Indenrigs- og socialministerietInternationalJ.nr. 2008-612516. april 2009

Notat

om

bemærkninger til høringssvarene vedr. udkast til beslutningsforslag om

ratifikation af FN’s handicapkonvention

Forslag til Folketingsbeslutning om Danmarks ratifikation af FN’s konventionaf 13. december af 2006 om rettigheder for personer med handicap, har som ledi ratifikationsprocessen været sendt i ekstern høring den 20. marts 2009 medfrist den 6. april 2009.Forslaget har været sendt i høring hos Kammeradvokaten, Ankestyrelsen, DetCentrale Handicapråd, Center for Ligebehandling af Handicappede, DanskFlygtningehjælp, Folketingets Ombudsmand, Børnerådet, Danske Regioner,Kommunernes Landsforening, Danske Handicaporganisationer, ATP, DenUvildige Konsulentordning, Rådet for Socialt Udsatte, Frivilligrådet, DanskeÆldreråd, Dansk Selskab for Psykosocial Rehabilitering samt Institut for Men-neskerettigheder. Forslaget har også været tilgængeligt på høringsportalen.

Modtagne høringssvar

Følgende har svaret: Folketingets Ombudsmand, Kommunernes Landsforening,Danske Regioner, Ankestyrelsen, Danske Handicaporganisationer (DH), DetCentrale Handicapråd, Institut for Menneskerettigheder, Høreforeningen,ISAAC Danmark (International Society for Augmentative and AlternativeCommunication), ABA Foreningen (Landsforeningen for høj-intensiv pædago-gisk behandling af børn med autisme), Ergoterapeutforeningen, Børnerådet,Dansk Ældreråd, Frivilligrådet, Rådet for Socialt Udsatte, LAP (Landsforenin-gen af nuværende og tidligere Psykiatribrugere), Vibe Lund Jensen, konsulent iKommunikationscentret Hillerød samt Birgitte Brandt, ergoterapeut, Special-børnehaven Platanhaven Odense.Danske Regioner, Folketingets Ombudsmand, Ankestyrelsen, Ergoterapeutfor-eningen, Frivilligrådet samt Rådet for Socialt Udsatte har ingen bemærkningertil udkast til beslutningsforslag.

Ændringer på baggrund af høringsrunden

Høringsrunden har givet anledning til mindre, fortrinsvis sproglige ændringeraf beslutningsforslaget.

1. Økonomiske konsekvenser

Kommunernes Landsforening og Danske Regioner udtrykker i høringssvaretbekymring for, at ratifikationen af handicapkonventionen kan medføre et ufi-nansieret udgiftspres på kommunerne og regionerne. KL ønsker på den bag-grund, at regeringen over en årrække foretager en monitorering af konsekven-serne af ratifikationen, herunder af hvorvidt domstole, Den Sociale Ankestyrel-se, de sociale nævn m.fl. vil benytte henvisning til FN-konventionen somgrundlag for afgørelser i konkrete sager.

Bekymringen fra Kommunernes Landsforening og Danske Regioner bakkes opaf Danske Handicaporganisationer. DH mener, at kommunerne på kort sigt måforventes at skulle leve op til rettigheder, som de ser bort fra i dag som følge afmanglende økonomiske muligheder. Endelig bemærker DH, at regeringen ikkeberegner konventionens betydning for den langsigtede økonomiske udviklingved at Danmark lever op til konventionen.KommentarerDet er Indenrigs- og socialministeriets vurdering, at ratifikationen af konventi-onen ikke i sig selv indebærer økonomiske konsekvenser, idet Danmark vurde-res at opfylde de retlige forpligtelser i konventionen. Indenrigs- og socialmini-steriet er opmærksom på, at den gradvise gennemførelse af konventionen somen del af den stadige forbedring af vilkårene for personer med handicap kanmedføre øgede udgifter for fremtiden.

2. Rækkevidden af forpligtelser i henhold til diskriminationsbestemmelsen

i konventionens artikel 5

DH, Institut for Menneskerettigheder samt Det Centrale Handicapråd er uenig ikonklusionen om, at Danmark ikke skal have en generel antidiskriminations-lovgivning på grund af handicap som følge af konventionen.DH mener, at konventionen stiller krav om, at et ratificerende land vedtagerden nødvendige lovgivning til eliminering af enhver form for diskrimination afpersoner med handicap. Følgelig finder DH, at man må følge to spor: 1) Enbred dansk antidiskriminationslov, f.eks. at den nuværende lovgivning om for-bud af forskelsbehandling på arbejdsmarkedet udvides til alle dele af samfundetvia en bred lovgivning med fokus på forbud mod forskelsbehandling og 2) Ensikring af, at konventionen implementeres i den nødvendige specifikke lovgiv-ning.KommentarerKonventionens artikel 5 fastslår, at deltagerstaterne skal anerkende, at alle erlige for loven samt forbyde enhver diskrimination på grund af handicap. Detfremgår endvidere af bestemmelsen, at deltagerstaterne med henblik på atfremme lighed og afskaffe diskrimination skal tage alle passende skridt til atsikre, at der tilvejebringes rimelig tilpasning.Det er regeringens vurdering, at der ikke er krav i konventionen om generelantidiskriminationslovgivning, og at konventionens diskriminationsforbud iDanmark adresseres tilstrækkelig til loyal efterlevelse i kraft af bl.a. den almin-delige forvaltningsretlige lighedsgrundsætning samt forskelsbehandlingslovenpå arbejdsmarkedet.DH foreslår, at der i næstsidste afsnit indsættes følgende ord: ”…. Usaglig ne-gativ forskelsbehandling ….”Derudover mener DH, at der bør indsættes en henvisning til forslag til direktivom ligebehandling mellem mennesker uden for arbejdsmarkedet uanset deresreligion eller tro, handicap, alder eller seksuelle orientering..

KommentarerDet findes ikke hensigtsmæssigt at referere til et direktivforslag, som der pånuværende tidspunkt er langtfra enighed om blandt de 27 medlemslande.

3. Tilgængelighed

DH betragter tilgængelighed som grundlæggende og afgørende for menneskermed handicap. DH foreslår, at beslutningsforslaget ændres, så det klart frem-går, at tilgængelighed er en grundlæggende rettighed.DH mener, at beslutningsforslagets formulering om, tilgængelighed ikke er ”enrettighed i sig selv” bør udgå.DH mener, at det bør nævnes, at den vurdering en deltagerstat anlægger vedr.et passende tilgængelighedsniveau altid sker under ansvar over for FN’s over-vågningskomité.Deltagerstaternes vurdering af et passende tilgængelighedsniveau vil, i forbin-delse med beretningerne til Komiteen for rettigheder for personer med handi-cap jf. konventionens artikel 35 og 36, blive vurderet af komiteen. Komiteenskompetence sådan som den fastsættes i artikel 35 og 36 gælder for hele kon-ventionen, hvorfor det ikke vurderes at være hensigtsmæssigt at fremhæve ko-miteens rolle særligt i forbindelse med tilgængelighed.DH opfordrer til, at teksten nuanceres ved at skrive, ”…. Bevæger sig i taktmed bl.a. den teknologiske udvikling.”Der foretages en ændring i beslutningsforslaget således, at formulering bliver”..bevæger sig i takt med den økonomiske, holdningsmæssige og teknologiskeudvikling.”LAP opfordrer Indenrigs- og socialministeriet til at indtænke personer medpsykiske handicap i handlingsplanen for øget tilgængelighed.Indenrigs- og socialministeriet har noteret synspunktet. Det kan tilføjes, at In-denrigs- og socialministeriet arbejder aktivt på at forbedre indsatsen for perso-ner med psykiske handicap og give de pågældende personer mulighed for atleve et selvstændigt og inkluderende liv, som også omfatter tilgængelighed.I forbindelse med artikel 9 omtilgængelighedpåpeger ISSAAC og Vibe LundJensen, konsulent i Kommunikationscentret Hillerød samt Birgitte Brandt, er-goterapeut, Specialbørnehaven Platanhaven Odense vigtigheden af at fortolkedette begreb bredt, idet tilgængelighed er meget mere end den fysiske tilgænge-lighed i omgivelserne, adgang til bygninger, arbejdsmarkedet osv. Tilgænge-lighed nævnes også i konventionen i forhold til informations- og kommunikati-onsområdet, herunder internettet mv. Hvis den kommunikative tilgængelighedskal sikres for alle kræver det, at begrebet bredes ud, så det udover it-tilgængelighed også omfatter adgang til Alternativ og Supplerende Kommuni-kation (ASK).Tilgængelighed er et af konventionens generelle principper. Indenrigs- og soci-alministeriet anerkender, at tilgængelighed er et bærende princip i konventio-nen, idet manglende tilgængelighed kan hindre en fuld nydelse af de rettighe-der, der er fastsat i konventionen. Det er ministeriets vurdering, at tilgængelig-

hed er et afgørende middel til at opnå den fulde nydelse af disse rettigheder. Påden baggrund vurderes det ikke at være retvisende at betegne tilgængelighedsom en grundlæggende rettighed i sig selv. Dette ændrer dog ikke ved den cen-trale plads, som princippet om tilgængelighed har i fortolkningen af konventio-nen.Det er Indenrigs- og socialministeriets vurdering, at begrebet tilgængelighed,sådan som det fremstår i konventionen, skal forstås i bred forstand. Herunderskal deltagerstaterne sikre tilgængelighed til kommunikation og information.Adgang til alternativ og supplerende kommunikation kan være et element isikringen af denne tilgængelighed.

4. Børn med handicap

For så vidt angår artikel 16 (Frihed for udnyttelse, vold og misbrug) bemærkerBørnerådet, at når det gælder beskyttelsen af børn mod seksuelle overgreb,udgør børn og unge med handicap en særlig udfordring, idet disse børn er dob-belt sårbare på grund af den lave alder og som følge af den nedsatte funktions-evne.Børnerådet peger på, at undersøgelser foretaget af Social Udviklingscenter SUSog SISO – Videnscenter for Sociale Indsatser ved Seksuelle Overgreb modbørn har vist, at sager om overgreb mod disse børn i mange tilfælde ikke kom-mer til de sociale myndigheders kendskab. Børnerådet foreslår på den bag-grund, at uddannelsen af lærere og kommunale sagsbehandlere i at kommuni-kere med børn med handicap tænkes ind i kommende initiativer.KommentarerIndenrigs- og socialministeriet anerkender de særlige udfordringer, der ligger iat beskytte børn med handicap mod overgreb.Servicestyrelsen har igangsat et projekt om forebyggelse og behandling af sek-suelle overgreb mod mennesker med handicap, blandt andet med fokus påkompetenceudvikling af personale inden for sundhedsvæsen, politi samt perso-nale, der arbejder med mennesker med handicap. Indenrigs- og socialministeri-et har desuden nedsat en arbejdsgruppe, der skal komme med forslag til forbed-ring af indsatsen til forebyggelse af seksuelle overgreb på mennesker med han-dicap herunder børn med handicap. På baggrund af arbejdsgruppens anbefalin-ger vil ministeriet følge op på indsatsen på dette område.

5. Uddannelse

Høreforeningen gør opmærksom på, at ordlyden af artikel 24 (uddannelse) ikkeer dækkende for en oversættelse til dansk af det engelske ord ”deaf”. I den dan-ske version af konventionsteksten samt i beslutningsforslaget er betegnelsen”deaf” oversat til ”døv”. Høringsforeningen gør opmærksom på, at det vil væremere korrekt og dækkende at oversætte ”deaf” til ”døv og hørehandicappede”,da kommunikationsformerne for hhv. ”døve” og ”hørehandicappede” kan væremeget forskellige. Behov for støtte i kommunikation vil derfor være forskelligefor de to grupper.

LAP opfordrer til at udvikle den specialpædagogiske støtte (SPS).ABA-Foreningen vurderer, at børn og unge med ASF (autisme) og relateredepsykiske/adfærdsmæssige handicap udelukkes fra uddannelsessystemet.KommentarerFor så vidt angår høreforeningens bemærkninger, bemærkes det, at teksten erændret i bemærkninger til beslutningsforslaget i overensstemmelse hermed.Derudover er det den tværministerielle arbejdsgruppes vurdering, at den danskeuddannelses- og institutionslovgivning sikrer et inkluderende system, hvor allepersoner uanset handicap har adgang til uddannelse på alle niveauer samt livs-lang læring. Der er for børn og unge i grundskole, på ungdomsuddannelser og ivideregående uddannelser fastsat bestemmelser om specialpædagogisk støtte,herunder om finansieringen af elevers og studerendes støttebehov.

6. National gennemførelse og overvågning af konventionen – artikel 33

Det Centrale Handicapråd bemærker, at der allerede findes en struktur på han-dicapområdet, som med visse tilpasninger opfylder de kriterier, som fastlæggesi artikel 33. Rådet finder det naturligt at styrke og udbygge den eksisterendekoordinationsindsats på handicapområdet, som foretages gennem ”Tværmini-sterielt Embedsmandsudvalg om Handicapspørgsmål” samt Indenrigs- og soci-alministeriet.Det er Rådets opfattelse, at der med Center for Ligebehandling af Handicappe-de allerede eksisterer en struktur, som relativt enkelt kan udbygges til at vare-tage de uafhængige eksterne overvågningsfunktioner, som forudsættes i kon-ventionens artikel 33.DH påpeger i sit høringssvar, at de forventer, at det nyligt etablerede Ligebe-handlingsnævn vil få udvidet sit mandat, således at det kan behandle alle for-mer for handicap både inden og uden for beskæftigelsesområdet.KommentarerIndenrigs- og socialministeriet vil som koordinerende ministerium fungere somkontaktpunkt i samarbejde med samtlige de af konventionen berørte ministeriersamt relevante organisationer på området. Desuden vil det koordinerende ar-bejde i det tværministerielle embedsmandsudvalg om handicapspørgsmål fort-sætte.Derudover igangsætter Indenrigs- og socialministeriet i samarbejde med Fi-nansministeriet en analyse af, hvordan de eksisterende strukturer på områderkan udvikles med henblik på en beslutning om, hvordan overvågningen af kon-ventionen skal finde sted.Endelig vil regeringen fortsætte samarbejdet med de organisationer, som re-præsenterer personer med handicap.

7. Beretninger fra deltagerstaterne – artikel 35 og 36

Det Centrale Handicapråd opfordrer til, at konventionen anvendes som anled-ning til at udarbejde en ny handicappolitisk handlingsplan samt til at iværksæt-te en omfattende udredning af dansk handicappolitik, jf. konventionens artikel35.KommentarerRegeringen vil afgive beretning til Komiteen for rettigheder for personer medhandicap i fuld overensstemmelse med konventionens artikel 35 og 36.

8. Den frivillige tillægsprotokol

DH, Det Centrale Handicapråd samt Børnerådet beklager, at der ikke lægges optil en ratifikation af den frivillige tillægsprotokol.DH mener, at Danmark herved fastholder personer med handicap som anden-rangsborgere i det danske samfund. Ydermere gøres der opmærksom på, ateftersom der ikke findes en standard for den konkrete implementering af kon-ventionen i de enkelte lande, og der følgelig vil være forskelle fra land til land,vil tillægsprotokollen kunne bidrage til fortolkningen af en række af konventi-onens rettigheder.DH gør i øvrigt opmærksom på, at personer med handicap allerede har adgangtil at kunne klage over enhver form for diskrimination, som følge af artikel 26 ikonventionen om civile og politiske rettigheder. DH mener imidlertid, at Dan-mark ved at ratificere tillægsprotokollen vil opnå en mere kvalificeret behand-ling af sagerne, bl.a. fordi medlemmerne af overvågningskomitéen tilknyttethandicapkonventionen vil være eksperter på området.DH mener, at den danske holdning til ratifikation og implementering af kon-ventionen, særligt den manglende politiske vilje til at ratificere tillægsprotokol-len, vil få betydning for EU. Det vil næppe være muligt for EU at ratificerekonventionen inden for de områder, hvor EU har kompetence, hvis Danmarkfortsat er imod tillægsprotokollen.KommentarerFN’s handicapkonvention indeholder en række økonomiske, sociale og kultu-relle rettigheder, som deltagerstaterne skal gennemføre gradvist inden for deressourcer, der er til rådighed. Disse økonomiske, sociale og kulturelle rettig-heder bygger på programerklæringer og åbne formuleringer i konventionstek-sten, som det er vanskeligt at definere præcist, og som derfor kan fortolkesmere eller mindre vidtgående.Regeringen har på den baggrund fundet det uhensigtsmæssigt at undertegnetillægsprotokollen og dermed give enkeltpersoner adgang til at klage direkte tilet internationalt organ vedrørende økonomiske, sociale og kulturelle rettighe-der. Baggrunden herfor er, at økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder erunderlagt princippet om gradvis gennemførelse, hvorfor staternes forpligtelserherefter er svært definerbare og af fordelingspolitisk karakter og derfor ikkeegnede til at blive afgjort af en sådan komité.

9. Øvrige bemærkninger fra DH

Beslutningsforslaget bør præcisere, at personer med psykosocialt handicap eromfattet af konventionenDH finder det afgørende, at beslutningsforslaget præciserer, at alle personermed handicap er omfattet af konventionen, herunder også personer med psyko-socialt handicap.KommentarerDet fremgår af konventionens artikel 1 at personer med handicap omfatter per-soner, der har en langvarig fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk funkti-onsnedsættelse, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre dem i fuldtog effektivt at deltage i samfundslivet på lige fod med andre. Det vurderes ikkeat være hensigtsmæssigt yderligere at afgrænse, hvilke grupper der er omfattetaf dette.Beslutningsforslaget bør inkludere svagsynede samt mennesker med nedsathørelse og døvblevneDH mener, at det i beslutningsforslaget bør fremgå, at begreberne blinde, døveog døvblinde som minimum også inkluderer stærkt svagsynede samt menne-sker med nedsat hørelse og døvblevne.KommentarerIndenrigs- og socialministeriet har noteret sig synspunktet.Konventionens krav om uafhængigt tilsynDH mener ikke, at det kommunale tilsyn kan stå alene, hvis Danmark skal leveop til konventionens krav om et uafhængigt tilsyn i forhold til tilbud rettet tilfordel for personer med handicap. Det er nødvendigt at udvikle tilsynet i enmere uafhængig retning.KommentarerIndenrigs- og socialministeriet har ingen bemærkninger.Beslutningsforslagets generelle indledningDH mener, at ordet ”programerklæringer” svækker teksten og bør udgå, idetde økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder er lige så reelle rettighedersom de civile og politiske rettigheder.DH mener, at ordene ”gennemføres gradvis” ikke svarer til ordlyden af art. 4stk. 2 og bør erstattes af ”skal gennemføres ved foranstaltninger i videst muligtomfang inden for de ressourcer, der er til rådighed.”

DH opfordrer desuden til, at ordet definition også skal erstattes af ”beskrivelse”sidst i dette afsnit.KommentarerDet bemærkes, at teksten er ændret i overensstemmelse hermed.Artikel 2Diskrimination foreslås beskrevet kort og klart som ”usaglig negativ forskels-behandling”, som DH gør det.KommentarerDet bemærkes, at teksten er ændret i overensstemmelse hermed.Artikel 4DH foreslår, at følgende formulering indsættes i bemærkningerne; ”…… pro-gressivt i videst muligt omfang inden for de ressourcer, der er til rådighed.”KommentarerDet bemærkes, at teksten er ændret i overensstemmelse hermed.Artikel 7DH mener, at Børnekonventionens art. 23 også skal nævnes.KommentarerDet bemærkes, at teksten er ændret i overensstemmelse hermed.Artikel 12DH anbefaler i andet afsnit at ændre formuleringen fra “retlig handleevne” til”rets- og handleevne”.KommentarerDet bemærkes, at teksten er ændret i overensstemmelse hermed.Artikel 14DH påpeger, at man bør overveje at nævne, at konventionen forbyder friheds-berøvelse alene på grund af handicap, hvilket krav psykiatrilovens regler omtvangsindlæggelse og tvangstilbageholdelse muligvis opfylder.KommentarerIndenrigs- og socialministeriet samt Justitsministeriet har ingen bemærkninger.Økonomiske konsekvenser.DH mener, at der bør stå, at Danmark antages at opfylde de civile og politiskerettigheder.KommentarerDet bemærkes, at teksten er ændret i overensstemmelse hermed.

10. Øvrige bemærkninger fra LAP – Landsforeningen af nuværende og

tidligere Psykiatribrugere

Artikel 1LAP påpeger, at det bør fremgå, at personer med psykosocialt handicap, dvs.personer der er eller har været ramt af en psykisk lidelse er fuldt ud omfattet afkonventionens bestemmelser.KommentarerDet er vurderingen, at det ikke er hensigtsmæssigt at nævne personer med psy-kosocialt handicap i beslutningsforslaget, da persongruppen jf. definitionen iartikel 1 er omfattet i konventionen.Artikel 7For at indfri konventionens bestemmelser mener LAP, at der bør ske en udbyg-ning af det kommunale beredskab på det psykosociale område, således at bar-nets tarv vejer tungere end skolers, institutioners og forældres manglende ac-cept af forskellighed som et grundlæggende menneskeligt vilkår.KommentarerIndenrigs- og socialministeriet har ingen bemærkninger.Artikel 8Indenrigs- og socialministeriet opfordres til i samarbejde med LAP at arbejdesystematisk for en folkeoplysende og bevidstgørende indsats på dette område.KommentarerIndenrigs- og socialministeriet har noteret synspunktet.Artikel 12Det er LAP’s vurdering, at den nugældende værgemålslovgivning ikke kanopretholdes.KommentarerDet er vurderingen, at den nuværende værgemålslovgivning sikrer den nødven-dige retssikkerhedsgaranti og er i overensstemmelse med konventionens be-stemmelser.Frihedsrettigheder (art. 14, 15, 16 og 17)LAP vurderer, at det på lidt længere sigt ikke vil være muligt at opretholdenugældende diskriminerende lovgivning om tvang i psykiatrien og bestemmel-ser i straffelovens §§ 16, 69 og 70 om ”straffrihed” og idømmelse af langvarigebehandlingsdomme.LAP mener på den baggrund, at der bør pågå et nærmere undersøgelses- ogudredningsarbejde, hvad angår lovgivning og praksis på området.KommentarerDet er vurderingen, at straffelovens §§ 16, 69 og 70 opfylder det almindeligeproportionalitetsprincip og er i overensstemmelse med konventionens bestem-melser.

Artikel 22Såvel psykiatrilovens bestemmelser om udskrivningsplaner som de for nyligtindarbejdede bestemmelser i Straffeloven om offentlige myndigheders og pri-vate leverandørers ret til at udveksle personfølsomme oplysninger i forbindelsemed PSP (politi, sociale myndigheder, psykiatri) samarbejde, er efter LAP’sopfattelse i strid med artiklens bestemmelser.KommentarerDet er vurderingen, at de offentlige myndigheders og private leverandørers rettil at udveksle personfølsomme oplysninger i forbindelse med PSP ikke er istrid med konventionen.Artikel 23Det er LAP’s opfattelse, at der, hvad angår retten til at stifte familie, i for stortomfang sker tvangsfjernelser af børn blandt personer med psykosocialt handi-cap uden at nødvendige støtteforanstaltninger er blevet tilbudt og afprøvet.KommentarerI forbindelse med tvangsfjernelse af børn foretages der altid særlige undersø-gelser samt særlige retssikkerhedsgarantier af hensyn til barnets tarv.Artikel 25LAP oplyser, at artiklens bestemmelser om at sundhedsydelser skal gives efterprincippet om fuldt informeret samtykke, opleves ikke at være indfriet på nu-værende tidspunkt, når det gælder medicinsk psykiatrisk behandling.KommentarerIndenrigs- og socialministeriet har noteret sig synspunktet og har ikke yderlige-re bemærkninger.Artikel 28LAP opfordrer til, at DH’s forslag til en ny rehabiliteringsydelse tages med iovervejelserne i forbindelse med ratifikation og implementering af konventio-nen.KommentarerIndenrigs- og socialministeriet finder det ikke relevant at introducere nye ydel-ser i forbindelse med ratifikationen af konventionen.