Sundhedsudvalget 2008-09
SUU Alm.del Bilag 590
Offentligt
710159_0001.png
710159_0002.png
710159_0003.png
710159_0004.png
710159_0005.png
710159_0006.png
710159_0007.png
710159_0008.png
710159_0009.png
710159_0010.png
710159_0011.png
710159_0012.png
710159_0013.png
710159_0014.png
710159_0015.png
710159_0016.png
710159_0017.png
710159_0018.png
710159_0019.png
710159_0020.png
710159_0021.png
710159_0022.png
710159_0023.png
710159_0024.png
710159_0025.png
710159_0026.png
710159_0027.png
710159_0028.png
710159_0029.png
710159_0030.png
710159_0031.png
710159_0032.png
710159_0033.png
710159_0034.png
710159_0035.png
710159_0036.png
710159_0037.png
710159_0038.png
710159_0039.png
710159_0040.png
710159_0041.png
710159_0042.png
710159_0043.png
710159_0044.png
710159_0045.png
710159_0046.png
710159_0047.png
710159_0048.png
710159_0049.png
710159_0050.png
710159_0051.png
710159_0052.png
710159_0053.png
710159_0054.png
710159_0055.png
710159_0056.png
710159_0057.png
710159_0058.png
710159_0059.png
710159_0060.png
710159_0061.png
710159_0062.png
710159_0063.png
710159_0064.png
710159_0065.png
710159_0066.png
710159_0067.png
710159_0068.png
710159_0069.png
710159_0070.png
710159_0071.png
710159_0072.png
710159_0073.png
710159_0074.png
710159_0075.png
710159_0076.png
710159_0077.png
710159_0078.png
710159_0079.png
710159_0080.png
710159_0081.png
710159_0082.png
710159_0083.png
710159_0084.png
D A N B I O
DANSK REUMATOLOGISK DATABASE
ÅRSRAPPORT 2008
LANDSDÆKKENDE KLINISK KVALITETSDATABASE FORBEHANDLING AF REUMATOLOGISKE PATIENTER MEDBIOLOGISKE OG KONVENTIONELLE LÆGEMIDLER
DANBIO - DANSK REUMATOLOGISK DATABASE
DANBIO DANBIO – Dansk Reumatologisk Database.Landsdækkende kvalitetsdatabase for reumatologiske patienter.Årsrapport 2008DANBIO 2009
D A N B I O
DANSK REUMATOLOGISK DATABASE
ÅRSRAPPORT 2008LANDSDÆKKENDE KLINISK KVALITETSDATABASE FORBEHANDLING AF REUMATOLOGISKE PATIENTER MEDBIOLOGISKE OG KONVENTIONELLE LÆGEMIDLER
DANBIO - DANSK REUMATOLOGISK DATABASE
IndholdForkortelser.................................................................................................................................. 6Forord ......................................................................................................................................... 7Hospitalsnavne........................................................................................................................... 8Kapitel 1: Baggrund..................................................................................................................... 91.1 Kroniske leddegigt - facts og behandling ...................................................................... 91.1.1Hvad er kronisk leddegigt? ............................................................................. 91.1.2Behandling af kronisk leddegigt ...................................................................... 91.1.2.1 DMARD behandling ....................................................................................... 91.1.2.2 Biologisk behandling ...................................................................................101.1.2.3 Anbefalinger for medicinsk behandling og registrering.......................................101.1.3Økonomiske perspektiver ..............................................................................101.2 Databasens organisation ..........................................................................................111.2.1Generelle oplysninger ...................................................................................111.2.2Styregruppe ................................................................................................121.2.3Hospitalsafdelinger der indberetter til DANBIO .................................................131.2.4Daglig bemanding........................................................................................131.3 Databasens historie .................................................................................................14Kapitel 2: Dataindsamling og metode...........................................................................................172.1 Datagrundlag ...........................................................................................................172.1.1. Biologisk behandlede patienter ......................................................................172.1.2. DMARD behandlede patienter .......................................................................172.2 Longitudinel registrering ...........................................................................................172.3 Dækningsgrad og datakvalitet ....................................................................................182.3.1Dækningsgrad for biologisk behandling ...........................................................182.3.2Dækningsgrad for nydiagnosticerede patienter .................................................192.3.3Datakomplethed ..........................................................................................202.4 Procedurer ved fejl ...................................................................................................222.5 Statistiske analyser ..................................................................................................222.6 Open source IT-løsning .............................................................................................22Kapitel 3: Status for behandling af kronisk leddegigt med biologiske lægemidler i Danmark............233.1 Antal patienter i biologisk behandling .........................................................................233.2 Sygdomsvarighed ved behandlingsstart ........................................................................263.3 Fordeling på præparater ............................................................................................283.4 Sygdomsaktivitet ved behandlingsstart og forbedring gennem 1 års behandling .................31Kapitel 4: Status for behandling af DMARD behandlede patienter...................................................36Kapitel 5: Indikatormålinger......................................................................................................395.1 Patienter i biologisk behandling .................................................................................405.1.1Indikator 1: Patienter med kronisk leddegigt skal følges longitudinelt iDanbio med henblik på sygdomsaktivitet og behandling ..................405.1.2Indikator 2: Patienter skal have velbehandlet sygdom vurderetud fra sygdomsaktivitet ..............................................................415.1.3Indikator 3: Patienternes funktionsniveau skal ikke forringes .............................435.1.4Indikator 4: Patienternes livskvalitet skal ikke forringes ...................................454
Årsrapport 2008
Patienternes smerter skal være velbehandlede ................................47Patienternes træthed skal ikke forværres .......................................49Alvorlige bivirkninger til behandling skal registreres .......................49Patienterne skal fastholdes til arbejdsmarkedet trodsderes kroniske sygdom ...............................................................495.2. DMARD behandlede patienter ....................................................................................505.2.1Indikator 1: Patienterne skal følges longitudinelt i DANBIO med henblikpå sygdomsaktivitet og behandling ..............................................505.2.2Indikator 2: Patienter skal have velbehandlet sygdom vurderet ud frasygdomsaktivitet .......................................................................515.2.3Indikator 3: Patienternes funktionsniveau skal ikke forringes .............................525.2.4Indikator 4: Patienternes livskvalitet skal ikke forringes ...................................545.2.5Indikator 5: Patienternes smerter skal være velbehandlede ................................565.2.6Indikator 6: Patienternes træthed skal ikke forværres .......................................585.2.7Indikator 7: Alvorlige bivirkninger til behandling skal registreres .......................585.2.8Indikator 8: Patienterne skal fastholdes til arbejdsmarkedet trodsderes kroniske sygdom ...............................................................58Kapitel 6: Opfyldelse af kvalitetsstandarder..................................................................................59Kapitel 7: Konklusioner og anbefalinger......................................................................................607.1 Konklusioner ...........................................................................................................607.1.1Biologisk behandlede patienter ......................................................................607.1.2DMARD behandlede patienter ........................................................................607.2 Status på sidste års anbefalinger ................................................................................617.3 Anbefalinger ...........................................................................................................627.3.1Dansk Reumatologisk Selskab .......................................................................627.3.2DANBIO’s styregruppe...................................................................................627.3.3De Reumatologiske Afdelinger .......................................................................62Kapitel 8: Publikationer..............................................................................................................638.1 Peer-reviewed artikler ...............................................................................................648.2 Abstracts præsenteret ved internationale kongresser ......................................................658.3 Foredrag ................................................................................................................68Bilag.........................................................................................................................................69Bilag 1: Antal patienter (n), der indgår i årsrapportens figurer og tabeller ..............................70Bilag 2: Skærm-billeder fra DANBIO-online, version 3.0 .......................................................72Bilag 3: HAQ-skema .......................................................................................................76Bilag 4: DAS28 score ......................................................................................................80Bilag 5: Revisionspåtegning fra Kompetencecenter Øst ........................................................81
5.1.55.1.65.1.75.1.8
Indikator 5:Indikator 6:Indikator 7:Indikator 8:
DANBIO - DATABASEN
5
ForkortelserCRPC reaktivt proteinDANBIO - DRD Landsdækkende kvalitetsdatabase for reumatologiske patienter.DAS28Disease activity score. Se bilag 4. Et internationalt mål for sygdomsaktivitet ved kroniskleddegigt. DAS28<3.2 afspejler ingen eller lav sygdomsaktivitet. DAS28>5.1 afspejler sværsygdomsaktivitet. I vurdering af sygdomsaktiviteten indgår antal hævede og ømme led, CRPværdien og HAQ-scoren (se nedenfor).DMARDDisease Modifying Anti-Rheumatic Drugs. Sygdomsmodificerende præparat. Det hyppigstanvendte er methotrexat. Andre DMARDs er f.eks. salazopyrin, hydroxychloroquin (Plaqe-nil), azathioprin (Imurel), leflunomid (Arava), ciclosporin (Sandimmun).HAQHealth Assessment Questionnaire. Se bilag 3. Består af et patientadministreret spørgeskema.Herfra udregnes HAQ-scoren (0-3), hvor score 3 betyder, at man er 100 % afhængig af hjælpfra andre til hverdagens gøremål.MBMorbus Bechterew = rygsøjlegigt.PSAPsoriasis artrit = psoriasisgigt.RAReumatoid artrit = kronisk leddegigt.TNFαhæmmer Tumor Necrosis Factor Alpha hæmmer. De tre biologiske præparater adalimumab, etanerceptog infliximab er TNFαhæmmere.VASVisuel analog skala. På en 100 mm lang ret linie markerer patienten f.eks. hvor mangesmerter hun har, idet 0 mm er ”ingen smerte” og 100 mm er ”værst tænkelige smerte”. Antalmm udmåles efterfølgende. Benyttes også til patientens score af, hvor meget gigten fortiden påvirker hendes tilstand (VAS-global) og til lægens score af sygdommens aktivitet(VAS-læge).EULAR-respons Forbedring i DAS28 fra baseline. DAS28 forbedring på >1,2 godt respons, DAS >0,6 -≤1,2moderat respons, DAS≤0,6intet respons.6
Årsrapport 2008
Forordatabasen DANBIO kan hermed præsentere sin fjerde årsrapport vedrørende danskepatienter med reumatoid artrit (kronisk leddegigt), som behandles med biologi-ske præparater. I DANBIO overvåger danske reumatologer behandlingerne, herunderderes kvalitet, effekt og bivirkninger.Siden oktober 2006 har registreringen været obligatorisk, da DANBIO blev godkendtsom kvalitetsdatabase af Sundhedsstyrelsen. Rapporten omfatter alle patienter,som er sat i biologisk behandling siden databasens start i oktober 2000 frem til 31.december 2008. Kvalitetsindikatorerne omfatter de patienter, der har været i behand-ling i 2008.I aktuelle årsrapport for 2008 er gruppen af nydiagnosticerede leddegigtpatienter ud-videt med nyhenviste kroniske leddegigt patienter og andre leddegigt patienter, derer registreret i databasen efter 2006. Disse patienter behandles med konventionellepræparater, dvs. at ingen af dem har fået eller får biologisk medicin.De danske medicinudgifter til anvendelse af de biologiske præparater steg fra 33mio. kr. i 2001 til 780 mio. kr. i 2008 (Kilde: Amgros) og hertil kommer andre afledteomkostninger. Der er således tale om en betydelig samfundsøkonomisk post.Formålet med nærværende rapport er at offentliggøre de indikatorer og kvalitetsmål,som Dansk Reumatologisk Selskab har opstillet for behandlingen af reumatoid artritsamt udstikke anbefalinger for det fremtidige arbejde med at sikre kvaliteten.DANBIOs resultater har været genstand for interesse i de faglige miljøer med frem-læggelse af data ved nationale og internationale møder for reumatologiske speciali-ster. Også Sundhedsstyrelsen, Gigtforeningen, andre patientforeninger samt mediernehar vist interesse for databasens resultater.Alle landets reumatologiske afdelinger indberetter fortløbende data for hver patient.DANBIO afholder ca. 4 gange årligt kursus i brug af databasen og et årligt møde hvorudkast til DANBIOs årsrapport diskuteres.DANBIO takker læger, sygeplejersker og sekretærer rundt omkring i landet samt med-arbejderne i DANBIOs sekretariat for deres indsats!Årsrapporten er udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af databasens styregruppe,bestående af:Merete Lund Hetland, Ulrik Tarp, Michael Stoltenbergog undertegnede.Rapportens resultater, konklusioner og anbefalinger har været genstand for fagligedrøftelser i det reumatologiske miljø, herunder på styregruppens møder, ved tilba-gemeldinger fra afdelingerne og ved et tværfagligt møde i forsommeren 2009. Påbaggrund heraf har databasens styregruppe godkendt årsrapporten i sin indeværendeform.Årsrapporten kan hentes som pdf-fil frawww.danbio-online.dkAnnette Hansen, maj 2009.DANBIO - DATABASEN
DANBIO møde.
D
7
HospitalsnavneHospitalsnavnRigshospitaletBispebjergHvidovreFrederiksbergFredericia1Gentofte (incl. tidl. Herlev)GlostrupHørsholmRoskilde/KøgeHolbækSlagelseNæstved/Nykøbing FalsterSvendborgOdenseGråstenEsbjergHorsensKoldingVejleHolstebroSilkeborgÅrhusRandersViborgAalborgHjørring1
ForkortelseRigshospBispebjergHvidovreFrbergFredericiaGentofteGlostrupHørsholmRosk/KøgeHolbækSlagelseNæst/NykFSvendborgOdenseGråstenEsbjergHorsensKoldingVejleHolstebroSilkeborgÅrhusRandersViborgÅlborgHjørring
Fredericia har ingen patienter i biologisk medicin.
8
Årsrapport 2008
Kapitel 1:Baggrund1.1 Kroniske leddegigt - facts og behandling1.1.1 Hvad er kronisk leddegigt?Kronisk leddegigt (reumatoid artrit) er en relativhyppig, kronisk immunsygdom, der er kendetegnetved betændelsesprocesser i kroppens led. Oftest erhændernes og føddernes led angrebet, men ogsåstørre led som skuldre, knæ, albuer, ankler og hof-ter. Sygdommen kan også ramme andre af kroppensorganer. Leddegigt rammer ca. 1% af befolkningen,hvoraf 2/3 er kvinder. Sygdommen opstår ofte i 40- til60-årsalderen, men kan optræde i alle aldre.Sygdomsforløbet er varierende, men de fleste patienteroplever kroniske ledsmerter med ledhævelser, frem-adskridende ledødelæggelser og tiltagende vanskelig-heder ved at klare hverdagens almindelige funktionersom f.eks. påklædning. Leddegigt giver nedsat livs-kvalitet, har negativ indflydelse på erhvervsevne ogreducerer levetiden. Således mister ca. 50% erhvervs-evnen efter 10 år og levetiden er forkortet med op til10 år i forhold til normalbefolkningen.Varige ledødelæggelser, der bl.a. kan erkendes vedrøntgenundersøgelse, optræder hos de fleste i løbet afde første sygdomsår.Det er vigtigt at diagnosen stilles så tidligt i forlø-bet som muligt, således at intensiv behandling kanpåbegyndes. Herved reduceres sygdomsaktiviteten ogudviklingen af ledskader begrænses ligesom smerterog funktionstab reduceres. Optimal behandling kræveraggressiv medicinsk behandling samt regelmæssigkontrol (se nedenfor).
1.1.2.1 DMARD behandlingDisse præparater udgør førstevalg i behandlingen afkronisk leddegigt.Behandlingsstrategien er primært sygdomsmodifice-rende behandling med DMARDs (Disease ModifyingAnti Rheumatic Drugs). Af disse er Methotrexat dethyppigst anvendte præparat, men også f.eks. Salazo-pyrin, Hydroxychloroquin, Leflunomid eller Ciclosporinanvendes, ofte i kombination med Methotrexat.I tillæg gives binyrebarkhormon, enten som ledinjek-tioner eller som tabletter, ligesom patienterne oftehar behov for smertestillende behandling. Præpara-terne hæmmer i varierende grad leddegigtsygdommensudvikling, således at risikoen for ledødelæggelsermindskes og betændelsessymptomerne (ømme, smer-tende, hævede led, morgenstivhed, træthed m.m.)aftager. De kaldes også for langsomtvirkende gigtmid-ler, idet deres effekt først indtræffer efter flere ugersbehandling.De hyppigst anvendte DMARD præparater til behand-ling af leddegigt er:Methotrexat (Methotrexate �). Tages ugentligt en-ten som tablet eller som indsprøjtning i muskel ellerunderhud.• Salazopyrin(Salazopyrin �). Tages to gange dagligtsom tabletter.• Hydroxychloroquin(Plaquenil �). Tages dagligt somtabletter.• Azathioprin(Imurel �). Tages dagligt som tabletter.• Ciclosporin(Sandimmun �). Tages dagligt som tab-letter.• Leflunomid(Arava �). Tages dagligt eller hver andendag som tabletter.• Binyrebarkhormon(Prednisolon �). Kan også injice-res direkte i betændte led eller gives som indsprøjt-ning i muskler.Hos patienter med ledskader kommer kirurgiskbehandling på tale, hyppigst med indsættelse afkunstige led af f.eks. hofter eller knæ, men ogsåfunktionsforbedrende indgreb på hænder og fødder.Behandlingen af patienter med kronisk leddegigt ertværfaglig og involverer også fysio- og ergoterapeutsamt socialrådgiver.9
1.1.2 Behandling af kronisk leddegigtIngen medicinsk behandling af leddegigt kan kureresygdommen. Det betyder, at behandlingen kun virker,så længe den gives. Patienterne er derfor i behandlingi årevis, hvis medicinen virker og tåles uden bivirknin-ger.Den medicinske behandling, der har til formål at re-ducere sygdomsaktiviteten og forebygge udvikling afledskader, kan inddeles i to hovedgrupper, som gen-nemgås nedenfor: Konventionel (DMARD) behandlingog biologisk behandling.
DANBIO - DATABASEN
1.1.2.2 Biologisk behandlingFor omkring 20% af patienterne har DMARD’s util-strækkelig effekt på sygdommen og for disse patien-ter kommer de biologiske lægemidler på tale. Disselægemidler forbedrer for ca. 70% af patienterne iforhold til flere af sygdommens væsentlige manife-stationer, herunder kan de som de eneste tilgænge-lige behandlinger helt bremse den fremadskridendeledødelæggelse.Præparaterne kaldes ”biologiske” fordi de virker gen-nem en specifik påvirkning af patientens immunsy-stem.Der er per 1. marts 2009 følgende biologiske præpa-rater registreret i Danmark til behandling af kroniskleddegigt:• Abatacept(Orencia �). Indsprøjtes i blodbanen uge0, 2, 4 og derefter hver 4. uge.• Adalimumab(Humira �). Indsprøjtes i underhudenhver 14. dag.• Anakinra(Kineret �). Indsprøjtes i underhudendagligt.• Etanercept(Enbrel �). Indsprøjtes i underhudenhver uge.• Infliximab(Remicade �). Indsprøjtes i blodbanenuge 0, 2, 6 og derefter hver 8. uge.• Rituximab(Mabthera �). Indsprøjtes i blodbanenuge 0 og uge 2. Behandlingen kan gentages efter 6til 12 måneder.• Tocilizumab(RoACTEMRA�). Indsprøjtes i blodba-nen hver 4. uge.
Der findes på nuværende tidspunkt ingen opdateretlandsdækkende rekommandation af, hvilke leddegigt-patienter, der skal tilbydes biologisk behandling.DANBIOs styregruppe har i 2006 anbefalet DanskReumatologisk Selskab om at udarbejde nye, lands-dækkende anbefalinger, og arbejdet i DRS forventesafsluttet i 2009. Indtil nye retningslinier foreligger,anbefaler DANBIOs styregruppe, at der anvendesfølgende kriterier for, hvornår biologisk behandlingtilbydes: Til leddegigtpatienter, der har aktiv sygdom(dvs. DAS-score på 3.2 eller mere, se senere), ellerprogredierende røntgenforandringer eller vedvarendeprednisolon-behov på mere end 7.5 mg dagligt trodsoptimal behandling med DMARDs.Denne årsrapport belyser behandling af DMARDbehandlede leddegigtpatienter og virkningen af debiologiske lægemidler blandt danske patienter medkronisk leddegigt i 2008.
1.1.3 Økonomiske perspektiverLeddegigt rammer alle aldersgrupper, men hos ho-vedparten debuterer sygdommen før 60 års alderen.Leddegigt har en betydelig morbiditet, og 50% mistererhvervsevnen inden for 5 til 10 år efter sygdomsde-but. Leddegigtpatienter har forøget dødelighed, idetderes levealder er 5-10 år kortere end baggrundsbe-folkningens.Sundhedsstyrelsens MTV rapport fra 2002 (Ledde-gigt: Medicinsk teknologivurdering af diagnostik ogbehandling) angiver, at meromkostningerne alene tilleddegigt beslaglægger mindst 278 mio. kr.(2002-priser) af de amtskommunale sundhedsudgifter.Hertil kommer en lang række afledte udgifter i form afarbejdstab og sociale ydelser m.m.DANBIO og CAST (Center for anvendt sundhedstje-nesteforskning) udarbejder i 2007-2009 en ny MTVrapport med støtte fra CMTV-instituttet om biologiskebehandlinger ved kronisk leddegigt. Rapporten vilblandt andet belyse behandlingernes organisatoriskeforankring, sundhedsvæsenets ressourceforbrug samtfokusere på helbredsrelateret livskvalitet hos patien-ter i behandling med biologiske lægemidler.Udgifterne til anvendelse af de nye biologiske læ-gemidler var i 2001 i alt 33 mio.kr., i 2006 var de506 mio. kr. og i 2008 var de steget til 780 mio. kr.(Kilde: Amgros). Reumatologiske patienter udgør ho-vedparten af de behandlede. Tallet forventes at stigeyderligere i de kommende år.
1.1.2.3 Anbefalinger for medicinskbehandling og registreringI 2000 udgav Dansk Reumatologisk Selskab (DRS) ogInstitut for Rationel Farmakoterapi i fællesskab etsæt vejledende retningslinier for brug af biologiskelægemidler. I 2002 udkom en MTV (medicinsk tekno-logisk vurdering)-rapport om leddegigt. Heri ”anbefa-les TNF-alfa hæmmende behandling til patienter, hvorde langsomtvirkende antireumatika (DMARDs) harhaft utilstrækkelig effekt eller medført uacceptablebivirkninger. Endelig er det vigtigt at understrege,at en central registrering af behandlingen med denye biologiske lægemidler er nødvendig for at kunnefølge op på væsentlige spørgsmål vedrørende f.eks.behandlingseffekten hos danske patienter, stoffernesfremtidige anvendelsesområder og bivirkninger” (MTV-rapporten om Leddegigt s. 83).10
Årsrapport 2008
1.2 Databasens organisation1.2.1 Generelle oplysningerDANBIOs formål er at registrere og følge reumatologi-ske patienter med inflammatoriske gigtsygdomme forat forbedre kvaliteten af den medicinske behandling,således at behandlingen på alle landets reumatologi-ske afdelinger har samme høje niveau og opfylder deaf Dansk Reumatologisk Selskabs opstillede kvalitets-indikatorer.DANBIO er landsdækkende, og blev i 2006 godkendtsom klinisk kvalitetsdatabase af Sundhedsstyrelsen.Det indebærer, at registreringen i DANBIO er obligato-risk for alle afdelinger. Samtykke fra patienten er ikkenødvendig.Obligatorisk indberetning til DANBIOBekendtgørelse om godkendelse af landsdækkende ogregionale kliniske kvalitetsdatabaser trådte i kraft 15.juni 2006. Godkendelsesordningen omfatter landsdæk-kende og regionale kliniske kvalitetsdatabaser. Sund-hedsstyrelsens godkendelse indebærer, at indberetnin-ger som er personhenførbare kan ske uden samtykkefra personen. Det pålægges herefter alle sygehusejere,offentlige såvel som private, samt praktiserende sund-hedspersoner at indberette oplysninger til de kliniskekvalitetsdatabaser som er godkendt efter bekendtgø-relsen.Databasen tegnes af styregruppens formand sammenmed den daglige leder.Databasens IT-platform udvikles og vedligeholdes affirmaet ZiteLab Aps.DANBIO er geografisk placeret på Hvidovre Hospital.Danske Regioners driftspulje for kliniske kvalitets-databaser, har ydet et tilskud til driften for 2008 på400.000 kr. Denne bevilling har indflydelse på databa-sens aktiviteter, idet databasen siden 2006 skal leveop til de sundhedsfaglige, organisatoriske og informa-toriske basiskrav som er opstillet for LandsdækkendeKliniske Kvalitetsdatabaser for at kunne opnå støttefra det offentlige.Derudover finansieres DANBIOs udviklings- og forsk-ningsaktiviteter af sponsorater, som er godkendt afRegion Hovedstadens juridiske afdeling, Dansk Reu-matologisk Selskab og Institut for Rationel Farmako-terapi. Følgende firmaer har været sponsorer i 2008:Abbott Laboratories A/S, Bristol Myers Squibb A/S,Roche A/S, Schering-Plough A/S, UCB Nordic A/S,Wyeth Denmark A/S.Sponsorerne har ingen indflydelse på databasensaktiviteter, dataindsamling, analyser eller publikatio-ner, og har ikke adgang til databasen. Sponsorernemodtager data om bl.a. bivirkninger, men kun i ano-nymiseret form, således at ingen data er person- ellerafdelingshenførbare.Sponsoreringen er anmeldt til Nævnet for Selvjustitspå Lægemiddelområdet.Databasen er anmeldt til og godkendt af Datatilsynet(Journalnummer 2002-53-0639).
DANBIO - DATABASEN
11
1.2.2 StyregruppeDANBIO’s styregruppe bestod i 2008 af:Overlæge, ph.d.Merete Lund Hetland(formand)Afdelingslæge, ph.d.Michael Stoltenbergudpeget af Dansk ReumatologiskSelskab for Region Sjælland
Speciallæge i almen medicinJanne Unkerskovudpeget af Institut for RationelFarmakoterapi
Klinisk assistent, ph.d. studerendeLouise Lindeudpeget af Yngre Reumatologer
Overlæge, ph.d., dr. medOle Rintek Madsenudpeget af Dansk ReumatologiskSelskab for Region Hovedstaden
UdviklingskonsulentAnne LichtenbergRegion Hovedstaden(databasens værtsregion)
Overlæge, ph.d.Lis Smedegaard Andersenudpeget af Dansk ReumatologiskSelskab for Region Syd
Overlæge, HDJan UtzonKompetencecenter for Landsdæk-kende Kliniske Databaser (KCØ)
Overlæge, dr. med.Ulrik Tarpudpeget af Dansk ReumatologiskSelskab for Region Midtjylland
Overlæge,Annette Hansen,daglig leder af DANBIO, har sidenoktober 2008 deltaget uden stem-meret i styregruppemøderne
OverlægeVibeke Ringsdaludpeget af Dansk ReumatologiskSelskab for Region Nordjylland
12
Årsrapport 2008
Siden 1. maj 2009 har styregrup-pen følgende nye medlemmer:Janne Unkerskov har efter egetønske forladt styregruppen og af-løses af farmaceutTenna Bekker,udpeget af Institut for RationelFarmakoterapi.Vibeke Ringsdal har forladtstyregruppen pga. arbejdsskiftog afløses af overlægeAnnetteSclemmer,udpeget af DanskReumatologisk Selskab for RegionNord.
Ole Rintek Madsen har efter egetønske forladt styregruppen ogafløses af afdelingslæge, ph.d.Lene Dreyer,udpeget af DanskReumatologisk Selskab for RegionHovedstaden.
Vedrørende medlemmernes tilknytning til industrien,henvises til Lægemiddelstyrelsens liste over lægerstilladelse til at være tilknyttet Lægemiddelindustrien(www.laegemiddelstyrelsen.dk).
1.2.3 Hospitalsafdelinger derindberetter til DANBIOI 2008 har 26 reumatologiske afdelinger indberettettil databasen, se tabel 1 under punkt 2.3.1. Detteomfatter samtlige landets reumatologiske afdelinger,som behandler patienter med kronisk leddegigt.Reumatologisk afdeling, Herlev Hospital og Gentoftereumatologiske afdeling fusionerede 1. januar 2009.Data fra begge afdelinger er registreret samlet underGentofte Hospital.
KontorassistentLena Unkerskov
ProjektsygeplejerskeHanne Bagger Christiansen
1.2.4 Daglig bemandingDANBIO er åben for henvendelse tirsdag og torsdagkl. 9.00 – 15.00 på telefon 36 32 62 17. Uden forkontorets åbningstider kan der indtales besked påtelefonsvarer. DANBIO kan også kontaktes på mail:databasen@danbio-online.dkEn halvtids kontorassistentLena Unkerskovvaretagerde daglige funktioner med besvarelse af spørgsmålvedrørende korrekt registrering i DANBIO. Projektsy-geplejerskeHanne Bagger Christiansener ansat 3 dageugentligt for at gøre kvaliteten af registreringerneendnu bedre.Hannehar desuden ansvar for afholdelseaf DANBIOs kurser og for udsendelse af afdelingsrap-porter.
Siden 1. oktober 2008 har overlægeAnnette Hansenén dag ugentligt været ansat som daglig leder iDANBIO. Sammen med projektsygeplejersken har hunansvar for fortsat kvalitetssikring og udvikling. Des-uden er detAnnette Hansensopgave at sikre DANBIOsfortsatte finansiering, kontakt til presse, koordineringaf styregruppens aktiviteter, samarbejde med andredatabaser og en række andre funktioner, herunder itæt samarbejde medLena UnkerskovogHanne BaggerChristiansenat videreudvikle det gode samarbejde,som sekretariatet har med alle landets reumatologiskeafdelinger.Annette Hansenindgår i styregruppen udenstemmeret.Databasen har sin egen hjemmeside:www.danbio-online.dk
DANBIO - DATABASEN
13
1.3 Databasens historieDe første biologiske præparater, de såkaldte TNF-α-hæmmere, blev markedsført omkring år 2000. Påbaggrund af præparaternes høje behandlingspris oglovende resultater i kliniske studier, tilbød Institutfor Rationel Farmakoterapi ved overlæge, dr.med.JensPeter Kampmannat oprette og drive en database overdisse nye behandlingsformer (Den Danske Databasefor Biologiske Behandlinger i Reumatologi). Den 1.oktober 2000 påbegyndtes registreringen i et samar-bejde mellem Dansk Reumatologisk Selskab og Institutfor Rationel Farmakoterapi.Frem til 1. januar 2004 husede Institut for RationelFarmakoterapi databasen, og stod for den daglige driftinklusiv finansieringen. Derefter flyttede databasentil Hvidovre Hospital. Styregruppen er fortsat uændretmed repræsentation fra såvel Dansk ReumatologiskSelskab som Institut for Rationel Farmakoterapi.Databasen skiftede i løbet af foråret 2004 navn tilDANBIO. I løbet af 2006 blev det besluttet at fusione-re DANBIO med Dansk Reumatologisk Database (DRD)under navnet DANBIO-DRD.Styregruppen blev i 2006 suppleret med en repræsen-tant for Region Hovedstaden (databasens værtsre-gion), Kompetencecenter for Landsdækkende KliniskeDatabaser og en repræsentant for Yngre Reumatologer.Siden 1. januar 2006 har databasen været web-baseret. Efter en overgangsfase er alle afdelinger nuovergået til web-baseret indrapportering. Det er enstor fordel med momentan tilbagemelding til denbehandlende læge om patientens status.Per 1. januar 2008 er den seneste version af DANBIO-online taget i brug (version 3.0). Hermed er bruger-fladen blevet endnu mere brugervenlig, og det erblevet enklere at registrere patienterne uanset hvilkenbehandling de modtager.Ultimo 2009 forventes det, at DANBIO-online version4.0 tages i brug. Med den nye version forventes øgethastighed og endnu bedre registreringen af bl.a.patienter med rygsøjlegigt.I maj 2008 er en pilotudgave af en såkaldt kiosk-løsning taget i brug, se fotos. Her kan patienterneselv registrere sygdomsaktivitet i venteværelset,således at al relevant information foreligger elektro-nisk ved besøget hos lægen efterfølgende. Løsningener nu implementeret på 3 reumatologiske afdelingeri landet. Landets øvrige afdelinger er ved at etableretouch-skærme og løsningen forventes implementeret ihele landet i løbet af 2009.
I venteværelset vil patienterne fremover kunne besvareen række spørgsmål vedrørende deres gigtsygdom.Det foregår på en Touch-skærm og kræver ingen forud-sætninger. Mange gigtpatienter fortæller, at når manhar gigt i hænderne er det lettere at bruge skærmenend at udfylde papirspørgeskema med en kuglepen.14
Årsrapport 2008
Figur 1.Patienten indtaster sit CPR-nummer og diagnose. Herefter besvares spørgsmål relateret til sygdommen, senæste figur.
Figur 2.Eksempel på spørgsmål til en leddegigtpatient. På baggrund af spørgsmålene udregnes den såkaldte HAQscore, se også bilag 3, der viser en oversigt over alle spørgsmålene, som indgår i HAQ scoren.15
DANBIO - DATABASEN
Figur 3.Eksempel på visuel analog skala, der benyttes af patienten til at angive, hvor mange smerter han/hunhar for tiden. Svaret omsættes til et tal mellem 0 (ingen smerter) og 100 (værst tænkelige smerter).Figur 4.Patientenundersøges for antal ømme oghævede led. Disse observationer og patientens egneoplysninger om sygdommens sværhedsgrad indgår i envurdering af sygdomsaktivitet og behandlingsrespons(se figur 5).
Figur 5.Patienttavle i DANBIO-online med både lægelige observationer, iværksatte behandlinger og patientenssymptomer. Patienttavlen giver lægen og patienten et overblik over behandlingsforløbet. I farvekode og tal angivesgraden af sygdomsaktivitet. Rød = svært aktiv sygdom, gul = moderat aktive sygdom og grøn = let/ingen sygdoms-aktivitet.16Årsrapport 2008
Kapitel 2:Dataindsamling og metode2.1 DatagrundlagI årsrapporten opgøres resultaterne for de kvalitetsin-dikatorer, som Dansk Reumatologisk Selskab har ved-taget at anvende i sin overvågning af behandlingen afkronisk leddegigt.Siden januar 2006 har afdelingerne ikke kun registre-ret patienter i biologisk behandling, men også andrehospitalsbehandlede patienter med nydiagnosticeretkronisk leddegigt uanset behandling. Fra efteråret2007 har man i tillæg påbegyndt registrering af allenyhenviste patienter med kronisk leddegigt uansetbehandling.I denne årsrapport offentliggøres kvalitetsdata delsfor de biologisk behandlede patienter og dels for depatienter, der aldrig har været i biologisk behandling.I materialet indgår opgørelser fra hele landet på bag-grund af data, baseret på hospitalsbesøg frem til ogmed 31. december 2008. I kapitel 3 medtages data frahele databasens levetid i tidsrummet fra oktober 2000til 31. december 2008.Alle patienter med gyldigt CPR-nummer, angivelse afpræparat og startdato er inkluderet.
2.1.1. Biologisk behandlede patienterSiden databasens start har i alt 5874 reumatologiskepatienter modtaget biologisk behandling. Heraf har3599 kronisk leddegigt, 895 Morbus Bechterew, 686psoriasisartrit og 694 en anden diagnose (inkl. uoply-ste). En del patienter er ophørt med behandling igen,og 31. december 2008 modtog i alt 4782 patienterbiologisk behandling, heraf havde 2892 kronisk led-degigt.
2.1.2. DMARD behandlede patienterDet samlede antal patienter i DMARD behandling er5455 siden 2006. En del af disse er på et tidspunktovergået til biologisk behandling, således at gruppenfrem til udgangen af 2008 var reduceret til at udgøre ialt 4500 patienter, heraf 3724 patienter med kroni-ske leddegigt. De 4500 patienter har aldrig modtagetbiologisk behandling for deres sygdom. Af de 3724patienter med kronisk ledegigt havde 1875 et regi-streret visit i 2008.
2.2 Longitudinel registreringLeddegigt er en kronisk sygdom, som ikke kan hel-bredes. Der er derfor behov for livslang overvågningog behandling. Patienterne registreres i databaseni forbindelse med, at diagnosen stilles (dette blevpåbegyndt i 2006), nyhenvises til en reumatologiskafdeling (siden efteråret 2007) eller samtidig mediværksættelse af biologisk behandling (siden 2000).Når patienten oprettes i databasen, registreres enrække stamoplysninger (se bilag 2). Ved opfølgendekontrolbesøg registreres patientens sygdomsaktivitet,behandling, behandlingseffekt, bivirkninger til be-handlingen m.m. Ved seponering (ophør) af behand-lingen registreres årsag til ophør.I efteråret 2005 påbegyndtes on-line registrering afpatientdata, og med udgangen af 2008 blev alle regi-streringer foretaget via www.danbio-online.dkFra efteråret 2007 gælder følgende minimumskravtil registrering:Alle nyhenviste leddegigtpatienter skal registre-res uanset hvilken behandling de modtager.• Alleleddegigtpatienter, der påbegynder biologiskbehandling, skal registreres.• Stamdataregistreres ved første besøg.• Opfølgendedata angående behandling, sygdoms-aktivitet og bivirkninger registreres 2 gangeårligt, (for patienter der ses sjældnere registreresved hvert kontrolbesøg).• Røntgenaf hænder, håndled og forfødder tagesved baseline samt efter 1, 2, 5 og 10 år.• Behandlingsskiftudgør en ny baseline.• Patienternefølges principielt i databasen livs-langt.
De variable, der registreres i DANBIO fremgår af bilag 2 bagerst i årsrapporten, som viser eksempler på skærmbillederne i DANBIO-online.DANBIO - DATABASEN
17
2.3 Dækningsgrad og datakvalitet2.3.1 Dækningsgrad for biologisk behandlingDatabasens dækningsgrad er opgjort flere gange.I 2002 blev dækningsgraden opgjort til at være 80-90%(1). I 2007 var dækningsgraden 93% (7).I tidligere årsrapporter er dækningsgraden blevetopgjort ved skriftlig henvendelse til alle landetsreumatologiske afdelinger om at oplyse antal patien-ter i biologisk behandling per 1. april. De indsamledeoplysninger blev sammenholdt med antal patienterregistreret i databasen per 1. april. Opgørelsen afdækningsgraden for 2008 er strammet, således atlandets afdelinger i januar 2009 blev bedt om påpersonhenførbart niveau at oplyse, hvilke patienterde behandler med biologisk medicin, og listerne erderefter samkørt med lister over afdelingens aktiveforløb i DANBIO. For langt de fleste afdelinger stam-mer disse oplysninger fra deres medicinregistrering.På enkelte afdelinger er anvendelsen af DANBIO sågodt implementeret, at de kun anvender DANBIO tilderes medicinregistrering og som konsekvens herafIKKE behandler patienter med biologisk medicin, udenat de sikkert registreres i DANBIO. Disse afdelingerhar en dækningsgrad på 100%. Dækningsgraden forpatienter i biologisk behandling fremgår af Tabel 1.For hele landet er dækningsgraden 88%. Procenten eropgjort under hensyntagen til de enkelte afdelingerspatientantal. Hvis de 2 afdelinger, hvor dækningsgra-den er uoplyst ikke medregnes, bliver dækningsgradenfor hele landet 92%.
Tabel 1.Dækningsgrad for patienter i biologisk behandling for de enkelte afdelinger og for landet som helhed per31. december 2008.HospitalBispebjerg (1309)Esbjerg (5501)Frederiksberg (1401)Gentofte (1501)Glostrup (1502)Gråsten (5007)Hjørring (8003)Holbæk (3001)Holstebro (6501)Horsens (6006)Hvidovre (1330)Hørsholm (2000)Kolding (6007)Næstved/Nykøbing Falster (3501/3502)Odense (4202)Randers (7005)Rigshospitalet (1301)Roskilde/Køge (2501/2502)Silkeborg(7002)Slagelse (3002)Svendborg/Fåborg(4201)Vejle (6008)Viborg (7601)Ålborg (8001)Århus (7003)Hele landetRegionRegion HovedstadenRegion SyddanmarkRegion HovedstadenRegion HovedstadenRegion HovedstadenRegion SyddanmarkRegion NordjyllandRegion SjællandRegion MidtjyllandRegion MidtjyllandRegion HovedstadenRegion HovedstadenRegion SyddanmarkRegion SjællandRegion SyddanmarkRegion MidtjyllandRegion HovedstadenRegion SjællandRegion MidtjyllandRegion SjællandRegion SyddanmarkRegion SyddanmarkRegion MidtjyllandRegion NordjyllandRegion MidtjyllandAntal patienter ibiologisk behandling22019630727919122722515512767402987713022976219200124157522771202074214782Dækningsgrad (%)9894989599999695Uoplyst98959896893Uoplyst349098100989910010010088
18
Årsrapport 2008
Kommentar til Tabel 1:For langt de fleste afdelinger er dækningsgraden tilfredsstillende (>90%) trods de skærpede krav til data-kompletheden. For hele landet er dækningsgraden 88%, dvs. lige under de 90%, som er kravet for DanskeRegioner. Tallet er lavere end foregående år pga. ændret beregningsmetode. Det forventes, at dæknings-graden vil være >90% fremover.Fra Randers og Holstebro har vi ikke modtaget oplysninger vedrørende dækningsgrad på grund af manglen-de kapacitet. Styregruppen vil i samarbejde med afdelingerne iværksætte tiltag, så registreringen forbed-res i 2009.Rigshospitalet, Næstved/Nykøbing Falster er alle godt i gang med at forbedre datakompletheden, så tal-lene for 2009 forventes at blive langt bedre.Fredericia har ikke patienter i biologisk behandling.
2.3.2 Dækningsgrad for nydiagnosticerede patienterLeddegigt er en kronisk sygdom, hvilket indebærer, atpatienterne ofte følges livslangt. Patienterne følgespå hospitalsafdeling, på privat hospital, privatprak-tiserende reumatolog eller for enkelte patientervedkommende hos praktiserende læger.Indberetning til Landspatientregisteret (LPR) fore-tages af hospitalsafdelingerne, men er mangelfuld,da kroniske forløb ikke afsluttes. Indberetning frapraktiserende speciallæger er endnu ikke fuldt im-plementeret, og der foretages ikke indberetning frapraktiserende læger.En konsekvens heraf er, at man hverken kender antalpatienter med kronisk leddegigt (prævalensen), ellerantal nytilkomne patienter årligt (incidensen) (jf. MTVrapport 2002).I tidligere ansøgninger har DANBIOs styregruppevurderet, at antallet af nytilkomne patienter ville væreca. 1000 per år. Dette beroede på et skøn, idet derikke findes offentlige data til at underbygge skønnet.Efter ihærdig registrering i årene 2005-2007 fandtesantallet af nye patienter at være 2005: 393, 2006:435, 2007: 345, dvs. stabilt omkring 400 patienterårligt. Det vurderes derfor, at det forventede, reelleantal nye patienter der behandles på sygehusafdelin-gerne skal nedjusteres fra 1000 patienter årligt til ca.400 patienter årligt.Der findes ingen opgørelser over, hvor mange led-degigtpatienter, der hvert år henvises til hospitalsaf-delingerne fra praktiserende læger og privatpraktise-rende reumatologer. Det kombineret med manglendekodning af nydiagnosticeret/nyhenvist patienter medkronisk leddegigt gør, at det ikke er muligt at udregneen dækningsgrad for den enkelte hospitalsafdeling.Dette forhold drøftes i DANBIOs anbefalinger, sekapitel 7.3
DANBIO - DATABASEN
19
2.3.3 DatakomplethedI det følgende præsenteres datakompletheden på DANBIOs data.
Tabel 2.Datakomplethed for diagnose, diagnoseår, tidligere behandlinger. Alle patienter med kronisk leddegigtuanset behandling.HospitalRigshospitaletBispebjerg HospitalHvidovre HospitalFrederiksberg HospitalGentofte SygehusGlostrup HospitalHørsholm SygehusKøge og Roskilde SygehuseHolbæk SygehusSlagelse SygehusNæstved SygehusSvendborg SygehusOdense SygehusGråsten GigthospitalEsbjerg SygehusFredericia SygehusHorsens SygehusVejle SygehusHolstebro SygehusSilkeborg SygehusÅrhus SygehusRanders SygehusViborg SygehusÅlborg SygehusHjørring SygehusTotalAntal(n)172255212492281112121552201207020126534614965484781455421937681511724526Diagnosekode(%)1001008698971009899996999100991003710010010010010010086100859094Tidligere behandling(%)8881789185967583809489667871878283655591859284848779Diagnoseår(%)1009899989595969997100999697999110096979898989797959897
Kommentar til Tabel 2:Det er andet år, at disse data offentliggøres på afdelingsniveau.• Pålandsplan har stamdata-oplysningerne tilfredsstillende komplethed.• Iforhold til 2007 har en del afdelinger forbedret datakompletheden.• Toafdelinger (Slagelse og Esbjerg) lever ikke helt op til komplethedskravet for variablen diagnosekodning.• Variablenfor tidligere behandling kan være falsk lav, hvis afdelingen har mange nyhenviste patienter, somikke tidligere har modtaget nogen behandling (seTabel 5).20
Årsrapport 2008
Datakvalitetstema. Figur 1. Biologiske patienter.Ikke−seponerede forløb med seneste visit inden 1.1.2008 som andel af alle aktive forløb1000020sp rg vre rg fte up lm ge æk lse kF rg se ten rg ns ing jle ro rg us ers rg rg ing spho ebje ido Frbe nto ostr sho /Kø olb age t/Ny dbo den rås sbje rse old Ve steb ebo Årh nd ViboÅlbojørr hool ilke l rgs p vH AlleRaG G Hø osk H Sl æs ven O G E H KRi Bis HHo SRN S
20sp rg vre rg fte up lm ge æk lse kF rg se ten rg ns ing jle ro rg us ers rg rg ing spho ebje ido Frbe nto ostr sho /Kø olb age t/Ny dbo den rås sbje rse old Ve steb ebo Årh nd ViboÅlbojørr hool ilke l rgs p vH AlleRaG G Hø osk H Sl æs ven O G E H KRi Bis HHo SSRN
Figur 6.Her vises patienter med biologiske behandlingsforløb i 2007 eller tidligere, men ingen registreringer i 2008.Formentlig er patienterne ophørt med kontrol på afdelingen, uden at det er registreret i DANBIO. For langt de flesteafdelinger er antallet af patienter med utilstrækkelig opfølgning acceptabelt. På Rigshospitalet skyldes den høje an-del et dalende antal registreringer efter 1. januar 07, hvilket er påpeget, og dette vil blive rettet op i 2009. Koldinger ligeledes kontaktet og også her forventes dette at blive klar forbedring i 2009.Datakvalitetstema. Figur 2.Andel af alle seponerede forløb, hvor seponeringsårsag kendes100
Figur 7.Årsager til behandlingsophør for biologiske præparater. For 89% af de afsluttede behandlinger har afdelin-gerne oplyst årsagen til behandlingsophør. Dette er en klar forbedring i forhold til 2007, hvor tallet var ca. 80%.3 afdelinger (Roskilde/Køge, Næstved/Nykøbing F, Kolding) ligger imidlertid et stykke under landsgennemsnittet,hvilket er påpeget, og dette forventes forbedret i 2009.
40
60
80
40
60
80
DANBIO - DATABASEN
21
2.4 Procedurer ved fejlSiden 2006 kan afdelingerne selv rette fejl via danbio-online. I DANBIO-online kan afdelingerne selv trækkefejllister vedr. mangelfulde eller forkerte patientdata,og afdelingerne har løbende modtaget afdelingsrap-porter indeholdende fejllister. Der foregår således enløbende fejlretning og opdatering af data.
2.6 Open source IT-løsningDANBIOs IT-løsning består af:En landsdækkende webbaseret løsning:www.danbio-online.dk• Enlokal PC-løsning for indscanning, validering,lagring af papirskemaer.En kombineret PC- og serverløsning for analyse afdata.• Enpilotudgave af Touch screen løsning til brug forpatienterne i venteværelset.• PC-løsningfor visning og validering af Dicom-baserede røntgenbilleder.www.danbio-online.dk anvender Linux og FreeBSD somserverplatform. Den kliniske patientdatabase er udvik-let i zope, plone (www.plone.org) i kombination medR (www.r-project.org) og MySQL (www.mysql.org).PC-løsningen er baseret på Cardiff TELEform i kombi-nation med Microsoft Access integreret med et digitaltarkiv i Apache, php, MySQL (www.apachefriends.org),hvor de scannede skemaer lagres.Den kombinerede PC- og serverløsning for analyse afdata er baseret på MySQL i kombination med R.PC-løsning for røntgenbilleder er bl.a. baseret på osi-rix (http://www.osirix-viewer.com/) og dicom3tools(http://www.dclunie.com/dicom3tools.html).
2.5 Statistiske analyserDe indikatorer, som Dansk Reumatologisk Selskabhar udvalgt, præsenteres som tabel eller figur medangivelse af procentsatser for målopfyldelse. Sam-menligninger af afdelingerne er vist som andelen, deropfylder indikatoren for hver afdeling. Sammenlignin-gerne er ujusterede. Det vil sige, at der ikke er tagethensyn til afdelingernes forskellige patientsammen-sætning. Det skyldes, at databasen ikke indeholderoplysninger om f.eks. andre sygdomme, livsstil ogtilknytning til arbejdsmarkedet. I de fleste sammen-hænge kan forskellene mellem indikatormålingerne påafdelinger skyldes forskelle i patientsammensætnin-gen, hvorfor sammenligninger på tværs af afdelingerskal foretages med varsomhed. Regionsoplysningerer opgjort per 100.000 indbyggere. Afdelinger medet meget lille antal patienter kan falde påfaldendeud alene på grund af tilfældigheder. Der er i nogleaf regionsoplysningerne korrigeret for patienter, derbehandles uden for eget optageområde, dette fremgåraf den enkelte figur.
Bortset fra TELEform og Microsoft Access er alleanvendte programmer og foretagne tilpasninger Opensource, hvilket indebærer, at de bliver genanvendtuden licensbetaling i andre projekter – bl.a. inden forsundhedsområdet – i Danmark og i de øvrige europæi-ske lande. Islands reumatologer har etableret databa-sen ”ICEBIO”, som er en kopi af DANBIOs IT platformtil brug for Islands patienter. Fra marts 2009 benyttesDANBIOs IT-platform også i Schweiz. På længere sigtgiver det en række synergieffekter i forbindelse medvidereudviklingen af DANBIO-systemet.DANBIOs IT-platform er gennemgået af Kompeten-cecenter Øst i henhold til de opstillede basiskravfor landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser. Påbaggrund heraf er databasens IT-platform godkendt afDanske Regioner.
22
Årsrapport 2008
Kapitel 3:Status for behandling af kroniskleddegigt med biologiske lægemidleri Danmark3.1 Antal patienter i biologisk behandlingog for psoriasisgigt var patientantallet 587.Ved udgangen af 2008 var i alt 2892 patienter medkronisk leddegigt i behandling med biologisk medicin. 527 patienter var i biologisk behandling pga. andreFor Morbus Bechterew (rygsøjlegigt) var antallet 777,diagnoser end de1999−2008. RA−patienter.Figur 3. Antal årligt igangsat biologisk behandlingher nævnte.
Første biologiske præparat. (bopælsregion) (rapport 2007x p 23)UDKAST 11. Jun 2009 10:25SjællandHovedstadenNordjyllandMidtjyllandSyddanmarkHele landet
Antal patienter pr. 100.000 indbyggere
0
5
10
15
20
1999
2000
2001
2002
2003År
2004
2005
2006
2007
2008
Figur 8.Antal årligt igangsatte behandlingsserier med biologiske medicin 1999-2008 (kronisk leddegigt i de femregioner). Tal for Region Hovedstaden inkluderer også Bornholm. Bemærk, at farvekodernes rækkefølge svarer til2008-tal oppefra og ned.Kommentar:Patienterne er registreret i bopælsregionen.• Pålandsplan har antallet af igangsatte behandlinger årligt ligget stabilt på ca. 10 per 100.000 indbyggeresiden 2004.• Detser således ud som om, der er indtrådt en ”steady-state” situation for leddegigtpatienter.• Detsamlede antal patienter i behandling er fortsat stigende (Figur9).• Derer ikke korrigeret for Rigshospitalets manglende registreringer i 2007 og 2008.
DANBIO - DATABASEN
23
Figur 4V2 (kurver).Antal aktive RA−patienter. 1999−2008. (bopælsregion)UDKAST 11. Jun 2009 10:2560SjællandNordjyllandHovedstadenSyddanmarkMidtjyllandHele landet
Antal patienter pr. 100.000 indbyggere
01999
10
20
30
40
50
2000
2001
2002
2003År
2004
2005
2006
2007
2008
Figur 9.Antal leddegigtpatienter i biologisk behandling 1999-2008.Kommentar:Patienterne er registreret i bopælsregionen.• Derer en vis regional spredning på antal patienter i biologisk behandling.Der er flere mulige forklaringer herpå:• Noglepatienter behandles uden for egen region (Figur 10).• Andelaf patienter, som følges i primærsektoren varierer. Det kan skyldes f.eks. forskelle i reumatologiskkapacitet på hospital og i speciallægepraksis, samt geografiske forhold som vanskeliggør sygehuskontakt.• Manglendekonsensus mellem afdelingerne om, hvornår biologisk behandling er indiceret.• Derkan være forskel på, hvordan visitation til og kontrol af biologisk behandling er organiseret på afde-lingerne.• Forskellei patientsammensætningen mht. sygdommens sværhedsgrad, sociale forhold m.m• Stigningeni Region Sjælland kan forklares ud fra, at dækningsgraden af database-registreringen er forbed-ret markant.• Derer ikke korrigeret for Rigshospitalets manglende registreringer i 2007 og 2008.
24
Årsrapport 2008
Figur (2007 p25). Patienters vandring mellem regioner. RA−patienter,aktive pr. 31.12.2008 pr. 100.000 indb.70Patienter modtaget fra andre regionerPatienter afgivet til andre regionerPatienter uoplyst bopælBehandlet egen region
Antal patienter pr. 100.000 indbyggere
0
10
20
30
40
50
60
rNo
dj
ayll
ndMid
tj
ayll
ndSyadd
armn
kedovHst
ead
næSj
nlla
d
Figur 10.Antal igangværende behandlingsforløb per 31. december 2008 for patienter med kronisk leddegigtfordelt på regioner.Kommentar:En mindre gruppe patienter behandles uden for hjem-regionen.Fænomenet er mest udtalt på Sjælland, hvor Region Hovedstaden behandler mange patienter fra RegionSjælland.Der er ikke korrigeret for forskelle i patientsammensætningen m.h.t. sygdommens sværhedsgrad, socialeforhold m.m.Der er ikke korrigeret for Rigshospitalets manglende registreringer i 2007 og 2008.
DANBIO - DATABASEN
25
3.2 SygdomsvarighedFigurbehandlingsstartfor RA−patienterved5. Sygdomsvarighedved behandlingsstart. 1999−2008.UDKAST 11. Jun 2009 10:25
Mediane sygdomsvarighed (år) ved behandlingsstart
0
10
20
30
40
1999n=32
2000n=73
20012002200320042005200620072008n=193 n=180 n=322 n=534 n=482 n=411 n=602 n=533År
Figur 11.Sygdomsvarighed ved behandlingsstart 1999-2008. Figuren viser sygdomsvarigheden ved behandlings-start for hele landet, dvs. hvor mange år, der er gået fra patienten fik stillet diagnosen kronisk leddegigt og tilpatienten sættes i den første biologiske behandling.Forklaring af figuren:Median (=50%) (det sorte ”bælte”) og 25/75 percentiler (toppen og bunden af den far-vede boks). De stiplede linier - kaldet ”whiskers” – viser spredningen af data. ”Taljen”(det indsnævrede område)omkring ”bæltet” viser, hvor sikkert medianen er bestemt. Hvis man sammenligner to år indbyrdes, og taljerneikke overlapper hinanden, er medianerne signifikant forskellige med 95% sandsynlighed, dvs. man kan antage, atder er forskel på de to år.Kommentar:Siden 2000 er den mediane sygdomsvarighed faldet fra 11 år til 5 år. Det er en positiv udvikling. Der erdog fortsat tale om lang sygdomsvarighed for flertallet af patienter.• Deter overraskende, at tiden fra diagnose til start på biologisk behandling ikke er lavere.Det kan skyldes, at sygdommen ofte har et fluktuerende forløb med lange perioder, evt. enårrække, med lav sygdomsaktivitet (og hvor biologisk behandling ikke er indiceret) afløst afperioder med mere aktiv sygdom (hvor biologisk behandling er indiceret).• Nationaleregistre i andre lande viser tilsvarende tendens.
26
Årsrapport 2008
Tabel 3.Sygdomsvarighed ved start på biologisk behandling. Antal patienter (% af årgangen).SygdomsvarighedÅr1999200020012002200320042005200620072008<2 år1 (3)2 (3)10 (5)12 (7)29 (9)55 (10)56 (12)61 (15)130 (22)134 (25)2-5 år10 (31)17 (23)52 (28)52(29)76 (24)143 (27)118 (25)100 (24)157 (26)145 (27)6-10 år7 (22)18 (25)45(23)38 (21)74 (23)107 (20)86 (18)86 (21)109 (18)92 (17)11-20 år5 (16)25 (34)51 (26)50 (28)87 (27)134 (23.8)128 (27)101 (25)127 (21)116 (22)>20 år9 (28)11 (15)34 (18)28 (16)56 (17)95 (18)94 (20)63 (15)79 (13)46 (9)I alt32 (100)73 (100)193 (100)180 (100)322 (100)534 (100)482 (100)411 (100)602 (100)533 (100)
Kommentar:Der ses en stigning i antal patienter med kort sygdomsvarighed i de forløbne 2 år – fra 15% i 2006 til 25%i 2008. Dette afspejler, at lægerne er blevet hurtigere til at sætte patienter med alvorlig, nyopstået led-degigt i behandling med biologiske lægemidler.
DANBIO - DATABASEN
27
Figur 6. Antal3.3 Fordeling på præparaternye behandlinger af RA−patienterfordelt på biologisk præparat. 1999−2008.UDKAST 11. Jun 2009 10:25
400
500
Antal patienter
EtanerceptAdalimumabInfliximabRituximabAbataceptAnakinra
01999
100
200
300
2000
2001
2002
2003År
2004
2005
2006
2007
2008
Figur 12.Antal påbegyndte behandlinger år for år for hele landet for patienter med kronisk leddegigt fordelt påpræparater. Patienter, der har skiftet fra eet biologisk præparat til et andet figurerer to gange i denne figur.Kommentar:Anvendelsen af de forskellige biologiske præparater afspejler:• Hvornårde biologiske præparater er blevet markedsført.• Hvornårde er blevet tilgængelige for patientbehandling i Danmark.• Varierenderekommandationer i Regionerne.• Rituximabog abatacept har få behandlingsserier, da de først for nyligt er godkendt med indikationenkronisk leddegigt.• Anakinraanvendes stort set ikke til leddegigtpatienter.
28
Årsrapport 2008
Figur 7. Antal igangværende behandlinger af RA−patienterfordelt på biologisk præparat. 1999−2008.UDKAST 19. Jun 2009 16:521000800
Antal patienter
EtanerceptAdalimumabInfliximabRituximabAbataceptAnakinra
01999
200
400
600
2000
2001
2002
2003År
2004
2005
2006
2007
2008
Figur 13.Antal igangværende behandlinger af patienter med kronisk leddegigt fordelt på biologisk præparat,1999-2008..Kommentar:I 2008 er anvendelsen af de tre TNF-α hæmmende behandlinger tilnærmelsesvis fordelt med 1/3 for hvert afpræparaterne adalimumab (Humira), etanercept (Enbrel) og infliximab (Remicade).Rituximab og abatacept anvendes til et stigende antal patienter.
DANBIO - DATABASEN
29
Figur 8. Antal igangværende behandlinger per 31.12.2008fordelt på præparater for RA−patienter. (hospitalsregion)UDKAST 11. Jun 2009 10:2570AbataceptRituximabAnakinraAdalimumabEtanerceptInfliximab
Antal patienter pr. 100.000 indbyggere
0
10
20
30
40
50
60
N
dor
lajyl
ndMid
t
lajyl
ndSyadd
nm
ar
ktdsveHo
ead
næSj
lla
nd
Figur 14.Antal igangværende behandlinger af RA patienter per 31. december 2008 fordelt på præparater ogregion. Patienterne er registreret i den region, hvor de modtager behandling.Kommentar:Der er forskel på, hvilke præparater der anvendes mest i de enkelte regioner.Forskellene kan delvist forklares ud fra:• Atder foreligger en prioriteret rækkefølge for valg af biologisk præparat i Region Hovedstaden og i RegionSyddanmark.Andre årsager til forskelle kan være• Forskelligtilbøjelighed til at skifte fra ét biologisk præparat til et andet versus øge dosis af det valgtepræparat.• Projektpatienterkan også påvirke præparatvalg.• Derer ikke korrigeret for Rigshospitalets inkomplette registrering i 2008.• Forførste gang ses forbruget af Abatacept i de enkelte regioner.
30
Årsrapport 2008
3.4
Sygdomsaktivitet ved behandlingsstart og forbedring gennem 1 årsbehandlingFigur 10B. Dasscore baseline, startår2008, alle serier, patienter med diagnosen RA.UDKAST 02. Jun 2009 20:27756
DAS28−score
Landstotal: Gennemsnit=4.9
2
3
4
n=55
n=31
n=22
n=11
n=68
n=10
n=17
n=87
n=67
n=23
n=49
n=31
n=34
n=53
n=48
n=42
n=87
n=12
n=42
n=26
n=34
n=20
k p g s e o g g e g s g e e e n esg g gæ u r n g r r r ft r u r ls jl s e r lm in r r kF rlb ostr dbo rse /Kø steb ebo rbe nto sbje Årh Ålbo ge Ve den råst idov sho jørr Vibo ebje t/Ny ndeaaHo Gl ven Ho osk ol Silk F Ge EO G Hv Hør HSlisp æs RHB NSR
Figur 15.Sygdomsaktivitet (DAS28-score) ved start på behandling for patienter, der er startet biologisk behand-ling i 2008. Figuren omfatter både patienter, der for første gang starter biologisk behandling og patienter, der i2008 skifter fra et biologisk præparat til et andet.Forklaring af figuren:Median (=50%) (det sorte ”bælte”) og 25/75 percentiler (toppen og bunden af den farve-de boks). ”Taljen”(det indsnævrede område) omkring ”bæltet” viser, hvor sikkert medianen er bestemt. Hvis mansammenligner to afdelinger indbyrdes, og taljerne ikke overlapper hinanden, er medianerne signifikant forskelligemed 95% sandsynlighed, dvs. man kan antage, at der er forskel på de to afdelinger.Kommentar:Den gennemsnitlige DAS-score ved behandlingsstart er 4,9 for hele landet. Det vil sige, at hovedparten afpatienterne har moderat eller svær sygdomsaktivitet.• Derer for alle afdelinger en betydelig spredning i sygdomsaktiviteten.• Variationenpå den enkelte afdeling og afdelingerne indbyrdes kan afspejle forskellige principper for regi-strering af baseline-besøget.• DAS-scorener følsom over for patientens smerteoplevelse.• Variationenkan også afspejle forskelle i brug af binyrebarkhormon forud for starten på biologisk behand-ling.• Figurenviser alle behandlingsserier, dvs. også patienter, der skifter fra eet præparat til et andet.• 2afdelinger (Holbæk og Glostrup) afviger fra resten af landet og ligger over gennemsnittet.• Figurener ikke korrigeret for, hvor stor en del af patienterne, der starter 1. behandling (disse vil forventesat have højere sygdomsaktivitet end patienter, der skifter fra et præparat til et andet). Dette kan forment-lig forklare, hvorfor enkelte afdelinger afviger fra landsgennemsnittet.For at sikre patienternes anonymitet er data for afdelinger med n < 10 udeladt.31
DANBIO - DATABASEN
n=20
1
Mediane Swollen joints (28) og Swollen joints (28)−forbedring
Figur 9 NYfigur SIDE32. Swollen joints (28) (baseline, 6 måneder og 12 måneder) og forbedring iSwollen joints (28) opgjort efter 12 måneders behandling for RA−patienter.Startår 1999−2007, første behandlingsstartUDKAST 11. Jun 2009 10:25
0
10
20
−20
−10
Swollen joints (28) baselineSwollen joints (28) 6 mdr.Swollen joints (28) 12 mdr.Swollen joints (28) −forbedring 0−12 mdr.
1999n=13n2=13
2000n=46n2=37
2001n=190n2=175
2002n=180n2=157
2003n=322Startårn2=284
2004n=545n2=466
2005n=493n2=428
2006n=394n2=327
2007n=633n2=377
Figur 16.Antal hævede led (DAS28) ved behandlingsstart, efter 6 og efter 12 måneders behandling samt forbed-ring i antal hævede led efter 12 måneders behandling for RA patienter.Forklaring af figuren:Median (=50%) (det sorte ”bælte”) og 25/75 percentiler (toppen og bunden af den far-vede boks). De stiplede linier - kaldet ”whiskers” – viser spredningen af data. ”Taljen”(det indsnævrede område)omkring ”bæltet” viser, hvor sikkert medianen er bestemt. Hvis man sammenligner to år indbyrdes, og taljerneikke overlapper hinanden, er medianerne signifikant forskellige med 95% sandsynlighed, dvs. man kan antage, atder er forskel på de to år.n= Antal patienter hvor antallet af hævede led (DAS28) foreligger ved baseline.n2= Antal patienter hvor antallet af hævede led (DAS28) foreligger 12. mdr. efter baseline.Kommentar:I 2000 var antallet af hævede led ved baseline 10. Siden da er antallet faldet til 5 ved baseline.Dette afspejler, at der år for år har været lavere sygdomsaktivitet ved behandlingsstart.Efter 6 og efter 12 måneders behandling er antallet af hævede led faldet i forhold til behandlingsstart ogligger de seneste år omkring 1 hævet led.Der er en stor forskel på, hvor meget antallet af hævede led ændres under behandlingen.Kun for omkring halvdelen af patienterne kan forbedringen i antallet af hævede led opgøres efter 12 må-neder. Resultaterne skal derfor tolkes med forbehold. I DANBIO er registreringen af antallet af hævede lednu forenklet. Datakompletheden forventes derfor at blive betydeligt bedre de kommende år.
32
Årsrapport 2008
Mediane Tender joints (28) og Tender joints (28)−forbedring
Figur 9 NYfigur SIDE32. Tender joints (28) (baseline, 6 måneder og 12 måneder) og forbedring iTender joints (28) opgjort efter 12 måneders behandling for RA−patienter.Startår 1999−2007, første behandlingsstartUDKAST 11. Jun 2009 10:25
0
10
20
−20
−10
Tender joints (28) baselineTender joints (28) 6 mdr.Tender joints (28) 12 mdr.Tender joints (28) −forbedring 0−12 mdr.
1999n=12n2=12
2000n=44n2=35
2001n=190n2=176
2002n=180n2=156
2003n=320Startårn2=284
2004n=544n2=465
2005n=493n2=426
2006n=393n2=326
2007n=633n2=378
Figur 17.Antal ømme led (DAS28) ved behandlingsstart, efter 6 og efter 12 måneders behandling samt forbed-ring i antal ømme led efter 12 måneders behandling for RA patienter.Forklaring af figuren:Median (=50%) (det sorte ”bælte”) og 25/75 percentiler (toppen og bunden af den far-vede boks). De stiplede linier - kaldet ”whiskers” – viser spredningen af data. ”Taljen”(det indsnævrede område)omkring ”bæltet” viser, hvor sikkert medianen er bestemt. Hvis man sammenligner to år indbyrdes, og taljerneikke overlapper hinanden, er medianerne signifikant forskellige med 95% sandsynlighed, dvs. man kan antage, atder er forskel på de to år.n= Antal patienter hvor antallet af ømme led (DAS28) foreligger ved baseline.n2= Antal patienter hvor antallet af ømme led (DAS28) foreligger 12. mdr. efter baseline.Kommentar:Medianen af antallet af ømme led ved baseline er faldet markant fra 18 i 1999 til 7 i 2008.Dette afspejler, at der år for år har været lavere sygdomsaktivitet ved behandlingsstart.Efter 6 og efter 12 måneders behandling er antallet af ømme led faldet i forhold til behandlingsstart ogligger de seneste år omkring 2 ømme led.Der er stor forskel på, hvor meget antallet af ømme led ændres under behandlingen.Kun for omkring halvdelen af patienterne kan forbedringen i antallet af ømme led opgøres efter 12 måne-der. Resultaterne skal derfor tolkes med forbehold. I DANBIO er registreringen af antallet af ømme led nuforenklet. Datakompletheden forventes derfor at blive betydeligt bedre de kommende år.
DANBIO - DATABASEN
33
Figur 9 NYfigur SIDE32. CRP (baseline, 6 måneder og 12 måneder) og forbedring iCRP opgjort efter 12 måneders behandling for RA−patienter.Startår 1999−2007, første behandlingsstartUDKAST 11. Jun 2009 10:25100050
Mediane CRP og CRP−forbedring
CRP baselineCRP 6 mdr.CRP 12 mdr.CRP −forbedring 0−12 mdr.
−50
1999n=17n2=17
2000n=65n2=54
2001n=187n2=175
2002n=176n2=151
2003n=304Startårn2=272
2004n=526n2=457
2005n=496n2=431
2006n=403n2=334
2007n=635n2=377
Figur 18.C-reaktivt protein (CRP) ved behandlingsstart, efter 6 og efter 12 måneders behandling samt forbedringi CRP efter 12 måneders behandling for RA patienter.Forklaring af figuren:Median (=50%) (det sorte ”bælte”) og 25/75 percentiler (toppen og bunden af den far-vede boks). De stiplede linier - kaldet ”whiskers” – viser spredningen af data. ”Taljen”(det indsnævrede område)omkring ”bæltet” viser, hvor sikkert medianen er bestemt. Hvis man sammenligner to år indbyrdes, og taljerneikke overlapper hinanden, er medianerne signifikant forskellige med 95% sandsynlighed, dvs. man kan antage, atder er forskel på de to år.n= Antal patienter hvor CRP foreligger ved baseline.n2= Antal patienter hvor CRP foreligger 12. mdr. efter baseline.Kommentar:Siden 2002 har CRP-baseline vist faldende tendens.Efter 6 og efter 12 måneders behandling er CRP faldet markant i forhold til behandlingsstart og liggeromkring 10.Kun for ca. halvdelen af patienterne kan forbedringen i CRP opgøres efter 12 måneder. Resultaterne skalderfor tolkes med forbehold.
34
Årsrapport 2008
Figur 9. DAS28−score (baseline, 6 måneder og 12 måneder) og forbedring iDAS28−score opgjort efter 12 måneders behandling for RA−patienter.Startår 1999−2007, første behandlingsstartUDKAST 22. Jun 2009 11:54Mediane DAS28−score og DAS−forbedring8−20246
DAS28 baselineDAS28 6 mdr.DAS28 12 mdr.DAS28−forbedring 0−12 mdr.
−4
1999n=10n2=10
2000n=35n2=31
2001n=175n2=162
2002n=168n2=144
2003n=294Startårn2=260
2004n=511n2=439
2005n=484n2=419
2006n=377n2=313
2007n=589n2=348
Figur 19.Sygdomsaktivitet (DAS28 score) ved behandlingsstart, efter 6 og efter 12 måneders behandling samtforbedring i DAS28 score efter 12 måneders behandling for RA patienter.Forklaring af figuren:Median (=50%) (det sorte ”bælte”) og 25/75 percentiler (toppen og bunden af den far-vede boks). De stiplede linier - kaldet ”whiskers” – viser spredningen af data. ”Taljen”(det indsnævrede område)omkring ”bæltet” viser, hvor sikkert medianen er bestemt. Hvis man sammenligner to år indbyrdes, og taljerneikke overlapper hinanden, er medianerne signifikant forskellige med 95% sandsynlighed, dvs. man kan antage, atder er forskel på de to år.n= Antal patienter hvor DAS28 foreligger ved behandlingsstart.n2= Antal patienter hvor DAS28 foreligger 12. mdr. efter behandlingsstart.Kommentar:Det er leddegigt patienter med moderat - høj sygdomsaktivitet, der sættes i biologisk behandling, idetDAS28 score ved behandlingsstart er 4,9, dvs. tæt på grænsen for svær sygdomsaktivitet.I nogle europæiske landes anbefalinger benyttes DAS28>3.2 som kriterium for biologisk behand-ling. Det kan tyde på, at danske læger er mere tilbageholdende med at starte biologisk behand-ling hos patienter med moderat sygdomsaktivitet.• Efter6 og efter 12 måneders behandling er DAS28 scoren forbedret i forhold til behandlingsstart og liggeromkring 3.• DAS28-forbedringefter et års behandling er let faldende i forhold til 2007.Behandlingsresponset er dog klinisk relevant.Mulig forklaring på faldet:DAS28-opfølgning 12 mdr. efter behandlingsstart mangler hos en større andel af patienter end ide tidligere år.Lavere DAS28 ved behandlingsstart end tidligere år.Figuren er ikke korrigeret for, hvilken behandlingsserie patienterne starter. Jo flere behandlings-serier patienterne har modtaget jo mere behandlingsresistente er patienterne oftest.• Derer betydelige forskelle mellem afdelingerne indbyrdes hvad angår indikation for, hvornår der iværk-sættes biologisk behandling. Dette afspejler behovet for nye nationale retningslinier, som sikrer en mereensartet behandling af landets leddegigtpatienter.• Forkun ca. halvdelen af patienterne kan DAS28-forbedringen opgøres efter 12 måneder, hvorfor tolknin-gen af data skal ske med forbehold.DANBIO - DATABASEN
35
Kapitel 4:Status for behandling afDMARD behandlede patienterI årsrapporten for 2007 blev der for første gang afrap-porteret data for nydiagnosticerede leddegigtpatienteruanset hvilken behandling de modtog. Siden efteråret2007 har afdelingerne desuden forpligtet sig til atregistrere alle nyhenviste patienter med kronisk led-degigt.I dette kapitel beskrives patientgruppen DMARDbehandlede leddegigtpatienter bestående af nydiagno-sticerede, nyhenviste og andre med kronisk leddegigtregistreret i databasen siden 2006, i alt 2724 patien-ter. Fælles for dem er, at ingen af disse patienter harmodtaget behandling med biologisk medicin. I kapitel6 afrapporteres indikatormålinger for DMARD behand-lede patienter.
Tabel 4.Hvad karakteriserer DMARD behandlede leddegigtpatienter.ParameterACR kriterier for kronisk leddegigt, hvilke er opfyldt:Morgenstivhed > 1 timeArtrit i 3 eller flere ledområderArtrit i hænderSymmetrisk artritNoduli reumatici (gigtknuder)IgM-RF positivRøntgenforandringerKønsfordeling (% kvinder)Alder diagnosetidspunktVarighed fra symptomdebut til diagnosetidspunkt (måneder)Sygdomsvarighed ved første registrering (år)Sygdomsaktivitet ved første besøg(DAS28 score)Antal hævede ledAntal ømme ledC reaktivt protein mg/lSmertescoreRygereBehandlingsrepons efter 1 år(% med godt, moderat og intet EULAR respons)1468149714741449272128662745372436363312372426803634363231962705108766893%96%99%95%18%73%58%73%53%12 måneder0 år3,22,5 på en skala fra 0 til 284 på en skalafra 0 til 28931 på en skala fra 0 til 10029%24% godt respons19% moderat respons57% intet responsAntal patienter,der indgår ved opgørelsenResultat
Hvis ikke andet er oplyst, er der tale om gennemsnitsværdier.
36
Årsrapport 2008
Kommentar:De hyppigste kriterier, som patienterne opfylder, er morgenstivhed, ledbetændelse i 3 eller flere ledområ-der, ledbetændelse i hænderne og symmetrisk involvering. Alle disse kriterier er opfyldt for mere end 90%af patienterne. Gigtknuder ses kun hos et lille antal af nydiagnosticerede patienter.Mere end to tredjedele af patienterne er kvinder.Den gennemsnitlige alder ved sygdommens start er 53 år, men der er store individuelle forskelle, stræk-kende sig fra 11 til 91 år.De fleste patienter får først stillet diagnosen, når de har haft symptomer i et år.På registreringstidspunktet har patienterne i gennemsnit 3 hævede (fra 0 til 28) og 5 ømme (fra 0-28)led.Ca. halvdelen af patienterne har normal CRP i blodet.Ca. en fjerdedel har ikke gigtfaktoren (IgM-RF) i blodet.Knap halvdelen har ikke røntgenforandringer.Disse fund understreger, at det er en specialistopgave at stille diagnosen kronisk leddegigt.Patienterne har moderate smerter.Ca. en tredjedel af patienterne er rygere. Tobak er en kendt risikofaktor for at udvikle kronisk leddegigt.Efter et års behandling har godt halvdelen af patienterne ikke effekt af behandlingen. Dette understreger,at der også er behov for kvalitetsovervågning af leddegigtpatienter, der behandles med DMARD medicin.Antallet af patienter, hvor effekten af behandlingen kan opgøres er dog beskeden, så tallene skal tagesmed forbehold.
DANBIO - DATABASEN
37
Tabel 5.Medicinsk behandling DMARD behandlede patienter ved første besøg og seneste besøg (%).PræparatDMARD behandlingMethotrexate monoterapiSalazopyrin monoterapiHydroxychloroquin monoterapiMethotrexate+Salazopyrin+HydroxychloroquinLeflunomid monoterapiAndre DMARD monoterapiAndre kombinationer af DMARDBinyrebarkbehandlingNSAID behandling, fastNSAID behandling, ved behovAnden smertebehandling fastAnden smertebehandling ved behovIngen medicinsk behandlingFørste besøg (%)1845310242311162420253616Seneste besøg (%)186549252312152220253613
NSAID (NonSteroidal AntiInflammatory Drugs): Smertestillende gigtmedicin.1 På grund afrunding er summen af DMARD behandling og ingen medicinsk behandling ikke 100%.
Kommentar:• Godt4 ud af 5 patienter er i DMARD behandling.15% er i behandling med binyrebarkhormon ved 1. besøg.� del af patienterne er i fast NSAID behandling og yderligere � tager NSAID ved behov.16% af patienterne er ved første besøg ikke i medicinsk behandling og 13% ikke ved seneste besøg. Dissepatienter har sygdom, som er gået fuldstændig i ro og ikke længere er inflammatorisk aktiv.
38
Årsrapport 2008
Kapitel 5:Indikatormålinger
Kvalitetsindikatorerne omfatter de patienter medkronisk leddegigt, som behandles i hospitalsregi, ogsom enten erI biologisk behandling ellerI DMARD behandling.Da disse to grupper af patienter ikke umiddelbart kansammenlignes, har vi valgt at præsentere indikatormå-lingerne separat for hver gruppe. I kapitel 5.1 afrap-porteres for patienter i biologisk behandling. I kapitel5.2 afrapporteres for DMARD behandlede patienter. Forat sikre patienternes anonymitet er data fra afdelingermed færre end 10 registrerede patienter udeladt.
Definition af biologisk behandling: Omfatter behand-ling med abatacept, adalimumab, etanercept, inflixi-mab, anakinra og rituximab. Læs nærmere om præpa-raterne i kapitel 1.Definition af DMARD behandling: Patienter der harfået stillet diagnosen kronisk leddegigt, er nyhenvisteller registreret i databasen inden for de seneste 3 år(2006 eller senere), og som ikke har modtaget ellermodtager biologisk behandling.
DANBIO - DATABASEN
39
5.1: Patienter i biologisk behandling5.1.1 Indikator 1: Patienter med kronisk leddegigt skal følges longitudinelti DANBIO med henblik på sygdomsaktivitet og behandlingKvalitetsmål:Mindst 75% af de registrerede patienter skal registreres 2 gange årligt eller mere med sygdoms-aktivitet (såkaldt DAS28-score) og igangværende medicinsk behandling.Tabel 6.Tabellen viser, hvor stor en andel af patienterne i biologisk behandling i 2008, som har mindst to besøg iløbet af de seneste 12 måneder hvor DAS28-score kan opgøres.HospitalRigshospitaletBispebjerg HospitalHvidovre HospitalFrederiksberg HospitalGentofte SygehusGlostrup HospitalHørsholm SygehusKøge og Roskilde SygehuseHolbæk SygehusSlagelse SygehusNæstved SygehusSvendborg SygehusOdense SygehusGråsten GigthospitalEsbjerg SygehusHorsens SygehusKolding SygehusVejle SygehusHolstebro SygehusSilkeborg SygehusÅrhus sygehusRanders SygehusViborg SygehusÅlborg SygehusHjørring SygehusTotalIndikator (%)05579835155642295832285607944850946376735671797267
Kommentar:På landsplan er kriteriet ikke opfyldt, idet kom-plethedsgraden er 67%.Der er sket en klar forbedring på landsplan iforhold til 2007, hvor komplethedstal for longi-tudinel registrering blev offentliggjort for førstegang. Landstotal i 2007 var 60% og i 2008 67%.Det anvendte kriterium er meget strengt, hvilketforklarer de lave procentsatser. For eksempel vilpatienter, der er startet behandling sent i 2008ikke opfylde kravet.Der er store forskelle afdelingerne indbyrdes.Følgende afdelinger opfylder kravet: Hvidovre,Frederiksberg, Holbæk, Slagelse, Svendborg, Grå-sten, Horsens, Vejle, Silkeborg og Ålborg. Flereafdelinger er tæt på at opfylde kravet: Århus,Viborg og Hjørring.Fusion og flytning kan være en del af forklarin-gen på at longitudinel registrering ikke er opfyldtpå Gentofte.• Styregruppenvil i samarbejde med alle afdelingeriværksætte tiltag, der skal forbedre den longi-tudinelle datakomplethed. Dette er nærmere be-skrevet i kapitel 7. Organiseringen på de enkelteafdelinger.
40
Årsrapport 2008
5.1.2 Indikator 2: Patienter skal have velbehandlet sygdom vurderet udfra sygdomsaktivitetKvalitetsmål:Mindst 66% af de registrerede patienter skal have lav sygdomsaktivitet (dvs. DAS28-score<3.2,hvilket er den europæiske definition på lav sygdomsaktivitet).ved seneste besøg (min. 3mdr. beh.)Figur 10H. Inflammatorisk aktivitet (DAS28−4(crp))10080for aktive patientforløb med diagnosen RA.Procentdel af pt'er med DAS28−4(crp) under 3,2 (mørk) og <= 5,1 (mellem), >5.1 (lys).Aktiv−aar: 2008UDKAST 02. Jun 2009 20:27
Kvalitetsmål: opfyldtikke opfyldt
60
Landstotal: Gennemsnit=59.7
Pct.2040
n = 168
n = 150
n = 106
n = 162
n = 183
n = 219
n = 140
n = 129
n = 128
n = 114
n = 38
n = 42
n = 28
n = 93
n = 56
n = 65
n = 73
n = 90
n = 25
n = 44
n = 88
n = 93
0
s s g g rs e g g e g o e n e p g e le m g k g Fhu en or rin e ls or or oft er br vr te øg tru or ns ej ol jer æ jer ykÅr ors lkeb jør and lage Ålb Vib ent Frb lste vido rås k/K los ndb de V rsh peb olb sb st/NH EOH Si H R SGHø BisHo H G Ros G Sve
Figur 20.Sygdomsaktivitet (DAS28) ved seneste besøg i 2008.Lyslilla: Patienter med svær sygdomsaktivitet (DAS28>5,1). Mellemlilla: Moderat sygdomsaktivitet.Mørklilla: Let sygdomsaktivitet (DAS28<3.2). For hver afdeling angiver ”n” antal patienter på afdelingen1(afdelinger med<10 er udeladt). Kvalitetsmål og landstotal for 2001-2008 er indtegnet på figuren.Kommentar:• Figurenviser graden af sygdomskontrol. Her vises de patienter, som er i behandling med biologiske læge-midler, og som derfor helst skal have så lav sygdomsaktivitet som muligt.De leddegigtpatienter, der modtager biologisk behandling, er dem, der har alvorligst sygdom, og er van-skeligst at behandle.Baseret på data fra det senest registrerede besøg opfylder syv afdelinger dette kvalitetsmål i 2008, hvilketer en klar forbedring i forhold til tidligere år.Ca. 10% af patienterne har svær sygdomsaktivitet. Patienter, der pauserer med behandling pga. graviditet,operation, infektion osv. vil ofte have større sygdomsaktivitet og indgår også i opgørelsen.Ligeledes kan i øvrigt velbehandlede patienter have forbigående sygdomsaktivitet.Valg af biologisk præparat. Sygdomsaktiviteten hos patienter i infliximab-behandling bliver typisk bestemtlige før ny infusion, dvs. på det tidspunkt, hvor medicin-effekten er lavest.Det forhold, at nogle afdelinger rapporterer 1-2 x per år, og andre hver 2.-3. måned samt at nogle afdelin-ger har meget få patienter i behandling.Afdelingernes forskellige brug af supplerende binyrebarkhormon, som bidrager til at opnå forbigåendesygdomskontrol, men har bivirkninger ved længere tids brug.Det er også muligt, at forskelle mellem afdelingerne med hensyn til dosering af methotrexate, som typiskgives sammen med de biologiske præparater, kan bidrage.Forskelle i, hvordan den biologiske behandling er organiseret på den enkelte afdeling.DAS28-score er det bedste mål, man har for at opgøre sygdomsaktiviteten, men f.eks. patienter medmange ømme led pga. kroniske skader kan fejlagtigt score højt i DAS28 score.Disse forhold er data ikke korrigeret for. Temaet er i øvrigt omtalt i to publikationer (3, 7).1
I Bilag 1 redegøres mere detaljeret for antallet af patienter, der indgår i Figur 20.41
DANBIO - DATABASEN
n = 38
Figur 10 X. Inflammatorisk aktivitet (DAS28−4(crp)) ved seneste besøg (min. 3mdr. beh.)for aktive patientforløb med diagnosen RA.Procentdel af pt'er med DAS28−4(crp) under 3,2 (mørk) og <= 5,1 (mellem), >5.1 (lys).70LetModeratSvær
Pct.02001102030
40
50
60
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
ÅrFigur 21.Andelen af patienter med lav, moderat og svær sygdomsaktivitet år for år på landsplan.Lyslilla: Patienter med svær sygdomsaktivitet (DAS28>5,1), mellemlilla: Moderat sygdomsaktivitet, mørklilla; Letsygdomsaktivitet (DAS28<3.2). For hver afdeling angiver ”n” antal patienter på afdelingen1 (afdelinger med<10er udeladt). Kvalitetsmål og landstotal for 2001-2008 er indtegnet på figuren
Kommentar:• Andelenaf patienter med beskeden sygdomsaktivitet som følge af virksom biologisk behandling (DAS28-4(crp) < 3.2) er steget fra 33% i 2001 til 60% i 2008. I samme periode er andelen af patienter med sværsygdomsaktivitet trods biologisk behandling faldet fra 24% til under 10%.• Selvom kvalitetsmålet således ikke er opfyldt, er udviklingen særdeles positiv.
42
Årsrapport 2008
5.1.3 Indikator 3: Patienternes funktionsniveau skal ikke forringesKvalitetsmål:Minimum 75% af de registrerede patienter skal have uændret eller forbedret funktionsevne (HAQ-Figur 11. Funktionsevne (HAQ−score) ved seneste besøgscore) over en to års periode (seneste visit i 2008 med registreret HAQ-score, mindst 2 års behandling).
80
100
efter minimum 2 års behandling for patienter med diagnosen RA.Procentdel af pt'er med samme eller forbedret HAQ−score.UDKAST 02. Jun 2009 20:27
Landstotal: Gennemsnit=77.3
Kvalitetsmål: opfyldtikke opfyldt
Pct.2040
60
n = 116
n = 100
n = 147
n = 112
n = 119
n = 29
n = 57
n = 28
n = 18
n = 42
n = 29
n = 90
n = 94
n = 72
n = 57
n = 51
n = 25
n = 91
n = 52
0
bVi
ks e g os g e n g pg ee g e e g gor Vejl rhu øg bor ebr sen rrin ens ste bor tru lbæ holm ovr jer toft els ber jert or jø d rå Ål los o rs id sb en ag Fr ebÅ k/K lke lsH ø Hv E G SlH O GGspos Si Ho HHBiR
Figur 22.Patientens funktionsevne (HAQ score) ved seneste besøg er patienter, der har været i behandling iminimum 2 år. Mellemlilla: Patienter med forværret funktionsevne siden behandlingsstart. Mørklilla: Patienter meduændret eller forbedret funktionsevne. For hver afdeling viser ”n” antallet af patienter1.Kommentar:• Defleste afdelinger opfylder kvalitetsmålet.• Flereafdelinger har ændret metoden for udregning af HAQ score siden 2007, hvilket kan give en ”falsk”forværring i scoren, selv om patienterne har fået det bedre på behandlingen. Det er ikke muligt at kor-rigere for dette.• HAQscore er alene baseret på patientens egen vurdering. Der kan være kulturelle, alders- og sygdomsva-righedsmæssige forskelle i forskellige landsdele, som det ikke er muligt at tage højde for.• Raskemennesker har en HAQ score på 0, stigende til 0,5 hos ældre raske.• Forat sikre patienternes anonymitet er data fra afdelinger med n < 10 udeladt.Baseret på data fra det senest registrerede besøg blandt patienter, der har været i behandling i mindst 2 år,findes kvalitetsmålet at være opfyldt på landsplan og for to tredjedele af landets hospitalsafdelinger.
1
I Bilag 1 redegøres mere detaljeret for antallet af patienter, der indgår i Figur 22.43
DANBIO - DATABASEN
n = 54
Figur 12. Funktionsevne (HAQ−score) ved seneste besøgefter minimum 2 års behandling for patienter med diagnosen RA.UDKAST 02. Jun 2009 20:273.0HAQ−score1.01.52.02.5
Landstotal: Gennemsnit=0.8
0.0
0.5
n=122
n=155
n=118
n=100
n=120
n=72
n=52
n=97
n=44
n=92
n=52
n=58
n=27
n=32
n=55
n=31
n=57
n=91
n=29
g g k e o g e e e pn s g g e e g s gor ber lbæ ens ebr bjer ovr toft els tru holm ste rhu bor jer øg Vejl rrin sen borbreøÅl Fr Ho Od olst Es vid en lag los ørs Grå Å Vi peb sk/KHj Ho SilkH G S G His oHB R
Figur 23.Funktionsevne (HAQ-score) ved det seneste besøg for hver afdeling for patienter, der har været i be-handling i mindst 2 år.Forklaring på figuren:Median (=50%) (det sorte ”bælte”) og 25/75 percentiler (toppen og bunden af den farve-de boks). ”Taljen”(det indsnævrede område) omkring ”bæltet” viser, hvor sikkert medianen er bestemt. Hvis mansammenligner to afdelinger indbyrdes, og taljerne ikke overlapper hinanden, er medianerne signifikant forskelligemed 95% sandsynlighed, dvs. man kan antage, at der er forskel på de to afdelinger.Kommentar:Jo højere HAQ-score, jo dårligere funktionsevne i hverdagen.• HøjHAQ-score kan skyldes alvorlig eller langvarig sygdom med kroniske ledskader, der hæmmer patienten ihverdagen, og som ikke kan forbedres ved medicinsk behandling.• HøjHAQ-score kan også skyldes utilstrækkelig behandling af igangværende sygdomsaktivitet. Denne vilofte kunne forbedres gennem intensiveret medicinsk behandling.
44
Årsrapport 2008
n=19
5.1.4 Indikator 4: Patienternes livskvalitet skal ikke forringesKvalitetsmål:Minimum 75% af de registrerede patienter skal have uændret eller forbedret livskvalitetFigur 13. Helbredsrelateret livskvalitet (VAS global) ved seneste besøg(VAS global) over en to års periode.
100
efter minimum 2 års behandling for patienter med diagnosen RA.Procentdel af pt'er med samme eller forbedret VAS global. (2008)UDKAST 02. Jun 2009 20:27
80
Landstotal: Gennemsnit=83.4
Kvalitetsmål: opfyldtikke opfyldt
Pct.2040
60
n = 114
n = 108
n = 119
n = 147
n = 29
n = 56
n = 52
n = 99
n = 28
n = 42
n = 87
n = 24
n = 71
n = 53
n = 59
n = 90
n = 18
n = 27
n = 95
0
k n g o te g m g g e e p g g e e gs lesen rhu Vej lbæ ste ibor tebr tof rrin hol rber lbor els ovr stru bjer bor Køg ens bjerrs Åå V ls en jø rs F Å lag vid loe /Es Silk osk Od ispeHo GrH HøHoS H GHo GBR
Figur 24.Helbredsrelateret livskvalitet (VAS global) ved seneste besøg hos patienter, der har været i behandlingi minimum 2 år. Mellemlilla: Patienter med forværret livskvalitet siden behandlingsstart. Mørklilla: Patienter meduændret eller forbedret livskvalitet. For hver afdeling viser ”n” antallet af patienter1.Kommentar:Kvalitetsmålet for VAS-global er opfyldt på landsplan og for et flertal af afdelingerne. Det betyder, at• 83,5%af patienterne oplever, at de har uændret eller bedre livskvalitet end ved start på behandlingen.• Næstenalle afdelinger opfylder kvalitetsmålet.• Livskvalitet(VAS-global) er alene baseret på patientens egen vurdering. Der kan være kulturelle, alders- ogsygdomsvarighedsmæssige forskelle i forskellige landsdele, som det ikke er muligt at tage højde for.• Forat sikre patienternes anonymitet er data fra afdelinger med n < 10 udeladt.
1
I Bilag 1 redegøres mere detaljeret for antallet af patienter, der indgår i Figur 24.45
DANBIO - DATABASEN
n = 60
Figur 14. Helbredsrelateret livskvalitet (VAS global) ved seneste besøgefter minimum 2 års behandling for patienter med diagnosen RA. (2008)UDKAST 02. Jun 2009 20:27
VAS global
40
60
80
100
0
20
Landstotal: Gennemsnit=26.9
n=119
n=100
n=155
n=113
n=117
n=91
n=98
n=26
n=52
n=57
n=60
n=44
n=19
n=90
n=30
n=60
n=72
n=53
n=30
rg e m k le g o g g g rg p rg n e te e s e sje ens hol lbæ Vej bjer tebr bor rber rrin ibo stru lbo ste ovr tof gels rhu Køg senbÅ k/ ore ls ke F Hjø V lo Å Grå vid en laEs Od ørs Hos HGsp Ho SilG SHHBiRo
Figur 25.Helbredsrelateret livskvalitet (VAS global) ved det seneste besøg for hver afdeling for patienter, der harværet i behandling i mindst 2 år.Forklaring på figuren:Median (=50%) (det sorte ”bælte”) og 25/75 percentiler (toppen og bunden af den farve-de boks). ”Taljen”(det indsnævrede område) omkring ”bæltet” viser, hvor sikkert medianen er bestemt. Hvis mansammenligner to afdelinger indbyrdes, og taljerne ikke overlapper hinanden, er medianerne signifikant forskelligemed 95% sandsynlighed, dvs. man kan antage, at der er forskel på de to afdelinger.Kommentar:Der tilstræbes en lav score, som afspejler at gigten ikke påvirker patienten så meget i hverdagen.• Scorener lav til moderat, i gennemsnit 26,9 mm på en skala fra 0 til 100.Alle afdelinger lever op til kvalitetsmålet.
46
Årsrapport 2008
n=29
5.1.5 Indikator 5: Patienternes smerter skal være velbehandledeKvalitetsmål:Minimum 75% af de registrerede patienter skal have uændrede eller færre smerter (VAS-smerte)Figur 15. Helbredsrelateret livskvalitet (VAS smerte) ved seneste besøgover en to års periode.
100
efter minimum 2 års behandling for patienter med diagnosen RA.Procentdel af pt'er med samme eller forbedret VAS smerte. (2008)UDKAST 02. Jun 2009 20:27
80
Landstotal: Gennemsnit=83.7Kvalitetsmål: opfyldtikke opfyldt
Pct.2040
60
n = 115
n = 110
n = 118
n = 147
n = 54
n = 52
n = 29
n = 98
n = 29
n = 27
n = 57
n = 87
n = 58
n = 70
n = 90
n = 42
n = 18
n = 95
n = 25
0
k ns en fte rg ge rg jle ng re up rg rg ro rg se lm rgus serh gel olbæ rse åst nto ibo /Kø rbe Ve ørri idov str lbo sbje teb ebo den sho bjeÅ laV skFH Ho Gr GeHj Hv Glo Å E Hols Silk O Hør ispeSoBR
Figur 26.Smerte score ved seneste besøg hos patienter, der har været i behandling i minimum 2 år.Mellemlilla: Patienter med flere smerter siden behandlingsstart. Mørklilla: Patienter med uændrede eller færresmerter. For hver afdeling viser ”n” antallet af patienter1.Kommentar:Kvalitetsmålet for smertelindring er opfyldt på landsplan og for næsten alle afdelinger. Det betyder, at:• 83,7%af patienterne oplever, at de har uændrede eller færre smerter end ved start på behandlingen to årtidligere.1 afdeling (Bispebjerg) opfylder ikke kvalitetsmålet. Bispebjergs patienter har dog ved det seneste besøgsmerter i et omfang, der svarer til resten af landets, se næste figur.• Forat sikre patienternes anonymitet er data fra afdelinger med n < 10 udeladt.
1
I Bilag 1 redegøres mere detaljeret for antallet af patienter, der indgår i Figur 26.47
DANBIO - DATABASEN
n = 58
Figur 16. Helbredsrelateret livskvalitet (VAS smerte) ved seneste besøgefter minimum 2 års behandling for patienter med diagnosen RA. (2008)UDKAST 02. Jun 2009 20:27120VAS smerte406080100
0
20
Landstotal: Gennemsnit=22.9
n=100
n=155
n=122
n=119
n=114
n=27
n=98
n=59
n=91
n=90
n=52
n=44
n=57
n=72
n=32
n=60
n=54
n=19
n=31
m e g g g k o le g n g e g p s e e g e sol ens bjer bjer rrin lbæ tebr Vej lbor ste ibor ovr rber stru rhu toft els bor Køg senø oÅ en lag lke k/ orsh dsÅ Grå V vid F loør O ispe E Hj H HolsGG S Si os HHHBR
Figur 27.Smerte score ved det seneste besøg for hver afdeling for patienter, der har været i behandling i mindst2 år.Forklaring af figuren:Median (=50%) (det sorte ”bælte”) og 25/75 percentiler (toppen og bunden afden farvede boks). ”Taljen”(det indsnævrede område) omkring ”bæltet” viser, hvor sikkert medianen er bestemt.Hvis man sammenligner to afdelinger indbyrdes, og taljerne ikke overlapper hinanden, er medianerne signifikantforskellige med 95% sandsynlighed, dvs. man kan antage, at der er forskel på de to afdelinger.Kommentar:Den gennemsnitlige smerte score er lav, 23 mm på en skala fra 0 til 100, hvilket afspejler, at patienterne har fåsmerter under behandling med de biologiske lægemidler.For at sikre patienternes anonymitet er data fra afdelinger med n < 10 udeladt.
48
Årsrapport 2008
n=29
5.1.6 Indikator 6: Patienternes træthed skal ikke forværresKvalitetsmål:Minimum 75% af de registrerede patienter skal have uændret eller mindre træthed (VAS træthed)over en to års periode.Kommentar:Registrering af denne indikator blev påbegyndt i 2008, hvorfor der endnu ikke kan præsenteres valide 2 årsdata.
5.1.7 Indikator 7: Alvorlige bivirkninger til behandling skal registreresKvalitetsmål:For >95% af indrapporterede alvorlige bivirkninger registreres bivirkningens type, samt om dener relateret til behandlingen. Der er etableret et system som sikrer, at de indrapporterede alvorlige bivirkningerkan videresendes af den behandlende læge til Lægemiddelstyrelsen.Tabel 8.Grupperede alvorlige bivirkninger pr. 100 behandlingsår. Bivirkningerne er indrapporteret af den behand-lende reumatolog og vurderet at være relateret til behandlingen. Tabellen omfatter alvorlige bivirkninger som erindrapporteret siden databasens start.KategoriSamlededatabaseMalignent0.638Infektion1.883Allergi1.628Kardio-vaskulaere0.774Harmato-logiske0.112Neurologisk0.192Andet1.053
Kommentar:Inddelingen af bivirkninger er udelukkende sket på baggrund af indberetningerne til DANBIO og må betragtessom en meget grov inddeling. Der har ikke været udført kontrol af rigtigheden af bivirkningerne til den biolo-ske medicin. Antallet af bivirkninger per 100 behandlingsår må derfor betragtes som ukorrigerede rådata.Bivirkningerne er omtalt i en selvstændig publikation (1), hvor det fremgår, at DANBIO opsamler ca. dobbelt såmange alvorlige bivirkninger som Lægemiddelstyrelsen. I 2006 er etableret mulighed for samtidig automatiskrapportering af bivirkninger til Lægemiddelstyrelsen.
5.1.8 Indikator 8: Patienterne skal fastholdes til arbejdsmarkedet trods dereskroniske sygdomKvalitetsmål:Der etableres et system, som overvåger, hvor mange patienter, der overgår til førtidspension.Kommentar:• Erhvervsstatuser oprettet i stamdata per 1. januar 2008. Når patientskærmene er implementeret over helelandet vil overvågning af arbejdsmarkedstilknytning indgå.
DANBIO - DATABASEN
49
5.2. DMARD behandlede patienterDet er første gang, at databasen afrapporterer kvali-tetsmål for gruppen af konventionelt (DMARD) be-handlede leddegigtpatienter. Indsamlingen af data erpåbegyndt i 2006-2008, hvorfor patientantallet, hvorder er opfølgende data efter 2 år er så lavt, at vi harvalgt at offentliggøre indikatorerne efter 1 års be-handling. For at sikre patienternes anonymitet er datafra afdelinger med færre end 10 registrerede patienterudeladt.De offentliggjorte data skal endvidere tolkes medvarsomhed.
5.2.1 Indikator 1: Patienterne skal følges longitudinelt i DANBIO med henblik påsygdomsaktivitet og behandlingKvalitetsmål:Mindst 75% af de registrerede patienter skal registreres 2 gange årligt eller mere med sygdoms-aktivitet (såkaldt DAS28-score) og igangværende medicinsk behandling.Tabel 7.Tabellen viser, hvor stor en andel af patienterne i DMARD behandling i 2008, som har mindst to besøg iløbet af de seneste 12 måneder.HospitalRigshospitaletBispebjerg HospitalHvidovre HospitalFrederiksberg HospitalGentofte SygehusGlostrup HospitalHørsholm SygehusKøge og Roskilde SygehuseHolbæk SygehusSlagelse SygehusNæstved SygehusSvendborg SygehusOdense SygehusGråsten GigthospitalEsbjerg SygehusFredericia SygehusHorsens SygehusVejle SygehusHolstebro SygehusSilkeborg SygehusÅrhus sygehusHjørring SygehusTotalIndikator (%)05659025142935510073153908117373017052
Kommentar:Det er første gang, at disse komplethedstal forlongitudinel registrering offentliggøres for DMARDbehandlede patienter.• Detanvendte kriterium er meget strengt, hvilketforklarer de lave procentsatser.For eksempel vil patienter, der er blevet registreretsent i 2008 ikke opfylde kravet.• Derer store forskelle afdelingerne indbyrdes.• Pålandsplan er kriteriet ikke opfyldt, idet kom-plethedsgraden er 52%.• Styregruppenvil i samarbejde med alle afdelingeriværksætte tiltag, der skal forbedre den longitudi-nelle datakomplethed. Dette er nærmere beskreveti kapitel 7.
50
Årsrapport 2008
5.2.2 Indikator 2: Patienter skal have velbehandlet sygdom vurderet ud frasygdomsaktivitetKvalitetsmål:Mindst 66% af de registrerede patienter skal have lav sygdomsaktivitet (dvs. DAS28-score<3.2,Figur 10(RA i ikke−biologisk behandling)H. (DAS28−4(crp)) ved seneste besøg (min. 3mdr. beh.)hvilket er den europæiske definition på lav sygdomsaktivitet).10080
Procentdel af pt'er med DAS28−4(crp) under 3,2 (Mørk) og <= 5,1 (mellem), >5.1 (lys).Aktiv−aar: 2008UDKAST 02. Jun 2009 20:27
Pct.
20
40
60
Kvalitetsmål: opfyldtikke opfyldtLandstotal: Gennemsnit=64.7
n = 169
n = 184
n = 270
n = 123
n = 53
n = 15
n = 49
n = 91
n = 17
n = 81
n = 20
0
rerofteenstovtoebidstenGolGHvH
leejV
O
d
ense
enSv
odb
rg
rs
lho
mskRo
eøg/K
spBi
e
erbj
gF
erb
rgH
ol
Figur 28.Sygdomsaktivitet (DAS28) ved seneste besøg i 2008. Lyslilla: Patienter med svær sygdomsaktivitet(DAS28>5,1). Mellemlilla: Moderat sygdomsaktivitet. Mørklilla: Let sygdomsaktivitet (DAS28<3.2)For hver afdeling angiver ”n” antal patienter på afdelingen. Kvalitetsmål og landstotal for 2007 er indtegnet påfiguren.Kommentar:• Nogetoverraskende har ca. 1/3 af patienterne moderat eller svær sygdomsaktivitet.Det kan skyldes, at den iværksatte behandling endnu ikke er begyndt at virke.Eller at patienterne er utilstrækkeligt behandlede.• Dengennemsnitlige sygdomsaktivitet for gruppen af DMARD behandlede leddegigtpatienter svarer til det,man finder i gruppen af biologisk behandlede patienter.• Gruppenaf DMARD behandlede leddegigtpatienter er en meget heterogen gruppe.• Detunderstreger vigtigheden af at også DMARD behandlede leddegigtpatienter overvåges i DANBIO.Endvidere afspejler det, at også DMARD behandlede leddegigtpatienter har behov for intensiv medicinskbehandling.
n = 88k
DANBIO - DATABASEN
51
5.2.3 Indikator 3: Patienternes funktionsniveau skal ikke forringesKvalitetsmål:Minimum 75%iaf de registrerede patienter skal have uændret eller forbedret funktionsevne (HAQ-Figur 11(RA ikke−biologisk behandling).HAQ−score ved seneste besøgscore) over en to års periode. Da kun få patienter har været fulgt i 2 år vurderes opfyldelsen af indikator 3 efterminimum 1 års behandling.1 år.Procentdel af pt'er med samme eller forbedret HAQ−score.100
UDKAST 02. Jun 2009 20:27
80
Kvalitetsmål: opfyldtikke opfyldtLandstotal: Gennemsnit=65.6
Pct.2040
60
n = 156
n = 156
n = 104
0
Ho
eblst
ronveS
odb
rg
jVe
le
enstG
ndeO
se
hors
lm
eG
ont
fteH
ol
keispB
ebj
rgH
reovvid
Figur 29.Patientens funktionsevne (HAQ score) ved seneste besøg hos patienter, der har været i behandling iminimum 1 år. Mellemlilla: Patienter med forværret funktionsevne siden behandlingsstart. Mørklilla: Patienter meduændret eller forbedret funktionsevne. For hver afdeling viser ”n” antallet af patienter.Kommentar:Afdelinger, hvor n< 10 er udeladt i figuren.• Indikatorener ikke opfyldt på landsplan og på flere afdelinger. Den gennemsnitlige HAQ-score er dogmeget lav 0,5 (Figur30),så kun få patienter har et funktionstab af betydning.
52
Årsrapport 2008
n = 148
n = 22
n = 26
n = 31
n = 13
n = 49
n = 53
Figur 12(RA i ikke−biologisk behandling). HAQ−score ved seneste besøgminimum 1 års behandling.UDKAST 02. Jun 2009 20:273.0HAQ−score0.51.01.52.02.5
Landstotal: Gennemsnit=0.5
0.0
n=176
n=110
n=176
n=163
n=55
n=58
n=37
n=14
n=31
H
ol
k
iHv
reovd
Bi
sp
jeb
er
g
r
lmhos
O
nde
se
jVe
le
G
e
ont
fte
nveS
odb
rg
G
st
en
H
estol
br
Figur 30.Funktionsevne (HAQ-score) ved det seneste besøg for hver afdeling for patienter, der har været i be-handling i mindst 1 år.Forklaring af figuren:Median (=50%) (det sorte ”bælte”) og 25/75 percentiler (toppen og bunden af den farve-de boks). ”Taljen”(det indsnævrede område) omkring ”bæltet” viser, hvor sikkert medianen er bestemt. Hvis mansammenligner to afdelinger indbyrdes, og taljerne ikke overlapper hinanden, er medianerne signifikant forskelligemed 95% sandsynlighed, dvs. man kan antage, at der er forskel på de to afdelinger.Kommentar:• HAQ-scoreer på landsplan i gennemsnit 0,5 hvilket er lav sammenholdt med at raske mennesker har enHAQ score på 0, stigende til 0,5 hos ældre raske.• Pågrund af meget varierende antal patienter fra de enkelte afdelinger, er det ikke muligt at sammenligneafdelingerne imellem.
n=39o
DANBIO - DATABASEN
53
5.2.4 Indikator 4: Patienternes livskvalitet skal ikke forringesKvalitetsmål:Minimum 75% af de registrerede patienter skal have uændret eller forbedret livskvalitet (VASFigur 13(RA i ikke−biologisk behandling). Helbredsrelateret livskvalitet (VAS global)global) over en to års periode.
80
100
Seneste besøg minimum 1 års behandlingProcentdel af pt'er med samme eller forbedret VAS global.UDKAST 02. Jun 2009 20:27
Kvalitetsmål: opfyldtikke opfyldt
60
Pct.
Landstotal: Gennemsnit=57.1
20
40
n = 154
n = 145
n = 142
n = 107
n = 27
n = 21
n = 48
n = 30
n = 55
0
nveS
d
rbo
glHo
st
reb
oHo
ælb
kG
est
n
jVe
le
dO
sen
espBie
ebj
rg
iHv
rovd
ers
lmho
G
e
ont
Figur 31.Helbredsrelateret livskvalitet (VAS global) ved seneste besøg hos patienter, der har været i behandlingi minimum 1 år. Mellemlilla: Patienter med forværret livskvalitet siden behandlingsstart. Mørklilla: Patienter meduændret eller forbedret livskvalitet. For hver afdeling viser ”n” antallet af patienterKommentar:• Kvalitetsmåletfor VAS-global er ikke opfyldt på landsplan og kun for 2 afdelinger. Det betyder, at:• 57,1%af patienterne oplever, at de har uændret eller bedre livskvalitet end ved start på behandlingen.• Livskvalitet(VAS-global) er alene baseret på patientens egen vurdering. Der kan være kulturelle, alders- ogsygdomsvarighedsmæssige forskelle i forskellige landsdele, som det ikke er muligt at tage højde for.• Derer behov for mere fokus på kronisk leddegigt patienter, der ikke er i biologisk behandling.
54
n = 12fteÅrsrapport 2008
Figur 14(RA i ikke−biologisk behandling). Helbredsrelateret livskvalitet (VAS global),seneste besøg minimum 1 års behandling.UDKAST 02. Jun 2009 20:27
VAS global
40
60
80
100
0
20
Landstotal: Gennemsnit=26.4
n=115
n=175
n=177
n=164en
n=55
n=13
n=68
n=37
n=31
Ho
ælb
k
eG
ont
fte
spBi
e
ebj
rg
rs
lho
mO
d
sen
e
iHv
vrdo
e
leejV
enSv
odb
rg
G
st
Ho
eblst
Figur 32.Helbredsrelateret livskvalitet (VAS global) ved det seneste besøg for hver afdeling for patienter, der harværet i behandling i mindst 1 år.Forklaring af figuren:Median (=50 %) (det sorte ”bælte”) og 25/75 percentiler (toppen og bunden af denfarvede boks). ”Taljen”(det indsnævrede område) omkring ”bæltet” viser, hvor sikkert medianen er bestemt. Hvisman sammenligner to afdelinger indbyrdes, og taljerne ikke overlapper hinanden, er medianerne signifikant for-skellige med 95% sandsynlighed, dvs. man kan antage, at der er forskel på de to afdelinger.Kommentar:• Dertilstræbes en lav score, som afspejler at gigten ikke påvirker patienten så meget i hverdagen.• Scorener lav til moderat, i gennemsnit 26,4 mm på en skala fra 0 til 100.• Scorener på niveau med helbredsrelateret livskvalitet (VAS global) hos patienter behandlet med biologiskmedicin.
n=39ro
DANBIO - DATABASEN
55
5.2.5 Indikator 5: Patienternes smerter skal være velbehandledeKvalitetsmål:Minimum 75% af de registrerede patienter skal have uændrede eller færre smerter (VAS-smerte)seneste besøg efter minimum 1 års behandling.over en et års periode.100
Figur 15(RA i ikke−biologisk behandling). Helbredsrelateret livskvalitet (VAS smerte),Procentdel af pt'er med samme eller forbedret VAS smerte.UDKAST 02. Jun 2009 20:27
80
Kvalitetsmål: opfyldtikke opfyldt
60
Landstotal: Gennemsnit=59.8
Pct.2040
n = 123
n = 153
n = 102
n = 27
n = 21
n = 30
n = 44
n = 53
n = 19
0
nveS
d
rbo
gHo
lst
reb
oH
ol
kspBi
jeb
er
g
jVe
leG
st
en
r
osh
lmO
nde
se
iHv
rovd
eGe
ont
Figur 33.Smertescore ved seneste besøg hos patienter, der har været i behandling i mindst 1 år.Mellemlilla: Patienter med forværrede smerter siden behandlingsstart. Mørklilla: Patienter med uændrede ellerforbedrede smerter. For hver afdeling viser ”n” antallet af patienter.Kommentar:• Kvalitetsmåletfor smertelindring (VAS-smerte) er ikke opfyldt på landsplan og kun for 2 afdelinger.Det betyder, at:Kun 59,8% af patienterne oplever, at de har uændret eller bedre smertelindring end ved start på behand-lingen.• Smertescore(VAS-smerte) er alene baseret på patientens egen vurdering. Der kan være kulturelle, alders-og sygdomsvarighedsmæssige forskelle i forskellige landsdele, som det ikke er muligt at tage højde for.• Derer behov for mere fokus på kronisk leddegigt patienter, der ikke er i biologisk behandling.
56
n = 10fteÅrsrapport 2008
Figur 16(RA i ikke−biologisk behandling). Helbredsrelateret livskvalitet (VAS smerte),seneste besøg minimum 1 års behandling.UDKAST 02. Jun 2009 20:27120VAS smerte406080100
0
20
Landstotal: Gennemsnit=23.3
n=176
n=111
n=176
n=164en
n=55
n=65
n=37
n=13
n=31
H
ol
k
spBi
jeb
er
g
O
nde
se
Hv
i
rovd
e
r
osh
lmG
e
ont
fte
jleVe
nveS
odb
rg
G
st
Ho
elst
br
Figur 34.Smertescore ved det seneste besøg for hver afdeling for patienter, der har været i behandling i mindst1 år.Forklaring af figuren:Median (=50 %) (det sorte ”bælte”) og 25/75 percentiler (toppen og bunden afden farvede boks). ”Taljen”(det indsnævrede område) omkring ”bæltet” viser, hvor sikkert medianen er bestemt.Hvis man sammenligner to afdelinger indbyrdes, og taljerne ikke overlapper hinanden, er medianerne signifikantforskellige med 95% sandsynlighed, dvs. man kan antage, at der er forskel på de to afdelinger.Kommentar:• Dengennemsnitlige smerte score er lav, 23.3 mm på en skala fra 0 til 100, hvilket afspejler, at patienternehar få smerter.• Smertescoreer på niveau med scoren hos leddegigtpatienter i biologisk behandling.
n=39o
DANBIO - DATABASEN
57
5.2.6 Indikator 6: Patienternes træthed skal ikke forværresKvalitetsmål:Minimum 75% af de registrerede patienter skal have uændret eller mindre træthed (VAS træthed)over en et års periode.Kommentar:Registrering af denne indikator blev påbegyndt i 2008, hvorfor der endnu ikke er valide data.
5.2.7 Indikator 7: Alvorlige bivirkninger til behandling skal registreresKvalitetsmål:For >95% af indrapporterede alvorlige bivirkninger registreres bivirkningens type, samt om den errelateret til behandlingen. Der etableres et system som sikrer, at de indrapporterede alvorlige bivirkninger kanvideresendes af den behandlende læge til Lægemiddelstyrelsen.Kommentar:Der er ikke rapporteret alvorlige bivirkninger hos DMARD behandlede patienter med kroniske leddegigt, und-taget enkelte, som er i biologisk behandling, se punkt 5.1.7.
5.2.8 Indikator 8: Patienterne skal fastholdes til arbejdsmarkedet trods dereskroniske sygdomKvalitetsmål:Der etableres et system, som overvåger, hvor mange patienter, der overgår til førtidspension.Kommentar:• Erhvervsstatuser oprettet i stamdata per 1. januar 2008. Når patientskærmene er implementeret over helelandet vil overvågning af arbejdsmarkedstilknytning indgå.
58
Årsrapport 2008
Kapitel 6:Opfyldelse af kvalitetsstandarder
For hver indikator er der fastlagt en grænse for, hvor-når standarden kan betragtes som opfyldt. Afdelinger-ne kan online lave udtræk, der viser, om de lever optil kvalitetsstandarderne. For de afdelinger, hvor stan-darden ikke er opfyldt, foretages der på styregruppensforanledning først en analyse internt i databasen.Såfremt denne analyse ikke giver en tilfredsstillendeforklaring, anmodes afdelingen om selv at vurdere ogkommentere sine resultater.Af Danske Regioners basiskrav fremgår at ”Det erden enkelte databases ansvar at overvåge datakva-
liteten – dvs. databasen skal selv sikre, at den haren høj dækningsgrad og datakomplethedsgrad. Hvisbehandlingsenheder efter henvendelse fra databasenfortsat ikke lever op til indberetningskravene, er detdatabasens ansvar at underrette databasesekretariatetherom. Sekretariatet vil herefter tage kontakt til ledel-sessystemet i de pågældende regioner med henblikpå at sikre, at behandlingsenhederne indberetter denødvendige data.”1
1
Basiskrav for landsdækkende kliniske databaser fra 11. maj 2007, s. 7, se www.danskeregioner.dk59
DANBIO - DATABASEN
Kapitel 7:Konklusioner og anbefalinger7.1 Konklusioner7.1.1 Biologisk behandlede patienterDenne årsrapport fra DANBIO databasen dokumenterer,at både databasens dækningsgrad og datakvalitet ertilfredsstillende, og at behandlingskvaliteten på defleste områder lever op til de fastsatte standarder. Derer dog variation mellem afdelingernes resultater, somnæppe alene er begrundet i tilfældigheder og forskellei patientsammensætningen. Følgende observationerpåkalder sig opmærksomhed:• Derer fortsat regionale forskelle i brugen af bio-logiske præparater, både med hensyn til andel afleddegigtpatienter og med hensyn til præparatvalg.• Cirkahalvdelen af patienterne har moderat ellersvær sygdomsaktivitet trods behandling med biolo-giske præparater. Tallet er markant faldende gennemde år, hvor dataregistreringen har fundet sted,men er fortsat højere end ønskeligt. En fejlkildekan være tidspunktet for registrering i forhold tilspecielt remicade-infusionerne, der gives ca. hver8. uge. Hvis registreringen sker umiddelbart forudfor infusionen vil der ofte være en del sygdomsakti-vitet, i modsætning til, hvis den sker midt mellemto infusioner. I praksis har det vist sig vanskeligt atændre på dette forhold.• Efterto års behandling med biologiske præparaterfinder man, at mere end 80% af patienterne haruændret eller forbedret funktionsevne og almentvelbefindende i hverdagen og uændrede eller færresmerter. Dette er meget positivt og peger i retningaf en bedret prognose for leddegigtpatienter gen-nem indførelse af nye behandlingsregimer.• Databasenopfanger langt flere alvorlige bivirknin-ger end Lægemiddelstyrelsens Bivirkningsnævn. Detforventes, at den nye mulighed for at rapportere tilLægemiddelstyrelsen samtidigt med registreringen iDANBIO vil forbedre den lovpligtige indrapporteringaf bivirkninger til Lægemiddelstyrelsen.
7.1.2 DMARD behandlede patienterFor første gang kan databasen offentliggøre datafor DMARD behandlede patienter. Styregruppen harfølgende kommentarer:Det mest iøjnefaldende fund er, at disse patienterhar næsten lige så høj sygdomsaktivitet som pa-tienterne der er i biologisk behandling. Det under-streger vigtigheden af, at der også etableres enkvalitetsovervågning af leddegigtpatienter, der ikkebehandles med biologisk medicin.Det er tilfredsstillende, at registreringen er kommetgodt i gang på mange afdelinger, men der er dogstadig afdelinger hvor registreringen kunne bedres.Der bør overveje sanktioner over for afdelinger, somtrods gentagne henvendelser fortsat ikke registrerersine patienter.
60
Årsrapport 2008
7.2 Status på sidste års anbefalingerDansk Reumatologisk SelskabFærdiggøre arbejdet med at udarbejde nye, lands-dækkende kliniske retningslinier for biologiskbehandling.Status:Dansk Reumatologisk Selskab har nedsatarbejdsgruppen. Arbejdet forventes færdigt i løbetaf 2009.DANBIOs StyregruppeVidereudvikle patientskærmen.Status:I forbindelse med etableringen af DANBIO-online 4.0, vil der ske en videreudvikling af patient-skærmene.Stimulere afdelingerne til at anskaffe patientskærmetil venteværelserne.Status:Hvidovre, Vejle og Gråsten har alleredeetableret patientskærme i deres venteværelser. Påde øvrige afdelinger forventes skærmene etableret iløbet af 2009.Følge op på de afdelinger, der har lav dækningsgradeller inkomplette patientforløb.Status:I DANBIO-online kan afdelingerne selv træk-ke fejllister vedrørende mangelfulde eller forkertepatientdata og afdelingerne har løbende modtagetafdelingsrapporter indeholdende fejllister. Der fore-går således en løbende fejlretning og opdatering afdata. Derudover er afdelinger med lav dækningsgradog/eller inkomplette patientforløb direkte kontak-tet, og der er for de disse afdelinger lagt en planfor, hvordan registreringen løbende kan forbedres.Udarbejde PDF-kladdeark for version 3.0 for de afde-linger, der ønsker dette.Status:OpfyldtUdarbejde pop-up eller lignende, som minder bruge-ren om manglende visitsoplysninger.Status:Indføres i DANBIO-online version 4.0Udarbejde retningslinier for, hvilket besøg, der skalvære baselinebesøg (det besøg, hvor der træffesbeslutning om behandling)Status:OpfyldtUdarbejde retningslinier for 3 årlige registreringer.Status:OpfyldtStimulere afdelingerne til at udpege superbrugere,som løbende følger op på kvalitetsdata via data-basens IT-platform herunder datakomplethed vedlongitudinelle registreringerStatus:OpfyldtStimulere afdelingerne til at registrere alle nyhenvi-ste leddegigtpatienter.Status:Løbende proces, der stadig pågår.De Reumatologiske AfdelingerOpdatere diagnosekoder på de sidste 20 % af pa-tienterne.Status:Opfyldt for de fleste afdelinger.Registrere alle patienter i biologisk behandling ogalle nyhenviste leddegigtpatienter i DANBIO mindst2 gange årligt.Status:Opfyldt for det fleste afdelinger for bio-logisk behandlede patienter. For konventionelt(DMARD) behandlede patienter er der god fremgang.Opdatere nye stam-variable (tobak, alkohol, ud-dannelse, erhvervstilknytning, vægt, behandlendelæge).Status:De fleste afdelinger er kommet langt meddenne proces.Arbejde for at der etableres patientskærm(e) i ven-teværelset.Status:Opfyldt, idet alle afdelinger har fået tilsagn.Endnu kun implementeret på 3 afdelinger.Udpege superbrugere, der i samarbejde med afde-lingsledelsen løbende overvåger kvalitetsdata forafdelingen.Status:Opfyldt.Tilslutte sig følgende ensrettede retningslinier forregistrering:HAQ registreres uden hjælpemidlerInfliximab-behandlede patienter registreres iforbindelse med infusionsbesøget.Status:Opfyldt.
DANBIO - DATABASEN
61
7.3 AnbefalingerGenerelt:Kvalitetsovervågningen af leddegigtpatienter, der følges på sygehus, skal være ensartet uanset hvil-ken behandling (biologisk eller DMARD) patienterne modtager. Registrering i DANBIO skal derfor udbredes til atomfatte flest mulige af patienterne.
7.3.1 Dansk Reumatologisk SelskabAnbefales at:Færdiggøre kliniske retningslinier for behandling afkronisk leddegigt.Udarbejde indikatorer for Morbus Bechterew.Arbejde for, at undervisning i DANBIO-online indgåri den obligatoriske uddannelse af læger, der erunder videreuddannelse til speciallæger i Internmedicin: Reumatologi.
7.3.3 De Reumatologiske AfdelingerAnbefales at:• Arbejdepå at opdatere aktionsdiagnoser i afdelin-gernes centrale diagnosesystemer for at få tal for,hvor mange leddegigtpatienter afdelingerne behand-ler.Få patientskærme opsat og implementeret.Fortsat udpege og bruge superbrugere.Afdelingerne er repræsenteret på kurser og årsrap-portmøder.Stadig have registreringen af DMARD behandledepatienter, som satsningsområde.Markere behandlende læge for den enkelte patient.Fortsætte registreringen af patienter, der ophøremed biologisk medicin.
7.3.2 DANBIOs StyregruppeAnbefales at:Følge op på afdelinger med lav dækningsgrad ogdatakvalitet med fokus på alle leddegigtpatienteruanset behandling.Etablering af DANBIO-online 4.0 med bl.a. følgendeelementer.
Pop-ups med påmindelse om centrale data.Markering af ekstrabesøg.NA (not available) skal kunne ses i stamdata ogvisits.Forenkling af registreringen af supplerende be-handling med binyrebarkhormon.Motivere privat praktiserende reumatologer til atanvende DANBIO.
62
Årsrapport 2008
Kapitel 8:Publikationer
DANBIO - DATABASEN
63
8.1 Peer-reviewed artikler1.Hetland ML, Unkerskov J, Ravn T, Friis M, Tarp U,Andersen LS, Petri A, Khan H, Stenver DI, Hansen A,Østergaard M. Routine database registration of biolo-gical therapy increases the report of adverse eventstwenty-fold in clinical practise. First results from theDanish Database (DANBIO). Scand J Rheumatol 2005;34: 40-44.Hjardem E, Hetland ML, Østergaard M, Krogh NS,Kvien TK. Prescription practice of biological drugs inrheumatoid arthritis during the first three years ofpost-marketing use in Denmark and Norway: Criteriaeare becoming less stringent. Ann Rheum Dis 2005; 64:1220-3.Østergaard M, Unkerskov J, Linde L, Krogh NS, FriisM, Ravn T, Ringsdal VS, Petri A, Andersen LS, Tarp U,Hansen A, Hjardem E, Hetland ML. Low remission ratesbut long drug survival in rheumatoid arthritis patientstreated with infliximab or etanercept – results from thenationwide Danish ”DANBIO” database. Scand J Rheum2007 Mar-Apr;36(2):151-4.Hetland ML. DANBIO – a nationwide registry of biologi-cal therapies in Denmark. Clin Exp Rheumatol 2005; 23(5 Suppl 39):S205-7.Hjardem E, Østergaard M, Pødenphant J, Tarp U, An-dersen LS, Bing J, Peen E, Lindegaard HM, Ringsdal VS,Rødgaard A, Skøt J, Hansen A, Mogensen HH, Unker-skov J, Hetland ML. Do rheumatoid arthritis patientsbenefit from switching to a second biological drug inclinical practice? Annals of the Rheumatic Diseases,published online March 27th 2007 (ard.2006.054742).Ann Rheum Dis 2007; 66: 1184-9.6.Østergaard M, Unkerskov J, Linde L, Krogh NS, FriisM, Ravn T, Ringsdal VS, Petri A, Andersen LS, Tarp U,Hansen A, Hjardem E, Hetland ML. Low remission ratesbut long drug survival in rheumatoid arthritis patientstreated with infliximab or etanercept – results from thenationwide Danish ”DANBIO” database. Scand J Rheum2007 Mar-Apr;36(2):151-4.Hetland ML, Lindegaard HM, Hansen A, PødenphantJ, Unkerskov J, Ringsdal VS, Østergaard M, Tarp U.Do changes in prescription practice in patients withrheumatoid arthritis treated with biologics affecttreatment response and adherence to therapy? Resultsfrom the nationwide DANBIO registry. Ann RheumDis E-pub ahead of print 13 February 2008, 10.1136/ard.2007.087262.Døhn, UM, Boonen A, Hetland ML, Hansen MS, KnudsenLS, Hansen A et al. Erosive progression is minimal, buterosion healing rare, in rheumatoid arthritis patientstreated with adalimumab. A 1 year investigator-initi-ated follow-up study using high-resolution computedtomography as the primary outcome measure. AnnRheum Dis. Published Online First: 19 November 2008.doi:10.1136/ard.2008.097048
2.
7.
3.
8.
4.
5.
64
Årsrapport 2008
8.2 Abstracts præsenteret ved internationale kongresser1.Østergaard M, Unkerskov J, Friis M, Petri A, Ander-sen LS, Tarp U, Janjua H, Hetland ML. Infliximab andetanercept reduce rheumatoid disease activity signifi-cantly, but clinical remission is only present in 20% ofvisits – results from the Danish Database for BiologicalTherapies in Rheumatology. Ann Rheum Dis 2003; 62(S1): 160.Hetland ML, Unkerskov J, Friis M, Tarp U, Andersen LS,Petri A, Janjua H, Almstrup D, Østergaard M. Adverseevents in patients treated with infliximab or etaner-cept – results from the Danish Database for BiologicalTherapies in Rheumatology. Ann Rheum Dis 2003; 62(S1): 189.Hetland ML, Unkerskov J, Friis M, Tarp U, Andersen LS,Petri A, Janjua H, Almstrup D, Østergaard. A RoutineDatabase Registration Procedure Increases the Numberof Adverse Events Reported in Patients Treated withTNF inhibitors. The Danish Experience. Arthritis Rheum2003; 48 (9 suppl.): S329Hjardem E, Hetland ML, Østergaard M, Kvien TK.Changes in prescription practice of biological drugsin rheumatoid arthritis during the first three years ofpost-marketing use in Denmark and Norway: Criteriaeare becoming less stringent. Ann Rheum Dis 2004; 63(S1): 272.Unkerskov J, Ravn AT, Friis M, Tarp U, Andersen LS, Pe-tri A, Almstrup D, Østergaard M , Hetland ML. Adverseevents in patients treated with infliximab or etaner-cept – results from the Danish Database for BiologicalTherapies in Rheumatology. Accepteret som poster vedthe 8th World Congress on Clinical Pharmacology andTherapeutics, August 2004.Hjardem E, Østergaard M, Hetland ML. Do patientsbenefit from switching to a second biologic drug whenthe first is withdrawn due to lack of efficacy or adverseevents? Arthritis Rheum 2004; 50: S392-3.Østergaard M, Unkerskov J, Krogh NS, Friis M, Ravn T,Petri A, Andersen LS, Tarp U, Hansen A, Hetland ML.Poor remission rates but long drug survival in rheuma-toid arthritis patients treated with infliximab or eta-nercept – results from the nationwide Danish ”DANBIO”database. Ann Rheum Dis 2005; 64; S59-60.Linde L, Hetland ML, Krogh NS, Asmussen L, Hansen A,Peen E, Tarp U, Østergaard M. Efficacy, Safety And DrugSurvival Of TNF-alpha Inhibitors In Ankylosing Spondy-litis And Psoriatic Arthritis: Data From The NationwideDanish “DANBIO” Database. Arthritis Rheum 2005; 52(9): S484.9.Hetland ML, Hansen A, Lindegaard H, Tarp U. Is tre-atment response to biologics in rheumatoid arthritisaffected by changes in prescription practice? Resultsfrom the nationwide DANBIO database. Ann Rheum Dis2007; 66: S172.
2.
10. Hetland ML, Tarp U, Pødenphant J, Ringsdal V, HansenA, Unkerskov J. Prescription Practice Of Biologics InRheumatoid Arthritis Is Changing Over Time. Does ThatAffect The EULAR Treatment Response? Results FromThe Nationwide DANBIO Registry. Arthritis Rheum 2007;56: S180.11. Hetland ML, Tarp U, Pødenphant J, Ringsdal V, HansenA, Unkerskov J. Prescription Practice Of Biologics InRheumatoid Arthritis Is Changing Over Time. Does ThatAffect The EULAR Treatment Response? Results FromThe Nationwide DANBIO Registry. Hvidovre Hospitalsforskningsdag 2007. Abstraktbog s. 54.12. Hetland ML, Andersen LS, Linde L, Ringsdal VS, TarpU. The odds for achieving a good/moderate EULAR re-sponse af ter one year of anti TNF treatment in clinicalpractice increases with concomitant methotrexate,and decreases with high HAQ score. Results from thenationwide DANBIO registry. Ann Rheum Dis 2008; 67:S302-3.13. Linde L, Sørensen J, Østergaard M, Hørslev-PetersenK, Rasmussen C, Hetland ML. Rheumatoid Arthritis:Demographic, Disease- and Treatment Related FactorsAssociated With HAQ in Clinical Practice. Ann RheumDis 2008; 67: S476.14. Van Vollenhoven RF, Gabay C, Hetland ML, Gomez-ReinoJJ, van Riel P, Pavelka K, Nordström DC, Tomsic M,Smolen JS, Kvien TK. Seven-Hundred and Fifty PatientsTreated with Rituximab for RA in European Registries:Baseline Data Analysis from the Collaborative EuropeanREgistries for Rituximab in RA (CERERRA). ArthritisRheumatism 2008; 58: S301.15. Møller Døhn U, Ejbjerg BJ, Hetland ML, Knudsen LS,Hansen MS, Hansen A, Madsen OR, Boonen A, Has-selquist M, Møller JM, Østergaard M. Erosion RepairOccurs, But Is Rare, In Adalimumab Treated RheumatoidArthritis Patients - A 1-Year Magnetic Resonance Ima-ging Study. Arthritis Rheumatism 2008; 58: S889.16. Linde L, Sørensen J, Østergaard M, Hørslev-Petersen K,Jensen DV, Rasmussen C, Hetland ML. Does The SF-12Identify Important Aspects Of The Health Status In RAPatients? A Comparison With The HAQ. Arthritis Rheum2008; 58: S205
3.
4.
5.
6.
7.
8.
DANBIO - DATABASEN
65
17. Hetland ML, Østergaard M, Andersen LS, Linde L, Ring-sdal VS, Tarp U. Predictors Of ACR70 Response AfterOne Year Of Anti TNF Treatment In Clinical Practice.Results From The Nationwide DANBIO Registry. ArthritisRheumatism 2008; 58: S919.18. Pedersen SJ, Sørensen IJ, Johansen SJ, Madsen OR,Tvede N, Hansen MS, Thamsborg G, Andersen LS,Majgaard O, Loft AG, Erlendsson J, Asmussen K, Han-sen A, Østergaard M. Changes in plasma IL-6, VEGF,YKL-40 and COMP in Spondyloarthritis Patients DuringTreatment with TNF-α Inhibitors. American College ofRheumatology Congress, Boston 2007. (www.rheumato-logy.org/abstractbook 590)19. Pedersen SJ, Sørensen IJ, Johansen SJ, Madsen OR,Tvede N, Hansen MS, Thamsborg G, Andersen LS,Majgaard O, Loft AG, Erlendsson J, Asmussen K, Han-sen A, Østergaard M. Changes in plasma IL-6, VEGF,YKL-40 and COMP in Spondyloarthritis Patients Duringanti-TNF-αTreatment. Forskningens Dag Herlev 2007(Forskningens Dag den 24. oktober 2007 (abstraktbog),abstract p. 22)20. Pedersen SJ, Andersen LS, Sørensen IJ, Schiøttz-Christensen B, Madsen OR, Erlendsson J, ØstergaardM. Development of recommendations for ankylosingspondylitis patients – the Danish recommendationswithin the multi-national 3e project. Forskningens DagHerlev 2007 (Forskningens Dag den 24. oktober 2007(abstraktbog), abstract p. 23)21. Pedersen SJ, Erlendsson J, Madsen OR, Schiøttz-Christensen B, Sørensen IJ, Andersen LS, Østergaard M.Development of recommendations regarding physicalexercise therapy for ankylosing spondylitis patientswithin the 3e project. Forskningens Dag Herlev 2007(Forskningens Dag den 24. oktober 2007 (abstraktbog),abstract p. 24)22. Pedersen SJ, Hetland ML, Østergaard M, Jensen T, Knud-sen LS, Krogh NS, Nielsen HJ, Linde L, Johansen JS.New Biomarkers in Monitoring Disease Activity in ASand PsA Patients Treated With TNF-α Inhibitors. Ame-rican College of Rheumatology Congress, Washington2006 (www.rheumatology.org/abstractbook1115/374).23. Pedersen SJ, Hetland ML, Østergaard M, Jensen T,Knudsen LS, Krogh NS, Nielsen HJ, Linde L, JohansenJS. Interleukin-6, Vascular Endothelial Growth Factorand YKL-40 in monitoring disease activity in ankylo-sing spondylitis and psoriatic arthritis patients treatedwith TNF-α inhibitors. Forskningens Dag Herlev 2006.(Forskningens Dag den 26. oktober 2006 (abstraktbog))
24. Pedersen SJ, Hetland ML, Østergaard M, Jensen T,Knudsen LS, Krogh NS, Nielsen HJ, Linde L, JohansenJS. Changes in Interleukin-6, Vascular EndothelialGrowth Factor and YKL-40 in ankylosing spondylitisand psoriatic arthritis patients during treatment withTNF-α inhibitors. The 5th International Congress onSpondyloarthropaties, Belgium 2006.25. U. Møller Døhn1, A. Boonen2, M.L. Hetland3, L.S.Knudsen1, M.S. Hansen1, A. Hansen1, O. Rintek Mad-sen1, M. Hasselquist1, J.M. Møller1, M. Ostergaard1Erosive progression is minimal, but erosion healingrare, in rheumatoid arthritis patients (ra) treated withadalimumab. a 1-year longitudinal investigator-initi-ated study using high-resolution computed tomographyas the primary outcome measure. Ann Rheum Dis2008;67(Suppl II):12226. Uffe Møller Døhn1, Bo J. Ejbjerg1, Merete L. Het-land2, Lene S. Knudsen1, Michael S. Hansen1, AnnetteHansen1, Ole R. Madsen1, Annelies Boonen3, MariaHasselquist4, Jakob M. Møller4, Mikkel Østergaard. Ero-sion Repair Occurs, But Is Rare, In Adalimumab TreatedRheumatoid Arthritis Patients - A 1-Year Magnetic Reso-nance Imaging Study. 72st National Scientific Meetingof the American College of Rheumatology (ACR), 2008,San Francisco27. Uffe Møller Døhn1, P. Bird2, M. Ostergaard3, A.Boonen4, J.S. Johansen1, J.M. Møller1, M.S. Hansenrheumatoid arthritis (ra) patients treated with rituxi-mab showed no mean erosive progression, but a smalltendency towards regression, on magnetic resonanceimaging (mri) and conventional radiography 1 yearafter treatment. Ann Rheum Dis 2008;67(Suppl II):10728. Pedersen SJ, Sørensen IJ, Garnero P, Johansen JS, Mad-sen OR, Tvede N, Hansen MS, Thamsborg G, AndersenLS, Majgaard O, Loft AG, Erlendsson J, Asmussen K,Hansen A, Østergaard M. Biomarkers of cartilage andbone turnover in patients with spondyloarthritis duringanti-TNF-α therapy – results from the Danish cohortstudy BIOSPA. Research´s Day, Herlev Hospital, Uni-versity of Copenhagen 2008 (Research´s Day 23. Oct.2008, abstract p. 65)29. Pedersen SJ, Hermann KG, Sørensen IJ, Madsen OR,Tvede N, Hansen MS, Thamsborg G, Andersen LS, LoftAG, Erlendsson J, Asmussen K, Majgaard O, Hansen A,Møller J, Jurik AG, Hasselquist M, Skjødt T, MikkelsenM, Østergaard M. Changes in the Berlin MRI scoringmethod for sacroiliac joint inflammation and destruc-tion – results from the Danish cohort study BIOSPA.Research´s Day, Herlev Hospital, University of Copenha-gen 2008 (Research´s Day 23. Oct. 2008, abstract p. 64)
66
Årsrapport 2008
30. Pedersen SJ, Inge Juul Sørensen IJS, Madsen OR, TvedeN, Hansen MS, Thamsborg G, Andersen LS, Majgaard O,Loft AG, Erlendsson J, Asmussen K, Hansen A, Østerga-ard M. Health Related Quality of Life Improve Markedlyin Patients with axial spondyloarthritis who Respondto Anti-TNF-alpha Therapy but not in Clinical Non-Responders. Research´s Day, Herlev Hospital, Universityof Copenhagen 2008 (Research´s Day 23. Oct. 2008,abstract p. 63)31. Pedersen SJ, Hermann KG, Sørensen IJ, Madsen OR,Tvede OR, Hansen MS, Thamsborg G, Andersen LS, LoftAR, Erlendsson J, Asmussen K, Majgaard O, Hansen A,Møller J, Jurik AG, Hasselquist M, Skjødt T, MikkelsenD, Østergaard M. MRI-Assessment of sacroiliac joint in-flammation and destruction during anti-TNF-α therapy– results from the Danish investigator initiated cohortstudy BIOSPA. EULAR 2008, Paris (Annals Rheum Dis2008;67(S2):566)32. Pedersen SJ, Sørensen IJ, Madsen OR, Tvede N, HansenMS, Thamsborg G, Andersen LS, Majgaard O, Loft AG,Erlendsson J, Asmussen K, Hansen A, Østergaard M.Early and significant increases in health related qualityof life in spondyloarthritis patients treated with TNF-αinhibitors. (Clin Exp Rheumatol 2008;26(4):749) 6thInternational Congress on Spondyloarthropathies, Gent,2008
33. Pedersen SJ, Sørensen IJ, Garnero P, Johansen JS,Madsen OR, Tvede N, Hansen MS, Thamsborg G, Ander-sen LS, Majgaard O, Loft AG, Erlendsson J, AsmussenK, Hansen A, Østergaard M. Changes in biomarkers ofcartilage and bone turnover in patients with spondy-loarthritis treated with TNF-α inhibitors – results fromthe Danish investigator initiated cohort study BIOSPA.EULAR 2008, Paris (Annals Rheum Dis 2008;67(S2):513)34. Pedersen SJ, Hermann KG, Sørensen IJ, Madsen OR,Tvede N, Hansen MS, Thamsborg G, Andersen LS, LoftAG, Erlendsson J, Asmussen K, Majgaard O, Hansen A,Møller J, Jurik AG, Hasselquist M, Skjødt T, MikkelsenD, Østergaard M. MRI Assessment of Sacroiliac JointInflammation and Destruction and Spine InflammationDuring Anti-TNF-α Therapy - An Investigator Initiated1-year Follow-up Study of Patients with Axial Spondy-loarthritis. Arthritis Rheum 2008 Suppl.: S1117, 2008.72st National Scientific Meeting of the American Col-lege of Rheumatology 2008, San Francisco
DANBIO - DATABASEN
67
8.3 ForedragHumira lanceringssymposium. The Danish Database forBiological Therapies – What do we need it for? Nov. 2003.Hetland ML.Efterårsmøde i Dansk Reumatologisk Selskab: Den danskedatabase for biologiske behandlinger i reumatologi. Hvadviser de første års registreringer os? Nov. 2003. Hetland ML.Temadag, H:S Hvidovre Hospital: Biologisk behandling ogden biologiske database. Jan. 2004. Hetland ML.Symposium om ”Research in Rheumatoid Arthritis”, Gigtho-spitalet Skælskør, Arr: Gigtforeningen: “Epidemiology anddatabases. Danish databases – data on biological therapies.”Marts 2004. Hetland ML.Danish Society of Rheumatology, Autumn Meeting 2004:”More than 10.000 visits registered in the DANBIO (DanishDatabase for Biological Therapies in Rheumatology). Presentstatus, results and plans for the future”. Nov. 2004. HetlandML.“Remicade in Rheumatology, Dermatology and Gastroentero-logy”, symposium sponsoreret af Schering-Plough, Køben-havn. Foredrag: ”Danish Databases in Rheumatology”. Jan.2005. Hetland ML.Spondyloarthritis. Nye aspekter, diagnostik og behandling.Wyeth symposium, København. Foredrag: ”Dansk BiologiskDatabase (DANBIO): Hvad viser DANBIO om indikationer,effekt og bivirkninger ved behandling af SPA med biologiskelægemidler i Danmark?” Febr. 2005. Hetland ML.Øresunds-symposium om rheumatoid artrit: Anti TNF-be-handling nu og i fremtiden. Foredrag: ”DANBIO databasen:Eksponentielt stigende antal patienter i behandling medbiologiske præparater. Mulige implikationer heraf for indi-kationer, klinisk effekt og bivirkninger.” Arr: Wyeth. Marts2005. Hetland ML.Forskningsdag 2005 på Hvidovre Hospital. Foredrag: ”DAN-BIO – en landsdækkende, reumatologisk database”. Sept.2005. Hetland ML.Karolinska-dagen, Stockholm, Sverige. Foredrag: ”Surveillan-ce of RA from a Danish perspective”. Okt. 2005. Hetland ML.European Biologics Registries Meeting, Uppsala, Sverige.Foredrag: ”DANBIO – the Danish Database for BiologicalTherapies in Rheumatology”. Okt. 2005. Hetland ML.Dansk Reumatologisk Selskab efterårsmøde. ”DANBIO. Aktuelstatus, resultater og planer for fremtiden”. Nov. 2005.Hetland ML.”Erfaringer med 1. valg af TNF-hæmmere i Danmark”. Fore-drag ved LIS (legemiddelinnkjøpssamarbeid) seminar omTNF-hæmmere, Asker, Norge. Jan. 2007. Hetland ML.”Regionale forskelle i brugen af biologiske lægemidler”.Wyeth temadag om behandling af kronisk leddegigt. Lands-tingssalen, Christiansborg. Jan. 2007. Hetland ML.Biomarkers of inflammation in spondyloarthritis. Staff-meet-ing Herlev Hospital marts 2007. Pedersen SJ.Biomarkers of inflammation in spondylarthropathy. Gigtfor-eningens Forskningsseminar om Morbus Bechterew, HerlevHospital marts 2007. Pedersen SJ.”Ankylosing spondylitis in Denmark – what can we learnfrom the DANBIO database?” Gigtforeningens Forskningsse-minar, Herlev Hospital. Marts 2007. Hetland ML.”Status from the Danish registry DANBIO”. Roche Symposiumom MabThera, København. Marts 2007. Hetland ML.DANBIO-databasen. Resultater, struktur og finansiering.7. nationale DCCD (Dansk Crohn og Colit Database)-møde,Radisson SAS, København. Sept. 2007. Hetland ML.DANBIO. The Danish Experience: Establishing a nationwideregistry based on open source software. 5th European Re-gistries Meeting, Manchester, England. Sept. 2007. HetlandML.National Biologic Agents Databases; Observations and FuturePlans: “Efficacy of biologics in clinical practice – what dothe registries show us?” Scandinavian Congress of Rheuma-tology, Levi, Finland. Jan. 2008. Hetland ML.Nordic database meeting in Stockholm. “Presentation ofDANBIO”. April 2008. Hetland ML.Changes in biomarkers of cartilage and bone turnover inpatients with spondyloarthritis treated with TNF-alpha inhi-bitors - results from the Danish investigator initiated cohortstudy BIOSPA. Danish Association of Rheumatologist´s An-nual Meeting, 2008. Pedersen SJMRI-Assessment of sacroiliac joint inflammation and de-struction during anti-TNF-alpha therapy – results from theDanish investigator initiated cohort study BIOSPA. DanishAssociation of Rheumatologist´s Annual Meeting, 2008.Pedersen SJPedersen SJ, Sørensen IJ, Johansen JS, Madsen OR, TvedeN, Hansen MS, Thamsborg G, Andersen LS, Majgaard O, LoftAG, Erlendsson J, Asmussen K, Hansen A, Østergaard M.Circulating Levels of Plasma IL-6, VEGF, YKL-40, and COMPin Spondyloarthritis Patients During anti-TNFα Treatment.Scandinavian Congress of Rheumatology, Levi, Finland 2008(Scand J Rheum 2008;S123:38)Pedersen SJ, Erlendsson J, Madsen OR, Schiøttz-ChristensenB, Sørensen IJ, Andersen LS, Østergaard M. Recommenda-tions regarding physical exercise therapy for ankylosingspondylitis patients within the 3e project. ScandinavianCongress of Rheumatology 2008, Levi, Finland 2008 (ScandJ Rheum 2008;S123:33)
68
Årsrapport 2008
Bilag
DANBIO - DATABASEN
69
Bilag 1: Antal patienter (n), der indgår i årsrapportens figurerog tabellerÅrsrapportens figurer og tabeller er baseret på 45 hovedafgrænsninger, som tilsammen bestemmer hvor mangepatienter (n), der indgår som datagrundlag:Diagnose (alle eller kun RA)Minimumskrav til behandlingsvarighedKrav om visit i et bestemt år (typisk 2008)Sammenligning mellem værdier til 2 tider (hvor den ene er baseline)I rapportens afsnit 2.1. er angivet 5874 som det totale antal patienter i DANBIO, der har modtaget biologiskbehandling, hvoraf 4782 må skønnes at være aktive ved udgangen af 2008, og dermed danner udgangspunktfor udvælgelsen af data, jævnfør kolonne 2 nedenfor. Idet indikatorerne typisk opgøres ved at se på visit i 2008- og derfor også medtager patienter som er stoppet i løbet af året - bliver det faktiske antal, der kan medtages,noget højere, jævnfør kolonne 7 nedenfor.Hvor mange patienter (n) der indgår i årsrapportens figurer og tabeller for et udvalg af tabeller vedr. indikato-rer for biologisk behandling af RA-patienter.
Tabelnavn
Diagnose
Behandlings-varighed
Missing valuesseneste visit
Figur 20.DAS28 senestebesøg 2008
RA5.874->2892
3 mdr.2892->2611
2611->2491
Figur 22.Patientensfunktionsevne(HAQ-score)Figur 24.Helbredsrelateretlivskvalitet(VAS-global)
samme
2 år2892->1637
1637->1576
samme
samme
1637->1582
Figur 26.smertescore(VAS-smerte)
samme
samme
1637->1578
70
Årsrapport 2008
Visit 2008
Missing valuebaseline
Patienter sesponeret i løbet af n i figuren2008 som indgår i opgørelsen
2491->2206
2206->2275
227
1576->1399
1399->1357
1357->1445
1445
1582->1399
1399->1362
1362->1395
1395
1578->1400
1400->1351
1351->1395
1395
DANBIO - DATABASEN
71
Bilag 2: Skærm-billeder fra DANBIO-online, version 3.0
Patienttavlen giver overblik over behandling, sygdomsaktivitet m.m.
Stamdata.
72
Årsrapport 2008
Patientens funktionsevne, smerte, træthed og livskvalitet. Se det komplette spørgeskema i bilag 3.
Lægens registrering af ømme og hævede led.
DANBIO - DATABASEN
73
Registrering af ledinjektioner.
Blodprøver, røntgen, kommentarer m.m.
74
Årsrapport 2008
Ordinationssiden. Her er der oversigt over aktive og afsluttede behandlinger.
Alvorlige bivirkninger indrapporteres til DANBIO, og der sendes automatisk også besked til Lægemiddelstyrelsensbivirkningsnævn.
DANBIO - DATABASEN
75
Bilag 3: HAQ-skema
76
Årsrapport 2008
DANBIO - DATABASEN
77
Hvis De bruger hjælpemidler, så sæt kryds ved alle de hjælpemidler, som De bruger.
1. Hjælpemidler til påklædning(til knapper, strømper og lynlåse og lign.)
5d. Håndtag i badeværelse eller påtoilettet6. Langskaftede hjælpemidlerfor at nå ting7. Tang til skruelågBruger De andre hjælpemidler?Skriv venligst hvilke:_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
2. Speciel eller forhøjet stol3a. Specielle køkkenredskaber3b. Specielle spiseredskaber4a. Almindelig stok4b. Krykkestok(ke)4c. Gangstativ eller rollator4d. Kørestol5a. Forhøjet toiletsæde5b. Badestol5c. Langskaftede hjælpemidler tilbadeværelset
_____________________________________
De bedes besvare de følgende tre spørgsmål ved at sætte en kort streggennem linien på det punkt, som De mener passer til svaret på spørgsmålet.
Forkert
Rigtigt
1. Hvor mange gigtsmerter har De for tiden?IngengigtsmerterUudholdeligegigtsmerter
2. Hvor træt er De for tiden?Slet ikkeUudholdeligt meget
3. Hvor meget påvirker gigten som helhed Deres tilværelse for tiden?Slet ikkeUudholdeligt meget
Tak, fordi De udfyldte dette spørgeskema78Årsrapport 2008
DANBIO - DATABASEN
79
Bilag 4: DAS28 scoreDAS28 score (DAS28-4(crp) udregnes ud fra følgende formel:DAS28-4(crp) = 0.56*kvadratrod(antal ømme led ud af 28) + 0.28*kvadratrod(antal hævede led ud af 28) + 0.36*ln(CRP+1) + 0.014*VAS Global + 0.96Se www.das-score.nl/das_crp.html for yderligere detaljer.
80
Årsrapport 2008
Bilag 5: Revisionspåtegning fra Kompetencecenter ØstKompetencecenter for Landsdækkende Kliniske kvalitetsdatabaser (øst) (KCØ)v. Enhed for Klinisk Kvalitet, Bispebjerg Hospital og Forskningscenter for Forebyg-gelse og Sundhed på Glostrup Hospital
Vedr. revisionspåtegning af DANBIOs årsrapport 2008KCØ har gennemgået årsrapporten iht. de gældende basiskrav for årsrapporter1, der er opstillet af Danske Re-gioner, som i korthed er følgende: (jf. notat vedr. revisionspåtegning som kan findes på www.kliniskedatabaser.dk).a) Der skal i særligt kapitel afrapporteres på de indikatorer, som databasen har valgt til at beskrive kvalitetenindenfor specialetb) Alle indikatorer skal offentliggøres på afdelings-/enhedsspecifikt niveau.c) I årsrapporten skal præsentationen af data være ledsaget af kommentarer, der forklarer og formidler resul-taterne. Rapporten skal indeholde et samlende afsnit med konklusion og anbefalinger med konkrete forslagtil, hvordan behandlingskvaliteten kan forbedres.d) Der skal være statistisk og epidemiologisk dækning for de angivne konklusioner og anbefalingere) Rapporten skal indeholde et afsnit med dataindsamling og metode, hvor der redegøres for datagrundlag,datakvalitet, dækningsgrad og de anvendte statistiske metoder.GenereltOverordnet findes årsrapporten særdeles gennemarbejdet og flot opsat. Særligt kan fremhæves kapitel 7 meden række klare konklusioner og anbefalinger, hvor der på systematisk vis er fulgt op på sidste års anbefalingertillige med, at dette års anbefalinger er sat op, så de er rettet til henholdsvis Dansk Reumatologisk Selskab,styregruppen samt de deltagende afdelinger. Det er meget rosværdigt, da det gør det klart, hvem der har ansva-ret for hvad i det kommende år.Vedr. punkt e) vil vi foreslå, at bilag 1 som redegør for antallet af patienter (n), der indgår i årsrapportensfigurer og tabeller, udvides så der i næste årsrapport redegøres for samtlige indikatorer. Til næste år må mansærligt have fokus på (som det også fremgår af rapportens anbefalinger) at øge indberetningerne på de fåafdelinger, som har en lav dækningsgrad, så databasen på landsniveau kan opnå en dækningsgrad på mindstde 90%, som kræves af danske regioner. Endelig vil vi foreslå, at man i næste årsrapport overvejer om det ikkevar hensigtsmæssigt, at man kunne sammenligne aktuelle indikatoropfyldelse med tidligere år, så man fik etoverblik over den tidsmæssige udvikling i kvaliteten.Sammenfattende er det er vores vurdering, at der er tale om en meget flot og gennemarbejdet årsrapport, somfuldt lever fuldt op til de krav som er anført i punkterne a), b), c), d) og e).Med venlig hilsenAne Bonnerup VindAfdelingslæge, epidemiolog, KCØJan UtzonOverlæge, KCØ
Der kan i øvrigt henvises tilhttp://www.kliniskedatabaser.dk/doks/753206650_11.05.2007_basiskrav_for_landsdaekkende_kliniske_kvalitetsdatabaser.pdf)på side 12 og 13, hvor de formelle basiskrav til årsrapporterne er uddybet.
1
DANBIO - DATABASEN
81
82
Årsrapport 2008
Layout og illustration: Zofia KruszonaFoto: Susanne ØstergaardUUA-046 Hvidovre HospitalTryk: GP-Tryk A/S 2009�DANBIO v/Annette Hansen
D A N B I O
DANSK REUMATOLOGISK DATABASE

Behandling af Reumatologiske patienter med biologiske og konventionelle lægemidler

DANBIO

DANSK REUMATOLOGISK DATABASE Årsrapport 2008