Socialudvalget 2008-09
SOU Alm.del
Offentligt
744371_0001.png
744371_0002.png
744371_0003.png
744371_0004.png
Folketingets Socialudvalg
DepartementetHolmens Kanal 221060 København K
Tlf. 3392 9300
Dato: 20. oktober 2009
Fax. 3393 2518E-mail [email protected]
MAC/ J.nr. 2009-7279
Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 28. september2009 følger hermed indenrigs- og socialministerens endelige svar påspørgsmål nr. 602 (SOU Alm. del).Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Martin Henriksen (DF)
Spørgsmål nr. 602:Ministeren bedes kommentere artiklerne "Patienter ladt i stikken på det gråbehandlermarked", "Foreninger: Patienter skal kunne klage" og " Regeringenglemte weekend-terapeuterne" i JydskeVestkysten onsdag den 23.september 2009, herunder tilkendegive om regeringen mener, at der erbehov for yderligere regulering på området?
Svar:Artiklerne omhandler spørgsmål om private psykoterapeuters uddannelser,om klagemuligheder og om titelbeskyttelse. Artiklerne henviser til udarbej-delsen af de vejledende retningslinier for kvaliteten af indhold og struktur iprivate uddannelser til psykoterapeut, som Socialministeriet, Undervis-ningsministeriet og Sundhedsstyrelsen udarbejdede i 2004.Herunder orienteres kort om arbejdet med at udarbejde de vejledende ret-ningslinier mv.

Formålet med de vejledende retningslinier for kvalitet i private uddan-

nelser til psykoterapeut

Der findes mange og forskelligartede private uddannelser til psykoterapeut.Arbejdsgruppen fik til opgave at formulere nogle vejledende retningslinier forhvilke kvalitetskrav, der burde stilles til private uddannelser til psykoterapeut.Formålet med arbejdet var ikke grundlæggende at ændre de private uddan-nelser til psykoterapeut, men at bidrage til at fremme, at uddannelserne har
2
et forsvarligt fagligt indhold. Formålet var på den måde at bidrage til, at ud-dannelserne på sigt fik en højere kvalitet, så der dermed blev skabt mulighedfor et fornuftigt fagligt grundlag for de studerende.

Mulighed for evaluering

De vejledende retningslinier skulle også danne baggrund for en evalueringaf uddannelsernes indhold og struktur.Det var frivilligt for uddannelserne, om de ville lade sig evaluere på baggrundaf kriterierne, og en negativ evaluering ville ikke have retslig virkning foruddannelsen, dvs. at uddannelsen kunne fortsætte sit virke som hidtil. Ud-dannelserne havde ligeledes mulighed for at vælge et hvilket som helst an-erkendt og uafhængigt evalueringsinstitut til at foretage evalueringerne.Evalueringen skulle ske med henblik på en vurdering af, om uddannelsenvar i overensstemmelse med de vejledende kvalitetskriterier, det vil sige, atder ikke var tale om en godkendelse af uddannelserne. Der skulle ikke fore-tages en vurdering af den enkelte psykoterapeut. Kvaliteten af psykoterapivil i sidste ende - ud over faglighed - afhænge af den enkelte psykoterapeutspersonlige og etiske kompetence.Det daværende Socialministerium tog i efteråret 2004 kontakt til DanmarksEvalueringsinstitut (EVA) angående varetagelse af opgaven med evaluerin-gerne, fordi EVA har en grundig erfaring i forbindelse med evaluering afforskellige uddannelser, og en evalueringsordning derfor kunne igangsætteshurtigt. Som nævnt var det dog frivilligt for uddannelserne at lade sig evalue-re, og uddannelserne kunne også vælge et andet anerkendt og uafhængigtinstitut til at foretage evalueringerne.Fra marts 2005 var der mulighed for, at private uddannelser til psykoterapeutkunne ansøge Danmarks Evalueringsinstitut om at blive evalueret med bag-grund i de kvalitetskriterier for indhold og struktur af private psykoterapeut-uddannelser, som blev udformet i juli 2004. Der var stor interesse blandtuddannelserne til at lade sig evaluere.Efter gensidig aftale i foråret 2006 mellem Psykoterapeutforeningen, Sam-menslutningen af psykoterapeutiske uddannelser i Danmark (SPUD) samtDanmarks Evalueringsinstitut blev samarbejdet om evalueringerne imidlertidafbrudt. Psykoterapeutforeningen og SPUD indgik aftale med konsulentfir-maet Reflektor i 2007 om, at Reflektor skulle varetage opgaven med at eva-luere de private psykoterapeutiske uddannelser, der måtte ønske det.Hverken Indenrigs- og Socialministeriet eller andre ministerier er herefterinvolveret i evalueringsprocessen eller deltager i den følgegruppe, der blevnedsat i forbindelse med evalueringsprocessen. Ministerierne modtagerheller ikke oplysninger om, hvilke uddannelser der lader sig evaluere. Men
3
der var stor interesse fra uddannelserne for at justere indhold og struktur, såarbejdet må forventes at have haft en positiv effekt.

Give borgerne bedre mulighed for at vælge en psykoterapeut med for-

svarlig faglig baggrund

Et andet formål med de vejledende retningslinier for kvalitet i private uddan-nelser til psykoterapeut var, at borgerne ville få bedre mulighed for at vælgeen psykoterapeut med en forsvarlig uddannelsesmæssig baggrund. For atgive borgerne bedre mulighed for at vælge en psykoterapeut, der har enforsvarlig faglig baggrund, udgav det daværende Socialministerium i marts2005 en lille pjece ”Værd at huske ved valg af privatpraktiserende psykote-rapeut”. Pjecen blev udsendt bredt til apoteker og biblioteker.I pjecen findes omtale af bl.a. hvad borgerne skal være opmærksomme påinden valg af psykoterapeut, ved det første møde og under terapiforløbet.

Klagemuligheder og retsforfølgning

Med hensyn til spørgsmålet om klagemuligheder og retsforfølgning af psyko-terapeuter m.fl., der fejlbehandler klienter, kan det oplyses, at der er forskel-lige muligheder for sanktioner.1. Den sociale klageadgangHvis den behandlende person er ansat af en kommune, kan klienten indgiveen klage over behandling til kommunen. Hvis klienten er utilfreds med kom-munens svar, kan en klage over afgørelsen over behandlingstilbuddet ind-bringes for Det Sociale Nævn efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikker-hed og administration på det sociale område.2. Lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksom-hed (Autorisationsloven)Det fremgår af autorisationslovens § 73, at en person, der ikke har autorisa-tion efter denne lov, herunder psykoterapeuter, kan behandle syge. Denpågældende må dog ikke i den forbindelse udsætte nogens helbred for påvi-selig fare (kvaksalveri). Dette gælder også den rådgivning, personen evt.giver de syge personer, vedkommende vælger at behandle. Hvis en person isin rådgivning udsætter en anden person for påviselig fare, kan dette ogsåstatueres som kvaksalveri. En person, der udsætter en patients helbred forpåviselig fare, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, jf. autorisa-tionslovens § 87, stk. 1. Under skærpende omstændigheder, fx hvis pågæl-dende har forårsaget væsentlig skade på legeme eller helbred, kan straffenstige med fængsel i indtil 1 år, jf. autorisationslovens § 87, stk. 2.3. StraffelovenBestemmelser i straffeloven kan i visse tilfælde også benyttes, hvis en klientføler sig fejlbehandlet, chikaneret, bedraget, vildført e.l. af en behandler,herunder en psykoterapeut.
4

Forudsætninger for beskyttelse af titlen ”psykoterapeut”

Med hensyn til ønsket om titelbeskyttelse af psykoterapeuter, kan det oply-ses, at dette kræver en autorisation. En autorisation er en offentlig godken-delse af, at konkrete personer med en given statsanerkendt uddannelse kanudøve det pågældende fag. Forudsætningerne for en autorisationsordning ersåledes, at der findes en statsanerkendt uddannelse. Som oftest vil der lige-ledes være en række krav om længden af praktik efter endt uddannelse o.l.En autorisation forudsætter, at det er en offentlig myndighed, der står forautorisationen. Ved autorisationen, der reguleres ved lov, forbeholdes dervedkommende faggruppe en bestemt titel og til tider også et bestemt virk-somhedsområde, navnlig hvor andres udøvelse af faget kan være forbundetmed en klar fare for patienterne.Det kan endvidere oplyses, at der ikke er planer om nye initiativer målrettetprivate uddannelser til psykoterapeut.
Karen Ellemann/ Peter Juul