B 155 Forslag til folketingsbeslutning om etablering af børnehuse.
Af Line Barfod (EL), Per Clausen (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL), Frank Aaen (EL)
Samling:
2008-09
Status:
Beretning afgivet
Forslag som fremsat
B 155 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning om etablering af børnehuse.
Fremsat den 2. april 2009 af Line Barfod (EL), Per Clausen (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL) og Frank Aaen (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om etablering af børnehuse
Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af 2009 at tage initiativ
til etablering af et antal børnehuse, der skal sikre en samlet og
forbedret indsats for børn, der har været udsat for seksuelle overgreb
eller anden vold, eller som har været vidne til vold og mishandling i
nære relationer.
Formålet med børnehusene er, at børn, der har været udsat for seksuelle
overgreb eller vold, skal tilbydes akut hjælp og behandling, der er samlet
på ét sted, og som foregår i trygge og børnevenlige omgivelser, frem
for at barnet skal sendes rundt i systemet for at opsøge hjælpen og
behandlingen flere forskellige steder.
Børnehusene skal råde over den nødvendige kompetence og kapacitet til
akut behandling og hjælp til barnet. Der skal kunne foretages afhøring af
barnet, undersøgelser, krisehjælp og behandling i et samarbejde mellem
politi, retsvæsen, sociale myndigheder og sundhedsmyndigheder.
Børnehusene skal være landsdækkende, og der skal som minimum etableres
et børnehus i hver region.
Bemærkninger til forslaget
Forslagsstillerne ønsker, at regeringen forpligtes til at etablere et
antal børnehuse i Danmark i overensstemmelse med Nordisk Råds
rekommandation til Nordisk Ministerråd 1).
Børnehuset skal være et tilbud for børn, der har været udsat for
seksuelle overgreb eller vold, eller som har været vidne til vold og
mishandling i nære relationer. Formål med børnehuset er at sætte barnet
i centrum, ved at indsatsen over for barnet foregår på ét sted i
børnevenlige og trygge omgivelser.
Når der er mistanke om, at et barn har været udsat for seksuelle
overgreb, involveres der mange forskellige voksne med hver deres
udgangspunkt: forældre, pædagoger, socialrådgivere, læger, psykologer,
politi og advokater m.v. Der indledes forskellige undersøgelser,
afhøringer og behandlinger, og barnet bliver sendt fra sted til sted
mellem de involverede myndigheder. Ud over at dette ikke er særlig
gunstigt for samarbejdet mellem de forskellige myndigheder, kan det være
meget utrygt og belastende for barnet, der i forvejen er i en meget udsat
og sårbar situation. Det er ikke til barnets bedste.
Dertil kommer, at omgivelserne og indsatsen ikke altid er tilrettelagt med
henblik på, at det er krænkede og sårbare børn, det drejer sig om.
F.eks. kan barnets forestilling om en politistation være meget
skræmmende, hvis f.eks. krænkeren har truet barnet med politi og
fængsel, hvis det afslører, hvad der er foregået, til nogen. Måske skal
barnet videoafhøres, selv om det også er blevet filmet af krænkeren. Den
utryghed kan præge barnet gennem hele forløbet.
Forslagsstillerne mener, at indsatsen skal tage udgangspunkt i barnets
verden, og at systemet skal indrettes, så barnet kun skal henvende sig ét
sted, hvor den samlede hjælp findes. Det skal også så vidt muligt
undgås, at barnet udsættes for gentagne forhør, interviews og
undersøgelser af forskellige personer.
Børnehuset skal være et sted, man med det samme kan tage barnet hen, når
der er mistanke om, at det har været udsat for et overgreb. Børnehuset
skal være indrettet således, at der kan gennemføres videoafhøring af
barnet i huset, mens dommer, anklager, advokater m.v., kan følge
afhøringen via video i et tilstødende rum og løbende få svar på
nødvendige spørgsmål. Børnehuset skal også være indrettet, så de
nødvendige lægefaglige undersøgelser kan foretages i huset. Endelig skal
børnehuset også kunne tilbyde krisehjælp, behandling og samtaler, i det
omfang barnet har behov for det. De involverede fagpersoner skal samarbejde
om og koordinere indsatsen, så barnet ikke skal udsættes for gentagne
forhør, undersøgelser, samtaler og behandlinger af forskellige personer.
Der skal være mulighed for, at barnet kan opholde sig i huset for en
periode, hvis det er nødvendigt, f.eks. i situationer, hvor barnet ikke
kan sendes hjem til familien. Børnehuset skal også tilbyde hjælp og
rådgivning til de pårørende til barnet.
Ud over at samarbejdet og koordinationen mellem de involverede myndigheder
forbedrer indsatsen over for barnet, kan det også være med til at
forbedre de retslige undersøgelser, så gerningsmænd kan retsforfølges
og dømmes. En anden afledt effekt er en forbedret videnopsamling og
mulighed for, at børnehuset kan fungere som rådgivningsorgan for
fagpersoner og andre, der henvender sig.
Børnehuset skal naturligvis være bemandet med fagligt kvalificeret
personale, der er specialister på området. Hvis der er behov for
specialister m.v., der ikke umiddelbart er til rådighed i huset, skal de
kunne tilkaldes med kort varsel.
Børnehuse i de øvrige nordiske lande
Nordisk Råd har på sessionen i 2008 vedtaget en rekommandation til
Nordisk Ministerråd, der opfordrer til at styrke den forebyggende og
konkrete indsats for udsatte børn og unge i de nordiske lande. Et af de
konkrete forslag indebærer, at der etableres et barnets hus i alle
nordiske lande på baggrund af erfaringerne med »Barnahús« i Island.
I Island etablerede man som det første nordiske land et »Barnahús«
allerede i 1998 efter den amerikanske model »Children's Advocacy Center«.
Modellen omfatter en samordning af medicinsk, psykologisk og juridisk
hjælp. Modellen indebærer, at børn, der har været udsat for seksuelle
overgreb, skal kunne modtages i et børnevenligt miljø, hvor myndighederne
samarbejder under samme tag, og hvor der kan udføres de nødvendige
interviews og afhøringer, medicinske undersøgelser og behandlinger.
Børnehuset i Island dækker hele landet, og har i de 10 år, huset har
eksisteret, haft 2.001 henvendelser.
Norge og Sverige har udviklet hver deres koncept for et børnehus ud fra en
modellen og erfaringerne fra Island. Fælles for tilbuddene i de to lande
er, at indsatsen for barnet er samlet på ét sted, så det ikke behøver
at opsøge de involverede myndigheder på forskellige steder, men i stedet
kan komme ét sted, hvor alle nødvendige undersøgelser, forhør, samtaler
og behandling kan foregå.
I Sverige startede man i 2005 forsøgsordningen med »Barnahus« placeret
seks forskellige steder i landet i et »samarbejde under samme tag« mellem
Rikspolisstyrelsen, Rättsmedicinalverket, Socialstyrelsen og
Åklagarmyndigheten om udredninger om og undersøgelser af børn, der
er eller har været udsat for mishandling og seksuelle overgreb.
Forsøgsordningens formål var at tilpasse undersøgelserne til barnet og
gennem samarbejde at forbedre kvaliteten i undersøgelserne, hvilket
tilsammen skulle give bedre grundlag for retsprocessen og den fremtidige
indsats for de berørte børn og unge.
Forsøgsordningen blev evalueret i 2008 2), og
resultatet var overvejende positivt. Ifølge evalueringen indebærer
»Barnahus« en forbedret kvalitet ud fra et børneperspektiv, miljøet er
børnetilpasset, og krisehjælpen er generelt forbedret. Den positive
evaluering understreges af, at flere af forsøgene er gjort permanente, og
ud over de seks »Barnahus«, som indgik i forsøgsordningen, er der i dag
oprettet yderligere fem, og andre er undervejs, således at indsatsen nu er
landsdækkende i Sverige.
I Norge besluttede regeringen i 2006 at etablere »Barnehuse« som et
3-årigt forsøgsprojekt. Det første »Barnehus« åbnede i 2007, og siden
er yderligere fire »Barnehuse« kommet til. I løbet af 2009 bliver det
sjette »Barnehus« åbnet i Oslo, så det bliver et landsdækkende tilbud
med »Barnehus« i alle de såkaldte »Helseregioner« i Norge.
Problemets omfang
Der findes ikke megen systematisk videnindsamling om omfanget af seksuelle
overgreb mod børn i Danmark, men i sagens natur er området karakteriseret
ved store mørketal, da langt fra alle seksuelle overgreb mod børn
anmeldes. Statens Institut for Folkesundhed foretog i 2002 en undersøgelse
blandt 9.-klasses-elever med henblik på at beskrive forekomsten og
karakteren af seksuelle overgreb mod børn i Danmark
3). Af undersøgelsen fremgår, at 11,3 pct. af de
unge havde haft seksuelle erfaringer, der ifølge dansk lovgivning er
strafbare, og 2,8 pct. af de unge fortalte, at de havde været udsat for
seksuelle overgreb før deres 15. år.
I en tidligere undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed i 2000
4)skønnes det, at mindst 10 ud af 1.000 børn i
løbet af barndommen vil blive udsat for et seksuelt overgreb, der
medfører en politianmeldelse. Årligt drejer det sig om ca. 1
promille af børn under 15 år. Men på baggrund af
befolkningsundersøgelser blandt børn og unge i andre nordiske lande
vurderes det, at ca. 50 ud af 1.000 børn i Danmark udsættes for et
seksuelt overgreb i løbet af barndommen.
Vurderingen er, at minimum 3 pct. af alle børn og unge oplever et seksuelt
overgreb. Der vil være en del af de unge, der har glemt overgrebet, eller
som ikke ønsker at nævne det. Desuden vil de unge typisk definere
overgreb anderledes end voksne fagfolk, idet de unge vil synes, at »der
skal mere til«, før de vil kalde det et overgreb.
Skriftlig fremsættelse
Line Barfod (EL):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om etablering af børnehuse.
(Beslutningsforslag nr. B 155).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og
anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Officielle noter
1) Nordisk Råds Rekommandation af 29. oktober 2008. Rek. 19/2008.
2) »Barnahus - försöksverksamhet med samverkan under gemensamt tak vid misstanke om brott mot barn«. Rikspolisstyrelsen, Rättsmedicinalverket, Socialstyrelsen, Åklagarmyndigheten, februar 2008.
3) »Unges trivsel år 2002. En undersøgelse med fokus på seksuelle overgreb i barndommen« af Karin Helweg-Larsen og Helmer Bøving Larsen. Statens Institut for Folkesundhed, 2002.
4) »Seksuelle overgreb mod børn i Danmark« af Karin Helweg-Larsen. Statens Institut for Folkesundhed, 2000.