L 174 - 2008-09 - Bilag 1: Høringssvar, fra integrationsministeren

Lovudkast vedrørende ændringer i udlændingeloven(udelukkelse, afvisning m.v. af udlændinge opført på EU’sog FN’s sanktionslister m.v.)Ved skrivelse af 28. august 2008 (Journal. Nr. 2007/4000-97) harministeriet anmodet Retssikkerhedsfonden om en udtalelse tilovenfornævnte udkast til lovforslag.Retssikkerhedsfonden har, som andre hørte organisationer m.v., kun haft enmeget kort frist til at udarbejde et svar på dette relativt kompliceredelovudkast (65 sider), og må derfor forbeholde sig at fremkomme medsenere bemærkninger. Fra nærværende skal man udtale følgende:1. Optagelse på EU’s og FN’ sanktionslister.Det er ikke umiddelbart klart, om ministeriet anser udkastet somretssikkerhedsmæssigt tilstrækkeligt i relation til den dom, somEF-domstolen den 3. september 2008 afsagde i sagerne C-402/05Pog C-415/05P. Domstolen fastslog her, at den relevante EU-forordning, som var udfærdiget med henblik på gennemførelse afFN-resolutioner, måtte tilsidesættes, fordi den tilsidesatte enrække grundlæggende rettigheder i henhold til fællesskabsrettenhvad angår ret til forsvar, navnlig retten til at blive hørt og rettentil effektiv domstolsprøvelse. Domstolen fastslog, at disserettigheder ”klart ikke er blevet overholdt”. Det er muligt, atregeringen anser de i år 2007 gennemførte ændringer i EU-proceduren for tilstrækkelige, men dette fremgår dom nævnt ikkeaf lovudkastet (dommen vedrørte ældre forhold).Det siges i bemærkningerne (side 16), at der ikke i retsakternevedrørende EU-terrorlister direkte er fastsat bestemmelser omindrejse- og transitbegrænsninger – som nærværende lovudkast

Fondens bestyrelse:Prof. em. dr.jur. (formand),Ole Espersen●Prof. Vagn Greve●Advokat, Christian Harlang●Landsdommer, Holger Kallehauge●Cand.mag., lic.jur. Preben Wilhjelm●Medlemmer af Forum forretssikkerhed:Prof., Lennart Lynge Andersen●Tidl. direktør for Folketinget,Ole Stig Andersen●Advokat, Jørgen Ballhausen●Prof. dr.jur., Flemming Balvig●Landsdommer,Hans Henrik Brydensholt●Adjunkt, Jonas Christoffersen●Lektor ph.d. Thomas Elholm●Advokat, Bjørn Elmquist●Fængselsinspektør, H. J. Engbo●Prof. em. dr.jur. (formand),Ole Espersen●Seniorrådgiver, Jørgen Estrup●Prof., Vagn Greve●Prof. dr.jur., Jens Vedsted Hansen●Advokat, Christian Harlang●Prof. dr.phil., Hans Hertel●Biskop, Kjeld Holm●Prof. dr.med., Niels Høiby●Advokat, Thorkild Høyer●Dr.med., Torben Ishøy●Prof., Claus Haagen Jensen●Landsdommer, Holger Kallehauge●Tidl. højesteretsdommer, Hans Kardel●Prof., Ole Krarup●Tidl. byretspræsident, Claus Larsen●Advokat, Helle Lokdam●Prof. dr.phil., Anker Brink Lund●Prof., Brian Patrick McGuire●Prof. dr.jur., Peter Pagh●Cand.jur., Ulrich Horst Petersen●Tidl. højesteretspræsident,Niels Pontoppidan●Seniorkonsulent, cand.jur.,Lars Adam Rehof●Overlæge, Bente Rich●Juridisk konsulent, cand.jur.,Therese Rytter●Statsautoriseret revisor,Lars Skovgaard-Sørensen●Prof., Eva Smith●Advokat, Sune Skadegaard Thorsen●Advokat, Tyge Trier●Prof., Per Ole Träskmann●Cand.mag., lic.jur. Preben Wilhjelm●Specialkonsulent,Mandana Zarrehparvar●

Fondens formål:Retssikkerhedsfonden er almennyttig. Dens formål er at fremme viden om samt forståelse og respekt for retsstatsprincippernes betydning for den demokratiske stat.Dette skal ske blandt andet ved at støtte og inspirere til forskning og formidling, afholdelse af seminarer m.v.Der er i fondens regi etableret et "Forum for retssikkerhed", hvori der udveksles erfaringer vedrørende udviklinger inden for aktuelle retssikkerhedsområder.Der søges tilrettelagt en indsats på forskellige områder blandt andet ved udarbejdelse af beskrivelser af udviklingen og diskussioner om dens mulige implikationer forvæsentlige retssikkerhedsspørgsmål. Såvel Forum for retssikkerhed som Retssikkerhedsfonden kan tage aktuelle emner op med politikere og myndigheder.

fastsætter regler om. Det hedder videre at ”gennemførelse afnationale indrejse restriktioner for så vidt angår EU’s terrorlisterfølger af Danmarks forpligtelse til at opfylde FN’s resolution 1373(2001)”.Det er uklart, om opfyldelse af de retssikkerhedsmæssige krav,som domstolen i ovennævnte afgørelse forudsatte skulle være tilstede, vil kunne anvendes i forhold til FN-beslutninger, jf. hervedFN-pagtens artikel 5. Det vil ud fra retssikkerhedsmæssigebetragtninger være nyttigt om der bliver taget direkte stilling hertilfra regeringens side.2. Retssikkerhedsfonden deler ganske de alvorlige betænkeligheder,som Advokatrådet har givet udtryk for i sit høringssvar for så vidtangår de foreslåede meget væsentligt udvidede regler omanklagemyndighedens adgang til at forlange oplysningervideregivet fra udlændingemyndighedernes side. Indikationen forvideregivelse vil bero på meget vage kriterier – også på trods afbemærkningernes forsøg på visse begrænsninger. I øvrigt fremgårdet af bemærkningerne, at regeringen har den opfattelse, atbaggrunden for indførelsen af de nye regler bør være specieltrelateret til meget alvorlige forbrydelser, og ikke forbrydelser derblot er formelt karakteriseret ved strafferammer (strafferamme på6 år eller derover). Som et minimum bør adgangen begrænses, tildet der fremføres som det typiske anvendelsesområde på side 37 ibemærkningerne: Begæringen skal ske med henblik på brug for”efterforskning af særlige internationale straffesager, herunderfolkedrab, krigsforbrydelser, terrorhandlinger begået i udlandetm.v..”.3. I øvrigt må man rejse det spørgsmål om, hvorvidt der er et reeltbehov for en række af de foreslåede bestemmelser. Dettespørgsmål kan for eksempel rejses i relation til inddragelsen afstraffelovens § 136, stk. 2, blandt de overtrædelser der vil kunnemedføre udvisning, afvisning eller inddragelse afopholdstilladelse, herunder permanent opholdstilladelse.Inddragelse af permanent opholdstilladelse i tilfælde hvor deralene er idømt en kortvarig frihedsstraf for ”billigelse af en af de idenne lovs 12. eller 13. kapitel omhandlede forbrydelse”, er enoverordentlig hård sanktion og i øvrigt på et område, hvor der ofteville kunne være megen bevistvivl, i det der jo bliver tale om atkonstatere hvad der ”billiges”.

I forbindelse med antiterrorpakke 1 understregede man, at for atkunne gøre noget strafbart efter § 114 b, skulle der være tale om atfremme en kriminel virksomhed medens ensympatitilkendegivelse ikke ville være tilstrækkelig. Det er somom, at der eksisterer en vis modstrid her, og det skal indstilles tilovervejelse, om der virkelig er behov, herunder om det praktiskeliv har vist, at der er behov, for et forslag som det omhandlede.Som ovenfor nævnt har Retssikkerhedsfonden ikke haft mulighed for entotal gennemgang af forslaget, og man forbeholder sig derfor mulighedenfor at vende tilbage med yderligere bemærkninger.