Til

Folketinget - Skatteudvalget

L 154 – Forslag til Lov om midlertidig udskydelse af betalingsfristerne for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag samt moms.

Vedlagt fremsendes kommentar til henvendelsen fra Torsten Buemann, Buemann Consulting, Søgårdsvej 26, Gentofte.

 

 

 

 

 

Kristian Jensen

 

 

/Henrik Ludolph

 

 

Henvendelsen: Torsten Buemann, Buemann Consulting, ønsker, at den foreslåede ordning med udskydelse af betalingsfrister for moms laves om. Han beder om en forklaring på, hvorfor de små virksomheder ikke skal begunstiges af udskydelse i samme omfang som de store.  Det er oplyst, at Buemann Consulting er en virksomhed, som afregner moms kvartalsvis. Virksomheden havde en stor omsætning i oktober kvartal 2008, men for januar kvartal 2009 forventes lavere omsætning og dermed lavere momsbetaling. Nu ønskes momsbetalingen for oktober kvartal 2008, som blev indbetalt den 10. februar 2009, tilbagebetalt.

Kommentar: Regeringen har vurderet, at der som supplement til kreditpakken fra januar er behov for en midlertidig og hurtigtvirkende hjælpepakke direkte til virksomhederne. Med forslaget om en midlertidig udskydelse af betalingsfristerne for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag samt moms ønsker regeringen på en enkel og hurtig måde at forbedre virksomhedernes likviditet i perioden fra den 25. februar 2009 og frem til 1. september 2009, hvor det er forhåbningen, at finansmarkederne er blevet mere stabile.  

For at ordningen kan gennemføres hurtigt, er det nødvendig med en enkel ordning, som kræver mindst mulig administration. Det er derfor valgt at give udskydelse med betalinger, som falder efter beslutningen om hjælpepakken, og frem til 1. september, hvor ordningen udløber.

Med forslaget er både store og små virksomheder omfattet. Den konkrete værdi af hjælpepakken for den enkelte virksomhed afhænger af størrelsen af den økonomiske aktivitet i virksomheden. Der er her henset til, at store virksomheder relativt har større behov for driftskapital end små virksomheder, og at EU-reglerne sætter en begrænsning for, hvor lang kredittiden kan være. Efter EU-retten er den maksimale kredittid på 2 måneder efter afregningsperiodens udløb. Derfor er det ikke muligt at give kvartalsafregnende virksomheder en længere kredittid end den foreslåede. De mindre virksomheder har derfor fået den længste kreditfrist, som er tilladt efter EU-reglerne.

Dertil kommer, at virkningen af forslaget ikke er begrænset til de virksomheder, som er direkte berørt af forslaget. Det skyldes, at nogle af de virksomheder, der får direkte gavn af forslaget, ikke selv skal bruge hele deres likviditetsforøgelse, men vil sætte nogle af pengene i banken eller efterspørge mindre likviditet i bankerne. Det nedsætter presset på bankernes udlånsefterspørgsel. Hermed får bankerne bedre mulighed for at låne ud til andre, som ikke eller kun i mindre omfang er omfattet af regeringens initiativ om udskydelse af betalingsfrister. Denne generelle kreditforbedring i samfundet vil således komme alle til gode - herunder de mindre virksomheder.