Vedr.: J.nr. 2007/4000-97. Høring over udkast til lov om ændring af udlændingeloven (Udeluk-kelse, afvisning m.v. af udlændinge opført på EU's og FN's sanktionslister, videregivelse afoplysninger til anklagemyndigheden m.v., udvisning efter dom for tilskyndelse til offentligbilligelse af terrorrelaterede forbrydelser, gennemførelse af SIS II-forordningen m.v.).------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------Med skrivelse af 28. august 2008 har ministeriet anmodet om svar vedr. ovennævnte med frist se-nest den 11. september 2008.Landsforeningen må meget beklage, at ministeriet har fastsat en så kort høringsfrist som sket, udenat der tilsyneladende foreligger en saglig begrundelse herfor. Dele af lovudkastet hviler på anbefa-linger fra en arbejdsgruppe, der den 3. november

2005

afgav rapport, og der har som bekendt i mel-lemtiden været adskillige ændringer af udlændingeloven, hvorfor hastværket nu i det lovforbere-dende arbejde er uforståeligt.Mange af de høringsinstanser, som høres over sådanne lovudkast, er kollegiale organer, hvor det ervigtigt, at der gives en rimelig høringsfrist.Nedennævnte besvarelse vil - henset til den korte frist - kun beskæftige sig med udvalgte dele aflovudkastet

Terrorlister

Lovudkastet drejer sig bl.a. om forskellige restriktioner over for udlændinge, der er optaget på EU'sog FN's terrorlister. Retssikkerheden omkring optagelsen på listerne og muligheden for at blive slet-tet herfra er som bekendt ikke særlig betryggende. Vedr. FN er der en kort omtale i lovudkastetsbemærkningerne side 13. Så kort, at det må antages at dække over et væsentligt problem.Med hensyn til EU henleder Landsforeningens bestyrelse ministeriets opmærksomhed på den nyligafsagte dom fra EF-domstolens Storkammer af 3/9 2008. Uden at gå i detaljer viser dommen, at der

også mangler retssikkerhed omkring optagelse og sletning fra EU's terrorlister. Det hedder således ipræmis 323-324:"I denne henseende må det fastslås, at selv om det nu er muligt for enhver person eller enhed athenvende sig direkte til sanktionskomitéen ved at indgive en anmodning om at blive slettet af denkonsoliderede liste til et såkaldt "focal point", er proceduren for denne komité fortsat i det væsentli-ge af diplomatisk og mellemstatslig karakter, eftersom de berørte personer eller enheder ikke harnogen reel mulighed for at forsvare deres rettigheder, og nævnte komité træffer sine beslutningerved konsensus, idet hvert enkelt medlem har vetoret.Det fremgår i denne henseende af sanktionskomitéens retningslinjer, som senest ændret den 12.februar 2007, at en ansøger, der har indgivet en anmodning om at blive slettet af listen, på ingenmåde selv kan gøre sine rettigheder gældende under proceduren for sanktionskomitéen eller lade sigrepræsentere i dette øjemed, idet alene regeringen i den stat, hvor han bor eller er statsborger, haradgang til eventuelt at indgive bemærkninger vedrørende denne anmodning."Rådet havde på intet tidspunkt meddelt klagerne de omstændigheder, der skulle lægges dem til last.Landsforeningens bestyrelse kan under hensyn til den manglende retssikkerhed ikke anbefale, at derindføres de foreslåede restriktioner knyttet til optagelse på terrorlister, og vil anbefale ministerietnærmere at analysere den pågældende EU-dom.

Udvisning - Fravigelse af "trappestige-modellen"

Der gælder i forvejen en lang række undtagelser fra den generelle proportionalitetsregel om, at jolængere en udlænding har opholdt sig lovligt i landet, jo strengere skal straffen være for at give mu-lighed for udvisning.Der er ikke i bemærkningerne redegjort for, hvor ofte man de senere år har anvendt straffelovens §136 om tilskyndelse til forbrydelser eller offentlig billigelse af terrorrelaterede forbrydelser. Manleder også forgæves efter, hvad strafniveauet i givet fald har været i konkrete sager.Det foreslåede kan være i strid med både EU-reglerne og Den Europæiske Menneskerettighedskon-vention, hvis man vil til at udvise for udtalelser, der påtales af mere ordensmæssige grunde, og somkun medfører en kortere betinget eller ubetinget frihedsstraf.Landsforeningens bestyrelse kan ikke på det foreliggende grundlag anbefale det foreslåede.

Udhulning af tavshedspligt i asylsager

I lovudkastet har man efter SAIS's ønsker åbnet mulighed for, at anklagemyndigheden kan anmodeudlændingemyndigheden ikke alene om navne og nærmere oplysninger om krigsforbrydere og an-dre grove lovovertrædere, men nu også om mulige ofre og vidner til forbrydelser.

Anklagemyndigheden skal kunne benytte adgangen til videregivelse af oplysningerne til at imøde-komme en anmodning fra udenlandsk politi eller anklagemyndighed om retshjælp til en igangvæ-rende efterforskning i udlandet.Det er, henset til en betryggende behandling af asylsager, meget kritisabelt, at man fortsætter med atudvande den tavshedspligt, der gælder i asylsager. Det kan føre til, at den asylsøgende bliver endnumere tilbageholdende med at afgive fortrolige oplysninger.Specielt kan det virke skræmmende, at man nu fremover skal vejlede folk om, at deres fortrolige oplys-ninger kan videregives, ikke alene hvis de selv har gjort noget galt, men også hvis de er offer for andresovergreb eller vidner i forbindelse hermed, samt at oplysningerne kan videregives til udenlandske myn-digheder.Landsforeningens bestyrelse kan ikke anbefale det foreslåede.