B 148 Forslag til folketingsbeslutning om kommunal bemyndigelse til nedsættelse af øråd og evaluering af de særlige øtilskud.
Af Flemming Bonne (SF), Ole Sohn (SF), Niels Christian Nielsen (S), Line Barfod (EL)
Samling:
2008-09
Status:
Bortfaldet
Forslag som fremsat
B 148 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning om kommunal bemyndigelse til nedsættelse af øråd og evaluering af de særlige øtilskud.
Fremsat den 1. april 2009 af Flemming Bonne (SF), Ole Sohn (SF), Niels Christian Nielsen (S) og Line Barfod (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om kommunal bemyndigelse til nedsættelse af øråd og evaluering af de særlige øtilskud
1. Fremsætte lovforslag til ændring af den kommunale styrelseslov, således at kommuner med småøer får mulighed for oprettelse af direkte eller indirekte valgte øråd og ansættelse af ørådskoodinatorer/administratorer, som skal være ørådet behjælpelig med at administrere øtilskud og samtidig være administrativt ansvarlige for de dele af den kommunale drift, som efter aftale med kommunalbestyrelsen henlægges til afgørelse i ørådet.
2. Evaluere øernes økonomi, herunder færgedriften, øernes indvirkning på kommunernes økonomi (skatteindtægter over for udgifter) og de særlige øtilskud med henblik på at undersøge, om de har øget erhvervsudviklingen, bosætningen, antallet af iværksætterne og virkelysten på især småøerne, men også gerne pege på yderligere ideer og eventuelt direkte eller indirekte tilskudsmuligheder, der kan styrke udviklingen på øerne.
Bemærkninger til forslaget
Skriftlig fremsættelse
Flemming Bonne (SF):
Forslag til folketingsbeslutning om kommunal bemyndigelse til nedsættelse af øråd og evaluering af de særlige øtilskud.
(Beslutningsforslag nr. B 148).