Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 6 vedrørende forslag til lov om ændring af adoptionsloven og forskellige andre love (Adoption uden samtykke, stedbarnsadoption af registreret partners barn fra fødslen m.v.) (L 105), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 2. marts 2009.

 

 

 

Brian Mikkelsen

/

 Jens-Christian Bülow

 


Spørgsmål nr. 6 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af adoptionsloven og forskellige andre love (Adoption uden samtykke, stedbarnsadoption af registreret partners barn fra fødslen m.v.) (L 105):

 

”Vil ministeren overveje at stramme § 9 op, således at det bliver klart, at brugen af bestemmelsen er helt ekstraordinær?”

 

Svar:

 

Som det fremgår af Justitsministeriets samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 5 fra Folketingets Retsudvalg, er formålet med lovforslaget netop at gennemføre en vis udvidelse i adgangen til adoption uden samtykke.

 

Efter Justitsministeriets opfattelse indføres der ikke med lovforslaget adgang til bortadoption uden samtykke i videre omfang end forudsat af retssikkerhedsudvalget.

 

Justitsministeriet finder derfor ikke, at der er grundlag for ændringer i forhold til det fremsatte lovforslag.