet af en sanktion efter § 41 eller i øvrigt ikke er berettiget til hjælp, udskydes sanktionen om tilbagebetaling af hjælpen efter stk. 1-3, indtil sanktionen efter § 41 er afviklet eller bortfaldet eller der på ny ydes hjælp. Hvis sanktionen efter stk. 1-3 allerede er påbegyndt, udskydes den resterende del af sanktionen, indtil sanktionen efter § 41 er afviklet eller der på ny ydes hjælp.
Stk. 5. Kommunen træffer afgørelse om tilbagebetaling af hjælpen efter stk. 1-4.
Stk. 6. Tilbagebetaling af hjælpen efter stk. 1-3 sker efter § 95.

				12.§ 41 affattes således:
Ophør af hjælpen				»Ophør af kontant - og starthjælp
§ 41. Hjælpen ophører, hvis ansøgeren eller ægtefællen uden rimelig grund afviser et tilbud om arbejde, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, så længe muligheden for at benytte tilbudet består.				§ 41. Hjælpen ophører, hvis en person eller dennes ægtefælle 1) uden rimelig grund afviser tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, herunder foranstaltninger som led i sygeopfølgning, eller
				2) uden rimelig grund har gentagne udeblivelser fra et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, herunder foranstaltninger som led i sygeopfølgning, og udeblivelserne har et så betydeligt omfang, at det kan sidestilles med en afvisning af tilbuddet.
Stk. 2. Hjælpen ophører endvidere, hvis modtageren eller ægtefællen uden rimelig grund har gentagne udeblivelser fra et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning og udeblivelserne har et så betydeligt omfang, at fraværet kan ligestilles med en afvisning af tilbudet.				Stk. 2. Hjælpen til personen ophører, så længe personen afviser tilbud m.v., som beskrevet i stk. 1. Hjælpen ophører tilsvarende hos ægtefællen. Stk. 3. Det er en betingelse for, at hjælpen kan ophøre, at kommunen samtidig sikrer, at der er et åbent tilbud, som personen kan tage imod og dermed opfylde sin pligt til at udnytte sine arbejdsmuligheder.«

§ 41 a. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelse af bestemmelserne i §§ 38a-41				13. § 41 a ophæves.

				14. Efter § 41 indsættes:
				»Sanktion ved uberettiget modtagelse af hjælp samtidig med arbejde
				§ 42. En person, som mod bedre vidende har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, skal have hjælpen nedsat med 1/3 i 3 uger, hvis personen modtager hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller stk. 3.
				Stk. 2. En person, som to gange inden for de seneste 5 år mod bedre vidende har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område eller efter § 49, stk. 2, i integrationsloven, skal have hjælpen nedsat med 1/3 i 20 uger.
				Stk. 3. En person, som tre eller flere gange inden for de seneste 5 år mod bedre vidende har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område eller efter § 49, stk. 2, i integrationsloven, skal have hjælpen nedsat med 1/3 i 20 uger for hver gang, oplysningspligten er tilsidesat, og skal herudover tilbagebetale den nedsatte hjælp.
				Stk. 4. Nedsættelsen efter stk. 1-3 sker tilsvarende i hjælpen til ægtefællen. Den nedsatte hjælp til ægtefællen efter stk. 3 er ligeledes tilbagebetalingspligtig.
				Stk. 5. En person, der modtager hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller stk. 3, og som er gift eller samlevende med en person, der modtager starthjælp efter § 25, stk. 12, jf. § 26, stk. 2 og 3, eller introduktionsydelse efter integrationsloven, omfattes ikke af stk. 1-4.
				Stk. 6. Nedsættelsen sker i hjælpen fra første hele kalendermåned efter afgørelsen. Tilbagebetalingskravet beregnes på grundlag af hjælpen for første hele kalendermåned efter afgørelsen og de efterfølgende måneder. Hjælpen afrundes til nærmeste hele kronebeløb. Hvis en person eller dennes ægtefælle tillige er omfattet af en sanktion efter §§ 36-41 eller i øvrigt ikke er berettiget til hjælp, udskydes sanktionen om nedsættelse eller tilbagebetaling af hjælpen efter stk. 1-4, indtil sanktionen efter §§ 36-41 er afviklet eller bortfaldet, eller der på ny ydes hjælp. Hvis sanktionen efter stk. 1-4 allerede er påbegyndt, udskydes den resterende del af sanktionen, indtil sanktionen efter §§ 36-41 er afviklet, eller der på ny ydes hjælp.
				Stk. 7. Nedsættelsen af hjælpen efter stk. 1-3 bortfalder, hvis den ikke er afviklet inden for 5 år fra det tidspunkt, hvor kommunen har konstateret forseelsen.
				Stk. 8. Kommunen træffer afgørelse om nedsættelse eller tilbagebetaling af hjælpen efter stk. 1-6.
				Stk. 9. Tilbagebetaling af hjælpen efter stk. 3 og 4 sker efter § 95.

				§ 43. En person, som mod bedre vidende har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, skal tilbagebetale 1/3 af hjælpen for 3 uger, hvis personen modtager hjælp efter
				1) § 25, stk. 1, nr. 3 eller 4, stk. 4 eller stk. 12,
				2) § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller stk. 3, og er gift eller samlevende med en person, der modtager starthjælp efter § 25, stk. 12, jf. § 26, stk. 2 og 3, eller introduktionsydelse efter integrationsloven eller
				3) § 25 a.
				Stk. 2. En person, som to gange inden for de seneste 5 år mod bedre vidende har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område eller efter § 49, stk. 2, i integrationsloven, skal tilbagebetale 1/3 af hjælpen for 20 uger. Hvis oplysningspligten har været tilsidesat tre eller flere gange inden for de seneste 5 år, skal hele hjælpen tilbagebetales for 20 uger for hver gang, oplysningspligten er tilsidesat.
				Stk. 3. Tilbagebetaling efter stk. 1 og 2 sker tilsvarende for så vidt angår hjælpen til ægtefællen.
				Stk. 4. Beregningen af tilbagebetalingskravet sker på grundlag af hjælpen for første hele kalendermåned efter afgørelsen og de efterfølgende måneder. Hjælpen afrundes til nærmeste hele kronebeløb. Hvis en person eller dennes ægtefælle tillige er omfattet af en sanktion efter §§ 36-41 eller i øvrigt ikke er berettiget til hjælp, udskydes sanktionen om tilbagebetaling af hjælpen efter stk. 1-3, indtil sanktionen efter §§ 36-41 er afviklet eller bortfaldet, eller der på ny ydes hjælp. Hvis sanktionen efter stk. 1-3 allerede er påbegyndt, udskydes den resterende del af sanktionen, indtil sanktionen efter §§ 36-41 er afviklet, eller der på ny ydes hjælp.
				Stk. 5. Kommunen træffer afgørelse om tilbagebetaling af hjælpen efter stk. 1-4.
				Stk. 6. Tilbagebetaling af hjælpen efter stk. 1-3 sker efter § 95.

				§ 44. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelsen af bestemmelserne i §§ 35-43.«

§ 80. Den ydelse, der ligger til grund for beregning af ATP-bidrag, er den ydelse, der er beregnet, efter at der er foretaget fradrag efter reglerne i §§ 30-33, 38 a, 39, 40, 58, 59 og 74 d, stk. 3.				15. I § 80, stk. 1, ændres » §§ 30-33, 38 a, 39, 40, 58, 59 og 74 d, stk. 3.« til: »§§ 30-33, 36-43, 58, 59 og 74 d, stk. 3.«

§ 93. Kommunen kan træffe beslutning om tilbagebetaling, når der ydes hjælp,				16. § 93, stk. 1,nr. 3-5 ophæves. Nr. 6 og 7 bliver herefter til nr. 3 og 4.
1) fordi modtageren har udvist uforsvarlig økonomi,
2) fordi modtageren ikke har givet nødvendige oplysninger til andre offentlige myndigheder, private m.fl., der har betydning for modtagelse af anden offentlig forsørgelsesydelse eller tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.v.,
3) fordi modtageren ubegrundet har opsagt et arbejde eller ubegrundet er ophørt med tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, herunder en uddannelse pålagt efter § 21 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
4) fordi modtageren på grund af sine egne forhold har været årsag til, at den pågældende blev opsagt fra et arbejde,
5) fordi modtageren har nægtet at tage imod et rimeligt tilbud om arbejde, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger,
6) fordi modtageren eller ægtefællen er indblandet i en kollektiv arbejdsstrid, eller
7) når der på det tidspunkt, da der søges hjælp på grund af økonomisk trang, foreligger forhold, der viser, at den pågældende i løbet af kortere tid vil være i stand til at tilbagebetale hjælpen.

				17. Efter § 93 indsættes:
				»§ 93 a. Kommunen kan træffe afgørelse om tilbagebetaling af hjælpen, når en person to eller flere gange inden for de seneste 12 måneder:
				1) uden rimelig grund ophører med sit arbejde,
				2) uden rimelig grund afviser tilbud om arbejde,
				3) uden rimelig grund ophører i eller afviser tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, herunder en uddannelse pålagt efter § 21 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
				Stk. 2. Tilbagebetaling efter stk. 1 sker med et beløb svarende til hjælpen for den første hele kalendermåned efter afgørelsen om nedsættelse af hjælpen efter § 39.
				Stk. 3. Kommunen skal senest ved udbetaling af hjælpen oplyse modtageren om, at hjælpen ved gentagne overtrædelser, som nævnt i stk. 1, skal tilbagebetales.«

§ 109. En gang årligt den 1. januar reguleres med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent de beløb, der er nævnt i:				18. I § 109, stk. 1, indsættes som nr. 5: »5) § 40 om nedsættelse af hjælpen efter § 25.«
1) §§ 25, 25 a, 25 b, 25 c, 25 f og 26 om hjælp til forsørgelse, loft for samlet hjælp og særlig hjælp til visse persongrupper, jf. stk. 2.
2) § 27, stk. 2, om et støttebeløb til familier med børn under 18 år.
3) § 30 om indtægtsfradrag for ægtepar omfattet af § 26, stk. 4.
4) § 31 om fradrag for arbejdsindtægter m.v.
5) (Ophævet).
6) § 52, stk. 4, om grænsen for halv revalideringsydelse og tillæg.
7) § 79, stk. 3, om mindstebeløb for ATP-beregning.
8) (Ophævet).
9) (Ophævet).
10) (Ophævet).
11) § 85 a om efterlevelseshjælp.

				§ 4 I lov nr. 1034 af 17. december 2002 om ændring af lov om aktiv socialpolitik og integrationsloven (Harmonisering af reglerne om kontanthjælp og barseldagpenge, og indfasning af bagudbetaling af kontanthjælp m.v.) foretages følgende ændring:
§ 2 § 7, stk. 5 og 6 affattes således:				1. I § 2, nr. 2, affattes § 7, stk. 5, 1. pkt. således:
Stk. 5. § 1, nr. 1-11,21-23 og 27 samt § 2 gælder ikke for personer, der modtager introduktionsydelse, starthjælp eller kontanthjælp ved lovens ikrafttræden. Disse bevarer retten til hjælp efter de hidtil gældende regler.				»Stk. 5. § 1, nr. 1-9, 11, 21-23 og 27, samt § 2 gælder ikke for personer, der modtager introduktionsydelse, starthjælp eller kontanthjælp efter lovens ikrafttræden.«

1)
				§ 5
				I lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1593 af 14. december 2007, foretages følgende ændringer:

§ 16 a. Kommunalbestyrelsen skal pålægge en udlænding over 18 år, men under 25 år, inden for en nærmere fastsat frist at foreslå en eller flere relevante uddannelser, jf. stk. 2, som udlændingen kan søge om optagelse på, hvis udlændingen				1.§ 16 a, stk. 1, nr. 2, ophæves. Nr. 3-5 bliver herefter nr. 2-4.
1) har ansøgt om eller modtager introduktionsydelse,
2) ikke har problemer ud over ledighed,
3) ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse,
4) ikke har forsørgelsespligt over for hjemmeboende børn og
5) efter kommunalbestyrelsens vurdering vil være i stand til at gennemføre en uddannelse, jf. stk. 2, på almindelige vilkår.
Stk. 2-4. ---

§ 23. ---				2.§ 23, stk. 2, 1. pkt., affattes således:
Stk. 2. Tilbud gives ud fra udlændingens ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov med henblik på, at udlændingen hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse. De enkelte tilbud efter stk. 1 kan gives hver for sig eller i kombination.				»Tilbud skal så vidt muligt målrettes beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft, og gives ud fra udlændingens ønsker og forudsætninger med henblik på, at udlændingen hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse.«
Stk. 3-7. ---

§ 23 a.
Stk.1
Stk. 6. Kommunalbestyrelsen kan efter en konkret vurdering give tilbud om vejledning og opkvalificering i form af SU				3.§ 23 a, stk. 6, affattes således: »Stk. 6. Til udlændinge, der er fyldt 25 år, og udlændinge under 25 år med forsørgelsespligt over for hjemmeboende børn kan kommunalbestyrelsen efter en konkret vurdering give tilbud om vejledning og opkvalificering i form af erhvervskompetencegivende uddannelse, hvis udlændingen ikke i forvejen har en sådan uddannelse. Ved afgørelsen skal kommunalbestyrelsen med udgangspunkt i udlændingens ønsker og forudsætninger vurdere udlændingens uddannelsesønske i forhold til arbejdsmarkedets konkrete behov for arbejdskraft.«
Stk. 7.

§ 25 a.
Stk. 1
Stk. 4. Udlændingen skal hurtigst muligt og senest 1 måned efter registrering som arbejdssøgende hos staten i jobcentret, jf. § 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, sørge for at lægge en beskrivelse af tidligere beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrige forhold af betydning for formidlingen af arbejde ind i Beskæftigelsesministeriets database (Jobnet), jf. § 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der skal senest 1 måned efter udlændingens registrering som arbejdssøgende i jobcenteret, jf. stk. 2, afholdes en samtale (cv				4.§ 25 a, stk. 4, affattes således: »Stk. 4. Udlændingen skal hurtigst muligt og senest 3 uger efter registrering som arbejdssøgende hos jobcenteret, jf. § 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, sørge for at lægge en beskrivelse af tidligere beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrige forhold af betydning for bistand til at finde arbejde ind i Beskæftigelsesministeriets database Jobnet, jf. § 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Jobcenteret kan inden for fristen i 1. pkt. fastsætte, hvornår oplysningerne skal være indlagt i Jobnet. Foreligger der oplysninger som nævnt i 1. pkt. fra en tidligere registrering som arbejdssøgende, skal oplysningerne straks på ny gøres tilgængelige, hvis udlændingen igen bliver registreret som arbejdssøgende. Der skal senest 3 uger efter udlændingens registrering som arbejdssøgende i jobcenteret, jf. stk. 2, afholdes en cv-samtale med udlændingen, hvor det sikres, at de oplysninger, som udlændingen har indlagt i Jobnet, er fyldestgørende.«
Stk. 5

				5.§ 29 affattes således:
§ 29. (Ophævet)				»§ 29. Fradrag i eller nedsættelse eller ophør af introduktionsydelsen efter §§ 30-31 er betinget af, at kommunalbestyrelsen samtidig med henvisningen til arbejde, afgivelsen af tilbud, indkaldelsen til samtale m.v. skriftligt har informeret udlændingen om konsekvensen for udbetaling af introduktionsydelsen, hvis den pågældende uden rimelig grund afslår arbejdet, afviser eller udebliver fra tilbuddet, ikke møder til samtalen m.v., samt om, hvilke skridt en udlænding, der udebliver, skal tage for igen at blive berettiget til introduktionsydelse.
				Stk. 2. Fradrag i eller nedsættelse eller ophør af hjælpen sker med virkning fra og med den dag, hvor udlændingen uden rimelig grund er udeblevet fra deltagelse i introduktionsprogrammet, jf. § 30 a, stk. 1, eller har undladt at opfylde sine forpligtelser efter §§ 25 og 25 a. Fradrag i og nedsættelse af ydelsen skal ske inden for 3 hele kalendermåneder efter hændelsestidspunktet. Opgørelsen af omfanget af udeblivelse fra tilbud, jf. § 30 a, stk. 1, kan ske samlet en gang om måneden. Partshøring foretages i forbindelse med den samlede månedlige opgørelse.
				Stk. 3. Fradrag efter § 30 a, stk. 1, sker med en gennemsnitssats pr. dag, udlændingen er udeblevet fra tilbud m.v. Hvis den månedlige ydelse til en udlænding er nedsat, nedsættes fradraget efter § 30 a, stk. 1, med samme andel. Gennemsnitssatsen fastsættes på grundlag af den årlige introduktionsydelse og fastsættes pr. dag beregnet på grundlag af en 5-dagsuge.
				Stk. 4. Fradrag efter § 30 a, stk. 3 og 4, sker med en forholdsmæssig andel af månedens introduktionsydelse svarende til antallet af kalenderdage, hvor udlændingen ikke har opfyldt betingelserne for at modtage introduktionsydelse, sat i forhold til månedens samlede antal kalenderdage.
				Stk. 5. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsætter nærmere regler om fradrag i eller nedsættelse eller ophør af introduktionsydelsen.

				6.§ 30 affattes således:
§ 30. Kommunalbestyrelsen skal nedsætte introduktionsydelsen i forhold til den i henhold til §§ 27 og 28 beregnede ydelse, hvis en udlænding eller dennes ægtefælle, der har ansøgt om eller modtager hjælp, uden rimelig grund udebliver fra deltagelse i en eller flere dele af introduktionsprogrammet.				»§ 30. Kommunalbestyrelsen skal nedsætte introduktionsydelsen, hvis en udlænding 1) uden rimelig grund ophører med sit arbejde, 2) uden rimelig grund afviser tilbud om arbejde, 3) undlader at give meddelelse om sygdom til jobcenteret eller arbejdsgiveren, jf. § 25 a, stk. 1, nr. 4,
				4) uden rimelig grund undlader efter krav fra jobcenteret at søge konkrete job, jf. § 25, stk. 3, 3. pkt.,
				5) uden rimelig grund undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen i tilfælde, hvor den ledige er indkaldt til en sygeopfølgningssamtale eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning, jf. § 20 a, eller
				6) uden rimelig grund ophører med en uddannelse, der er påbegyndt på baggrund af et uddannelsespålæg, jf. § 16 a.
Stk. 2. Nedsættelsen i medfør af stk. 1 skal ske inden 3 måneder efter, at den pågældende er udeblevet.				Stk. 2. Integrationsydelsen nedsættes efter stk. 1 med de beløb og efter de regler, der er fastsat i § 40 i lov om aktiv socialpolitik i forhold til personer, der modtager starthjælp.«
Stk. 3. Nedsættelsen efter stk. 1 sker forholdsmæssigt svarende til den del af introduktionsprogrammet, hvorfra udlændingen er udeblevet.
Stk. 4. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsætter nærmere regler om nedsættelse af introduktionsydelsen.
Stk. 5. Under deltagelse i virksomhedspraktik, jf. § 23 b, nedsætter kommunalbestyrelsen beskæftigelsestillægget efter § 23 b, stk. 6, i forhold til det antal timer, som udlændingen uden rimelig grund er udeblevet fra.

				7.§ 30 a affattes således:
§ 30 a. Kommunalbestyrelsen foretager fradrag i introduktionsydelsen, hvis en udlænding eller dennes ægtefælle, der modtager introduktionsydelse, uden rimelig grund udebliver fra en job- eller cv-samtale eller fra en rådighedsvurdering hos kommunen i jobcenteret eller uden rimelig grund udebliver fra en job- eller cv-samtale hos anden aktør. Fradraget foretages for de dage, der går, fra udlændingen skulle være mødt til jobsamtalen, cv-samtalen eller rådighedsvurderingen, og indtil kontakten til jobcenteret er genoprettet.				»§ 30 a. Kommunalbestyrelsen foretager fradrag i introduktionsydelsen, hvis en udlænding, der modtager introduktionsydelse, uden rimelig grund udebliver fra deltagelse i en eller flere dele af introduktionsprogrammet, jf. kapitel 4, herunder foranstaltninger som led i sygeopfølgning. Fradraget foretages for det antal dage, hvor den pågældende er udeblevet helt eller delvist.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen foretager fradrag i introduktionsydelsen, hvis en udlænding, der ikke har problemer ud over ledighed, har undladt at registrere sig som arbejdssøgende hos staten i jobcenteret, jf. § 25 a, stk. 2, har undladt at bekræfte sin registrering, jf. § 25 a, stk. 2, eller har undladt at lægge sit cv ind i Jobnet senest en måned efter registreringen, jf. § 25 a, stk. 4, medmindre den manglende registrering, bekræftelse af registrering eller indlæggelse af cv ikke skyldes udlændingens egne forhold. Fradrag foretages for de dage, hvor den pågældende ikke har været registreret, ikke har bekræftet sin registrering og har været afmeldt, eller hvor cv'et ikke har været lagt ind.				Stk.2. Under deltagelse i virksomhedspraktik, jf. § 23 b, bortfalder beskæftigelsestillægget efter § 23 b, stk. 6, for det antal timer, som udlændingen uden rimelig grund er udeblevet fra.
Stk. 3. Der foretages dog ikke fradrag efter stk. 2, første og anden gang den pågældende har undladt at bekræfte sin registrering inden for 12 måneder, hvis den pågældende bekræfter sin registrering inden for en af kommunen i jobcenteret fastsat frist.				Stk. 3. Kommunalbestyrelsen foretager fradrag i introduktionsydelsen, hvis en udlænding, der modtager introduktionsydelse, uden rimelig grund udebliver fra en jobsamtale, herunder en samtale som led i sygeopfølgning, en cv-samtale eller en rådighedsvurdering hos jobcenteret eller uden rimelig grund udebliver fra en job- eller cv-samtale hos anden aktør. Fradraget foretages for de dage, der går, fra udlændingen skulle være mødt til jobsamtalen, cv-samtalen eller rådighedsvurderingen, og indtil kontakten til jobcenteret er genoprettet. Der foretages fradrag i ydelsen for den dag, hvor samtalen eller rådighedsvurderingen skulle have fundet sted, uanset om udlændingen kontakter jobcenteret sammen dag.
Stk. 4. Fradraget efter stk. 1 og 2 skal ske inden 3 måneder efter, at den pågældende er udeblevet fra en samtale, har undladt at registrere sig som arbejdssøgende, har undladt at bekræfte sin registrering som arbejdssøgende, jf. dog stk. 3, eller har undladt at lægge sit cv ind i Jobnet.				Stk. 4. Kommunalbestyrelsen foretager fradrag i introduktionsydelsen, hvis en udlænding, der ikke har problemer ud over ledighed, har undladt at tilmelde sig som arbejdssøgende i jobcenteret, jf. § 25 a, stk. 2, 1. pkt., har undladt at bekræfte sin tilmelding, jf. § 25 a, stk. 2, 3. pkt., eller har undladt at lægge sit cv ind i Jobnet senest 3 uger efter tilmeldingen, jf. § 25 a, stk. 4, medmindre den manglende tilmelding, bekræftelse af tilmelding eller indlæggelse af cv ikke skyldes udlændingens egne forhold. Fradrag foretages for de dage, hvor den pågældende ikke har været tilmeldt, ikke har bekræftet sin tilmelding og har været afmeldt, eller hvor cv'et ikke har været lagt ind, jf. dog stk. 5.
				Stk. 5. Der foretages ikke fradrag efter stk. 4, første og anden gang den pågældende har undladt at bekræfte sin tilmelding inden for 12 måneder, hvis den pågældende bekræfter sin tilmelding inden for en frist fastsat af jobcenteret.«

§ 31. Kommunalbestyrelsen skal bestemme, at introduktionsydelsen ophører, hvis udlændingen eller dennes ægtefælle uden rimelig grund afviser at deltage i en eller flere dele af introduktionsprogrammet, jf. kapitel 4, så længe muligheden for at benytte tilbuddet består.				8. I § 31, stk. 1, indsættes efter "jf. kapitel 4": ", herunder foranstaltninger som led i sygeopfølgning".
Stk. 2-4. ---

				Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
				§ 6
				Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 2009, jf. dog stk. 2-4.
				Stk. 2. §§ 13, 13 d, 25, 25 b, 25 f, 34, 35-44, 80, 93, 93 a og 109 i lov om aktiv socialpolitik, som affattet ved denne lovs § 3, nr. 1, 3-8, 10, 12 og 14-18, og ophævelsen af §§ 38 a-e, 40 a-b og 41 a i lov om aktiv socialpolitik i denne lovs § 3, nr. 9, 11 og 13, samt § 4 i denne lov træder i kraft den 1. oktober 2009 og har virkning for personer, der har undladt at opfylde deres forpligtelser efter §§ 8 a, 13 eller 13 a i lov om aktiv socialpolitik efter den 1. oktober 2009.
				Stk. 3. §§ 29-30 a og 31 i integrationsloven, som affattet ved denne lovs § 5, nr. 5-8, træder i kraft den 1. oktober 2009 og har virkning for udlændinge, der har undladt at opfylde deres forpligtelser efter integrationslovens §§ 25 eller 25 a efter den 1. oktober 2009.
				Stk. 4. § 85, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 24, finder ikke anvendelse på personer, der den 1. august 2009 har en sammenlagt ledighed på 13 uger eller mere.

Fremsættelse af forslag

1. behandling

Udvalgsbehandling

2. behandling

3. behandling

L 183 Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv socialpolitik og lov om integration af udlændinge i Danmark.

Forslag som fremsat