Folketinget pålægger regeringen snarest muligt at fremsætte de nødvendige lovforslag m.v., der sikrer, at udlændinge, som søger dansk indfødsret, selv får mulighed for at bestemme, om de vil opretholde eventuelle tidligere statsborgerskaber. Ligeledes skal det være muligt for danske statsborgere, som søger statsborgerskab i et andet land, at opretholde det danske statsborgerskab.

Verden har åbnet sig. Det er blevet nemt at rejse fra land til land og fra kontinent til kontinent. For mange er det naturligt i en længere årrække at bo i et andet land, mens de studerer, arbejder eller opbygger en familie, eventuelt med en udenlandsk ægtefælle. De færreste rejser ud for permanent at udskifte ét land med et andet. Dermed resulterer globaliseringen ofte i, at borgere reelt får to hjemlande.

Når adgangen til dobbelt statsborgerskab begrænses, begrænses de globale spydspidsers mulighed for at lade deres papirer afspejle deres globale virkelighed. Når man vitterlig har to hjemlande, er det unaturligt kun at kunne blive opfattet som fuldgyldig borger i et enkelt land.

Og problemerne ved dobbelt statsborgerskab er langt overdrevet. Rettigheder, både demokratiske og sociale, følger i Danmark af ophold og ikke af statsborgerskab. Når man overhovedet kan finde ulemper, så er det for den enkelte borger med dobbelt statsborgerskab, ikke for nogen af borgerens hjemlande. Derfor behøver man ikke opfordre borgere til at vælge dobbelt statsborgerskab, men man kan lade dem selv - på et informeret grundlag - vurdere, om dobbelt statsborgerskab er den rigtige vej for dem.

Rettigheder følger ophold, ikke statsborgerskab

Langt de fleste rettigheder og pligter er forbundet med opholdet og ikke med statsborgerskabet. Man skal således ikke betale skat i Danmark, medmindre man er bosat i Danmark - den danske stat har heller ikke forpligtet sig til at varetage alle danske statsborgeres sundhedsudgifter i udlandet.

Dobbelt statsborgerskab gør det nemmere at rejse mellem forskellige økonomiske systemer. Frygten kan derfor være, at et dobbelt dansk-amerikansk statsborgerskab giver ret til frit ophold og uddannelse i Danmark i barndom og ungdom, hvorefter vedkommende vælger at arbejde og betale skat i USA.

Unge bosat i Danmark har imidlertid allerede i dag ret til skolegang, uddannelse og sundhedsydelser, uanset om de har dansk statsborgerskab eller ej. Og højtuddannede danske statsborgere har allerede i dag let adgang til at tage ophold i andre stater, bl.a. via deres attraktive uddannelser. Det er altså nødvendigt, at have gode svar på globaliseringens udfordringer, uanset om adgangen til dobbelt statsborgerskab udvides.

To hjemlande kan være en realitet, uanset at man kun har ét statsborgerskab

Flere studier viser, at et væsentligt incitament til at søge statsborgerskab (og til at ønske dobbelt statsborgerskab), uanset hvilke rettigheder statsborgerskabet ellers giver, er retten til at rejse frit. Personer, som emigrerer fra ét land til et andet, har ofte både familiære, kulturelle og økonomiske interesser i hjemlandet. De kan eje eller arve værdier eller ejendomme i det oprindelige hjemland eller have familie i hjemlandet, som de både ønsker at opretholde kontakten med generelt, og som i perioder kan have behov for hjælp og pleje. Først når den immigrerede udlænding i f.eks. Danmark har opnået dansk statsborgerskab, kan han/hun være helt sikker på at kunne rejse hjem i længere perioder, uden at dette går ud over retten til at vende tilbage til Danmark. Dobbelt statsborgerskab betyder altså ret til at rejse frit mellem landene uden at bekymre sig om visum eller om at fortabe en opholdstilladelse.

Dobbelt statsborgerskab betyder ikke lettere statsborgerskab

I flere lande, herunder også Danmark, opfattes statsborgerskab som et incitament til integration for udlændinge. Det må imidlertid også betyde, at incitamentet svækkes, hvis udlændingen af forskellige årsager ikke ønsker at opgive sit oprindelige statsborgerskab, og hvis dette er en betingelse for at opnå det nye statsborgerskab. Dette har f.eks. fået Bonnerupudvalget til at anbefale, at fordelene ved at udvide adgangen til dobbelt statsborgerskab analyseres og overvejes.

Forslagsstillerne ønsker, at reglerne for tildeling af dansk indfødsret skal være lempeligere, end de er i dag. Det har imidlertid ikke noget direkte med dobbelt statsborgerskab at gøre - tværtimod. Udvidet adgang til dobbelt statsborgerskab betyder ikke, at Danmark opgiver sprogkravet, kravet om ren straffeattest el.lign.

Globale spydspidser oplever demokratisk underskud

Personer, som reelt deler deres liv mellem to lande, vil i løbet af deres liv have perioder, hvor de ikke har nogen demokratiske rettigheder, og ikke kan stemme til noget parlament. Det medfører et demokratisk underskud, hvor globaliseringens spydspidser har en ringere chance for at blive hørt end de mennesker, som er imod globaliseringen, især hvis man tager højde for, at de enkelte landes udvikling også lader sig informere af andre landes erfaringer.

At udvide retten til dobbelt statsborgerskab ville betyde, at personer, som de facto har to hjemlande, ville kunne udnytte deres demokratiske rettigheder i det land, hvor de opholder sig, frem for at de demokratiske rettigheder er begrænsede af varigheden af opholdet uden for Danmark. Hvad angår risikoen for, at personer skulle have stemmeret eller være valgbare i to lande samtidig, er dette nemt at afgrænse via lovgivning.

Værnepligt og diplomatisk bistand for borgere med to statsborgerskaber

Hvis en dansk statsborger kommer i konflikt med love i et fremmed land, har de danske myndigheder forpligtet sig til at søge at beskytte og hjælpe denne borger.

Har denne borger dobbelt statsborgerskab, har flere stater principielt forpligtet sig til at beskytte samme borger. I praksis kan tvivlen afgøres dels ved at tage hensyn til, under hvilken nationalitet borgeren er indrejst i tredjelandet (har man f.eks. vist dansk pas ved indrejsen?), dels ved at operere med en opdeling i aktivt og passivt statsborgerskab, hvor det aktive statsborgerskab er statsborgerskabet i det land, hvor borgeren f.eks. er bosat.

Rejser en dansk statsborger med dobbelt statsborgerskab ind i det land, hvor det dobbelte statsborgerskab gælder, så får det lands love forrang for danske love og dansk diplomati. Det er slet ikke sikkert, at det fremmede land vil acceptere, at Danmark yder diplomatisk assistance. Personer med dobbelt statsborgerskab kan heller ikke ifølge folkerettens regler påkalde sig Danmarks beskyttelse i »et andet fædreland«, såfremt denne stat modsætter sig det.

Med hensyn til værnepligt findes der internationale konventioner, som fastlægger, at ingen kan være forpligtet til at skulle aftjene værnepligt i mere end ét land. Det er imidlertid ikke alle lande, som har ratificeret disse konventioner.

Netop i forbindelse med diplomatisk assistance og værnepligt kan det dobbelte statsborgerskab medføre udfordringer for borgeren. Derfor er det værd at bemærke, at en udvidet accept af dobbelt statsborgerskab ikke nødvendigvis er det samme som at fremme dobbelt statsborgerskab. I f.eks. USA, hvor man accepterer dobbelt statsborgerskab, advarer man om, at dobbelt statsborgerskab kan medføre en række problemer for borgerne, og man anbefaler ikke dobbelt statsborgerskab som sådant.

Den nuværende situation

De danske regler

Danmark anerkender som hovedregel ikke dobbelt statsborgerskab. Dels mistes dansk indfødsret, hvis man erhverver et udenlandsk statsborgerskab efter ansøgning, dels er det en forudsætning for at erhverve og generhverve dansk indfødsret ved erklæring eller ved lov, at man opgiver sit/sine udenlandske statsborgerskab(er).

Alligevel har mange danskere dobbelt statsborgerskab.

Et barn født af en dansk mor og en udenlandsk far har ikke ansøgt om flere statsborgerskaber, men derimod fået dem i fødselsgave. Tilsvarende er der ikke noget til hinder for dobbelt statsborgerskab, hvis man opnår fremmed statsborgerskab automatisk ved indgåelse af ægteskab. De fleste stater har dog revideret ægteskabslovene, så kvinder ikke længere automatisk modtager mandens statsborgerskab.

Alle, som fødes med dobbelt statsborgerskab og har en relevant tilknytning til Danmark, har ret til at opretholde deres dobbelte statsborgerskab livet igennem. I praksis betyder det, at børn med dobbelt statsborgerskab, som har boet i Danmark i en periode på 12 måneder i løbet af barndommen, opretholder det danske statsborgerskab automatisk resten af livet. Dette barn skal altså ikke indgive ansøgning om opretholdelse af dansk indfødsret. I vejledningen til praksis står desuden, at studieophold i et skoleår (på ca. 9 måneder.) sidestilles med ophold i 12 måneder.

Har et barn med dobbelt statsborgerskab aldrig været bosiddende i Danmark, skal der indgives en ansøgning om opretholdelse af dansk indfødsret. Ansøgningen kan tidligst indgives, den dag barnet fylder 21 år, og skal senest være indsendt, dagen før barnet fylder 22 år. Indsendes ansøgning ikke, eller indsendes ansøgningen for sent, mister barnet sit danske statsborgerskab, og der findes ingen muligheder for at få dette igen uden at miste eventuelle andre statsborgerskaber.

Ved ansøgningen skal barnet dokumentere sin tilknytning til Danmark.

Den internationale kontekst

I en stor del af litteraturen om dobbelt statsborgerskab henvises til Europarådets Convention on Reduction of Cases of Multiple Nationality and Military Obligations in Cases of Multiple Nationality fra 1963. Denne konvention har Danmarks tilsluttet sig, og dette bruges som en af forklaringerne på, at Danmark søger at modvirke udbredelsen af dobbelt statsborgerskab. Men der er flere efterfølgende konventioner, som understreger, at det er et rent nationalt anliggende, hvorvidt staten tillader dobbelt statsborgerskab eller ej, og Europarådet anbefaler ikke længere, at lande undlader at indføre udvidet adgang til dobbelt statsborgerskab.

Danmark hører nu i Europa til et absolut mindretal bestående af kun 5 lande, som i udgangspunktet ikke anerkender dobbelt statsborgerskab (der er ud over Danmark tale om Østrig, Italien, Norge og Holland).

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.