1. ÆndringsforslagSkatteministeren har stillet 2 ændringsforslag til lovforslaget.2. UdvalgsarbejdetLovforslaget blev fremsat den 25. februar 2009 og var til 1. behandling den 26. februar 2009.Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.Dispensation fra bestemmelsen i Folketingets forretningsorden § 13, stk. 1Etflertali udvalget (udvalget med undtagelse af EL) indstiller, at der dispenseres frabestemmelsen i § 13, stk. 1, således at lovforslaget kommer til 3. behandling tidligere end 30 dageefter lovforslagets fremsættelse.MøderUdvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.HøringLovforslaget har ikke været sendt i høring forud for fremsættelsen, men Skatteministeriet sendtelovforslaget i høring den 27. februar 2009. Den 4. og 5. marts 2009 sendte skatteministerenindkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.Skriftlige henvendelserUdvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra BuemannsConsulting, Torsten Buemann og Gabri EL Frederikssund ApS, som skatteministeren harkommenteret over for udvalget.SpørgsmålUdvalget har stillet 27 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som skatteministerenhar besvaret. Spørgsmål 14 er dog kun foreløbigt besvaret. Dette spørgsmål forventes endeligtbesvaret af skatteministeren inden 2. behandling af lovforslaget. Et af udvalgets spørgsmål ogskatteministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

3. Indstillinger og politiske bemærkningerEtflertali udvalget (udvalget med undtagelse af RV og EL) indstiller lovforslaget tilvedtagelsemed de stillede ændringsforslag.Etmindretali udvalget (RV) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget og de stilledeændringsforslag ved 2. behandling af lovforslaget.Det Radikale Venstre henleder opmærksomheden på spørgsmål 23 og skatteministerenssvar herpå, som er optrykt som bilag til betænkningen.Det Radikale Venstre finder det principielt helt uacceptabelt, at regeringen begynder atadministrere efter bestemmelserne i et ikke-vedtaget lovforslag. Principielt tilsidesætter man herveden eksisterende lov ved en administrativ afgørelse. Fremgangsmåden forekommer at være aldeles istrid med Justitsministeriets egen Vejledning om lovkvalitet af juni 2005.Skatteministeren anfører i svaret på spørgsmål 23, at »Spørgsmålet om gyldighedstidspunkt oghåndhævelsestidspunkt i relation til ikrafttrædelsesestidspunkt for lovforslag har størst relevans vedskærpende lovforslag. Nærværende lovforslag er af lempende karakter«.Det skal medgives, at problemer på dette område hyppigst optræder ved lovgivning af skærpendekarakter, men det er helt forkert, at problemet er irrelevant ved lovgivning af begunstigendekarakter. Der kan tænkes begunstigende lovgivning til gavn for bestemte befolkningsgrupper,bestemte egne af landet eller andet, hvor betænkelighederne ved at begynde at administrere efterregler i et ikke-vedtaget lovforslag ville være overordentlig tungtvejende.Skatteministeren anfører videre, at regeringen »havde sikret sig, at der ville være parlamentariskflertal for lovforslaget«. Også i forhold til dette argument gælder, at det principielt åbner for enmeget betænkelig udvikling. I det nuværende Folketing har regeringspartierne og Dansk Folkeparti(næsten) altid flertal. Det indebærer imidlertid selvsagt ikke, at flertallet kan sætte eksisterendelovgivning ud af kraft på basis af bestemmelserne i et ikke-gennemført lovforslag.Det Radikale Venstre finder det nødvendigt at finde en afklaring på disse problemer og agterderfor at rette henvendelse til Udvalget for Forretningsordenen. Hensigten hermed er at få detprincipielt fastslået, at Justitsministeriets Vejledning om lovkvalitet stadig står ved magt, og atFolketinget ikke kan acceptere, at den valgte fremgangsmåde gentages.Etandet mindretali udvalget (EL) indstiller lovforslaget tilforkastelseved 3. behandling.Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de stillede ændringsforslag.Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet forbetænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikkeadgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.4. Ændringsforslag med bemærkninger

BemærkningerTil nr. 1 og 2Efter opkrævningslovens § 12, stk. 4, 2. pkt., kan SKAT modregne krav, der vedrører afsluttedeafregningsperioder, i udbetalinger af negative skatte- og afgiftstilsvar, for meget betalte skatter ogafgifter samt visse godtgørelser og lignende. Dette gælder, selv om de krav, der modregnes for,endnu ikke er forfaldne.Forslaget om udskydelse af angivelsesfristen for moms for virksomheder med måneden somafregningsperiode (store virksomheder) vil betyde, at SKAT efter denne regel vil kunne modregnepositiv moms i udbetalinger af negativ moms, før betalingsfristen for den positive moms er udløbet.Dette skyldes, at lovforslaget fører til, at angivelses- og betalingsfristen for en måned udløber efterudløbet af den næste måned.Et eksempel kunne være en virksomhed, som har positiv moms for februar 2009 men negativmoms for marts 2009. For at få den negative moms for marts udbetalt hurtigt, angivervirksomheden for marts i starten af april. Virksomheden har på det tidspunkt angivet for februarmen ikke betalt tilsvaret, da betalingsfristen for dette tilsvar efter lovforslagets § 5 først er den 27.april 2009. SKAT kan så efter § 12, stk. 4, 2. pkt., modregne momsen for februar i den negativemoms for marts, også før betalingsfristen den 27. marts for februar-momsen.Efter de normale regler udløber betalingsfristen for februar 2009 den 25. marts 2009. Det vil sigefør udløbet af marts måned. Derfor opstår denne problemstilling ikke i dag.Denne adgang for SKAT til at modregne positiv moms før udløbet af betalingsfristen i negativmoms for den efterfølgende måned er ikke en tilsigtet konsekvens af lovforslaget. Desuden betyderden, at virksomheden ikke vil få den likviditetsforbedring, der er tilsigtet med lovforslaget, damoms, som modregnes forud for betalingsfristen, reelt betales tidligere end betalingsfristen.Det foreslås derfor, at modregningen af positiv moms for en afsluttet måned i udbetalinger afnegativ moms m.v. ikke kan ske, hvis følgende er tilfældet:– der er tale om positiv moms efter en angivelse, som er omfattet af udskydelsen afangivelsesfristerne for virksomheder med kalendermåneden som afregningsperiode, jf.lovforslagets § 5, og– den udskudte angivelses- og betalingsfrist for den pågældende måned er ikke udløbet.Den foreslåede bestemmelse har en nær sammenhæng med lovforslagets § 6, som indeholder enundtagelse fra opkrævningslovens § 12, stk. 4, 1. pkt., om tilbageholdelse af udbetalinger af negativmoms m.v., indtil der er angivet for afsluttede afregningsperioder.

Lovforslagets § 6 omhandler således moms for afsluttede måneder, som virksomheden ikke harangivet for, mens det foreslåede stk. 2 i § 6 omhandler moms vedrørende afsluttede måneder, somvirksomheden har angivet for, men hvor virksomheden endnu ikke har betalt.Begge undtagelser finder kun anvendelse, når angivelsesfristen for momsen for den afsluttedemåned er omfattet af udskydelsen af angivelsesfristen for virksomheder med kalendermåneden somafregningsperiode, og den udskudte angivelsesfrist for den pågældende måned ikke er udløbet.Denne sammenhæng giver anledning til, at det præciseres i stk. 1 (det eneste stykke i § 6 i detfremsatte lovforslag), at det knytter sig til 1. pkt. i opkrævningslovens § 12, stk. 4, omtilbageholdelse af udbetalinger. Det nye stk. 2 henviser herefter til 2. pkt. i opkrævningslovens § 12,stk. 4, om modregning i udbetalinger af negativ skatte- og afgiftstilsvar m.v.

Torsten Schack Pedersen (V) Karsten Lauritzen (V) Peter Christensen (V) Jacob Jensen (V)Mikkel Dencker (DF) Pia Adelsteen (DF) Mike Legarth (KF) Charlotte Dyremose (KF)Anders Samuelsen (LA)nfmd.Nick Hækkerup (S) John Dyrby Paulsen (S) Klaus Hækkerup (S)René Skau Björnsson (S) Anne-Marie Meldgaard (S) Jesper Petersen (SF)Niels Helveg Petersen (RV)fmd.Frank Aaen (EL)Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer iudvalget.Folketingets sammensætningVenstre, Danmarks Liberale Parti (V) 47Socialdemokratiet (S)45Dansk Folkeparti (DF)25Socialistisk Folkeparti (SF)23Det Konservative Folkeparti (KF)17Det Radikale Venstre (RV)9Enhedslisten (EL)4Liberal Alliance (LA)Inuit Ataqatigiit (IA)Siumut (SIU)Tjóðveldisflokkurin (TF)Sambandsflokkurin (SP)Uden for folketingsgrupperne(UFG)211113

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 154Bilagsnr.1234567891011TitelHenvendelse af 24/2-09 fra Gabri EL Frederikssund ApSHenvendelse af 25/2-09 fra Buemanns Consulting, Torsten BuemannHøringssvar fra skatteministerenFastsat tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget1. udkast til betænkningÆndringsforslag til 2. behandling, fra skatteministerenSkatteministerens kommentar til henvendelsen af 25/2-09 fraBuemanns Consulting v/ Torsten BuemannSkatteministerens kommentar til henvendelsen af 27/2-09 fra GabriEL Frederikssund ApS2. udkast til betænkningHøringsskema og høringssvar, fra skatteministerenYderligere høringsskema og høringssvar, fra skatteministerenOversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 154Spm.nr.1TitelSpm. om, hvad begrundelsen er for, at der ikke er foreslået enrentebetaling for den udskudte betalingsfrist, til skatteministeren, ogministerens svar herpåSpm. om, hvor stor en del af virksomhederne der ikke forventes athave likviditetmæssigt behov for en udskydelse af betalingsfristen ogdermed vil kunne bruge statskassen som en rentefri kredit, tilskatteministeren, og ministerens svar herpåSpm. om at redegøre for, hvorledes provenutabet af lovforslaget vilblive finansieret, til skatteministeren, og ministerens svar herpåSpm. om at oplyse, hvad tabene på moms, skat ogarbejdsmarkedsbidrag har været i de sidste to halvår, tilskatteministeren, og ministerens svar herpåSpm. om at oplyse, hvordan de skønnede betalinger vedrørende A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og moms på samlet 65 mia. kr. fordelersig på brancher og virksomhedsstørrelse, til skatteministeren, ogministerens svar herpåSpm. om, med hvilken konkret hjemmelsbestemmelse SKAT kanhåndhæve de foreslåede men endnu ikke vedtagne regler, således atvirksomhederne allerede fra fremsættelsestidspunktet gives lov til atundlade at indbetale A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og moms, der ihenhold til gældende skatteregler er forfaldne til betaling,skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om ministeren ikke er enig i, at de foreslåede regler juridiskførst træder i kraft og dermed kan finde anvendelse efter lovforslagetsvedtagelse, stadfæstelse og bekendtgørelse i Lovtidende, tilskatteministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvad de juridiske konsekvenser er af, at der er administreretefter foreslåede men ikke vedtagne regler, herunder hvis lovforslagetf.eks. ikke bliver vedtaget, til skatteministeren, og ministerens svarherpåSpm. om, hvad begrundelsen er for, at ministeren finder detnødvendigt at administrere efter de foreslåede men ikke vedtagneregler allerede fra fremsættelsestidspunktet i stedet for at vente til,reglerne er trådt i kraft, til skatteministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvilke virksomheder der - som følge af, at der allerede frafremsættelsestidspunktet administreres i henhold til de foreslåede menikke vedtagne regler – opnår økonomisk udbytte heraf set i forhold til,at administrationen først ville være påbegyndt efter (forventet)ikrafttrædelsestidspunkt 13. marts 2009, til skatteministeren ogministerens svar herpåSpm. om, baggrunden for, at der i lovforslagets bemærkninger om deøkonomiske konsekvenser for det offentlige, afsnit 6.2., ikke erangivet, hvad det skønnede tab på debitorer skønnes at blive for desmå virksomheder, der afregner moms halvårligt, til skatteministeren,og ministerens svar herpåSpm. om at redegøre for beregningsforudsætningerne for de ilovforslaget oplyste økonomiske konsekvenser og herunder redegørefor, hvilke forhold der fører til, at den varige virkning af lovforslagetskønnes til et tab på 30 mio. kr., til skatteministeren, og ministerenssvar herpåSpm., om ministeren vil sende lovforslaget i en hurtig høring medhenblik på indhentelse af relevante høringssvar m.v., tilskatteministeren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren vil redegøre for, hvorledes den foreslåedekreditgivning i form af udskydelse af betalingsfristerne påvirkerforskellige virksomhedstyper m.v., til skatteministeren, ogministerens foreløbige svar herpåSpm. om baggrunden for, at SKAT i sine annoncer for udskydelse afbetalingsfristen skriver: ”regeringen har besluttet”, når det er etlovgivningsanliggende, til skatteministeren, og ministerens svar herpåSpm., om regeringen er enig i, at formålet med udskydelse afbetalingsfristerne er at skabe en likviditetslettelse i samfundet, tilskatteministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvor store A-skattebetalinger incl. arbejdsmarkedsbidragden finansielle sektor betaler månedligt m.v., til skatteministeren, ogministerens svar herpåSpm., om ministeren er enig i, at betalingsudskydelsen for denfinansielle sektor er ren rentestøtte, da der ikke er behov forlikviditetsstøtte i denne form, til skatteministeren, og ministerens svar

herpåSpm. om baggrunden for, at regeringen mener, at de små ogmellemstore virksomheder har haft tilstrækkelig likviditet til at betalemoms for 3 måneder den 10. februar 2009 m.v., til skatteministeren,og ministerens svar herpåSpm., om ministeren kan bekræfte, at for størstedelen af de små ogmellemstore virksomheder, der betaler moms kvartalsvis, ermomsbetalingen højest for oktober kvartal, til skatteministeren, ogministerens svar herpåSpm., om ministeren kan oplyse, hvor mange virksomheder der skullebetale moms 10. februar 2009 for oktober kvartal 2008, tilskatteministeren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren er enig i, at spørgsmålet om fra hvilket tidspunktkendsgerninger afføder retsvirkninger i overensstemmelse med loven(gyldighedstidspunkt) henholdsvis fra hvilket tidspunktmyndighederne kan anvende loven er to forskellige spørgsmål m.v.,til skatteministeren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren vil indhente Justitsministeriets vurdering af, ommyndigheder kan håndhæve foreslåede regler forud for reglernesvedtagelse, jf. grundlovens § 22, til skatteministeren, og ministerenssvar herpåSpm. om ministeren kan indhente Justitsministeriets vurdering af, omdet er foreneligt med grundlovens § 43, at staten forud for vedtagelsenaf lovforslaget afholder udgifter og Justitsministeriets vurdering af,om SKAT har den fornødne hjemmel til forud for fremsættelsen aflovforslaget at afholde udgifter til informationskampagner m.v., tilskatteministerenSpm., om det er korrekt, at små virksomheder, der afregner momshalvårligt, efter gældende regler skulle have betalt moms for perioden1. juli til 31. december 2008 den 2. marts 2009, til skatteministeren,og ministerens svar herpåSpm., om ministeren vil begrunde det anslåede provenutab som følgeaf dette lovforslag sammenlignet med, at det gennemsnitligemånedlige tab på A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og moms alleredesidste år før krisen, udgjorde gennemsnitligt 100 mio. kr. ommåneden, til skatteministerenSpm. om, hvad konsekvensen er af, jf. ministerens svar på spørgsmål8, at administrere uden hjemmel, dels principielt, dels i det tilfælde, atlovforslaget alligevel ikke bliver vedtaget, til skatteministeren, ogministerens svar herpå

Bilag 2

Et af udvalgets spørgsmål til skatteministeren og dennes svar herpåSpørgsmål 23 og skatteministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra RV.Spørgsmål:Ministeren bedes indhente Justitsministeriets vurdering af, om myndigheder kan håndhæveforeslåede regler forud for reglernes vedtagelse, stadfæstelse og kundgørelse samtJustitsministeriets vurdering af, om den førte administration, hvorefter SKAT allerede frafremsættelsestidspunktet administrerer efter de i lovforslaget foreslåede regler, er forenelig medgrundlovens § 22. Der henvises bl.a. til Justitsministeriets Vejledning om lovkvalitet, juni 2005,side 39 til 40, afsnit 4.3.3. Tilbagevirkende kraft:»Grundlovens § 22 indeholder følgende bestemmelse om loves ikrafttræden og kundgørelse:»§ 22. Et af Folketinget vedtaget lovforslag får lovskraft, når det senest 30 dage efter den endeligevedtagelse stadfæstes af kongen. Kongen befaler lovens kundgørelse og drager omsorg for densfuldbyrdelse.«For at afgøre, hvilket tidspunkt lovgivningsmagten kan fastsætte for en lovs ikrafttræden, kan detvære hensigtsmæssigt at sondre mellem to problemstillinger:a) Det tidspunkt, fra hvilket myndighederne kan anvende loven (håndhævelsestidspunktet), ogb) det tidspunkt, fra hvilket kendsgerninger afføder retsvirkninger i overensstemmelse med loven(gyldighedstidspunktet).Det antages, at en lov først kan håndhæves, når den er vedtaget, stadfæstet og kundgjort.«Samme formulering fremgår tillige af www.lovprocesguide.dk, (det elektroniske værktøj tilansatte i centraladministrationen, der er ansvarlige for at udarbejde lovforslag) og afJustitsministeriets notat af 9. maj 2001, som var bilagt skatteministerens endelige besvarelse af L 51– spørgsmål 1, folketingsårets 2000-01.Svar:Lovforslaget har inden tidspunktet for udskydelsen af de første betalingsfrister været til lovtekniskgennemgang hos Justitsministeriet, hvor lovforslaget er blevet vurderet i sin helhed.Justitsministeriet havde ikke bemærkninger til den valgte fremgangsmåde for ikrafttrædelsen.Spørgsmåletomgyldighedstidspunktoghåndhævelsestidspunktirelationtilikrafttrædelsestidspunkt for lovforslag har størst relevans ved skærpende lovforslag. Nærværendelovforslag er af lempende karakter.Dertil kommer, at regeringen inden annonceringen af beslutningen om at udskydevirksomhedernes betalingsfrister havde sikret sig, at der ville være parlamentarisk flertal forlovforslaget. Derfor meldte regeringen beslutningen ud og bad SKAT om at administrere ioverensstemmelse med regeringens beslutning baseret på, at lovforslaget vil blive vedtaget hurtigt.