Til

                      Folketinget - Skatteudvalget

 

 

L 18 - Forslag til Lov om indgåelse af protokol om ændring af overenskomst mellem de nordiske lande til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskatter. Spørgsmål er stillet efter ønske af Jesper Petersen.

 

Hermed sendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 2 af 5. november 2008.

 

 

 

 

 

 

Kristian Jensen

                                                                 /  Ivar Nordland

 


Spørgsmål 2: Hvorledes der det sikret, at der i fremtiden sker beskatning af kabinepersonale, der er hjemmehørende i Japan, Kina eller Indien, og som flyver for SAS, når de flyver på destinationer, der udgår fra et skandinavisk land, uanset om flyet er indregistreret i samme land, som driftsselskabet for ruten er hjemmehørende i?

 

Svar: Mit svar er begrænset til at angå kabinepersonale i SAS-fly i interkontinental trafik. Efter de forelæggende oplysninger arbejder der nemlig ikke kabinepersonale, hjemmehørende i Japan, Kina eller Indien, ombord på fly i kontinental (europæisk) trafik, som drives af Scandinavian Airlines Denmark eller de tilsvarende SAS-selskaber i Norge og Sverige.

Efter Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomster med Japan, Kina og Indien er beskatningen af løn for arbejde ombord på fly i international trafik afhængig af, i hvilket land de pågældende lønmodtagere er hjemmehørende, og i hvilket land det pågældende luftfartsforetagende er hjemmehørende, henholdsvis har sin virkelige ledelse. Efter overenskomsterne er det derimod uden betydning, i hvilket land flyet er indregistreret.

SAS’s interkontinentale trafik udøves af SAS-konsortiet, der drives fra Stockholm.

Danmark kan således ikke beskatte kabinepersonale, der er hjemmehørende i Japan, Kina eller Indien, af løn for arbejde ombord på SAS-fly i interkontinental trafik.

Â