Departementet

Holmens Kanal 22

1060 København K

 

Tlf. 3392 9300

Fax. 3393 2518

E-mail [email protected]

 

LHA/ J.nr.

Folketingets Socialudvalg

 

 

 

 

 

Dato:

 

 

 

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 18. marts 2009 følger hermed velfærdsministerens endelige svar på spørgsmål nr. 9

(L 117).

 

­

 

 

Spørgsmål nr. 9:

 

”Betyder ministerens svar på L 117 - spørgsmål 2 vedrørende lukkede døre, at sager om hjælp til enkeltpersoner på det sociale område altid skal behandles

for lukkede døre i kommunalbestyrelsen/byrådet?”

 

Svar:

Som det fremgår af min besvarelse af spørgsmål nr. 2, skal en sag behandles for lukkede døre i kommunalbestyrelsen, hvis der ved sagens behandling vil blive eller forventes at blive fremlagt fortrolige oplysninger.

 

Det er straffeloven og forvaltningsloven, der regulerer, hvilke oplysninger som er fortrolige. I forvaltningslovens § 27, stk. 1, er der foretaget en opregning af hensyn, der efter en konkret vurdering kan føre til, at en oplysning er fortrolig og dermed undergivet tavshedspligt.

 

Blandt disse hensyn er enkeltpersoners interesse i at beskytte oplysninger om deres personlige eller interne, herunder økonomiske, forhold, jf. forvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 6. Det afgørende for, om en oplysning må anses for fortrolig, er en vurdering af, om oplysningen er af en sådan karakter, at den efter den almindelige opfattelse i samfundet bør kunne forlanges unddraget offentlighedens kendskab. Oplysninger af den karakter, som er nævnt i forvaltningslovens § 28, stk. 1, om enkeltpersoners rent private forhold, der bl.a. omfatter oplysninger om helbredsforhold og misbrug af nydelsesmidler og lignende, vil være omfattet af tavshedspligten. Det samme gælder oplysninger om interne familieforhold, f.eks. stridigheder og oplysninger og selvmordsforsøg og ulykkestilfælde. Herudover vil f.eks. oplysninger om indtægts- og formueforhold, arbejds- og uddannelses- og ansættelsesmæssige forhold efter omstændighederne også være fortrolige.

Efter den kommunale styrelseslovs § 10, stk. 1, beror det på en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde, hvorvidt en sag kan behandles for lukkede døre, men der vil kunne opstilles interne vejledende retningslinjer, der angiver, at visse typer af sager som udgangspunkt skal behandles for lukkede døre. Sådanne retningslinjer vil være et udgangspunkt for borgmesteren ved placering af sagerne i det forslag til dagsorden, som kommunalbestyrelsen skal tage stilling til ved mødets begyndelse. Det vil således i alle tilfælde være kommunalbestyrelsen, der skal vurdere, om en sag, der af borgmesteren på dagsordensudkastet er foreslået behandlet for lukkede døre, er af en sådan karakter, at behandlingen for lukkede døre findes nødvendig.

 

Normalforretningsordenen for kommuner, som er udstedt af det tidligere Indenrigsministerium, indeholder i § 1, stk. 2, en bestemmelse om, at visse sager, med mindre kommunalbestyrelsen i det enkelte tilfælde træffer anden bestemmelse, skal behandles for lukkede døre. Dette omfatter bl.a. sager, hvis afgørelse forudsætter en bedømmelse af personlige forhold. Bestemmelsen er udtryk for en vejledende retningslinje, der angiver, at disse sager som udgangspunkt skal behandles for lukkede døre. Det er Velfærdsministeriets opfattelse, at sager om hjælp til enkeltpersoner efter den sociale lovgivning vil være omfattet af bestemmelsen i normalforretningsordenens § 1, stk. 2. Sager om hjælp til enkeltpersoner efter den sociale lovgivning skal således som udgangspunkt behandles for lukkede døre i kommunalbestyrelsen.

 

 

Karen Jespersen

 

/ Lise Brandi-Hansen