Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 268 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 11. december 2008. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mogens Jensen (S).

 

 

 

Brian Mikkelsen

/

 Barbara Bertelsen

 

 


Spørgsmål nr. 268 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

 

”Vil ministeren kommentere henvendelsen fra 2 journaliststuderende på Danmarks journalisthøjskole, jf. REU alm. del - bilag 183, og herunder redegøre for

-                hvad ministeren vil gøre for at sætte ind over for de meget store mørketal, som omgærder anmeldelsen af hate crimes, jf. de studerendes undersøgelse,

-                hvad ministeren vil gøre for at sikre, at politiet tager homoseksuelles anmeldelser af hate crimes alvorligt,

-                hvad der er kommet ud af det møde, som politiet skulle have med Landsforeningen af bøsser og lesbiske vedrørende indsatsen mod hate crimes,og

-                om ministeren er indstillet pÃ¥ at tilføje en hate crimes-rubrik i de anmeldelsesblanketter, som politiet anvender.”

 

Svar:

 

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet følgende udtalelse fra Rigspolitiet, hvortil jeg kan henholde mig:

 

”1. Politiet tager sager vedrørende voldsforbrydelser og trusler mv. meget alvorligt, herunder ikke mindst sager, hvor gerningsmandens handlinger formodes at være motiveret af forurettedes racemæssige eller religiøse tilhørsforhold eller seksuelle orientering. Politikredsene tilstræber således at sikre en effektiv og konsekvent retshåndhævelse på området.

 

Det fremgik endvidere af Rigspolitiets bidrag til besvarelsen af spørgsmål nr. 1027 fra Folketingets Retsudvalg, at Rigspolitiet med henblik på at belyse omfanget af hate crimes rettet mod homoseksuelle havde indhentet udtalelser fra samtlige landets politikredse, og at de fra kredsene modtagne svar viste, at politiet alene i et yderst begrænset omfang har kendskab til voldsforbrydelser mv. rettet mod homoseksuelle på grund af deres seksuelle orientering.

 

Selvom det politifaglige grundlag for at iværksætte nye tiltag på området er begrænset, har Politiets Efterretningstjeneste fra årsskiftet udvidet den hidtidige indberetningsordning vedrørende racisme til at omfatte alle kriminelle forhold med en mulig ekstremistisk baggrund. Indberetningsordningen omfatter herefter også kriminalitet, der er begrundet i forurettedes seksuelle orientering.

 

Endvidere følger politikredsene løbende udviklingen i voldskriminaliteten meget tæt bl.a. med henblik på at afdække eventuelle væsentlige ændringer i kriminalitetsmønsteret, og politikredsene er i den forbindelse opmærksomme på udviklingen i relation til voldsudøvelse mv. rettet mod homoseksuelle på grund af deres seksuel orientering.

 

2. I forhold til det møde mellem politiet og Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske, der henvises til i spørgsmålet, kan det oplyses, at mødet blev afholdt den 10. december 2008. På mødet deltog repræsentanter fra Rigspolitiet, Det Kriminalpræventive Råd og Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske.

 

Formålet med mødet var at drøfte, hvordan flere sager om hate crimes kan blive anmeldt til politiet.

 

Landsforeningen tilkendegav på mødet, at man er af den opfattelse, at omfanget af hate crimes rettet mod homoseksuelle er væsentligt større end antaget, idet ikke alle relevante hændelser anmeldes til politiet. Dette skyldes ifølge Landsforeningen ofte forurettedes personlige forhold, ligesom det kan skyldes en formodning hos de forurettede om, at politiet ikke vil håndtere sagen med den fornødne seriøsitet.

 

Rigspolitiet understregede i den forbindelse vigtigheden af, at anmeldelser om strafbare forhold anmeldes til politiet, herunder ikke mindst anmeldelser om personfarlig kriminalitet. Såfremt man som forurettet er af den opfattelse, at kriminaliteten udøves på grund af ens seksuelle orientering, er det samtidig vigtigt, at dette oplyses over for politiet, idet det efter straffelovens § 81, nr. 6, er et strafskærpende forhold, at gerningen har baggrund i andres etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering eller lignende.

 

Rigspolitiet tilkendegav endvidere, at der med det yderst begrænsede antal sager, som kommer til politiets kendskab, ikke på nuværende tidspunkt er det fornødne politifaglige grundlag for at iværksætte nye tiltag i relation til den samlede indsats mod hate crimes rettet mod homoseksuelle.

 

Der var således på mødet enighed om, at Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske vil fortsætte arbejdet med henblik på at medvirke til at sikre, at flere tilfælde af personfarlig kriminalitet rettet mod homoseksuelle anmeldes til politiet, og at forurettede gør politiet bekendt med det mulige motiv for overgrebet.

 

Det blev ligeledes aftalt, at Rigspolitiet vil orientere samtlige landets politikredse om det afholdte møde og i den forbindelse anmode hver kreds om at udpege en kontaktperson, som Landsforeningen for Bøsser og Lesbiskes lokalafdelinger vil kunne rette henvendelse til med henblik på løbende at kunne drøfte de spørgsmål, som denne særlige problematik rejser. Det bemærkes, at en sådan ordning allerede er etableret i Østjyllands Politi.

 

3. For så vidt angår spørgsmålet om mørketallet for omfanget af hate crimes i Danmark, kan det oplyses, at Det Kriminalpræventive Råd på mødet den 10. december 2008 redegjorde for en række iværksatte aktuelle initiativer med henblik på at opnå en større indsigt i et eventuelt mørketal på området.

 

Rigspolitiet har efterfølgende til brug for nærværende udtalelse indhentet et bidrag fra Det Kriminalpræventive Råd, der i den anledning har oplyst følgende:

 

De tilbagevendende udsathedsundersøgelser (offerundersøgelserne), som gennemføres af Danmarks Statistik i samarbejde med Justitsministeriets Forskningsenhed, Københavns Universitet og Rigspolitiet, vil fra 2009 inkludere spørgsmål om formodet motiv, dvs. hvorvidt ofret selv vurderer, at handlingen var motiveret i f.eks. seksuel orientering eller etniske tilhørsforhold.

 

Fremover vil disse undersøgelser give et indblik i problemets omfang, ligesom det bliver muligt at følge udviklingen over tid og konstatere, hvordan problemet fordeler sig mellem forskellige offerpopulationer, dvs. hvor stor del af problemet, der handler om udsathed for f.eks. vold på grund af seksuel orientering, race eller etnicitet. 

 

I 2008 har Det Kriminalpræventive Råd støttet en levevilkårsundersøgelse, som udføres af Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA) for Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske. I denne undersøgelse indgår blandt andet en række spørgsmål om udsathed for vold.

 

Undersøgelsen retter sig mod et repræsentativt udsnit af den danske befolkning, men da den også indeholder en række spørgsmål om seksuel orientering, bliver det – i modsætning til de traditionelle offerundersøgelser – muligt at sammenkæde oplysninger om seksuel orientering og udsathed for vold, og dermed muligt at sige noget om omfanget af udsathed for vold blandt homo-, trans- og biseksuelle.

 

Resultatet af denne undersøgelse forventes at foreligge i løbet af 2009.

 

Det er Det Kriminalpræventive Råds opfattelse, at en sammenkædning af de to ovennævnte undersøgelser vil kunne give Rådet et betydeligt indblik i omfanget af hate crimes og anmeldelsestilbøjeligheden i forbindelse hermed og dermed vise noget om et eventuelt mørketal. Samtidig forventer Rådet, at undersøgelserne vil kunne påvise, om anmeldelsestilbøjeligheden i sager om hate crime afviger bemærkelsesværdigt i forhold til den generelle anmeldelsestilbøjelighed.

 

4. Det er herefter sammenfattende Rigspolitiets samlede opfattelse, at der ikke – ud over den netop foretagne udvidelse af PETs indberetningsordning og den omtalte kontaktpersonsordning i de enkelte politikredse – på nuværende tidspunkt er politifagligt grundlag for at iværksætte nye tiltag i relation til den samlede indsats mod hate crimes rettet mod homoseksuelle.”