Retsudvalget 2008-09
B 177
Offentligt
701673_0001.png
701673_0002.png
701673_0003.png
FolketingetRetsudvalgetChristiansborg1240 København K
Civil- og Politiafdelingen
Dato:Kontor:Sagsnr.:Dok.:
23. juni 2009Dyrevelfærdskontoret2009-157-0078MAR40609
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 3 (B 177), som FolketingetsRetsudvalg har stillet til justitsministeren den 28. maj 2009.
Brian Mikkelsen/Cristina A. Gulisano
Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]

Spørgsmål nr. 3 fra Folketingets Retsudvalg (B 177):

”Ministeren bedes kommentere henvendelse af 27/5-09 fraDansk Terrier Klub, jf. B 177 – bilag 3.”

Svar:

1.

Dansk Terrier Klub (DTK) redegør i sin henvendelse af 27. maj 2009til Folketingets Retsudvalg for sin opfattelse af udfordringerne på hunde-området. Klubben kommenterer endvidere en række af punkterne i be-slutningsforslagene nr. B 111 om skærpede krav til besiddelse af mu-skelhunde (SF), B 177 om muskelhundetegn mv. (S) og B 184 om vissehundetyper, mundkurvspåbud, linepåbud mv. (DF).Det fremgår bl.a. af henvendelsen, at DTK ønsker effektive og langtids-holdbare løsninger, som begrænser antallet af hundebid på mennesker ogdyr, og som samtidig sikrer, at kun de ”skyldige” rammes af restriktionerog lovgivning. Klubben anfører i den forbindelse, at det er vanskeligt atdefinere en såkaldt ”muskel- eller kamphund”, hvorfor foreningen fore-slår, at lovgivningen rettes mod alle farlige hunde – uanset race.

2.

Regeringen ændrede allerede i 2003 hundeloven med det formål at ud-vide politiet muligheder for at gribe ind over for hunde, der – uanset race– har vist sig at være farlige for deres omgivelser, eller som har vist tegnpå at kunne være farlige eller skræmmende, men som endnu ikke harforvoldt skade.Der har imidlertid i den senere tid – navnlig med udgangspunkt i konkre-te sager – på ny været debat om de farlige hunde. Der stilles således nufra flere sider spørgsmålstegn ved, om den gældende lovgivning på om-rådet er tilstrækkelig.Hertil kommer, at flere af bestemmelserne i den oprindelige hundelov,der trådte i kraft den 1. januar 1938, i dag ikke forekommer tidssvarende.Det gælder f.eks. den meget detaljerede bestemmelse i hundeloven om,hvornår besidderen af en hund er forpligtet til at føre hunden i snor, her-under f.eks. den del af bestemmelsen, der skelner mellem, om hundenholdes i en stor eller mindre by.Som følge af det anførte har Justitsministeriet fundet, at der kan være be-hov for en samlet gennemgang af lovens regler. Justitsministeriet nedsat-2
te derfor i februar 2009 Udvalget om hunde. Udvalget skal bl.a. overvejemuligheden for styrkede tiltag over for farlige hunde. Herudover skal ud-valget overveje, om reglerne om mærkning og registrering af hunde erfuldt ud tidssvarende, og om det vil være en fordel i et vist omfang at ud-vide det gældende krav om, i hvilke tilfælde hunde skal føres i snor.Rigspolitichefen udsendte endvidere den 28. maj 2009 en rundskrivelsetil alle landets politikredse om, at politiet skal have stor fokus på hånd-hævelsen af hundeloven og ikke mindst de redskaber, som den gældendehundelov indeholder for at gribe ind over for farlige hunde.Der kan i øvrigt henvises til besvarelsen af spørgsmål nr. 2 vedrørendebeslutningsforslaget samt justitsministerens taler i forbindelse med før-stebehandlingen den 2. april 2009 i Folketinget af beslutningsforslag nr.B 111 om skærpede krav til besiddelse af muskelhunde og den 18. maj2009 af beslutningsforslagene nr. B 177 om muskelhundetegn mv. og nr.B 184 om visse hundetyper, mundkurvspåbud, linepåbud mv.
3