29. januar 2009

 

Eksp.nr. 614149

/

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Supplerende høringsnotat til punkt D.11. Lovforslaget om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter § 8, stk. 6, om omdannelse til aktiekapital og begrebet "vanskeligheder"

 

Som det fremgår af høringsnotatet af 27. januar 2009 vedrørende L 102 og L 103, forstår Finansrådet bestemmelsen således, at spørgsmålet om afholdelse af generalforsamling beror på, om instituttet ved indgangen til ordningen modtager hybrid kernekapital over eller under 35 pct. af kernekapitalen. Hvis pengeinstituttet ved tilslutning til ordningen er under 35 pct., kræves der ikke en generalforsamlingsvedtagelse og således ikke nogen vedtægtsændringer. Tidspunktet for denne afgørelse er på ansøgningstidspunktet, og efterfølgende udvikling i pengeinstituttets kapitalforhold er uden betydning. Hvis instituttet på tidspunktet for indgangen er over 35 pct., er instituttet forpligtet til at drage omsorg for, at der sker en i hvert fald betinget ophævelse af instituttets regler om stemmeretsbegrænsninger. Ved den betingede ophævelse forstås, at ikrafttrædelsen kan udskydes, således at den kun træder i kraft, såfremt instituttet måtte komme i vanskeligheder, og Finanstilsynet derfor vil kræve, at den hybride kapital konverteres til aktiekapital.

 

Danske Advokater finder, at der som minimum bør være en præcis beskrivelse af, hvilke ”vanskeligheder” som skal foreligge, for at der kan kræves konvertering.

 

Kommentar

Der er som udgangspunkt behov for afholdelse af en generalforsamling, uanset om et pengeinstitut ved indgangen til ordningen modtager hybrid kernekapital over eller under 35 pct. af den samlede kernekapital. Det skyldes, at en beslutning om optagelse af udbyttegivende gældsbrev i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter følger reglerne i aktieselskabslovens § 43. Beslutningen skal vedtages med simpelt flertal, medmindre andet følger af vedtægterne. Beslutningen kan dog eventuelt være en bemyndigelse til bestyrelsen om at udstede kapitalindskuddet, og en bestyrelse kan således muligvis allerede have en sådan bemyndigelse. Alle beslutninger skal træffes, før kapitalindskuddet kan foretages.

 

Bestemmelsen i lovforslagets § 8, stk. 6, svarer til bestemmelsen i det fremsatte direktivforslag til ændring af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF om kreditinstitutters kapital, som der er opnået politisk enighed om i Rådet og er i øjeblikket er under behandling af Europa-Parlamentet. Efter det foreliggende udkast til direktiv kan tilsynsmyndighederne til enhver tid og såfremt instituttets finansielle og solvensmæssige situation efter tilsynsmyndighedens vurdering tilsiger det, kræve den hybride kernekapital, der kan udgøre mere end 35 pct. af kernekapitalen, omdannet til egenkapital.

 

Begrebet "vanskeligheder" i forslagets § 8, stk. 6, omhandler den situation, hvor Finanstilsynet vurderer, at der er nærliggende risiko for, at instituttet ikke vil opfylde lovens solvenskrav, jf. forslaget til § 129, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed. Begrebet "vanskeligheder" omfatter således forhold, som Finanstilsynets vil skulle inddrage i sin vurdering af instituttets finansielle og solvensmæssige situation.

 

Bestemmelsen i lovforslagets § 8, stk. 6, skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 16, nr. 5, vedrørende lov om finansiel virksomhed § 129, stk. 2, hvorefter det er et krav, at hybrid kernekapital, der kan udgøre op til 50 pct. af kernekapitalen, på Finanstilsynets initiativ skal omdannes til aktie-, garanti- eller andelskapital, hvis Finanstilsynet vurderer, at der er nærliggende risiko for, at kreditinstituttet ikke vil opfylde solvenskravet i § 124 i lov om finansiel virksomhed. Finanstilsynet skal således kunne kræve omdannelse på et lidt tidligere tidspunkt, end det tidspunkt, hvor det kan konstateres at instituttet rent faktisk ikke overholder solvenskravet og der ikke kan fortsætte med at drive pengeinstitutvirksomhed.

 

Det vil være et krav i aftalerne om kapitalindskud med hybrid kernekapital, at konvertering kan ske, hvis Finanstilsynet kræver det i henhold til gældende regler. Det vil kun være den del af den hybride kernekapital, der udgør mere end 35 pct. af den samlede kernekapital, som vil kunne konverteres til aktiekapital.

 

Hvis et kreditinstitut vælger hybrid kernekapital over 35 pct., og dermed med konverteringsadgang, er instituttet forpligtet til at sikre, at (i) der ikke er noget selskabsretligt, der forhindrer at konvertering kan ske, og (ii) at generalforsamlingen ophæver eventuelle stemmeretsbegrænsninger og ejerlofter, eller i det mindste godkender en vedtægtsændring, hvoraf det fremgår, at der er truffet beslutning om ophævelse af eksisterende stemmeretsbegrænsninger og ejerlofter, hvis Finanstilsynet kræver, at den hybride kapital konverteres til aktiekapital (”betinget ophævelse”). Hvis (i) eller (ii) ikke er opfyldt, vil den hybride kernekapital højst kunne udgøre 35 pct. af kernekapitalen, såvel på tidspunktet for ansøgningen som efterfølgende.