Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2008-09
L 174 Bilag 1
Offentligt
661583_0001.png
661583_0002.png
R E T S P O L I T I S K
F O R E N I N G
HØRINGSSVARfra Retspolitisk Foreningvedrørende forslag til lov om ændring af udlændingeloven(Udelukkelse, afvisning m.v. af udlændinge opført på EU’s og FN’s sanktionslister m.v.)Integrationsministeriets journal nr. 2007/4000-97
Til det fremsendte høringsudkast til ændringer af udlændingeloven konstaterer RetspolitiskForening (RPF) indledningsvis, at udkastet i høj grad knytter an til "Terrorpakke 2" fra 2005-06,specielt til et par forslag fra embedsmands-arbejdsgruppen, der i efteråret 2001 spillede ud med ethalvt hundrede konkrete forslag til stramninger i lovgivning og administration i terrorbekæmpelsensnavn. Forslagene her er således forslag, der ikke blev fremmet i foråret 2006 ved gennemførelsen aflovgivning om "Terrorpakke 2", bl.a. fordi de da forekom - også for mange ”strammer”-partier og -kredse i øvrigt - betænkelige ud fra demokratiske og ytringsfrihedsmæssige hensyn. Nu ersituationen imidlertid ændret i den forstand, at en række af disse forslag af Integrationsministerietagtes fremsat som lovændringer her i efteråret 2008, hvilket RPF beklager og finder betænkeligt.RPF er klar over, at Schengen-informationssystemerne (nu SIS II) med tiden udvikler sig i dybdeog bredde, og at det kræver ny dansk lovgivning om implementering mv., men vi må opfordre til, atregering og folketing til stadighed er opmærksom på ikke at gå videre med dataindsamling og -udveksling, end formålene tilsiger, jfr. også subsidiaritetsprincippet mv.Herudover vil RPF alene pege på et par forhold i det foreliggende høringsudkast, som efter voropfattelse bør give anledning til særlig bevågenhed, idet vi i øvrigt ikke forholder os konkret tiludkastets øvrige bestemmelser:Ad § 1, nr. 5, 7, 8 og 11:Bestemmelserne angår yderlige begrænsninger i udlændinges muligheder for enten at indrejse eller(fortsat) opholde sig i Danmark på baggrund af FN´s eller EU´s lister ("terrorlister").Problemet her er især disse listers manglende pålidelighed og den de facto ikke-eksisterendemulighed for at blive slettet fra listerne, hvis nogen uberettiget er blevet opført på dem. Her er altsåtale om krænkelse af grundliggende retssikkerhedsmæssige garantier.RPF skal i den forbindelse erindre om de domme, som EF-domstolen i Luxembourg har afsagt omvæsentlige forvaltningsretlige mangler ved listernes tilblivelse, som imidlertid på ingen måde haranfægtet EU’s ministerråds indstilling til listerne og deres indhold.
Ad § 1, nr. 9:Bestemmelsen i selve lovudkastets §-tekst ser uskyldig ud, idet der kun indsættes "§ 136" i lovens §22, nr. 6. Bestemmelsen rejser imidlertid alvorlige betænkeligheder, idet den giver yderligeremuligheder for udvisning, uden at den almindelige "trappestige-model" respekteres i disse sagerefter dom efter straffelovens § 136.I den forbindelse må RPF kraftigt understrege, at art. 8 (privatlivs-beskyttelse) i Den EuropæiskeMenneskerettighedskonvention naturligvis skal respekteres både i lovgivning og administration (ogved domstolene), hvilket bør finde klarere udtryk i selve §-bestemmelsen og/eller ibemærkningerne.Hertil kommer, at bestemmelsen er meget vidtgående, idet den (som også straffelovens §136) omfatter billigelse mv. af terrorrelaterede forbrydelser efter dom, der evt. aleneangik fremførte ytringer, som indebar accept eller forståelse for en terrorrelateret forbrydelse. Herer spørgsmålet om ytringsfrihed centralt og også spørgsmålet om, hvilke yderligere konsekvenseren dom bør have - her altså evt. øgede muligheder for udvisning.Forslaget her harmonerer i hvert fald ikke med de ellers meget kategoriske officielletilkendegivelser om betydningen af at respektere retten til frit at ytre sig.
København, den 11. september 2008
Bjørn Elmquistformand
Peter Arnborgmedlem af bestyrelsen