Åbent brev vedr. Sikkerhedsnettet SINE og en ny aftale om redningsberedskabet.

I breve til Rigspolitichefen af henholdsvis 1. december 2008 og 10. juni 2009 har FKB(Foreningen af Kommunale Beredskabschefer i Danmark) rejst en række spørgsmålvedr. implementeringen af Tetra-teknologien i regi af Rigspolitiets SINE(SikkerhedsNEttet).Fra Rigspolitichefen foreligger d.d. endnu ikke noget svar - eller i øvrigt noget responspå FKB’s åbne brev.Trods en orientering om ”sidste nyt” på FKB's årsmøde i Ålborg den 27. august 2009ved SINE-projektchef Lars Bo Kjær tilbagestår således fortsat en række spørgsmålubesvaret.Uanset garantier fra SINE-sekretariatet om, at hele ”systemet” ville komme op at køre i2009, så er det idag uvist, hvornår det uheldsramte system vil kunne komme til atfungere. Men det er af SINE-projektchefen oplyst, at det VIL komme i luften hurtigstmuligt engang 1½ år ude i fremtiden. Samtidig bemærkes, at det er mere end to årsiden man indgik kontrakten.

Problemer i den valgte model

Allerede i efteråret 2008 meddelte Københavns Brandvæsen, som ellers på nærmestehold har fulgt udviklingen i SINE-arbejdsgrupper, at Københavns Kommune blev nødt tilat finde sine egne kommunikationsløsninger. Samtidigt hermed har KøbenhavnsBrandvæsen tilbudt salg af egne udviklede og gennemprøvedekommunikationsløsninger til kommunerne.Landets økonomisk hårdt trængte kommuner har ikke samme muligheder somKøbenhavns Kommune. Kommunerne – på deres side - vægrer sig ved at skulle

investere i usikre løsninger og undrer sig over at se Rigspolitiet som en slags”salgsagent” for Motorolas monopolløsninger. Men det var i øvrigt allerede i årene2001-2003, at kommunerne nægtede at efterkomme lovgivningens model forimplementering af Tetra-teknologien i form af Motorolas appeller om at investere i deresdyre og usikre løsninger.Men i det nye set-up, udarbejdet af Økonomistyrelsen og videreført af SINE-sekretariatet i regi af Rigspolitiet, er konceptet med monopol-løsningen tilbage, nu meden politisk vedtaget tvangskunde-lov under armen og tillige altså med Rigspolitiet i fronti rollen som ”salgsagent”. Men produktet er desværre stadig det samme!At det fremhæves, at der kan vælges mellem forskellige terminaler, burde være enselvfølge. Men skindet bedrager i dette tilfælde, for indmaden i de tilbudte terminaler er iprincippet den samme. Og det er helt uforståeligt, at en Konkurrencestyrelse ikke kangennemskue, at ”indholdet og konceptet ” dels i det tilbudte SINE net, dels i detilhørende terminaler kun matcher et enkelt fabrikats teknologiske platform. Det ervanskeligt at se, hvordan Danmark på den baggrund kan opfylde EU’skonkurrenceregler.Det er idag udbyderen af netværket, der egenhændigt beslutter, hvilke terminaler med”indhold” (fabrikat, type og applikation), der skal have lov til at blive tilsluttet netværket,som er designet og leveret af terminalproducenten Motorola. Ét er, om det erlovmedholdeligt, noget andet er, om det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt og om det iøvrigt er i overensstemmelse med betingelserne for, at EU i sin tid kunne godkende kunén privat operatør af et sikkerhedskommunikationssystem i Danmark.I dag kan Rigspolitiets med lovhjemmel true myndigheder og andre med repressalier(med op til to års fængsel) i tilfælde af, at de nægter at opgive deres skepsis og fårforetaget investeringer i de tvivlsomme løsninger. Dette sker i øvrigt i en periode, hvorde lovbefalede indkøb vil kunne medføre nedskæringer på andre områder af f.eks. denkommunernes service.

Beredskabssamarbejde

I forhold til omverdenen giver den valgte model også problemer: I en usikker verden,hvor forsvar og beredskab lægger op til øget samarbejde er det paradoksalt, atDanmark stik mod EU regler har valgt en løsningsmodel for hele samfundsberedskabet,der udelukker et cross-border samarbejde med nabolandene (roaming). Ikke blot vil”den særlige danske model” skabe uovervindelige problemer i det nordiske politi- ogberedskabssamarbejde. Også i forhold til det europæiske og ikke mindst Schengen-samarbejdet er det højst utilfredsstillende, at vort samlede beredskab i et lille land somDanmark ikke har forstået de europæiske politiske budskaber om samarbejder på tværsaf grænserne.Med en forestående FN Klimakonference i København er det problematisk, at Politi,Ambulance og Brandvæsen ikke er på samme kommunikationsplatform. Af frygt for, atpolitiet også vil tvinge sin ”løsning” ned over 112-alarmcentralen i Hovedstadsområdet,har Region Hovedstaden med ambulancerne og sygetransporten sagt stop. RegionHovedstaden har trukket sin andel af hovedstadens 112-alarmcentral hjem inden nogensammenhængende og effektiv kommunikation for hele beredskabet er kommet på

plads. I den situation har Region Hovedstaden ikke haft anden mulighed end at allieresig med den private operatør Falck. Men uagtet Falck således overtagerdispositionsretten over ambulancerne, så er det fortsat 112-alarmcentralen iKøbenhavns Brandvæsen, der har det samlede overblik over køretøjerne. Ikkeuforståeligt, at mange er forvirrede!

Ny aftale om redningsberedskabet

Temaer for en ny aftale om redningsberedskabet for en ny periode er pt. i støbeskeen.Dansk beredskab hænger i dag

IKKE

sammen, hvad man kan konstatere ved blot at sepå de danske alarmcentraler indplacering i beredskabsarkitekturen.112-alarmcentralen i København er fra alle sider i sin hidtidige udformning blevetværdsat for sin borgervenlige platform. Derfor bør denne modelløsning også danneudgangspunkt for den fremtidige beredskabsarkitektur og alarmcentralernes integrationi et kommende samlet beredskabsnet!End ikke i landets hovedstad, hvor man med blandt andet Borgerrepræsentationensvedtagne beredskabsplan er direkte ansvarlig for Hovedstads-borgernes, centraleinstitutioner og mange besøgendes sikkerhed, har det hidtil ikke været muligt atintegrere beredskabets kommunikationssystemer i Sikkerhedsnettet. Det er stærktbeklageligt!

Anbefaling - henstilling

Med udgangspunkt i det ovennævnte kan jeg som sikkerhedsforsker derfor anbefale, atredningsberedskabets parter får belyst forskellige modeller for den videre udvikling afdet danske beredskab. I modellerne bør såvel beredskabets forskellige komponentersom kommunikationsnetværket, alarmcentral/vagtcentralerne, som ogsåkommunikationen i forhold til nabolandene indgå. Med kommunen som beredskabetsbasis-enhed bør det naturligvis kunne aflæses i modellerne.Opmærksomheden henledes i øvrigt på, at PMR-Brugergruppen i Danmark i flereomgange (senest 27. maj 2008) har skrevet til Ombudsmanden og Rigsrevisionen for atfå en uvildig undersøgelse af beredskabskommunikationen igangsat. Behovet er, somdet fremgår, bestemt ikke blevet mindre siden sidste henvendelse, der ligesom FKB’såbne brev fortsat er ubesvaret.Sagens alvorlige karakter taget i betragtning udtrykker undertegnede hermed ønsketom, at Statsministeren vil se på sagen.Med venlig hilsenNiels Johan Juhl-Nielsen