19-02-2009 ØKS 4/0320-8901- /JH

STATSSTØTTEUDVALGET       SEKRETARIATET

   Â

Vurdering af de statsstøtteretlige elementer indeholdt i forslag til lov om midlertidig udskydelse af betalingsfristerne for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag samt moms

 

Skatteministeriet har bedt Konkurrencestyrelsen om at vurdere, hvorvidt forslag til lov om midlertidig udskydelse af betalingsfristerne for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag samt moms indeholder elementer af statsstøtte.

 

Det følger af EF-traktatens artikel 87, stk. 1, at statsstøtte eller støtte, som ydes ved hjælp af statsmidler under enhver tænkelig form, og som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner, er uforenelig med fællesmarkedet i det omfang, den påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne.

 

Der er således fem kriterier som skal opfyldes for, at en støtteordning kan betragtes som statsstøtte:

1. Støtten skal ydes af staten eller ved hjælp af statsmidler
2. Virksomhederne, som tildeles støtten, skal opnå en fordel, som de ikke ville opnå på normale forretningsmæssige vilkår
3. Støtten skal tildeles visse virksomheder eller produktioner, dvs. ordningen skal være selektiv og ikke generel
4. Støtten skal fordreje eller true med at fordreje konkurrencevilkårene
5. Støtten skal have samhandelspåvirkning

 

Støttebegrebet fortolkes bredt af EF-domstolen og omfatter således ikke alene direkte tilskud, men også garantier og alle andre tiltag, der letter en virksomhed for de byrder, den normalt vil være underlagt, og som er finansieret med statsmidler[1].

 

Statsstøttereglerne gælder fuldt ud på skatteområdet. Dette betyder, at det ved anvendelse af skatteinstrumenter – ligesom ved anvendelse af alle andre offentlige økonomiske instrumenter – skal vurderes, om anvendelse af instrumentet er foreneligt med traktatens statsstøtteregler, afledte regler og retspraksis.

 

Statsstøtte opstår, når der er tale om afvigelser eller fravigelser fra normal, objektiv og ikke-diskriminerende anvendelse af skattesystemet på en sådan måde, at dette giver særlige – selektive – fordele til virksomhederne. 

 

Det hører som udgangspunkt under medlemsstaternes suverænitet at bestemme medlemsstatens skattepolitik. Medlemsstaten kan således bestemme, hvad der skal beskattes, hvem der skal beskattes og hvilken skattesats, der skal være gældende. 

 

Kommissionen har imidlertid kompetence til at anvende statsstøttereglerne på ordninger, som indebærer en fravigelse fra et generelt system, f.eks. hvor en enkelt sektor fritages for en skat eller en afgift, som er generelt gældende for virksomheder, og afgøre hvorvidt en foranstaltning kan begrundes med skattesystemets karakter og forvaltning, også omtalt som skattesystemets natur og logik.

 

En skatteforanstaltning, der udgør en generel ordning eller et generelt system, udgør følgelig ikke statsstøtte. Skatteforanstaltninger, der gælder for alle erhvervsdrivende på en medlemsstats område udgør i princippet en generel ordning. En skatteforanstaltning, der kan begrundes med skattesystemets natur og logik udgør ligeledes heller ikke statsstøtte.

 

Det fremgår af lovforslaget, at fristforlængelsen ydes alle virksomheder, som betaler A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og moms i Danmark. Det faktum, at lovforslaget indfører forskellige frister for virksomhederne afhængig af om virksomheden er stor eller mellemstor, eller om virksomheden betaler moms kvartalsvis eller månedligt, indebærer ikke, at ordningen er selektiv. Der er i derimod tale om en videreførelse af de eksisterende regler på området for betaling af A-skat og moms. Ordningen er således af generel natur, og vil ikke udgøre statsstøtte i EF-traktatens artikel 87 (1) forstand.

 

Konkurrencestyrelsen skal henlede opmærksomheden på, at styrelsens udtalelser om anvendelsen af EU’s statsstøtteregler alene er vejledende.