Folketingets Udvalg for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

 

København, den  31. marts 2009

Sagsnr.: 15264

 

 

 

 

 

 

 

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i brev af 2. marts 2009 stillet følgende spørgsmål nr. 1 (L 130), som hermed besvares. Spørgsmålene er stillet efter ønske fra udvalget.

 

Spørgsmål 1:

”Ministeren bedes redegøre for sammenhængen mellem fødevaresikkerhed, dyrevelfærd og dyrlægernes familiers ansættelsesmuligheder i erhverv, som er relaterede til dyrlægegerningen.”

 

Svar:

For at kunne sikre adskillelsen mellem den praktiserende dyrlæge og virksomheder, der beskæftiger sig med veterinærmedicin, er det nødvendigt at sidestille dyrlægen med dennes ægtefælle eller nært beslægtede i op og nedstigende linje.

Uden denne hjemmel ville der ikke være mulighed for at imødegå situationer, hvor der kan opstå tvivl omkring den praktiserende dyrlæges uafhængighed af lægemiddelindustrien, hvilket kan indebære en risiko for fødevaresikkerheden og dyrevelfærden.

Det er af afgørende betydning, at den praktiserende dyrlæge i sit ordinationsvalg udelukkende tager hensyn til objektive, faglige kriterier. Bestemmelsen er således med til at sikre, at dyrlægen kun ordinerer lægemidler, der har den bedste kliniske effekt, og som udgør den mindste risiko for fødevaresikkerheden.

 

 

Eva Kjer Hansen

 

 

/Heidi Søltoft