NOTAT
vedrørende høringssvar til L 153
Forslag
til lov om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om jagt og vildtforvaltning og forskellige andre love
(Beskyttelse af visse dyrearter m.v.)
Udkast til lovforslaget blev udsendt i ekstern høring via e-mail den 19. december 2008. Høringsfristen udløb den 16. januar 2009.
Lovforslaget blev sendt til høring hos en bred kreds, jf. bemærkningerne til lovforslaget.
De grønlandske og færøske myndigheder er ikke blevet hørt, idet lovforslaget ikke har relevans for disse dele af riget, da der er tale om implementering af et EF-direktiv.Â
Foruden de ændringer, der fremgår af dette notat, er der foretaget lovtekniske korrektioner i lovforslaget efter drøftelser med Justitsministeriet.
By- og Landskabsstyrelsen har modtaget i alt 24 høringssvar, hvoraf 8 myndigheder og organisationer, herunder Advokatrådet og Erhvervs- og Byggestyrelsen oplyser, at man ikke har bemærkninger til lovforslaget.
I det følgende gennemgås de væsentligste høringssvar, idet der er fokuseret på fremført kritik. Kommentarer hertil er anført i kursiv.
Det skal bemærkes, at høringssvarene kun er gengivet i hovedtræk. Ønskes detaljerede oplysninger om svarenes indhold, henvises der til de fremsendte høringssvar.
Danmarks Naturfredningsforening (DN), Dansk Ornitologisk Forening (DOF) og Foreningen af Danske Biologer (FaDB) hilser lovforslaget velkommen.
Generelle bemærkninger
Dansk Ornitologisk Forening (DOF) mener, at lovforslaget bør skærpes, så bestemmelserne tager særligt hensyn til fuglearter på fuglebeskyttelsesdirektivets bilag 1 især i Natura 2000-områder, hvor der efter DOF’s opfattelse skal forbydes enhver forstyrrelse af arter på udpegningsgrundlaget. DOF ønsker også skærpet beskyttelse af rød- og gullistede arter. Det gælder i relation til såvel forbuddene mod forstyrrelser som rådgivningsordningen.
Lovforslagets bestemmelser om forsætlige forstyrrelser er generelle og ikke målrettet mod Natura 2000-områder. Miljøministeriet er ikke enigt i, at fuglebeskyttelsesdirektivet forpligter til at fastsætte særligt skærpede regler mod forstyrrelser af arter på direktivets bilag 1 og andre fuglearter udover, hvad der allerede gælder i forhold til Natura 2000-områder.
De fremsatte bemærkninger giver ikke anledning til at ændre lovforslaget.
Dansk Ornitologisk Forening (DOF) henviser til, at der fortsat er en række udeståender i Danmarks gennemførelse af naturdirektiverne, herunder bl.a. reglerne om regulering af skadevoldende vildt.
Miljøministeriet noterer sig DOF’s synspunkt. Miljøministeriet kan oplyse, at Skov- og Naturstyrelsen aktuelt arbejder på en revision af vildtskadebekendtgørelsen.
Dansk Skovforening, Dansk Land- og Strandjagt, Danmarks Jægerforbund og Dansk Landbrug kritiserer, at artsbeskyttelsen gennemføres i naturbeskyttelsesloven og jagt- og vildtforvaltningsloven som generel, erstatningsfri regulering.
Skovforeningen peger især på det uacceptable i at lave regler for arter som flagermus, som har gunstig bevaringsstatus og generelt ikke er truede.
Dansk Landbrug anerkender og Skovforeningen konstaterer, at de nye regler følger af EU-direktiver.
Der kan ikke ydes erstatning for at overholde det generelle forbud mod at beskadige og ødelægge yngle- eller rasteområder uden at komme i konflikt med EU’s regler om statsstøtte. Det er Miljøministeriets opfattelse, at de økonomiske konsekvenser af de nye bestemmelser for jordbrugere kan nedbringes til et minimum ved at integrere artshensynet i driften. Rådgivning og vejledning vil samtidig bidrage til at klargøre, hvorledes lodsejere skal forholde sig til de beskyttede arter på deres arealer, jf. såvel de almindelige bemærkninger som de specielle bemærkninger til naturbeskyttelseslovens § 29 b.
De fremsatte bemærkninger giver ikke anledning til at ændre lovforslaget.
Dansk Skovforening og Dansk Landbrug mener, at lovforslaget underspiller de økonomiske konsekvenser for lodsejere, der vil lide tab som følge af de restriktioner i driften, de nye bestemmelser medfører.
Skovforeningen og Dansk Landbrug finder det imidlertid samtidig positivt, at der kan ydes tilskud til at forbedre levesteder for visse arter. Skovforeningen kritiserer, at tilskuddene tages af de eksisterende tilskudsordninger til skovdrift og dermed går fra skoverhvervet. Der burde afsættes yderligere, nye midler. Dansk Landbrug finder det positivt, at der gives mulighed for tilskud til flerårig drift på landbrugsarealer, som delvist kan opveje den negative effekt af, at arealer med MVJ-aftaler og lignende kan blive omfattet af forbuddene.
Skovforeningen ønsker, at skovejerne ydes større retssikkerhed ved at den foreslåede rådgivning for bl.a. skovejere udbygges til en egentlig frivillig forespørgselsordning. Skovejere skal kunne forelægge for en statslig myndighed, om en given aktivitet er i overensstemmelse med beskyttelseshensynene uden at blive straffet, hvis det modsatte efterfølgende skulle vise sig.
Skovforeningen mener, at â€vejledning om god praksis†for skovdrift bør udformes, sÃ¥ skovejere, der følger vejledningen, ikke har yderligere ansvar. Dansk Skovforening mener endvidere, at rÃ¥dgivning og vejledning skal være gratis.
Dansk Landbrug understreger behovet for uddybning af, hvordan forbuddet i praksis tænkes administreret, så lodsejere ved, hvordan de skal forholde sig til beskyttede arter på deres arealer.
De eksisterende tilskudsordninger til bæredygtig skovdrift rummer allerede muligheder for - og har til hensigt - at prioritere tilskud til at forbedre levesteder som beskrevet i lovforslaget. At der med lovforslaget øremærkes en mindre del til at forbedre levesteder for direktivets bilag IV-arter, ændrer ikke ved den samlede prioritering af tilskudsmuligheder for skovbruget.
Det er Miljøministeriets opfattelse, at de foreslåede rådgivnings- og vejledningsaktiviteter vil sikre lodsejernes retssikkerhed.
Det er præciseret i bemærkningerne, at rådgivning og vejledning vil være gratis for lodsejerne.
Danmarks Jægerforbund kritiserer, at høringsperioden var fra 19. december til 16. januar.
Miljøministeriet har noteret sig kritikken af høringsfristen.
Dansk Land- og Strandjagt tager skarpt afstand fra den del af forbuddet i habitatdirektivets artikel 12, stk. 1, litra b, som vedrører forsætlige forstyrrelser i perioden, hvor dyrene overvintrer eller vandrer. Det anføres, at et sådant forbud vil kunne bruges til at lukke muligheden for trækjagt, selvom denne er bæredygtig og fornuftig.
Habitatdirektivets forbud mod forsætlige forstyrrelser i perioden, hvor dyrene overvintrer eller vandrer, følger af artikel 12, stk. 1, litra b og omfatter de arter, der er omfattet af habitatdirektivets bilag IV. Ingen af de i Danmark hjemmehørende bilag IV- arter er jagtbare, hvorfor direktivets bestemmelser, som udgangspunkt, ikke begrænser muligheden for trækjagt. De omfattede arter fremgår af lovforslagets bilag 1 og bilag 1 til lov nr. 1045 af 20. oktober 2008 om jagt og vildtforvaltning.
De fremsatte bemærkninger giver ikke anledning til at ændre lovforslaget.
Dansk Land- og Strandjagt spørger sig over, hvordan og i hvilket omfang man skal træffe foranstaltninger før en nedgang af beskyttede bestande kan konstateres og hvem, der skal vurdere nedgangen.
Bemærkningerne i lovforslaget henviser, til at medlemslandene ifølge EF-domstolen skal sikre, at habitatdirektivets artikel 12 er gennemført, så bl.a. yngle- eller rasteområder beskyttes på en måde, der understøtter bestandene. Det er den væsentligste del af hensigten med netop dette lovforslag. Udviklingen i arternes samlede bestande indgår som del af den nationale naturovervågning, som Miljøministeriet har ansvaret for.
De fremsatte bemærkninger giver ikke anledning til at ændre lovforslaget.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri bemærker, at de foreslåede lovbestemmelser er så generelle og bemærkningerne så upræcise, at det kan bruges til ethvert indgreb mod enhver landmand, hvilket også kan være problematisk ud fra et strafferetligt aspekt. Ministeriet mener, at det bør fremgå af loven, at almindelig landbrugsmæssig drift af hidtidige omdriftsarealer ikke vil blive berørt og kan fortsætte som hidtil.
Lovforslagets bestemmelser afspejler direkte de EU-retlige forpligtelser, som er præciseret yderligere i bemærkningerne til lovforslaget. Miljøministeriet er ikke enige i betragtningerne om de strafferetlige aspekter. Lovforslaget beskriver detaljeret i de specielle bemærkninger forholdet mellem forbuddet og gældende lovgivning og i hvilke begrænsede situationer, forbuddet får selvstændig betydning for landbrugsjord i almindelig omdrift. De almindelige bemærkninger er suppleret med hovedindholdet heraf, tillige med en omtale af muligheden for tilskud til flerårig drift på landbrugsarealer. Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger, vil der endvidere blive fulgt op med vejledning og rådgivningsordninger, som kan give den enkelte landmand råd om, hvorvidt der er yngle- og rasteområder for beskyttede arter, og hvordan hensynet til arterne bedst varetages i driften.
Lovbemærkningerne er præciseret og suppleret i overensstemmelse med ovenstående.
Bemærkninger til de specifikke bestemmelser:
Til § 1 – ændring af naturbeskyttelsesloven
Til ændringsforslag nr. 2 (§ 29 a)
Dansk Skovforening, Danmarks Jægerforbund og Dansk Landbrug mener, at det skal fremgå direkte af bestemmelsen i § 29 a, stk. 1, og den tilsvarende bestemmelse i ændringen af jagt- og vildtforvaltningsloven (§ 7), at der kun er tale om forbud mod forsætlige forstyrrelser.
FriluftsrÃ¥det ønsker, at bemærkningerne til lovforslaget forholder sig mere konkret til definitionen af begrebet â€forsætlig forstyrrelseâ€.
Danmarks Idræts-Forbund (DIF) finder, at bemærkningerne til lovforslaget indeholder nogle gode overvejelser om, hvad forsætlige forstyrrelser er, og opfatter forsætlig forstyrrelse som en bevidst handling, der har til hensigt at forstyrre.
Danmarks Jægerforbund henstiller, at det i § 29 a stk. 1 fremhæves, at der alene er tale om et forbud mod forsætlig forstyrrelse.
Det præciseres i lovforslaget, at forbuddet kun omfatter forsætlige forstyrrelser.
Det er præciseret i bemærkningerne, hvad forsætlig forstyrrelse er.
Danmarks Idræts-Forbund (DIF) gør opmærksom på, at de finder vidensgrundlaget omkring idræt og forstyrrelser utilstrækkeligt belyst.
Friluftsrådet opfordrer til, at der iværksættes en formidlingsindsats med det formål at øge befolkningens viden om Natura 2000 og de specifikke beskyttelseshensyn. Endvidere mener Friluftsrådet og Danmarks Idræts-Forbund, at det i rådgivningen til lodsejerne bør fremgå, hvorvidt almindelige idræts- og rekreative aktiviteter kan komme i konflikt med forbuddet.
Miljøministeriet har noteret sig DIF’s og Friluftsrådets synspunkter.
Danmarks Jægerforbund ønsker, at det af § 29 a stk. 2 fremgår af lovteksten, at forbuddet om ødelæggelse af yngle- eller rasteområder retter sig mod områder, som er nødvendige for opretholdelsen af bestandene, og at beskyttelsesforpligtelserne går på det samlede niveau af bestande og yngle- eller rasteområder.
Ved fortolkningen af direktivets forbud tages der ikke udgangspunkt i det samlede (nationale) niveau af bestande og yngle- eller rasteomrÃ¥der. Det afgørende er, om den økologiske funktionalitet i et omrÃ¥de for en bestand af en art opretholdes. Der henvises til lovforslagets specielle bemærkninger til § 29 a. Â
Â
De fremsatte bemærkninger giver ikke anledning til at ændre lovforslaget.
Foreningen af Danske Grus- og Stenindustrier/DI finder at midlertidige forhold, som er en nødvendig fase i forbindelse med et stort anlægsprojekt eller udnyttelse af råstoffer, ikke skal falde ind under forbuddet mod ødelæggelse af yngle- eller rasteområder.
Habitatdirektivet giver ikke mulighed for at undtage midlertidige påvirkninger fra forbuddet. Ved en fornuftig planlægning af aktiviteterne vil hensynet til arterne i langt de fleste tilfælde kunne indarbejdes.
De fremsatte bemærkninger giver ikke anledning til at ændre lovforslaget.
Foreningen af Danske Grus- og Stenindustrier finder ikke, at der bør være pligt til at sikre mod naturlig tilgroning eller udtørring af vådområder. Danmarks Jægerforbund giver udtryk for et lignende synspunkt om ophør af græsning, som kan påvirke et yngle- eller rasteområde.
Forbuddet indebærer ikke pligt til at gribe ind mod naturlige ændringer, der gør områder uegnede som yngle- eller rasteområder.
De fremsatte bemærkninger giver ikke anledning til at ændre lovforslaget.
Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste (FBE) er bekymret for betydningen af forbuddene i naturbeskyttelseslovens § 29 a (og de parallelle bestemmelser i jagt- og vildtforvaltningsloven), da det kan indebære yderligere begrænsninger i Forsvarets anvendelse af øvelsesområder. FBE ønsker, at forsvarsministeren tillægges kompetencen til at udfærdige forvaltningsplaner på Forsvarets arealer. FBE ønsker præciseret, at forstyrrelser skal være af et ikke ubetydeligt omfang og regelmæssigt tilbagevendende.
I bemærkningerne til lovforslagets § 71 b er det anført, at Forsvarets drifts- og plejeplaner i vid udstrækning allerede tilgodeser de hensyn, som skal varetages i forhold til generelt beskyttede arter. Forsvaret vurderer selv, om der er behov for at revurdere de gældende drifts- og plejeplaner eller træffe andre foranstaltninger. De forvaltningsplaner, som Miljøministeriet vil udarbejde, er ikke bindende, men beskriver, hvordan arternes tilstand er, og indeholder forslag til, hvordan bestande kan sikres, og levesteder opretholdes og forbedres.
Det følger af direktiverne, at de beskyttede arter ikke må forstyrres med skadelig virkning for arten eller bestanden. Rækkevidden af forbuddet mod forsætlige forstyrrelser skal ses på den baggrund.
De fremsatte bemærkninger giver ikke anledning til at ændre lovforslaget.
Dansk Skovforening bemærker, at definitionen af â€rasteomrÃ¥der†ogsÃ¥ betegnes som vigtige for overlevelsen af enkelte dyr, da det er arten og bestandene, der skal beskyttes, og ikke enkeltindivider af arten.
Direktivet skelner ikke mellem, om der er tale om rasteområder for enkeltindivider eller bestande af en art. Normalt vil det være relevant at fokusere på rasteområder for bestande. Rasteområder for enkeltindivider af en art kan dog også være afgørende for bestanden, f.eks. hvis der er tale om meget sjældne arter.
De fremsatte bemærkninger giver ikke anledning til at ændre lovforslaget.
Dansk Landbrug (DL) mener, at beskrivelsen af rasteområder i de særlige bemærkninger til § 29 a går for vidt ved også at omfatte naturarealer og ekstensive landbrugsarealer i tilknytning til padders ynglevandhuller i beskyttelsen. DL mener, at forbuddet først bør træde i kraft efter en klar påvisning af arternes forekomst på sådanne arealer.
Det vil være en konkret forekomst af yngle- eller rasteområder, der vil afgøre, om forbuddet gælder for et givent areal.
De fremsatte bemærkninger giver ikke anledning til at ændre lovforslaget.
 Statens Naturhistoriske Museum har enkelte faglige præciseringer til de specielle bemærkninger til § 29 a og § 30, stk. 2, om flagermus og håndtering af flagermus efter gældende og foreslåede regler.
Lovbemærkningerne er justeret i lyset af høringssvaret.
Danmarks Idræts-Forbund og Friluftsrådet finder, at forvaltningsplanerne bør forholde sig til rekreative aktiviteter efter principperne om intelligent planlægning og fleksibel forvaltning.
Synspunktet vil indgå i det videre arbejde med forvaltningsplaner.
Til ændringsforslag nr. 5 (§ 65, stk. 6)
Danmarks Jægerforbund er tilfredse med, at der kan dispenseres fra forbuddet i § 29 a og anfører, at det er muligt at fjerne beskyttede arter, hvis de er til stor gene og det i øvrigt ikke påvirker opretholdelsen af bestandens bevaringsstatus.
                          Â
Der henvises til bemærkningerne i lovforslaget, hvoraf det følger, at en dispensation alene vil kunne meddeles, hvis en beskyttet art medfører gener, der er omfattet af bestemmelsens nr. 1 - 6.
De fremsatte bemærkninger giver ikke
anledning til at ændre lovforslaget.
Danmarks Naturfredningsforening er bekymret over, at det er lokale myndigheder, der skal vurdere, om forbuddet mod at beskadige yngle- eller rasteområder kan tænkes overtrådt, f.eks. i forbindelse med behandling af sager om beskyttet natur efter naturbeskyttelseslovens § 3, og om artsbeskyttelsen kan fraviges i overensstemmelse med habitatdirektivets artikel 16. DN forudsætter, at miljøministeren også skal dispensere fra de nye forbud i naturbeskyttelseslovens § 29 a eller jagt- og vildtforvaltningslovens § 6 a i de tilfælde, hvor en lokal myndighed påtænker at træffe beslutning om en sådan fravigelse. DN’s bekymring går på, om de lokale myndigheder har den tilstrækkelige faglige indsigt.
Efter habitatbekendtgørelsen er kommuner (og regioner) allerede tillagt ansvaret for at træffe beslutning om at fravige artsbeskyttelsen, hvis yngle- eller rasteområder kan blive beskadiget som følge af en afgørelse efter miljølovgivningen, hvor de har myndighedsansvar. De lokale myndigheder skal dog indhente en udtalelse fra Miljøministeriet v/By- og Landskabsstyrelsen, før der træffes afgørelse om at fravige beskyttelsen.
Det er ikke hensigten med det foreliggende lovforslag at ændre ved denne kompetencefordeling eller at indføre en dobbeltkompetence, så miljøministeren – parallelt med den ansvarlige myndighed – skal træffe afgørelse om fravigelse efter § 65, stk. 6.
Det er præciseret i forslaget til ændring af § 65 i naturbeskyttelsesloven og i bemærkningerne, at miljøministeren kun skal dispensere efter forbudsbestemmelserne, hvor der ikke i forvejen er en myndighedsbehandling, som skal respektere betingelserne for dispensation i habitatdirektivets artikel 16.
Danmarks Naturfredningsforening (DN) oplyser, at de tager til efterretning, at der indsættes en hjemmel for forsvarsministeren til at gennemføre naturdirektiverne på deres område, men bemærker samtidig, at der er en række ganske særlige forhold, herunder støj i det marine miljø i forbindelse med militærøvelser, som gør sig gældende. DN vil kommentere på disse, når forsvarsministeren udmønter pligten til at fastsætte regler og bestemmelser.
Forsvarsministeriet og Miljøministeriet har noteret sig DN’s synspunkter på den kommende udmøntning af bemyndigelsen i § 71 b.
Til § 2 Ændring af lov om jagt og vildtforvaltning
Til ændringsforslag nr. 2 (§ 6, stk. 3-5)
Dansk Land- og Strandjagt anfører, at reglen om uddannelse i forbindelse med udsætning af fuglevildt alene bør omfatte udsætning af et større antal fugle.
Efter§ 12, stk. 5, i bekendtgørelse nr. 870 af 4. juli 2007 om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber forudsætter udsætning af mere end 100 fugle, at de ansvarlige for udsætningen har gennemgået et særligt kursus, godkendt af Skov- og Naturstyrelsen. Kravet træder i kraft den 1. januar 2010. Lovforslaget præciserer alene hjemlen til, at miljøministeren kan fastsætte sådanne regler.
De fremsatte bemærkninger giver ikke anledning til at ændre lovforslaget.
Til ændringsforslag nr. 3 (§ 6 a)
Danmarks Jægerforbund anfører, at ændringen af reglerne om reder er en betydelig stramning i forhold til de eksisterende regler, hvor det er tilladt at fjerne en rede, hvis den er tom for æg og yngel. Den hidtidige formulering bør fastholdes gennem en tilføjelse i stk. 3: â€Miljøministeren kan fastsætte regler om fældning af visse træer og forbud mod fjernelse, ødelæggelse eller beskadigelse af redesteder og yngle- og rasteomrÃ¥der.â€Â
Forbuddet følger af fuglebeskyttelsesdirektivets art. 5, litra b. Som anført i de generelle bemærkninger til lovforslaget kræver EU-retten, at gennemførelse af direktiver sker klart og præcist i national lovgivning.
Der foreligger ikke EF-domstolspraksis eller andre fortolkningsbidrag, der belyser rækkevidden af forbuddet.
De fremsatte bemærkninger giver ikke anledning til at ændre lovforslaget.
Danmarks Naturfredningsforening (DN) bemærker, at miljøministeren bemyndiges til at fastsætte regler om fældning af visse træer og beskyttelse af redesteder og yngle- eller rasteområder. DN mener, at bestemmelsen skal ændres til en pligt. DN mener tillige, at bestemmelsen skal ses i forbindelse med tilskudsmulighederne til at forbedre yngle- eller rasteområder. DN finder det afgørende, at aftaler baseret på tilskudsbestemmelsen ikke modvirker skovejeres incitament til fremover at sikre gamle træer.
Yngle- eller rasteområder for arter på habitatdirektivets bilag IV (Jagt- og vildtforvaltningslovens bilag 1) bliver omfattet af det generelle forbud i § 6 a, stk. 1, og den tilsvarende bestemmelse i naturbeskyttelseslovens § 29 a. Bemyndigelsen i § 6 a, stk. 3, giver alene grundlag for at præcisere dette forbud. Bemyndigelsen er i øvrigt en videreførelse af den gældende bestemmelse i jagt- og vildtforvaltningslovens § 7, som gælder for alle arter af fugle og pattedyr, og ikke kun bilag IV-arter.
For så vidt angår spørgsmålet om skovejeres incitament til fremover at bevare træer, henvises til de specielle bemærkninger til naturbeskyttelseslovens § 29 b, særligt bemærkningerne om god praksis.
De fremsatte bemærkninger giver ikke anledning til at ændre lovforslaget.
Til ændringsforslag nr. 4 (§ 7)
Danmarks Jægerforbund understreger i forbindelse § 7, stk. 2, at hvis ikke-jagtbare arter i forbindelse med jagt bliver forstyrret, så gælder forbuddet i bestemmelsen alene forsætlige forstyrrelser, som har en skadelig virkning på arten eller bestanden. Det anføres, at forstyrrelser af ikke-jagtbare arter i forbindelse med jagt, efter Danmarks Jægerforbunds opfattelse, som udgangspunkt ikke vil have skadelige konsekvenser.
Alle aktiviteter der indebærer en forsætlig forstyrrelse, herunder forstyrrelse af ikke-jagtbare arter i forbindelse med jagt, vil kunne blive omfattet af forbuddet, forudsat lovens betingelser er til stede.
Det præciseres i lovforslaget, at forbuddet kun omfatter forsætlige forstyrrelser.
Til ændringsforslag nr. 6 (§ 15 stk. 3.)
Danmarks Jægerforbund rejser tvivl om nødvendigheden af den foreslåede lovændring. Der henvises til, at de har gjort Skov- og Naturstyrelsen opmærksom på, at Europa-Kommissionen i en sag mod Finland har afgjort, at det er i orden at fastholde særlige muligheder for egne borgere. Det anføres, at der således foreligger en domstolsafgørelse som kan danne præcedens for forvaltningen i Danmark, og at det derfor bør undersøges om, der er behov for at ændre reglerne.
Dansk Land- og Strandjagt (DLS) anfører, at den gamle regel bør fastholdes af hensyn til bestandene. DLS frygter en stor tilstrømning af jægere udefra, som kan påberåbe sig tilknytning til Danmark.
Dansk Land- og Strandjagt anfører, at rådgiverne skal være absolut neutrale personer.
Rådgiverne vil blive udvalgt blandt dem, der besidder den nødvendige ekspertise og specialviden, der er nødvendig for at kunne rådgive på området.
De fremsatte bemærkninger giver ikke anledning til at ændre lovforslaget. Â
Til lovforslagets økonomiske og administrative bemærkninger
Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i Erhvervsregulering (CKR) vurderer, at forslaget kan medføre små erhvervsøkonomiske konsekvenser. Omfanget af disse konsekvenser afhænger dog fuldstændigt af, om de omfattede arter findes på lodsejernes ejendom, og om driften af ejendommen kræver, at der tages hensyn til arterne.
CKR vurderer, at ændringsforslaget ikke vil medføre administrative byrder.
CKR har pÃ¥ baggrund af ovenstÃ¥ende foreslÃ¥et følgende tekst reflekteret i lovforslaget: â€Forslaget har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for kvalitet i Erhvervsregulering (CKR) med henblik pÃ¥ en vurdering af, om forslaget skal forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel. CKR vurderer ikke, at forslaget indeholder administrative konsekvenser for erhvervslivet. Forslaget skal derfor ikke forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel.â€
Den af CKR foreslåede tekst er indarbejdet i lovforslaget.
Kommunernes Landsforening, kontoret for teknik og miljø (KL) undrer sig over, at lovforslaget angives at være udgiftsneutralt for kommunerne. KL påpeger, at kommunerne bl.a. som myndighed på naturbeskyttelseslovens § 3 skal tage hånd om bilag IV-arterne, og at det vil medføre betydelig ekstra administration, bl.a. fordi kommunerne skal indhente data om bilag IV-arter.
KL undrer sig over, at betydningen af arealer, der ikke er beskyttet på forhånd, bagatelliseres. KL peger på, at f.eks. markfirben opholder sig på vejskrænter, jernbaneskrænter og gamle grusgrave, hvor kommunen ofte skal pleje.
Endvidere peger KL på de økonomiske konsekvenser af lovforslaget for kommunerne som skovejere.
KL vil fremsende særskilt økonomisk høringssvar.
Lovforslaget ændrer ikke ved den pligt til at varetage artsbeskyttelsen, der allerede eksplicit gælder i forhold til den kommunale administration af miljølovgivning, jf. reglerne i habitatbekendtgørelsens § 11-12. Specielt i forhold til naturbeskyttelseslovens § 3 har denne pligt været gældende siden 2001 og altså også, da kommunerne overtog administrationen. Spørgsmålet om forholdet mellem artikel 12 og administration af miljølovgivningen, herunder § 3, drøftes aktuelt mellem KL og Miljøministeriet i forbindelse med vejledningen om habitatbekendtgørelsen.
Lovforslaget har til formål at opfange de situationer, hvor det ikke kræver tilladelse at udføre aktiviteter, der kan beskadige eller ødelægge yngle- og rasteområde. Det er Miljøministeriet, der skal administrere de nye regler, og der tillægges ikke kommunerne nye, administrative opgaver.
Hvad angår eksemplet med markfirben, så forekommer arten netop på sådanne lokaliteter på grund af den aktuelle drift, Lovforslaget indebærer, at eksisterende yngle- eller rasteområder ikke må beskadiges eller ødelægges, men ikke et krav om at pleje områderne med deraf følgende yderligere omkostninger for kommunerne. Der kan endvidere opnås tilskud til at forbedre levesteder for arter, som også kommunerne kan søge.
Som det fremgår af lovbemærkningerne, vurderes lovforslagets betydning for skovejere, hvad enten det er kommunale eller private, at være marginal, da hensynet til de beskyttede arter kan varetages gennem tilrettelæggelsen af skovdriften. Det er i øvrigt Miljøministeriets klare indtryk, at de kommunale skove i forvejen helt overvejende drives som løvskov uden kommercielt sigte og med udstrakt hensyntagen til natur, og at de derfor allerede lever op til hensigten med lovforslaget.
Kommunernes Landsforening har efterfølgende i forbindelse med den særskilte høring am økonomiske konsekvenser for kommunerne erklæret sig enig i, at forslaget er udgiftsneutralt i forhold til kommunerne.
De fremsatte bemærkninger giver ikke anledning til at ændre lovforslaget.
Danmarks Naturfredningsforening (DN) er meget tilfreds med, at lovforslaget lægger op til at give tilskud til at forbedre levesteder for direktivets bilag IV-arter. DN mener dog, at den økonomiske ramme for dette arbejde er helt utilstrækkelig.
Miljøministeriet har noteret sig DN’s synspunkter.
Danmarks Jægerforbund anfører, at de økonomiske og administrative konsekvenser af lovforslaget er større end anført i lovforslaget og fremhæver blandt andet, at der vil være et stort antal ansøgninger om dispensationer. Jægerforbundet udtrykker bekymring om, at jagttegnsmidlerne kommer til at bære en stor del af byrden af de økonomiske konsekvenser af lovforslaget og forventer, at det ikke alene er jagttegnsmidler, der skal finansiere den foreslåede rådgivningsordning, jf. ændringsforslaget nr. 5. (§ 9 a, stk. 4)
Â
 Anvendelse af jagttegnsmidler vil ligge inden for de rammer, der følger af lov om jagt og vildtforvaltning. Det kan bekræftes, at de planlagte rådgivningsordninger delvist vil blive finansieret af jagttegnsmidler.
De fremsatte bemærkninger giver ikke anledning til at ændre lovforslaget.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri finder, at lovforslagets økonomiske og administrative bemærkninger vedrørende evt. anvendelse af landdistriktsmidler til at understøtte de kommende lovbestemmelser er for vidtrækkende. Udkastet til lovforslag foregriber den politiske proces, der sætter de endelige rammer for landdistriktsprogrammet og som udmøntes i landdistriktsloven.
Miljøministeriet tager Fødevareministeriets bemærkninger til efterretning.
De økonomisk administrative bemærkninger er justeret i overensstemmelse hermed.
Bemærkninger til emner, som falder uden for lovforslaget.
Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) anfører, at gennemførelsen af artikel 12, stk. 4, i habitatdirektivet bør fremgå af lovforslaget.
Miljøministeriet skal henlede opmærksomheden på, at artikel 12, stk. 4, i habitatdirektivet, der omhandler en pligt for medlemslandene til at indføre en ordning med overvågning af utilsigtet indfangning eller drab af de særligt beskyttede dyrearter, blev gennemført ved ændringen af naturbeskyttelsesloven i 2008, jf. lov nr. 508 af 17. juni 2008, § 30, stk.2.
De fremsatte bemærkninger giver ikke anledning til at ændre lovforslaget.Â
Danmarks Naturfredningsforening giver udtryk for, at beskyttelsen af pattedyr og fugle bør overføres fra jagt- og vildtforvaltningsloven til naturbeskyttelsesloven, svarende til beskyttelsen for andre dyregrupper. DN varsler ved anden lejlighed at fremføre dette som forslag.
Miljøministeriet har noteret sig DN’s synspunkt.
Dansk Land- og Strandjagt anfører, at Danmarks Naturfredningsforening bør fratages retten til at rejse fredningssager.
Miljøministeriet har noteret sig Dansk Land- og Strandjagts synspunkt.