Lovforslaget blev sendt i høring til organisationer mv., jf. bilag 1, den 23. februar 2009 med frist til den 9. marts 2009.
Der er modtaget høringssvar fra Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, herunder FTF og LO og fra Kommunernes Landsforening, Ankestyrelsen, Arbejdsmarkedets Ankenævn, Danske Regioner, Lederforeningen for VUC, Professionshøjskolernes Sekretariat, Rektorkollegiet for universiteter, Rådet for Grundlæggende Erhvervsrettet Uddannelse (REU), Danske Erhvervsskoler, Dansk Elforbund, Kristelig Fagbevægelse, Foreningen af forstandere og direktører ved AMU-centrene samt fra Rådet for Voksen- og Efteruddannelse (VEU-rådet), herunder Dansk Arbejdsgiverforening og Ledernes Hovedorganisation.
De modtagne høringssvar vedlægges.
Høringssvar og kommentarer hertil
Dansk Elforbund mener, at indførelsen af en ny ydelsestype til ledige, der benytter sig af retten til selvvalgt uddannelse, går imod arbejdet om regelforenkling og opfordrer til, at indførelsen af en ny ydelse genovervejes.
Kristelig Fagbevægelse anfører ligeledes, at der ikke er meget forenkling og enstrengethed over, at man nu deler godtgørelsen ved de 6 ugers selvvalgt uddannelse i 2 systemer.
Kommentar: Samling af indsatsen og finansieringsansvaret for lediges ret til selvvalgt uddannelse under Beskæftigelsesministeriet sker på baggrund af en aftale mellem regeringen og forligspartierne bag aftalen om bedre uddannelser (Fase II) (Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre). Det har herved været en forudsætning, at dette ikke måtte medføre ændringer i de lediges rettigheder og pligter.
Der er ikke overensstemmelse mellem rettigheder og pligter for ledige, der modtager dagpenge mv. efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og ledige, der modtager ydelser under selvvalgt uddannelse efter de gældende regler under Undervisningsministeriet. Det har derfor været nødvendigt at indføre en ny ydelsestype.
Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
Foreningen af forstandere og direktører ved AMU-centrene har i sit høringssvar udtrykt tvivl om, hvilken arbejdsgang der vil være gældende for skolerne fremover i forbindelse med, at ledige med ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse deltager i skolernes uddannelser.
Kommentar: Der henvises til de almindelige bemærkninger til lovforslaget, hvor det under pkt. 4. er anført, at: "Fremover vil uddannelsesinstitutionerne ikke længere modtage statstilskud for ledige, der deltager i 6 ugers selvvalgt uddannelse. I stedet skal staten i jobcenteret betale for disse uddannelser på samme måde, som de i dag skal betale for udgifterne til uddannelsestilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m., jf. bestemmelserne i lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats."
Det følger heraf, at arbejdsgangene for ledige med ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse for fremtiden vil svare til de arbejdsgange, der kendes i dag i forbindelse med ledige, der får uddannelsestilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
Foreningen af forstandere og direktører ved AMU-centrene udtrykker ønske om, at der udarbejdes et fælles ansøgningsskema til alle de typer af uddannelser og accessoriske ydelser, som AMU-centrene stå for.
Kommentar: Undervisningsministeriet har oplyst, at der tidligere er gjort forsøg på at udvikle et fælles skema, men det har hidtil ikke været muligt.
Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
Foreningen af forstandere og direktører ved AMU-centrene mener, at skolerne kan stå for bevilling af alle ydelser med efterfølgende refusion.
Kommentar: Arbejdsløshedskasserne forestår allerede i dag administrationen af en meget stor del af ydelserne under selvvalgt uddannelse til såvel forsikrede beskæftigede og ledige. Ved lovforslaget overtager arbejdsløshedskasserne administrationen af ydelser under 6 ugers selvvalgt udannelse for alle forsikrede ledige.
Det forekommer således ikke hensigtsmæssigt at ændre den administrative organisering på nuværende tidspunkt.
Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
Ankestyrelsen har bemærket, at lovforslaget indfører flere rettigheder og pligter, som er omfattet af klageadgangen til både Arbejdsmarkedets Ankenævn og til Beskæftigelsesudvalget. Ledige får blandt andet adgang til at påklage arbejdsløshedskassernes afgørelser om, hvorvidt betingelserne for ret til selvvalgt uddannelse er opfyldt, og jobcentrenes afgørelser om betaling af kort og logi til de ledige.
Ankestyrelsen peger på, at det vil kunne medføre et stigende antal klagesager til behandling i både Arbejdsmarkedets Ankenævn og i Beskæftigelsesudvalget.
Kommentar: I overensstemmelse med gældende klageregler i Beskæftigelsesministeriets lovgivning får de ledige ret til at klage over afgørelser truffet af jobcentrene og arbejdsløshedskasserne. Det er således korrekt, at ledige i et vist omfang får ret til at påklage flere afgørelser end tidligere. De får derimod ikke flere pligter end tidligere.
Overordnet set vurderes dette dog alene at ville medføre en mindre ændring i antallet af klagesager, idet antallet af klagesager efter SVU-reglerne i dag er meget begrænset, og da ledige i dag kan klage over afgørelser om afslag på tildeling og udbetaling af ydelser, hvor begrundelsen for afslaget fx kunne være, at betingelserne for selvvalgt uddannelse ikke er opfyldt.
Lovforslaget vurderes derfor primært at medføre en forskydning af klagesager fra Ankenævnet for Uddannelsesstøtten til Arbejdsmarkedets Ankenævn og Beskæftigelsesudvalget.
Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
Kommunernes Landsforening (KL) anfører som principielt udgangspunkt, at ressortomlægningen bør give anledning til at bringe reglerne om selvvalgt uddannelse i overensstemmelse med de principper, der gælder for den øvrige indsats, nemlig at sikre jobfokus i alle aktiviteter.
KL peger på, at ledige i alderen 25-30 år efter forslaget har ret til selvvalgt uddannelse indtil 9 måneder efter ledighed, mens deres ret og pligt til tilbud indtræder efter 6 måneders ledighed. Perioden, hvor de ledige har ret til selvvalgt uddannelse, overlapper dermed den periode, hvor de ledige har ret og pligt til tilbud. KL anfører, at dette ikke harmonerer med ændringen af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor kommunen får en betydelig refusionsstraf, hvis aktivering ikke gennemføres rettidigt.
Kommentar: Samling af indsatsen og finansieringsansvaret for forsikrede lediges ret til selvvalgt uddannelse under Beskæftigelsesministeriet sker på baggrund af en aftale mellem regeringen og forligspartierne bag aftalen om bedre uddannelser (Fase II) (Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre). Det har herved været en forudsætning, at dette ikke måtte medføre ændringer i de lediges rettigheder og pligter.
De problemstillinger, som KL påpeger, er gældende ret, og en ændring heraf ville indebære ændringer i de lediges rettigheder og pligter.
Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
KL bemærker, at forslaget ikke tager højde for, at kommunerne overtager opgaverne fra staten samme dato, som ressortomlægningen træder i kraft.
KL forudsætter, at selvvalgt uddannelse finansieres via 100 pct. refusion fra staten, da jobcentrene ikke har nogen indflydelse på indsatsen og ikke har mulighed for at sikre beskæftigelsesfokus eller pris på tilbuddene. KL forudsætter endelig, at de økonomiske konsekvenser af forslaget efterfølgende drøftes med KL.
Kommentar: Det kan oplyses, at lovforslaget af lovtekniske grunde fremsættes med et indhold, der ikke tager hensyn til, at der samtidigt i Folketinget blandt andet fremsættes lovforslag om etablering af et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem m.v. Der vil under folketingets behandling blive fremsat de nødvendige ændringsforslag med henblik på at sikre sammenhænge lovforslagene imellem.
Udgifterne til selvvalgt uddannelse vil – ligesom i dag – fremover blive finansieret via 100 pct. refusion fra staten.
Lovforslaget er tilrettet, så det fremgår, at lovforslaget skal ses i sammenhæng med bl.a. lovforslaget om etablering af et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem m.v.
Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
Bilag 1
Ekstern høring - Høringsliste
Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg
Beskæftigelsesrådet (t.o.)
Kristelig Fagbevægelse
Kristelig ArbejdsgiverforeningÂ
Kommunernes Landsforening
Kooperationen
A-kassernes Samvirke
Ankenævnet for Uddannelsesstøtten
Arbejdsløshedskassen for Selvstændige Erhvervsdrivende
Ankestyrelsen
Arbejdsmarkedets Ankenævn
Danske Regioner
Danmarks Journalisthøjskole
Erhvervsakademirådet
Erhvervsskolernes Bestyrelsesforening
Lederforeningen for VUC
MVU-rådet
Professionshøjskolernes Sekretariat
Rektorkollegiet, universiteter
Rigsrevisionen
Rådet for Voksen- og Efteruddannelse (VEU-rådet)
Rådet for Grundlæggende Erhvervsrettet Uddannelse (REU)