Folketinget meddeler sit samtykke til en styrkelse af det danske bidrag til den internationale sikkerhedsstyrke (ISAF) i Afghanistan

I. Det overordnede formål med den danske indsats i Afghanistan er at bidrage til national, regional og global sikkerhed ved at forhindre, at landet igen bliver et fristed for terrorister. Samtidig skal den danske indsats bidrage til fremvæksten af et stabilt og mere udviklet Afghanistan, som kan tage vare på egen sikkerhed, fortsætte en demokratisk udvikling og fremme respekten for menneskerettigheder. Dette fordrer en fuldt integreret politisk, militær og civil dansk indsats. Engagementet bidrager til en international indsats på grundlag af resolutioner fra FN's Sikkerhedsråd og er et vigtigt led i dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik. Indsatsen er tillige i overensstemmelse med Danmarks udviklingspolitiske målsætninger. Afghanistan ventes i årene fremover fortsat at være præget af ustabilitet, og dermed udgør situationen i Afghanistan fortsat en potentiel trussel mod international fred og sikkerhed.

Danmark har valgt at fokusere sin indsats på sikkerhed, kapacitetsopbygning af afghanske sikkerhedsstyrker, statsopbygning, uddannelse og forbedring af levevilkår. Kvinders vilkår og rettigheder og bekæmpelse af narkotikaøkonomien indgår som tværgående hensyn. De konkrete målsætninger for alle dele af den danske indsats fremgår af strategien, »Den danske indsats i Afghanistan 2008-2012«, fremlagt i juni 2008.

II. FN's Sikkerhedsråd bemyndigede efter invitation fra den daværende afghanske overgangsregering ved resolution 1386 af 20. december 2001 og resolution 1510 af 13. oktober 2003 oprettelsen af en international sikkerhedsstyrke (ISAF) til at bistå den afghanske overgangsregering med opretholdelse af sikkerheden i Kabul og andre områder af Afghanistan. Mandatet for ISAF er senest blevet forlænget frem til d. 13. oktober 2009 ved sikkerhedsrådsresolution 1833 af 22. september 2008.

Det internationale samfund har gennem resolutionerne i FN's Sikkerhedsråd og Afghanistan Compact - der er den overordnede ramme for samarbejdet mellem Afghanistan og det internationale samfund - forpligtet sig til at hjælpe den afghanske regering med at skabe og bevare sikkerhed og udstrække sin myndighedsudøvelse til hele landet, fremme fred og stabilitet i regionen og globalt samt bidrage til at forbedre levevilkårene for den afghanske befolkning. Samtidig slår FN's resolutioner, Afghanistan Compact og den afghanske regerings udviklingsstrategier fast, at forudsætningen for de ønskede fremskridt i Afghanistan er en politisk, militær og civil indsats, der er sammenhængende på alle niveauer, og hvor afghansk ejerskab er et nøgleprincip.

NATO overtog d. 11. august 2003 kommandoen over ISAF og spiller en central rolle i selve sikkerheds- og stabiliseringsindsatsen. Indsatsen finder sted i fem faser:

1) Forberedelsesfasen (gennemført).

2) Geografisk udvidelse af ISAF's operationsområde til hele Afghanistan (gennemført).

3) Stabilisering af provinserne (igangværende).

4) Overdragelse af det sikkerhedsmæssige ansvar til de afghanske myndigheder (påbegyndt).

5) Hjemtagning af ISAF-styrkerne.

Den NATO-ledede ISAF-styrke har således siden oktober 2006 bistået den afghanske regering med at varetage sikkerheden i hele Afghanistan. Styrken skal sikre udbredelsen af den afghanske centralregerings myndighed til hele Afghanistan, understøtte sikkerhedssektor-reformarbejdet, herunder afvæbning og demobilisering af væbnede grupper med henblik på at reintegrere dem i det afghanske samfund, og bistå med at skabe sikre omgivelser, som kan bane vejen for genopbygningsindsatsen. For at skabe forudsætninger for overdragelse af det sikkerhedsmæssige ansvar til de afghanske myndigheder er ISAF endvidere i stigende grad engageret i kapacitetsopbygning og træning af afghanske sikkerhedsstyrker, herunder i særdeleshed den afghanske hær. Denne del af indsatsen sker under ISAF-kontrol, men inden for rammerne af den amerikansk ledede Combined Security Transition Command - Afghanistan (CSTC-A), der varetager planlægning, tilrettelæggelse, finansiering, gennemførelse og evaluering af kapacitetsopbygningen af de afghanske sikkerhedsstyrker. Med henblik på bedst mulig sammenhæng i tilgangen gennemføres indsatsen i ISAF i samvirke med nationale, regionale og lokale politiske, militære og religiøse ledere samt i koordination med andre internationale aktører i Afghanistan, herunder FN og EU.

III. Danmark har gennem en årrække aktivt støttet den internationale indsats for at sikre stabile forhold i Afghanistan, bl.a. gennem bidrag til ISAF's militære indsats i landet. Som led heri besluttede Folketinget med vedtagelsen den 1. juni 2007 af B 161 at styrke det danske bidrag til ISAF, og herunder fokusere indsatsen i det sydlige Afghanistan ved at øge den militære indsats til at omfatte en bataljonskampgruppe indsat i Helmand-provinsen. Med Folketingets vedtagelse d. 23. oktober 2007 af B 6 og vedtagelsen den 10. juni 2008 af B 140 blev det besluttet yderligere at bidrage med hhv. en kampvognsdeling og et midlertidigt helikopterdetachement.

Det fremgår af strategien, »Den danske indsats i Afghanistan 2008-2012«, at Danmark i perioden 2008-2012 vil styrke sin indsats i Afghanistan, og at det er målet gradvist at ændre balancen i retning af større civil indsats og en mere tilbagetrukken militær rolle. Det indebærer i første del af perioden en midlertidig forøgelse af antallet af udsendte styrker, herunder til at varetage specifikke funktioner i forbindelse med den internationale sikkerhedsindsats under ISAF. Den overordnede målsætning med den militære indsats er, at Danmark i løbet af strategiperioden bidrager til at skabe forudsætninger for at udbrede de afghanske myndigheders autoritet i Helmand-provinsen. Det er målet at gøre de afghanske sikkerhedsstyrker parate til at gennemføre operationer på brigadeniveau og håndhæve den afghanske regerings myndighed i de vigtigste dele af provinsen og her understøtte civil afghansk myndighedsudøvelse. Efterhånden som disse målsætninger nås, skal den danske militære indsats reduceres.

Opbygning af kapacitet i Afghanistan indgår centralt i den internationale og den danske militære indsats. Sideløbende med en robust militær indsats i det sydlige Afghanistan vil Danmark bidrage til opbygningen af de afghanske sikkerhedsstyrker. Målsætninger for opbygningen af de afghanske sikkerhedsstyrker i Helmand-provinsen vil blive udarbejdet i samarbejde med bl.a. Storbritannien. Målsætningerne vil fremgå af de årlige danske Helmand-planer. Hensigten er, at den danske militære indsats i stigende grad fokuseres på træning og uddannelse. Samtidig øges omfanget af udsendte danske politifolk med henblik på at styrke træningen af det afghanske politi inden for rammerne af EU's politimission (EUPOL).

På udviklingsområdet indebærer den styrkede danske indsats en fordobling af bistanden til Afghanistan i perioden 2008-2012. Således øges bistanden i 2008 til 300 mio. kr. og i perioden 2009 til 2012 til 400 mio. kr. årligt. Hertil kommer støtte gennem danske NGOer og ekstraordinære humanitære bidrag, såfremt situationen tilsiger dette. Også på bistandsområdet vil kapacitetsopbygning indgå på alle niveauer af den offentlige administration og i civilsamfundet for at sikre et afghansk ejerskab for udvikling.

IV. Grundelementet i det militære danske styrkebidrag i Helmand-provinsen vil fortsat være en bataljonskampgruppe, der sammensættes fleksibelt af relevante kapaciteter fra forsvaret med støtte fra blandt andet hjemmeværnet samt evt. Beredskabsstyrelsen (redningsberedskabet). Herudover vil der fortsat kunne være udsendt enkeltpersoner og mindre bidrag til ISAF's kommandostruktur, Provincial Reconstruction Teams (PRTs), drift af lufthavne, samt andre dele af ISAF. Personel fra Beredskabsstyrelsen (redningsberedskabet) og hjemmeværnet vil i muligt omfang kunne anvendes til at bistå med kapacitetsopbygning inden for deres respektive områder, f.eks. i form af henholdsvis rådgivning om beredskabsplanlægning for samfundets civile myndigheder og rådgivning om opbygning af lokalforsvarsstyrker.

De danske styrker i det sydlige Afghanistan vil fortsat skulle gennemføre sikkerheds- og stabiliseringsoperationer under den britisk ledede Task Force Helmand og i henhold til operationsplanen for ISAF, ligesom opgaverne fortsat vil kunne variere fra varetagelse af sikringsopgaver til egentlige kamphandlinger i form af selvstændig indsættelse eller som led i mere omfattende og bredspektrede sikkerhedsoperationer. I overensstemmelse med strategien for den danske indsats i Afghanistan og Task Force Helmands prioriteringer vil hovedfokus for det danske styrkebidrag være følgende:

- Bidrage til at stabilisere Helmand-provinsen tilstrækkeligt til at langsigtet genopbygning og udvikling kan gennemføres. Et element i denne opgave vil bestå i at bidrage til at skabe sikkerhedsmæssige forudsætninger for vellykket gennemførelse af de kommende præsident- og provinsvalg i 2009 samt parlaments- og distriktsvalg i 2010.

- Bidrage til at den afghanske hær selvstændigt kan gennemføre operationer og håndhæve den afghanske regerings myndighed i hele Helmand-provinsen, herunder i stigende grad tilstræbe et "afghansk ansigt" på operationerne.

- I stigende grad bidrage til kapacitetsopbygning af den afghanske hærs enheder i Helmand-provinsen og deltage i opbygningen af de nødvendige afghanske strukturer til opretholdelse af sikkerhed i provinsen, herunder overtage ansvaret for et garnisons-OMLT (Operational Mentor and Liaison Team) primo 2009.

- Tilvejebringe beskyttelsen af civilrådgivere udsendt af Udenrigsministeriet for at sikre bevægelsesfriheden og dermed understøtte genopbygnings- og udviklingsindsatsen. Omfanget af beskyttelsesopgaverne forventes forøget i takt med den forventede gradvise styrkelse af genopbygnings- og udviklingsaktiviteterne. Det bemærkes, at beskyttelsen af civilrådgivere som hidtil - hvor det er muligt og hensigtsmæssigt - vil kunne ske gennem anvendelse af private firmaer under fuld iagttagelse af Danmarks internationale forpligtigelser samt af andre ISAF-enheder.

- Løbende gennemføre mindre civile genopbygningsprojekter i områder hvor civile organisationer ikke kan arbejde med henblik på at skabe hurtige og synlige resultater og dermed øge den lokale befolknings opbakning til ISAF og til den afghanske regering - og samtidig lægge grunden for den langsigtede genopbygning og udvikling.

Med baggrund i udviklingen i området og i overensstemmelse med det internationale og afghanske samfunds målsætninger samt strategien for den danske indsats revurderes målsætningerne løbende. Dette sker i tæt dialog med de øvrige nationer i PRT Lashkar Gah, hvor Task Force Helmand udgør det militære ben, herunder i særdeleshed Storbritannien.

Der er en tæt sammenhæng mellem oprørsgrupperinger og narkokarteller. I Afghanistan Compact fremhæves narkotikaøkonomien som en særlig udfordring, der skal imødegås med både sikkerhedsmæssige, politiske og udviklingsmæssige tiltag. Det danske styrkebidrag vil inden for rammerne af NATOs operationsplan for ISAF fortsat kunne bidrage til gennemførelsen af tiltag rettet mod narkotikaøkonomien. Disse tiltag omfatter bl.a. udveksling af informationer og logistisk støtte til de afghanske myndigheder, og der vil desuden - indtil den afghanske egenkapacitet til narkotikabekæmpelse er tilstrækkelig - kunne blive tale om en indsats mod f.eks. narkotikaforarbejdningsfaciliteter, transporter og distributionsled.

Løsningen af den NATO-ledede styrkes overordnede opgave i Afghanistan indebærer varierende operative opgaver og terræn og er underlagt skiftende betingelser. Forholdene udvikler sig således løbende, bl.a. i lyset af sikkerhedssituationen og oprørsstyrkernes jævnligt skiftende operationsmønstre samt i takt med implementeringen af operationsplanen for ISAF. De skiftende betingelser medfører, at der hurtigt kan opstå behov for at gennemføre situationsbestemte tilpasninger eller forstærkninger af de danske indsatser. Enhederne i den danske kampgruppe var oprindeligt planlagt placeret i én lokalitet, men er på grund af situationen i området nu placeret i flere geografisk adskilte lokaliteter. Dette medfører et øget behov for eskorte- og sikringskapa­citet og dermed behov for et øget styrketal, såfremt kampgruppens operative effekt ikke skal reduceres. Hertil kommer, at der i forbindelse med styrkerotationer kan være behov for at veksle mellem kampunderafdelinger af forskellige typer og omfang. Henset til at enhederne er organiseret forskelligt, samt at visse af enhederne løbende er tilført nyt materiel, vil skift af enheder kunne betyde udsving i styrketallet. Hensynet til den nødvendige operationssikkerhed, selvbeskyttelse, handlefrihed, ændringer i operationsmønstret og behovet for at understøtte den civile indsats fordrer øget fleksibilitet i sammensætningen og omfanget af det danske styrkebidrag.

Der vil endvidere kunne blive tale om periodisk udsendelse af specialoperationsstyrker i en mere overordnet ISAF-ramme med henblik på varetagelse af opgaver inden for operationsplanen for ISAF. Regeringen vil forud for en eventuel faktisk udsendelse af et specialoperationsstyrkebidrag i en mere overordnet ISAF-ramme rådføre sig med Det Udenrigspolitiske Nævn.

Samlet betyder ovenstående, at der for at skabe øget fleksibilitet til løbende at kunne sammensætte bidraget på den mest hensigtsmæssige måde i forhold til den danske Afghanistan-strategi samt opgaverne i området vil være et behov for at justere styrketallet for det generelle styrkebidrag fra de nuværende ca. 665 til ca. 750.

V. I tillæg til dette generelle styrkebidrag kan der blive tale om midlertidige udsendelser af de nedenfor beskrevne fem former for yderligere kapaciteter:

Med Folketingets vedtagelse d. 10. juni 2008 af B 140 blev det besluttet at udsende et observationshelikopterdetachement til det danske styrkebidrag indledningsvis i en periode på 4-5 måneder med mulighed for eventuel senere genudsendelse. Da regeringen lægger afgørende vægt på, at det danske styrkebidrag i Afghanistan udrustes således, at operationssikkerheden, handlefriheden og egenbeskyttelsen tilgodeses, vil en sådan genudsendelse af observationshelikopterdetachementet kunne komme på tale, såfremt dette måtte vurderes muligt og nødvendigt. I beslutningsgrundlaget forud for en eventuel genudsendelse vil indgå en evaluering af erfaringerne fra den første udsendelse af observationshelikopterdetachementet.

Der er i det sydlige Afghanistan et stort behov for transportfly og transporthelikoptere med henblik på transport af militært og civilt personel, materiel og udrustning. Sådanne kapaciteter øger handlefriheden, herunder mulighederne for logistisk at understøtte operationerne, og personelsikkerheden. Danmark vil ikke pt. kunne levere bidrag på disse områder, men det forventes, at der midlertidigt vil kunne stilles bidrag i form af et transportflydetachement og et transporthelikopterdetachement fra henholdsvis medio 2009 og medio 2011.

I perioden august-oktober 2009 forventer regeringen endvidere at udsende personel til at bemande felthospitalet i Camp Bastion i Helmand, hvor også danske styrker er indkvarteret. Dette personel omfatter primært læger, sygeplejersker og andet sundhedsfagligt personel. En genudsendelse af tilsvarende varighed og med samme antal udsendte vil eventuelt kunne komme på tale på et senere tidspunkt. Felthospitalets primære opgave er at behandle personel tilknyttet ISAF, herunder de danske soldater i Helmand. I det omfang det er muligt, behandler hospitalet tillige afghanere.

Danmark har lejlighedsvist udsendt personel til udbygning og vedligeholdelse af NATO's kommunikationsforbindelser mellem Afghanistan og Europa. Personellet kommer fra det danske DCM-kompagni (Deployable CIS Module Company), som indgår i en multinational signalbataljon i NATO's faste struktur. Det er forventningen, at NATO med mellemrum, og under hensyn til byrdedelingen mellem nationerne, også fremover vil anmode om at få stillet personel fra det danske DCM-kompagni til rådighed for indsatsen i Afghanistan.

De midlertidige kapaciteter - som personelmæssigt varierer fra ca. 40 til ca. 100 personer - forventes ikke alle udsendt på samme tid. Regeringen vil forud for eventuel faktisk udsendelse af de anførte yderligere kapaciteter rådføre sig med Det Udenrigspolitiske Nævn herom.

Skulle der opstå en situation, hvor en konkret trussel mod danske styrker eller civilt personel gør det påkrævet at træffe særlige foranstaltninger, vil der yderligere ekstraordinært kunne udsendes et mindre bidrag på op til 40 personer i form af specialister, herunder egentlige specialoperationsstyrker.

VI. Det øgede danske bidrag til ISAF vil fortsat blive koncentreret i det sydlige Afghanistan. Der kan imidlertid også blive tale om opgaver i andre dele af ISAF's operationsområde. Deltagelsen i ISAF er forbundet med risiko. Forsvarets Efterretningstjeneste har afgivet følgende trusselsvurdering for Afghanistan: »FE vurderer, at truslen fra angreb og terrorhandlinger mod danske mål er høj. Hvis de danske styrker i RC (S) og RC (W) får til opgave målrettet at bekæmpe narkotikaforarbejdnings- og distributionsled, vurderer FE, at truslen mod de danske styrker fra militære angreb fortsat og uændret vil være høj. Truslen fra miner og ueksploderet ammunition varierer lokalt fra lav til høj. Truslen for beskydning af luftfartøjer i Afghanistan varierer fra lav til høj afhængig af flyvehøjde og område. Fly og helikoptere, der flyver i Afghanistan, risikerer at blive beskudt fra jorden med missiler, luftværn, raketter og håndvåben. Den primære del af beskydningerne finder sted med lette håndvåben. Disse forekommer typisk i forbindelse med landmilitære operationer, hvor helikoptere i støttefunktioner opererer i lav højde og med lav hastighed. FE vurderer, at truslen for kidnapninger er høj. FE vurderer, at truslen fra organiseret kriminalitet er lav i de områder, hvor danske styrker opererer. FE vurderer, at truslen fra spionage er høj, og at truslen fra sabotage er lav i hele Afghanistan. Truslen fra undergravende virksomhed mod danske enheder vurderes at være middel i hele Afghanistan. Truslen fra civile uroligheder er lav.«

VII. Den samlede internationale militære tilstedeværelse i Afghanistan finder sted på grundlag af en invitation fra den afghanske regering samt FN's sikkerhedsrådsresolution 1386 af 20. december 2001, resolution 1510 af 13. oktober 2003 og resolution 1833 af 22. september 2008.

FN's Sikkerhedsråd har i henhold til FN-pagtens kapitel VII bemyndiget ISAF til at anvende alle nødvendige midler med henblik på at opfylde sine opgaver. FN's Sikkerhedsråd har herved bemyndiget ISAF, herunder det danske bidrag, til at anvende magt til at gennemføre de af Sikkerhedsrådet pålagte opgaver. ISAF er således udstyret med et robust mandat.

Det danske bidrag til ISAF vil - som alle øvrige styrker - være undergivet folkeretten, herunder den humanitære folkeret.

Forsvarets personel vil under udsendelsen være omfattet af forsvarets særlige erstatnings- og godtgørelsesordning. For så vidt angår status for forsvarets personel under udsendelsen, er dette fastlagt ved notevekslingen mellem NATO og Afghanistan af 5. september 2004 og 22. november 2004. Den danske stat har ligeledes indgået en statusaftale med Afghanistan ved noteveksling af 3. februar 2004 og 28. marts 2006. Begge statusaftaler fastlægger, at den militærtekniske aftale, som blev indgået mellem ISAF og Afghanistan den 4. januar 2002, finder anvendelse for personellet.

VIII. Da det danske militære bidrag vil indgå i en indsats, hvor der kan blive tale om anvendelse af militære magtmidler, forelægges sagen for Folketinget under henvisning til Grundlovens § 19, stk. 2.

Regeringen foreslår, at Folketinget meddeler sit samtykke til, at danske militære styrker fortsat stilles til rådighed for ISAF i Afghanistan med op til ca. 750 personer, samt at der inden for dette styrkeloft periodisk vil kunne udsendes et specialoperationsstyrkebidrag i en mere overordnet ISAF-ramme. Regeringen foreslår endvidere, at Folketinget meddeler sit samtykke til, at der om nødvendigt herudover kan foretages midlertidig udsendelse af et observationshelikopterdetachement; et transporthelikopterdetachement; et transportflydetachement; et personelbidrag til bemanding af et felthospital samt et personelbidrag fra DCM-kompagniet. Regeringen vil forud for en eventuel faktisk udsendelse af de anførte periodiske og midlertidige kapaciteter rådføre sig med Det Udenrigspolitiske Nævn.

Endelig foreslår regeringen, at Folketinget meddeler sit samtykke til, at der om nødvendigt yderligere ekstraordinært kan udsendes op til 40 specialister, herunder egentlige specialoperationsstyrker, såfremt der skulle opstå en situation, hvor en konkret trussel mod danske styrker eller civilt personel gør det påkrævet at træffe særlige sikkerhedsmæssige foranstaltninger.

Regeringen vil løbende vurdere det danske bidrags sammensætning med henblik på at sikre en effektiv opgaveløsning og den bedst opnåelige sikkerhed for styrkebidraget. Såfremt det skulle vise sig hensigtsmæssigt at justere det militære bidrag væsentligt, eller såfremt der i øvrigt skulle ske en væsentlig ændring i opgavernes karakter eller det folkeretlige grundlag for ISAF's tilstedeværelse, vil regeringen rådføre sig med Det Udenrigspolitiske Nævn herom eller om nødvendigt på ny forelægge sagen for Folketinget.

IX. Nettomerudgifterne forbundet med de danske militære styrker ved den internationale sikkerhedsstyrke ISAF i Afghanistan, inklusiv udsendelse af et observationshelikopterdetachement til det danske styrkebidrag samt beskyttelse af civilrådgivere, beløber sig for 2008 til i alt ca. 650 mio. kr. For 2009 forventes nettomerudgifterne at beløbe sig til i alt ca. 745 mio. kr. Udgifterne afholdes inden for den ramme, der er afsat på finanslov for finansårene 2008 og 2009 til forsvarets internationale operationer på § 35.11.26.10 og for 2009, subsidiært under § 12 Forsvarsministeriet. Vedtagelse af nærværende beslutningsforslag med de for 2009 nu planlagte bidrag og en videreførelse af de øvrige igangværende danske internationale militære indsatser forventes at indebære et merforbrug på ca. 70 mio. kr. - inkl. NRF-reserven på 26 mio. kr. i 2009 - i forhold til den økonomiske ramme, der er afsat på finansloven for 2009 til forsvarets internationale operationer på § 35.11.26.10. Udgifterne hertil vil i givet fald blive afholdt af forsvaret over § 12 Forsvarsministeriet. Udgifterne til eventuel udsendelse af de anførte periodiske og midlertidige kapaciteter afholdes inden for den aftalte økonomiske ramme. For 2008 og 2009 jf. endvidere ovenstående.