Det næste punkt på dagsordenen er:

33) 2. behandling af lovforslag nr. L 105:

Forslag til lov om ændring af adoptionsloven og forskellige andre love. (Adoption uden samtykke, stedbarnsadoption af registreret partners barn fra fødslen m.v.).

Af justitsministeren (Brian Mikkelsen).

(Fremsættelse 28.01.2009. 1. behandling 17.03.2009. Betænkning 14.05.2009).

Hr. Karsten Nonbo har bedt om ordet og får det. Værsgo.

Der har før været talt forsonende her fra talerstolen, og det vil jeg også gøre i forbindelse med det her lovforslag om tvangsbortadoption. Jeg frygtede for et stykke tid siden, at det her lovforslag ikke kunne skaffe flertal, men nu er der meget, der tyder på, at der kan skaffes et bredt flertal. Det kan det jo, fordi vi har fået nogle udmærkede svar fra justitsministeren.

Det her lovforslag betyder jo ikke, at man skal tvangsfjerne børn en masse og tvangsbortadoptere dem. Det betyder, at der er nogle børn, som vi gerne vil hjælpe, og hvis forældre desværre ingen forældreevne har tilbage. Jeg gentager, at det kun er over for de børn, hvis forældre overhovedet ingen forældreevner har tilbage, man går så vidt og tager de lidt voldsomme skridt. Så derfor er jeg glad for, at jeg tror, at der tegner sig et bredt flertal for, at vi kan gennemføre lovforslaget.

Det er til barnets bedste, og det er altså ikke noget, der bliver gjort med det første barn, og når moderen er gravid og venter sit første barn. Men vi har desværre tilfælde, hvor både første, andet, tredje og fjerde barn er blevet tvangsfjernet og har levet 18 år på en institution og så - i gåseøjne – er blevet hjemgivet til et hjem, der ikke eksisterer. Det er i de tilfælde, hvor vi er helt ude og vi har nogle børn, hvor vi på forhånd kan sige, at der desværre intet som helst håb er for, at de nogen sinde bliver hjemgivet. Jeg har selv oplevet dem som socialudvalgsformand. I de tilfælde har børnene en bedre tilværelse hos nogle nye forældre.

Så jeg vil gerne takke de partier, som støtter op om det her lovforslag, og jeg tror, at det bliver en ret bred opbakning, vi får til det. Tak.

Tak. Det er fru Lise von Seelen som ordfører.

Mange tak. Det her lovforslag er noget, som har berørt alle os, der har arbejdet med det, for det går rigtig, rigtig tæt på de børn, som har det allersværest i vores samfund. For os Socialdemokrater har det afgørende været, at det hele tiden har været børnenes interesser, vi måtte kigge på. Det er, hvad der er til gavn for barnet, der har været det centrale, og derfor har vi været meget optagede af, at det aldrig nogensinde må være økonomiske bagtanker, som kan være det, der ligger bagved, at man i en kommune vil bringe det i anvendelse, at et barn bortadopteres, uden at de biologiske forældre giver samtykke. Det har vi været meget optagede af, og vi har været meget optagede af, at barnets retssikkerhed også bringes i fokus, og at barnet virkelig får den bistand og hjælp og støtte udefra, som barnet har fortjent og har brug for, og vi har været optagede af, at den neutralitet, der skal være i bedømmelserne, inden man kan skride til denne foranstaltning, er fagligt bygget op. Det må aldrig være politiske intentioner, der kan være afgørende for, om man bringer denne lov i anvendelse.

Derfor er det med stor glæde, at vi har kunnet se, at de redegørelser, der er kommet frem til os, har præciseret det faktum, at det er sådan, loven skal anvendes, og at det er sådan, den skal forstås. Jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg også var meget, meget glad over hr. Karsten Nonbos tale for et øjeblik siden, som jo markerede, at det, vi taler om her, altså er et fåtal af børn. Det er børn, hvis forældre ikke har nogen forældreevner og ikke kan få det. Jeg synes, at det er det springende punkt, at det er de børn, vi taler om, som vi skal sikre en bedre tilværelse i stabile rammer et andet sted. Jeg synes, at det var en rigtig flot indledning til det, og det vil jeg gerne kvittere for.

Vi Socialdemokrater vil stemme for de to ændringsforslag, som der er til loven, og jeg vil også her fra talerstolen tilkendegive, at vi stemmer for hovedforslaget. Det gør vi ud fra, at vi synes, at vi har fået den sikkerhed i redegørelserne og i de drøftelser, der har været, der skal til, for at det her ikke bliver en glidebane for vores mest udsatte børn. Det her skal være en hjælp til børnene, og der er ikke andre interesser i det. Tak.

Ja tak. Hr. René Christensen som ordfører.

Er det for en kort bemærkning? Jeg tager ordførerne i ordførerrækken for at undgå stridigheder. Nu er man lige blevet enige om forslaget, så skulle vi nødig have stridigheder mellem ordførerne om bordet. Så vi tager det i ordførerrækken.

Det her er også et lovforslag, som Dansk Folkeparti siger ja til, men det er et lovforslag, vi har haft det utrolig svært med. Det er jo et lovforslag, som er ultimativt i forhold til sin udførelse. Det vil sige, at det, som vi siger ja til, når vi kommer dertil ved tredjebehandlingen, faktisk er, at man som stat, at man som samfund siger, at man overtager barnet og giver det til to andre forældre, og altså fratager de biologiske forældre muligheden for at fortsætte med at være forældre.

Derfor har vi været utrolig optaget af retssikkerheden både for forældrene og for barnet. Derfor er der blevet stillet rigtig mange spørgsmål i den her sag, og den har været drøftet meget. Det, som vi har været optaget af, har været det, som man i lovforslaget også kalder forældreevnen. Hvordan definerer man forældreevnen? Hvornår er forældre totalt uegnet som forældre? Det er selvfølgelig utrolig svært at svare på, og det er selvfølgelig individuelt, hvordan man skal se på det i forhold til, hvad det er, forældrene eventuelt har af mangler som forældre over for deres barn.

Det, som vi har været utrolig meget optaget af, er, at det skal være en uvildig tilgang til det i forhold til den første del af undersøgelsen af forældrene. Derfor er vi utrolig glade for de svar, vi har fået på vores spørgsmål, hvor man også tilkendegiver, at der altid vil være flere relevante fagpersoner, som kigger på den enkelte familie for at se, om de skulle have muligheder for at have en rest forældreevne tilbage.

Vi håber selvfølgelig også, ligesom det tidligere er blevet sagt, at der ikke bliver mange sager om året, men at der bliver et fåtal af sager om året. Vi ser selvfølgelig frem til, at de her børn, som førhen måske har været svigtet, nu får mulighed for at få et helt liv, ligesom alle andre børn selvfølgelig også har mulighed for det. Så vi siger ja til det, og vi vil sige tak for det gode samarbejde, der har været, og for alle de gode svar, som vi har fået på vores utrolig mange spørgsmål.

Ja tak. Så er det fru Anne Baastrup som ordfører.

Det, der har været det helt centrale, er, hvordan vi fortolker det her lovforslag bagefter. Hvordan fortolker vi loven, når det er sådan, at den skal ud at virke i statsforvaltningerne? Der er det frygtelig vigtigt, at vi har fået det sidste svar. For mig at se er det også meget vigtigt, at vi kan høre, at et samlet Retsudvalg bakker op omkring de svar. Der har jo været høringsorganisationer, som har været i tvivl om bemærkningerne til lovforslaget og nervøse for, at det her lovforslag ville komme til at betyde en fuldstændig omkalfatring af vores bestemmelser omkring særlige foranstaltninger for børn og unge i serviceloven. Der siger det her svar jo sort på hvidt - klokkerent, om jeg må sige det - at servicelovens tvangsbestemmelse naturligvis skal langt, langt overopfyldes, før man overhovedet kan komme i en situation, hvor der kan blive tale om tvangsadoption. Derfor synes jeg, at det er meget vigtigt, at Retsudvalget som sådan står bag de her svar, som Justitsministeriet er kommet med, især de sidste, således at der ikke er nogen diskussion om, hvad det er for en forvaltning, der kommer til at ske dels i kommunerne, dels i statsforvaltningerne.

Dette er ikke et besparelsesforslag. Dette er et forslag, som udelukkende vedtages med det formål at sikre de allerdårligst stillede børn. Så SF stemmer for ændringsforslaget, men i øvrigt stemmer vi for lovforslaget ved tredjebehandlingen.

Tak. Så er det fru Vivi Kier som ordfører.

Fra konservativ side vil vi også glæde os over den tilsyneladende meget brede tilslutning, lovforslaget her får. For os er det nemlig altid barnet og barnets tarv, der skal være i fokus.

Ved førstebehandlingen snakkede jeg om den værktøjskasse, som vi alle sammen kender derhjemme. Der er nogle værktøjer, vi bruger rigtig tit, og med tiden sniger der sig noget specialværktøj ind, som ikke bruges ret tit, men som i de situationer, hvor vi ikke kan klare os uden, er livsnødvendigt. Det er sådan et værktøj, lovforslaget her skal ses som - et meget, meget særligt og ikke ret tit benyttet, men vigtigt værktøj, således at også disse børn får en opvækst med ro, tryghed og stabilitet. Det skylder vi de børn, og vi glæder os over den brede tilslutning, der er til lovforslaget.

Tak. Fru Lone Dybkjær som ordfører.

Som det fremgår af betænkningen, stemmer Det Radikale Venstre for ændringsforslagene, og jeg skal her tilkendegive, at vi også vil stemme for det endelige lovforslag. Det sker først efter mange og lange overvejelser på linje med andre partier.

Som det også er blevet sagt af specielt Dansk Folkepartis ordfører, er det jo noget meget specielt, når man meddeler forældre, at de faktisk ikke er i stand til at varetage deres forældreopgave, og samfundet så overtager den - godt nok ikke i kraft af samfundet, men i kraft af at man giver barnet til nogle andre forældre. Det er en meget hård dom for forældre at få, og det er også derfor, det selvfølgelig kun skal bruges i meget sjældne tilfælde og selvfølgelig udelukkende, når man kan se, at det er til gavn for barnets bedste.

Når vi har været meget betænkelige ved lovforslaget - og det skal ikke være nogen hemmelighed - er det selvfølgelig, fordi man jo op igennem tiderne har set, hvad tvangsanbringelser af børn på den ene eller den anden måde har kunnet føre til, hvem der har bestemt det, hvor der meget ofte har været taget fejl, og hvor det altså ikke altid har været nødvendigt. Forældrene kunne måske faktisk godt have varetaget deres forældreopgave med en passende hjælp, og derfor er det utrolig vigtigt, hvordan det administreres. Det kan nemlig føre til rigtig meget misbrug, hvis det ikke er de rigtige mennesker, der administrerer det her og i praksis kommer til at arbejde med disse sager.

Vi er glade for, at der er denne brede tilslutning til forslaget, og vi er også glade for, at der har været en forståelse for, at det skal være undtagelser, og at det absolut ikke må være det almindelige, at man kan tvangsbortadoptere barnet, uden at forældrene ønsker det. Men vi går ind for det, fordi vi også klart kan se, at der er børn, der er kommet til skade, fordi de ikke har fået nogle bedre startmuligheder i livet, og da det er deres hensyn, der skal varetages, stemmer vi også for lovforslaget. Men vi håber også, at det bliver administreret og i praksis kommer til at virke, således som jeg tror det brede flertal her i Folketinget har ønsket det.

Tak. Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet, og vi går til afstemning.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 1 af et mindretal (S, SF og RV), tiltrådt af et andet mindretal (EL), og der kan stemmes.

De, der stemmer imod, trykker på den røde knap.

Afstemningen slutter.

For stemte: 50 (S, SF, RV og EL), imod stemte: 57 (V, DF og KF), hverken for eller imod stemte: 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 2, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af Simon Emil Ammitzbøll (UFG))?

Det er vedtaget.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, og det er ikke tilfældet, er det vedtaget.