Socialudvalget 2008-09
SOU Alm.del Bilag 329
Offentligt

683874_0001.png
683874_0002.png
683874_0003.png
683874_0004.png
683874_0005.png
683874_0006.png
683874_0007.png
683874_0008.png
683874_0009.png
683874_0010.png
683874_0011.png
683874_0012.png
683874_0013.png
683874_0014.png
683874_0015.png
683874_0016.png
683874_0017.png
683874_0018.png
683874_0019.png
683874_0020.png
683874_0021.png
683874_0022.png
683874_0023.png
683874_0024.png
683874_0025.png
683874_0026.png
683874_0027.png
683874_0028.png
683874_0029.png
683874_0030.png
683874_0031.png
683874_0032.png
683874_0033.png
683874_0034.png
683874_0035.png
683874_0036.png
683874_0037.png
683874_0038.png
683874_0039.png
683874_0040.png
683874_0041.png
683874_0042.png
683874_0043.png
683874_0044.png
683874_0045.png
683874_0046.png
683874_0047.png
683874_0048.png
683874_0049.png
683874_0050.png
683874_0051.png
683874_0052.png
683874_0053.png
683874_0054.png
683874_0055.png
683874_0056.png
683874_0057.png
683874_0058.png
683874_0059.png
683874_0060.png
683874_0061.png
683874_0062.png
683874_0063.png
683874_0064.png
683874_0065.png
683874_0066.png
683874_0067.png
683874_0068.png
683874_0069.png
683874_0070.png
683874_0071.png
683874_0072.png
683874_0073.png
683874_0074.png
683874_0075.png
683874_0076.png
683874_0077.png
683874_0078.png
683874_0079.png
683874_0080.png
683874_0081.png
683874_0082.png
683874_0083.png
683874_0084.png
683874_0085.png
683874_0086.png
683874_0087.png
683874_0088.png
683874_0089.png
683874_0090.png
683874_0091.png
683874_0092.png
683874_0093.png
683874_0094.png
Udviklingsrådets redegørelsefor 2008Udviklingen på det sociale områdeog specialundervisningsområdet
Indhold1 Indledning .................................................................................................... 1
1.1 De regionale udviklingsråd ......................................................................11.2 Sammensætning af udviklingsrådene ........................................................11.3 Udviklingsrådenes virksomhed .................................................................12 Arbejdsmetode ............................................................................................. 2
2.1 Indledning............................................................................................22.2 Sekretariaternes netværksgruppe.............................................................22.3 Skabeloner til kommunernes og regionernes redegørelser ............................22.3.1 Udviklingsrådenes database (databehandling)..........................................32.4 Det Centrale Informations- og Analysesystem ............................................32.5 Klagenævnets rapport vedr. 2007/2008 ....................................................42.6 Evaluering af proces...............................................................................53 Nye strukturer med kommunalreformen ....................................................... 6
3. 1 Konklusion og rådets anbefalinger ...........................................................63.2. Beskrivelse og analyse af de nye strukturer ..............................................73.2.1 Samarbejdet mellem kommunalbestyrelser og regionsråd(rammeaftaler)...........................................................................................73.2.2 VISO .............................................................................................. 103.2.2.1 Børn og ungeområdet. .................................................................... 123.2.2.2 Voksenområdet: ............................................................................ 143.2.2.3 Specialundervisningsområdet:.......................................................... 173.2.3 Forpligtende samarbejder................................................................... 184 Udviklingen inden for børn og unge området .............................................. 19
4.1 Konklusion og rådets anbefalinger .......................................................... 194.2. Beskrivelse og analyse af de nye strukturer ............................................ 214.2.0.1 Politik på børn og ungeområdet:....................................................... 214.2.0.3 Lokale udfordringer: ....................................................................... 214.2.0.4 Ventetider på B&U området.............................................................. 21Bemærkninger til ventelisteoplysningerne på klub- og dagtilbudsområdet........... 224.2.1 Børn med fysisk og psykisk funktionsevnenedsættelse ............................ 234.2.2 Forebyggende foranstaltninger ............................................................ 274.2.3 Anbringelser af børn og unge .............................................................. 304.2.3.1 Anbringelsesområdet. ..................................................................... 304.2.3.2 Udviklingsrådets egen undersøgelse blandt tidligereAmtsinstitutioner (CASA-undersøgelsen)....................................................... 314.2.3.3 Udviklingsrådets Temakonference om Børn og Unge i misbrug. .............. 344.2.4 Sikrede og særligt sikrede institutioner................................................. 354.2.5 Behandlingstilbud til unge misbrugere .................................................. 354.2.6 Lokale fokusområder i region Syddanmark ............................................ 365 Udviklingen inden for voksenområdet ........................................................ 37
5.1 Konklusion og rådets anbefalinger .......................................................... 375.2. Beskrivelse og analyse af udviklingen på området .................................... 385.2.0.1 Politik på voksenområdet................................................................. 385.2.0.2 Samarbejdet med Regionsrådet. ....................................................... 385.2.0.3 Særlige udfordringer....................................................................... 385.2.1 Botilbud .......................................................................................... 39Midlertidige botilbud .................................................................................. 39Længerevarende botilbud ........................................................................... 40
5.2.2 Behandlingstilbud og misbrugsområdet................................................. 445.2.3 Personlige hjælpeordninger ................................................................ 495.2.4 Ledsageordning ................................................................................ 505.2.5 Dagtilbud ........................................................................................ 515.2.6 Hjælpemidler, boligindretning og biler .................................................. 525.2.7 Udviklingsrådet egen undersøgelse af institutioner påvoksenområdet (CASA-undersøgelsen) ......................................................... 556 Specialundervisning ................................................................................... 56
6.1 Konklusion og rådets anbefalinger .......................................................... 576.2. Beskrivelse og analyse af udviklingen på området .................................... 57Region Syddanmark .................................................................................. 576.2.1 Specialundervisning til førskolebørn ..................................................... 586.2.2. Almindelig specialundervisning ........................................................... 586.2.3 Specialundervisning i den overvejende del af undervisningstiden .............. 586.2.3.1 Udviklingsrådets Temakonference omSpecialundervisningsområdet...................................................................... 616.2.3.2 Udviklingsrådets KVIS-undersøgelse afspecialundervisningsområdet ...................................................................... 616.2.3.3 Udviklingsrådet egen undersøgelse af bl.a. tidligere amtsligespecialskoler (CASA-undersøgelsen)............................................................. 616.2.4 Undervisning af voksne med behov for specialundervisning...................... 616.2.5 Uddannelse af unge med særlige behov ................................................ 637 Særlige temaer .......................................................................................... 68
7.1.1 Udviklingsrådets konklusion vedr. Indenrigs- og Socialministerietstema ...................................................................................................... 697.2.2 Beskrivelse og analyse af udviklingen omkringUndervisningsministeriet særlige tema. ........................................................ 747.3.1 Særligt fokusområde på Børn- & Ungeområdet i region Syddanmark ......... 757.3.2 Særligt fokusområde på specialundervisningsområdet i regionSyddanmark ............................................................................................ 758 Fokusområder til videre bearbejdning ........................................................ 77Bilag 1 Udviklingsrådets fokus ....................................................................... 79Bilag 2: Oversigt over høringssvar ................................................................. 80Bilag 3, artikel fra temakonferencen om specialundervisning. ........................ 81Bilag 4: Artikel fra temakonferencen om Børn og Unge i misbrug. .................. 86
1 Indledning1.1 De regionale udviklingsrådSom led i kommunalreformen er der i henhold til lov om social service § 188 nedsat etudviklingsråd i hver region for perioden fra 2007 til og med 2010. Udviklingsrådene harsom opgave at følge og drøfte udviklingen på det sociale område og på specialundervis-ningsområdet.1De nærmere regler for udviklingsrådets virke er fastsat i Socialministeriets bekendtgørel-se nr. 162 af 10. marts 2006 om udviklingsråd som led i kommunalreformen samt Soci-alministeriets vejledning nr. 106 af 12. december 2006 om udviklingsråd som led i kom-munalreformen.Udviklingsrådene skal nærmere bestemt følge og vurdere implementeringen af kommu-nalreformen herunder bl.a. de områder, hvor amtskommunerne indtil kommunalrefor-mens ikrafttræden har haft et myndigheds-, forsynings- og finansieringsansvar.Udviklingsrådene skal frem til 2010 årligt udarbejde en redegørelse til Indenrigs- og Soci-alministeriet og Undervisningsministeriet, om udviklingen på de nævnte områder.Denne redegørelse udgør en selvstændig redegørelse for året 2008 men kan i en vurde-ring af udviklingen efter kommunalreformen også ses i sammenhæng med forrige års re-degørelse. Som følge heraf trækkes der i nærværende redegørelse – hvor det skønnes re-levant – paralleller til sidste års resultater.Redegørelsen2007.pdfDer redegøres nærmere for det metodiske grundlag for udarbejdelsen af redegørelserne ikapitel 2.for2007kansammenmeddenneredegørelse,findes
http://www.statsforvaltning.dk/everest/tmp/080505101816/Redegoerelse_Syddanmark_
1.2 Sammensætning af udviklingsrådeneUdviklingsrådene er sammensat af repræsentanter fra kommunalbestyrelserne i regionen,regionsrådet og brugerorganisationerne. Der er således som udgangspunkt i hver kom-mune udpeget ét medlem til udviklingsrådet, mens regionen er repræsenteret ved mindstet medlem.I Region Syddanmark består Udviklingsrådet af en repræsentant for hver af de 22 kom-muner, 4 regionsrådsmedlemmer og 12 repræsentanter fra brugerorganisationerne.En fortegnelse over medlemmerne kan ses på Udviklingsrådets hjemmesidehttp://www.statsforvaltning.dk/site.aspx?p=4236
1.3 Udviklingsrådenes virksomhedTil hvert udviklingsråd er der knyttet et sekretariat. Det er statsforvaltningen i den på-gældende region, der sekretariatsbetjener udviklingsrådet.
1
En oversigt over tilbud og målgrupper, som udviklingsrådet følger, findes i bilag 1.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
1
Det enkelte udviklingsråd har fastsat sin egen forretningsorden2.
2 Arbejdsmetode2.1 IndledningDenne redegørelse er udviklingsrådenes anden redegørelse af i alt 3 årlige redegørelserfordelt på årene 2007, 2008 samt 2009.Redegørelsen følger i sin struktur opbygningen fra sidste års redegørelse. Emnerne be-handles således i samme kapitel som i redegørelsen for 2007. Dette gør sig ligeledes i vidudstrækning gældende på afsnitsniveau.2.2 Sekretariaternes netværksgruppeDe 5 Statsforvaltninger har fortsat samarbejdet, også omkring arbejdet med redegørel-serne for 2008. Udarbejdelsen af eksempelvis spørgeskemaer og planlægning af en rækkepraktiske forhold i processen er også i år et resultat af erfaringsudveksling i netværks-gruppen.2.3 Skabeloner til kommunernes og regionernes redegørelserSpørgeske-maerSekretariatsgruppen har i lighed med sidste år, udviklet en fælles skabelon til kommuner-nes og regionernes redegørelser til udviklingsrådene. Skabelonen består af i alt 4 spørge-skemaer, fordelt på 1 spørgeskema til regionerne og 3 spørgeskemaer til kommunerne,på henholdsvis Voksenområdet, Børn- & Ungeområdet og Specialundervisningsområdet.Skemaerne bygger videre på erfaringerne fra sidste års skemaer.Afprøvning afspørgeske-maerSpørgeskemaerne har forud for udsendelse til alle kommuner/regioner været afprøvet afrepræsentanter for kommuner samt regioner. Dette for at gøre spørgeskemaerne så til-gængelige som muligt og samtidig sikre, at der eksempelvis ikke vil blive stillet spørgs-mål, som ikke er relevante eller spørges til tal, som kommunerne og regionen ikke kanopgøre.Skemaerne er i år ændret, således at der i højere grad lægges vægt på kommunernesuddybende kommentarer til udviklingen, som den ses i CIAS. Dette valg er foretaget eftererfaringerne fra sidste år, herunder kritik fra brugerorganisationerne. Skemaerne er ud-tryk for, at udviklingen ikke alene kan forklares med tal, men at baggrunden for dissebedre giver overblik over, i hvilket retning udviklingen går.Udsendelseaf spørge-skemaerMedio januar er der sendt erindringsskrivelse ud til de kommuner, der endnu ikke havdepåbegyndt dataindtastningen.Spørgeskemaerne blev udsendt til samtlige kommuner og regioner primo december 2008med indberetningsfrist for kommunerne og regionerne inden den 1. marts 2009.
2
De enkelte udviklingsråds forretningsordner kan ses på udviklingsrådenes hjemmeside:
http://www.statsforvaltning.dk/site.aspx?p=3729
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
2
Ved indberetningsfristens udløb havde Region Syddanmark samt 21 kommuner indberet-tet i alle relevante skabeloner. En kommune havde haft problemer med dataindtastnin-gen, og i forhandling med kommunen, blev indberetningen udført umiddelbart efter, såle-des at alle data fra hele region Syddanmark var på plads d. 5. marts 2009.Udviklingsrådet har således ikke indberettet kommuner til Det Kommunale Tilsyn i 2009for manglende indberetning af redegørelsen.Særlige temaer:Indenrigs- og Socialministeriet og Undervisningsministeriet har i medfør af bekendtgørel-se nr. 162 af 10. marts 2006 om udviklingsråd som led i kommunalreformen udmeldthvert et særligt tema for udviklingsrådenes redegørelser for 2008:Indenrigs- og Socialministeriet:Tilbud til personer med erhvervet hjerneskade.Undervisningsministeriet: Specialundervisningog anden særligt tilrettelagtundervisning til unge og voksne med særlige behov.Indenrigs- og Socialministeriet tema er for størstedelens vedkommende indarbejdet ispørgeskemaerne, mens temaet fra undervisningsministeriet er besvaret i et generelttekstfelt til brug herfor. Det er dog sekretariaternes vurdering, at en stor del af dette te-ma samtidigt er dækket af de øvrige spørgsmål i skabelonen.Udviklingsrådets eget særlige tema:Udviklingsrådet for region Syddanmark har som opfølgning på sidste års redegørelse,valgt at sætte fokus på de områder, hvor der viste sig mulige problemer.§§Børn & Ungeområdet: anvendelse af efterværnsregler.Specialundervisningsområdet: ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov,hvor der undersøges kobling med fritidstilbud, forholdet til den voksenspecialun-dervisningsområdet, finansieringen, samt kommunernes information til borgerneom uddannelsen.§Voksenområdet: ingen lokale temaer.
2.3.1 Udviklingsrådenes database (databehandling)Sekretariatsgruppen har fortsat brugen af den i 2008 udviklede netbaserede database tilsamling af alle data fra kommunernes og regionernes redegørelser til udviklingsrådene.Høring:Høringssvarene fra Handicapråd og brugerorganisationer indgår som en del af datagrund-laget for udviklingsrådenes redegørelser. De indgår dog rent teknisk ikke i ovennævntedatabase. En oversigt over høringssvar findes i bilag 2. Alle høringssvar kan ses på Udvik-lingsrådets hjemmeside http://www.statsforvaltning.dk/site.aspx?p=40342.4 Det Centrale Informations- og AnalysesystemKommunerne skal hvert kvartal indberette oplysninger om udviklingen på det sociale om-råde til Det Centrale Informations- og AnalyseSystem (CIAS). Kommunernes indberetnin-ger til CIAS udgør i princippet et væsentligt grundlag for udviklingsrådenes redegørelser,dog således, at kommunerne som nævnt ovenfor i langt højere grad er bedt om at kom-mentere og forklare udviklingen.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
3
Indberetninger vedr. 2008CIAS´ erfaringerne fra indberetningerne for 2007 og 2008 har imidlertid vist, at det harværet vanskeligt at få kommunerne til at foretage de kvartalsvise indberetninger. Delshar svarprocenterne været lave og svingende, og dels har de indberettede tal ikke væretfyldestgørende (kun delvise indberetninger). Det har dermed ikke i tilstrækkelig grad væ-ret muligt at sammenligne tallene, ligesom systemets opbygning har medført ringe mu-lighed for at kunne spore forskydninger mellem foranstaltningerne, idet der ikke registre-res på cpr. nr.Denne redegørelse har derfor brugt kommunernes kommentarer som grundlag; delsgrundet forskellene i besvarelsesprocenterne, dels – og især – fordi udviklingen i talleneikke kan stå alene, men skal forklares ud fra, hvordan kommunens indsats har været påområdet.
2.5 Klagenævnets rapport vedr. 2007/2008En anden del af datagrundlaget for udviklingsrådenes årlige redegørelser er Klagenævnetsårlige rapport om klager inden for specialundervisningen, jf. bekendtgørelse nr. 162 af10. marts 2006 om udviklingsråd som led i kommunalreformen.Klagenævnets rapport vedrørende 2008 blev offentliggjort den 3. marts 2009. Rapportenopgør de klager, som klagenævnet har afsluttet i perioden i 2008.Klagenævnet har fra kommunerne i region Syddanmark i 2008 modtaget 73 klager om-kring vidtgående specialundervisning, heraf har de omgjort afgørelserne i 20 % af tilfæl-dene.KommuneEsbjerg KommuneFredericia KommuneFaaborg-Midtfyn KommuneKolding KommuneLangeland KommuneMiddelfart KommuneNordfyns KommuneOdense KommuneSvendborg KommuneSønderborg KommuneTønder KommuneVarde KommuneVejen KommuneVejle KommuneTotallandsgennemsnittet.Omgjorte sager er de sager, hvor kommunens afgørelse er ændret, eller hjemvist grundet mangler vedafgørelsenAntal klager64452335116276473Antal omgjorte sager3112100202201015 (20 %)
Der var således ingen klager fra 8 kommuner i området. Omgørelsesprocenten på 20, følger helt
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
4
Årsag til klagerne angives i Klagenævnets rapport således (sager fra hele landet):
Der henvises i øvrigt til klagenævnets årsrapport for 2008.
2.6 Evaluering af procesSekretariatet for Udviklingsrådet har i år sendt de 3 skabeloner til en kontaktperson ikommunerne. 3 kommuner ønskede ikke en kontaktperson, og har derfor modtaget ska-belonerne via kommunens hovedpostkasse. I løbet af december og januar har de 2 af dis-se kommuner ønsket at få oprettet en kontaktperson, for at støtte kontakten mellem Ud-viklingsrådets sekretariat og kommunen. I modsætning til sidste år, har alle kommunerbesvaret de 3 skabeloner.Der er kommet en del mundtlige tilkendegivelser fra kontaktpersonerne, en del finder atarbejdet med skabelonerne i år har været nemmere, da der i langt højere grad blev lagtvægt på kommunens vurderinger og kommentarer til de enkelte områder.Esbjerg Kommunes borgmester har ved sin fremsendelse af de 3 redegørelser stillet sigtvivlende overfor værdien af den måde redegørelsen udarbejdes på for nuværende, dadet vurderes at skabelonerne er alt for omfattende, og at det ville øge fokus på de væ-sentligste områder, hvis antallet af spørgsmål blev reduceret/koncentreret, hvor der ellerser en fare for at disse områder drukner i mængden af information. Forbeholdet skal ogsåses i sammenhæng med regeringens arbejde for at afbureaukratisere den offentlige sek-tor.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
5
Sekretariatet er klar over at skabelonerne er omfattende, men har fundet det nødvendigt,at komme hele vejen rundt om de områder der er pålagt Udviklingsrådet at fokusere på(se hertil bilag 1). Skabelonerne er udformet således, at kommunen kun skal uddybe om-råder, såfremt man har iværksat ændringer på det pågældende område.Flere høringssvar (DH Fanø, Esbjerg Handicapråd, Rådet for Socialt Udsatte i Odense) an-giver at det er meget svært at gennemskue de mange data i skabelonerne.Handicaprådet i Kolding Kommune forventer næste års udgave mere detaljeret.DH Fanø foreslår møde mellem Udviklingsrådet og regionens Handicapråd.Rådet for Socialt Udsatte i Odense bemærker, at udtrykket ”bestanden” om personer i til-bud ikke forekommer passende.
3 Nye strukturer med kommunalreformenMed kommunalreformen blev myndighedsstrukturen på det sociale område og på special-undervisningsområdet ændret, således at kommunerne fik det samlede ansvar for attræffe afgørelse om borgernes visitation tilbud, medens Regionsrådet på de 2 områderalene fik et leverandøransvar inden for visse områder.Som redskab til at koordinere og planlægge udviklingen i forholdet mellem kommunernesbehov og det samlede udbud af tilbud i regionen, er der indført en forpligtelse til at udar-bejde en rammeaftale for hver region.ForpligtendesamarbejderEnkelte kommuner har endvidere, for at undgå en kommunesammenlægning, etableret etsamarbejde med andre kommuner omkring varetagelsen af visse opgaver på blandt andetdet sociale område og specialundervisningsområdet. Dette samarbejde sker med hjemmeli lov om forpligtende samarbejder3.
Rammeaftaler
3. 1 Konklusion og rådets anbefalingerKonklusioner fra redegørelsens kapitel 3 om strukturer er:Samarbejde mellem kommuner og Regionen:I modsætning til sidste år, har ingen kommuner oplevet rammeaftale arbejdet somtidspressende og meget omfattende. Regionens ambition ser således ud til at bærefrugt.Samarbejdet vurderes godt af begge parter, og flere kommuner angiver at de an-vender arbejdet med rammeaftalerne som et værktøj i kommunens egen planlæg-ning.I afsnittet om botilbud vurderes desuden, at rammeaftalerne med fordel kunne om-fatte botilbudsområdet, for at sikre bedst mulig koordinering mellem udbud og ef-terspørgsel på området – og at således både ”kan” og ”skal” institutioner på områ-det inddrages i aftalerne.Problematikken med takster og dyre enkeltsager blev allerede nævnt i redegørelsen
3
Jf. Lov nr. 541 af 24. juli 2005 om forpligtende samarbejder.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
6
for 2007, og er en konsekvens af aftaleforholdet mellem leverandør og (kommu-nal)myndighed.Omkring VISO:Udviklingsrådet vurderer, at brugen af VISO er steget markant siden 2007, og atkommuner er tilfredse med kvaliteten af de leverede ydelser.Forpligtende samarbejder:Udviklingsrådet vurderer, at de 3 forpligtende samarbejder fungerer tilfredsstillen-de.
3.2. Beskrivelse og analyse af de nye strukturer
En overordner beskrivelse af formålene med rammeaftalesystemet, kan findes iUdviklingsrådenes redegørelse for 2007.3.2.1 Samarbejdet mellem kommunalbestyrelser og regionsråd (rammeaftaler)Børn & Ungeområdet:18 ud af 19 kommuner vurderer, at samarbejdet med Regionsrådet og regionens øvrigekommuner i forbindelse med indgåelse af rammeaftalen 2009 har fungeret rigtig godt (2)eller godt (16). 1 kommune vurderer, at samarbejdet har fungeret mindre godt, mens 3kommuner har undladt at besvare spørgsmålet.4 Hvordan fungerede samarbejdet med Regionsrådet og de øvrige kommuner iforbindelse med indgåelse af rammeaftale for 2009181616141210864220Rigtig godtGodtMindre godtDårligt10
Billund kommune, som i øvrigt finder samarbejdet tilfredsstillende, mener, at det skriftligearbejde i forbindelse med arbejdsgrupper, indberetninger, spørgeskemaer og mødevirk-somhed fylder for meget i forhold til det udbytte, der kan drages af disse aktiviteter.Middelfart kommune bemærker, at aktørerne løbende arbejder på at effektivisere proces-sen, dels omkring indgåelsen af rammeaftalen, dels omkring fastsættelsen af takster på
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
7
de tilbud, som rammeaftalen omfatter samt, at samarbejdet omkring rammeaftalerne gi-ver mulighed for inspiration til udvikling.Der er ikke nogle negative kommentarer til samarbejdet med Regionsrådet.Specialundervisningsområdet:19 af 22 kommuner betegner samarbejdet med Regionsrådet omkring indgåelse af ram-meaftalerne som godt, og 1 kommune finder samarbejdet mindre godt. Ingen kommunesvarer at samarbejdet har været rigtigt godt eller dårligt. Nordfyns Kommune mangler lø-bende dialog, medens 6 kommuner udtrykker at samarbejdet fungerer godt, at der harværet positiv dialog eller at der er et højt informationsniveau.Omkring det øvrige samarbejde med Regionen har 13 neutrale kommentarer, medens 3kommuner har positive kommentarer. Ingen kommuner har negative oplevelser omkringsamarbejdet på specialundervisningsområdet.Voksenområdet:Alle 22 kommuner vurderer samarbejdet med Regionsrådet i forbindelse med rammeafta-lerne som godt eller rigtigt godt.4 Hvordan fungerede samarbejdet med Regionsrådet og de øvrigekommuner i forbindelse med indgåelse af rammeaftalen for 2009181616141210864200Rigtig godtGodtMindre godtDårligt05
Flere kommuner kommenterer samarbejdet som godt. Haderslev og Middelfart kommunerroser at samarbejdet er fremadrettet, at det løbende effektiviseres, og at kommunernekan bruge arbejdet i den fremadrettede planlægning. Assens Kommune forventer at pro-cessen omkring rammeaftaleindgåelsen styrkes, i takt med at erfaringsgrundlaget stiger,hvorved kommunen kan bruge sin redegørelse som et konkret planlægningsværktøj.Kommunen finder at der mangler incitament til at drive tilbud rationelt og effektivt, oghenviser til sidste takstaftale, om solidarisk dækning af underskud ved lukning af tilbud.Regionen beskriver, at det er ambitionen at arbejde proaktivt på at støtte samarbejdetmed kommunerne, så rammeaftalen kan bidrage til en positiv udvikling på området tilgavn for borgerne i Syddanmark, så de tilbydes specialiserede tilbud af høj kvalitet, såtæt på familie og netværk som muligt, at ventetider minimeres mest muligt, at forsy-ningskapaciteten justeres dynamisk, og at der er fokus på driftssikkerhed, effektiv drift ogsammenlignelighed af tilbuddene.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
8
Øvrige samarbejde:Det øvrige samarbejde kommenteres af 19 kommune, heraf er 11 positive og generelt til-fredse, 4 har et begrænset samarbejde udover rammeaftalearbejdet, og en kommunekunne ønske lidt større smidighed i forhold til overdragelse af regionsdrevne tilbud tilkommunen.Der er 2 kommuner, der i 2008 har overtaget regionsdrevne tilbud, nemlig Vejle Kommu-ne og Odense Kommune.Vejle Kommune har overtaget 6 tilbud, efter et ønske om at samle sine aktiviteter og til-bud på voksenområdet, således at der er overensstemmelse mellem myndighedsansvaretog de udførende led. Herudover har kommunen en politisk vedtaget forsyningsstrategi omat kunne tilbyde borgere fra Vejle Kommune egnede tilbud af høj kvalitet i egen kommu-ne. Kommunen bliver med overtagelsen nettoudbyder af pladser af en høj faglig kvalitetog specialiseringsgrad.Odense Kommune har ved årsskiftet overtaget 2 regionsdrevne tilbud. Ligeledes her skerovertagelsen ud fra et ønske om så vidt muligt at kunne tilbyde borgerne tilbud i nærmil-jøet. De 2 tilbud komplementerer Odense Kommunes tilbudsvifte på handicap- og psykia-triområdet.Regionsrådet har ikke overtaget driften af kommunalt drevne tilbud i 2008.1 kommune har opsagt aftaler med specialrådgivningscentre på voksenområdet. Det erFaaborg-Midtfyn Kommune der har opsagt mobilitetspakken med CRS, idet kommunenkan udføre de tilbudte ydelser ved egne medarbejdere.
Regionen bemærker at man har udmøntet samarbejdet i faglige netværk, der er etablereti forlængelse af rammeaftalerne. Man har desuden fastlagt særlige fokusområder (11 i2008) for at sikre at områder som kan være vanskelige at håndtere for den enkelte kom-mune, bliver udredt i fællesskab på tværs af kommuner og region, med konkrete forslagtil handlinger. Konkret har fokusområderne har resulteret i etablering af 12pladser til per-soner med autisme, afholdelse af konference om særligt vanskeligt stillede sindslidende,samt planlægning af kurser omkring arbejdet med personlighedsforstyrrede og vanskeligtstillede sindslidende.Samarbejdet har også ført til beslutning af IT-baseret ventelisteregistreringssystem, derdels skal benyttes på rammeaftaleområdet, men som også kan bruges af kommunerne tilalle deres øvrige tilbud. Ventelistesystemet vil således give et godt redskab, og kan givemere præcise informationer om ventelister til forskellige tilbudstyper.Særlige udfordringer omkring rammeaftalerneRegion Syddanmark fremhæver, at når der skelnes mellem ”kan” og ”skal” tilbud udhulesrammeaftalesystemet i takt med at tilbud overgår til ”skal” tilbud, og dermed ud af ram-meaftalesystemet. Den største udhuling sker dog ved at alle nye tilbud der oprettes ude ikommunerne ikke er omfattet af rammeaftalen. Overblikket over tilbud kan derved bliverforkert – jo mere forkert, desto flere tilbud der ligger ud over rammeaftalen.Tidsfristerne i bekendtgørelsen er i realiteten umulig at overholde, da takstfastsættelsenskal foreligge i rammeaftalen d. 15. oktober, et tidspunkt hvor kommunernes budgetterførst skal være endeligt vedtagne.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
9
Regionen påpeger at rammeaftalen skal udarbejdes på grundlag af de kommunale rede-gørelser til Regionsrådet, hvorved der ikke tages højde for at Regionsrådet selv er en for-holdsvis stor leverandør på området, og dermed burde have ligeværdig plads som input tilrammeaftalen.Udviklingen i 2007 og 2008 har vist at kommunerne ønsker at benytte regionens tilbud,bl.a. er ventelisten fordoblet til 108 borgere i løbet af 2008. Herudover ønsker en bredvifte af kommuner skræddersyede løsninger til nogle af de tungeste og mest specialisere-de sager.Regionen har hvert år oplevet at kommuner ensidigt har besluttet at overtage regions-drevne tilbud, og som i sidste års redegørelse fremhæves det, at de kommunale overta-gelser svækker regionens beredskab af tilbud, hvilket kan betyde at det bliver urimeligtvanskeligt for regionen at sikre en langsigtet udvikling og planlægning for tilbuddene.Regionen fastslår at regionens specialtilbud bør respekteres som fælles ressourcer påtværs af de enkelte kommuner.Regionen afviser ikke, at der kan være behov for at tilpasse strukturen og at der er tilbud,der ved hel eller delvis kommunal overtagelse vil give en mere klar opdeling mellem spe-cialopgave i regionsregi, og øvrige opgaver.Regionen fremhæver også usmidige vilkår for omlægninger, nyetablering, udbygning ogjustering af regionsdrevne tilbud, idet sådanne tilpasninger kræver enighed blandt alle 22kommuner. Regionen mangler således mulighed for hurtigt at kunne imødekomme efter-spørgsel.Endelig nævnes problematik omkring takster, hvor nogle kommuner fastholder en genereltakst også for specialtilbud, hvor der må indsættes med betydelige ekstra ressourcer.Modsætningsforholdet kan betyde, at det regionsdrevne tilbud må opsige kontrakten, tilskade for borgeren der må opleve en uplanlagt flytning.
I modsætning til sidste år, har ingen kommuner oplevet rammeaftale arbejdet somtidspressende og meget omfattende. Regionens ambition ser således ud til at bærefrugt.Samarbejdet vurderes godt af begge parter, og flere kommuner angiver at de an-vender arbejdet med rammeaftalerne som et værktøj i kommunens egen planlæg-ning.I afsnittet om botilbud vurderes desuden, at rammeaftalerne med fordel kunne om-fatte botilbudsområdet, for at sikre bedst mulig koordinering mellem udbud og ef-terspørgsel på området – og at således både ”kan” og ”skal” institutioner på områ-det inddrages i aftalerne.Problematikken med takster og dyre enkeltsager blev allerede nævnt i redegørelsenfor 2007, og er en konsekvens af aftaleforholdet mellem leverandør og (kommu-nal)myndighed.
3.2.2 VISOI forbindelse med at kommunerne skulle overtage ansvaret også for de specialiserede til-bud, er den nationale Videns - og Specialrådgivningsorganisation, VISO oprettet som en
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
10
støttefunktion til kommunerne4. VISO skal dække de mest specialiserede og kompliceredeproblemstillinger inden for følgende områder:------Børn og unge med handicapBørn og unge med sociale eller adfærdsmæssige problemerUdsatte grupperVoksne med handicapSocialpsykiatrienSpecialundervisning og socialpædagogisk bistand til børn, unge og voksne.
VISO har I begyndelsen af 2008 ændret praksis med hensyn til vurderingen af, hvornåren sag skal være en sag for VISO. Denne ændring, samt det øgede kendskab til VISO,har betydet en stigning på 46 %i antallet af henvendelser i forhold til 2007.Henvendelsertil VISO i2008I 2008 var det samlede antal henvendelser til VISO 2476 (1.701; +46%) på landsplan,heraf blev 875 (521; +68%) til egentlige VISO sager, 356 (1.102;-68%) henvendelsergav anledning til rådgivning, 339 blev henvist til andre myndigheder eller organisationer.I 450 sager afventes der materiale således at visitering endnu ikke er sket, og der er 182sager, hvor en visitering er i gang. Tallene i parentes, er tal for 2007, samt stigning/fald i%)For Syddanmarks vedkommende har der været 535 henvendelser, heraf er 358 fra kom-munerne, af disse vedrørte de 200 voksenområdet, 107 var vedrørendeBørn/ungeområdet og 51 vedrørte specialundervisningsområdet.Regionsdrevne tilbud har anvendt VISO i 13 tilfælde, Regionens forvaltning i 1 tilfælde.Region Syddanmark oplyser, at regionens tilbud sjældent har henvendt sig vedrørendeVISO ydelser, og at flere regionsdrevne tilbud selv er VISO leverandører. Kvaliteten afydelserne vurderes derfor ikke.
4
Jf. Lov nr. 58 af 18. januar 2007, § 13 og bekendtgørelse nr. 161 af 10. marts 2006 om den nationale videns- og specialrådgivnings-
organisation - VISO
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
11
3.2.2.1 Børn og ungeområdet.Kommunernes brug af VISO illustreres ved følgende diagrammer:
12 I de tilfælde, hvor kommunen har henvendt sig til VISO, hvor ofte harkommunen da efterfølgende anvendt VISO´s ydelser vedsagsbehandlingenRådgivning kan bestå af sparring til sagsbehandleren,kortere- eller længerevarende rådgivningsforløb m ed sagsbeh
988776543321100VISO Rådgivning3Meget ofteOf teAf og tilSjældentMeget sjældentVed ikke
12 I de tilfælde, hvor kommunen har henvendt sig til VISO, hvor ofte harkommunen da efterfølgende anvendt VISO´s ydelser vedsagsbehandlingenRådgivning kan bestå af sparring til sagsbehandleren,kortere- eller længerevarende rådgivningsforløb m ed sagsbeh
988776543321100VISO Udredning3Meget ofteOf teAf og tilSjældentMeget sjældentVed ikke
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
12
13 Vurder kvaliteten af VISOs rådgivning og udredning tilkommunenRådgivning kan bestå af sparring til sagsbehandleren, kortere-eller længerevarende rådgivningsforløb med sagsbehandler, borgeren og/elleren hel personalegruppe.Udredning er en grundig afd181616141210864220VISO rådgivning103Rigtig godGodMindre godDårligVed ikke
13 Vurder kvaliteten af VISOs rådgivning og udredning tilkommunenRådgivning kan bestå af sparring til sagsbehandleren, kortere-eller længerevarende rådgivningsforløb m ed sagsbehandler, borgerenog/eller en hel personalegruppe.Udredning er en grundig afd
1614121086
15
Rigtig godGodMindre godDårlig4Ved ikke
42200VISO udredning1
Som det fremgår af ovennævnte diagrammer, er kommunerne i overvejende grad tilfred-se med den VISO rådgivning og udredning de har modtaget og hhv. 18 og 17 kommunerfinder kvaliteten rigtig god eller god. Samtidig har alene 3 kommuner oplyst, at VISOydelserne efterfølgende indgår ved sagsbehandlingen.Der er 12 kommuner, der har kommenteret kommunens brug af VISO.3 kommuner bemærker, at de skal være bedre til at være opmærksomme på den videnog de kompetencer VISO besidder og generelt blive bedre til at til at tænke VISO ydelser-ne ind i den konkrete sagsbehandling i børn- og ungesager.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
13
3 kommuner har kritiske kommentarer i forbindelse med brugen af VISO. Sammenfatten-de går kritikken på, at VISO i for høj grad selv kan vælge, hvilke sager de ønsker at be-skæftige sig med, dels at den ene kommune finder, at VISO leverandørerne ikke har enobjektiv indgangsvinkel til sagen, men oftest anbefaler tilbud i tråd med forældrenes ellerderes repræsentanters ønske. Fanø Kommune ønsker, at VISO’s tilbud skal være meregennemskuelige og lettere tilgængelige.I forhold til 2007 har markant færre kommuner svaret ”ved ikke” i spørgsmålet om vur-deringen af VISO´s ydelser.Nyborg Kommunes Handicapråd bemærker, at de desværre har erfaring for at VISO´svejledning bruges i meget begrænset omfang.Se i øvrigt den samlede konklusion vedrørende VISO.3.2.2.2 Voksenområdet:Kommunernes brug af VISO illustreres ved følgende diagrammer:
16 I de tilfælde, hvor kommunen har henvendt sig til VISO, hvorofte har kom munen da efterfølgende anvendt VISO´s ydelser vedsagsbehandlingenRådgivning kan bestå af sparring tilsagsbehandleren, kortere- eller længerevarenderådgivningsforløb m ed sagsbeh9876543210VISO Rådgivning10436Meget ofteOf teAf og tilSjældentMeget sjældentVed ikke
8
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
14
16 I de tilfælde, hvor kommunen har henvendt sig til VISO, hvor oftehar kommunen da efterfølgende anvendt VISO´s ydelser vedsagsbehandlingenRådgivning kan bestå af sparring tilsagsbehandleren, kortere- eller længerevarende rådgivningsforløbmed sagsbeh7665544321100VISO UdredningMeget ofteOfteAf og tilSjældentMeget sjældentVed ikke6
Af de 2 diagrammer se, at VISO´s rådgivningsydelse hyppigere anvendes i den videresagsbehandling end i de tilfælde, hvor VISO har leveret udredninger, idet 41 % af kom-munerne har svaret ”sjældent” eller ”Meget sjældent” ved VISO Rådgivning, medens derfor VISO Udredning er hele 50 % af kommunerne der har svaret i disse kategorier.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
15
Kvaliteten af VISO´s ydelser vurderes som i de 2 andre områder generelt positivt:17 Vurder kvaliteten af VISOs rådgivning og udredning tilkommunenRådgivning kan bestå af sparring til sagsbehandleren,kortere- eller længerevarende rådgivningsforløb med sagsbehandler,borgeren og/eller en hel personalegruppe.Udredning er en grundig afd161412108644200VISO rådgivning03Rigtig godGodMindre godDårligVed ikke15
17 Vurder kvaliteten af VISOs rådgivning og udredning tilkommunenRådgivning kan bestå af sparring til sagsbehandleren,kortere- eller længerevarende rådgivningsforløb m edsagsbehandler, borgeren og/eller en helpersonalegruppe.Udredning er en grundig afd141212108664200VISO udredning31Rigtig godGodMindre godDårligVed ikke
Rådgivningen vurderes af alle der har vurderet som værende god eller meget god, me-dens alene en kommune har vurderet udredning som dårlig eller mindre god.Kvaliteten af VISOS ydelser opleves således positivt ude i kommunerne.Se i slutningen af afsnittet for en mulig forklaring på den positive vurdering af ydelsernesammenholdt med at de ikke i så stor grad efterfølgende anvendes i sagsbehandlingen.Der er 16 kommuner der har kommentarer til brugen af VISO, heraf er de 11 positivebemærkninger der udtrykker tilfredshed med den nye visitation, inddragelsen af andreaktører, imødekommenhed, relevans i tilbagemeldinger o.lign.Faaborg-Midtfyn kommune finder at procedurer og ventetid umuliggør brugen af VISO tilakutte løsningsmuligheder, og Fanø kommune finder at gennemskuelighed og tilgænge-lighed bør øges.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
16
3.2.2.3 Specialundervisningsområdet:På området er der sket en stigning i antallet af henvendelser på i alt 59 % i forhold til2007.På specialundervisningsområdet svarer 3 af 21 kommuner, at de meget ofte eller ofte harbrugt VISO´s rådgivning og udredning i sagsbehandlingen, men 9 kommuner bruge råd-givningen sjældent eller meget sjældent i sagsbehandlingen, medens tallet er 11 kommu-ner for udredningernes vedkommende.Alle 9 kommuner der har vurderet VISOs rådgivninger finder rådgivningen Rigtig god ellergod, og alle 9 finder udredningerne for rigtig god eller god. Ingen anser hverken rådgiv-ning eller udredninger for dårlige.Se indledningen til afsnittet for en mulig forklaring på den positive vurdering af ydelsernesammenholdt med at de ikke i så stor grad efterfølgende anvendes i sagsbehandlingen.2 kommuner omtaler VISO´s mulighed for at indgå i udviklingen af specialundervisnings-området generelt i kommunen, altså at henvendelse ikke kun kan ske i enkeltsager, menogså omkring mere generelle spørgsmål. Nordfyns kommune angiver i tråd her med, atkommunens problem ikke i så høj grad er manglende viden vedrørende udredninger, meni højere grad manglende tid til fuldt ud at bruge den viden man har.4 kommuner har mere kritiske kommentarer: 2 kommuner har relateret til konkrete sa-ger, hvor man i en kommune stadig havde uløste problemer i sagen, og i en anden kom-mune oplevede frustrationer i forhold til det videre samarbejde.Samlet:For alle 3 områder kan man nedenfor se, at kommunerne er tilfredse med kvaliteten afVISO´s ydelser, men at der på trods heraf ikke i alle tilfælde bruger VISO´s rådgivning iden efterfølgende sagsbehandling.Mulig forkla-ringGrunden hertil kan være flere – dels skal man være opmærksom på at de bestilte ydelsergodt kan være målrettet borgeren selv eller andre fagpersoner, og således ikke er bereg-net til at indgå i sagsbehandlingen, eksempelvis hvis rådgivningsforløbet indeholder værk-tøjer, handlingsanvisninger, metoder, viden om problemstillingen eller samarbejdsproces-ser etc. Alle elementer, der mere er grundlag for andre til at skabe udvikling i sagen.Forskellen på rådgivning og udredning og anvendelsen af VISO´s ydelse kan således for-klares ved at rådgivning til sagsbehandler og andre jo ofte er handlingsanvisende til brugat komme videre i sagsbehandlingen, kontakten til borgeren, den pædagogiske indsatsm.m. Udredningen skulle gerne afdække de forskellige problemstillinger og desuden værehandlingsanvisende, men ofte indgår det i et længere forløb, hvor det kan tage lang tidfra udredningen er foretaget, til der udmøntes konkrete initiativer.Det vil sige at VISO´s rådgivning sagtens kan være anvendt men ikke nødvendigvis af-spejlet i sagsbehandlingen, men snarere i det direkte relationelle arbejde med borgeren -ydet af andre professionelle eller fordi rådgivningen er ydet til borgeren selv.Endelig har mange kommuner selv dygtige specialister, der anvender VISO´s ydelser, ogat resultatet kan være udtryk for at kommunerne er gode til at bruge det VISO er tænktsom, nemlig stedet der giver vejledning i SPECIELLE sager. Og derfor som meningen varselv har ekspertisen til langt det meste??
Udviklingsrådet vurderer, at brugen af VISO er steget markant siden 2007, og atkommuner er tilfredse med kvaliteten af de leverede ydelser.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
17
3.2.3 Forpligtende samarbejderI forbindelse med kommunalreformen blev der åbnet op for, at kommuner kan indgå for-pligtende samarbejder som alternativ til en kommunesammenlægning.De omfattede kommuner samarbejder om opgaver på det sociale område og specialun-dervisningsområdet. Samarbejdet er pligtmæssigt og samarbejdets karakter og form erfastlagt i loven.Kommuner i region Syddanmark med forpligtende samarbejder på det sociale område ogspecialundervisningsområdet:
Fanø Kommune har delegeret opgaver til Esbjerg KommuneLangeland Kommune har delegeret opgaver til Svendborg KommuneÆrø Kommune har delegeret opgaver til Svendborg Kommune
I redegørelsen til udviklingsrådene har kommunerne angivet de forpligtende samarbejder,som de indgår i, samt beskrevet den forventede udvikling i dette samarbejde.Børn og Ungeområdet:Fanø-Esbjerg: Fanø Kommune oplyser, at samarbejdet fungerer tilfredsstillende.Ærø-Svendborg: Ærø Kommune oplyser, at samarbejdet omkring visitation og tilsyn medprivate opholdssteder fungerer tilfredsstillende på et forsvarligt fagligt miljø.Voksenområdet.Fanø - Esbjerg: Fanø Kommune oplyser, at samarbejdet har fungeret tilfredsstillende.Ærø – Svendborg: Ærø Kommune finder at samarbejdet fungerer tilfredsstillende og i engod og konstruktiv dialog.Svendborg Kommune vurderer ligeledes, at samarbejdet er velfungerende både i forholdtil Ærø Kommune og i forhold til Langeland Kommune.Specialundervisningsområdet:Ærø og Fanø udtrykker tilfredshed med samarbejdet, medens Langeland Kommune vur-derer at processen har været god og konstruktiv, men at samarbejdet ikke fungerer op-timalt endnu. Esbjerg beskriver ligeledes samarbejde med Fanø som velfungerende, me-dens Svendborg ikke vurderer på samarbejdet.
Udviklingsrådet vurderer, at de 3 forpligtende samarbejder fungerer tilfredsstillen-de.
Andre samarbejderSpecialundervisningsområdet:Det fremgår af redegørelserne, at der er mange samarbejdsfora mellem kommunerneomkring den vidtgående specialundervisning. 15 kommuner beskriver samarbejder meden eller flere kommuner, ofte samarbejde med nabokommuner, og kommuner med tidli-gere amtsskoler. Ingen kommuner er kritiske i forhold til samarbejderne.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
18
På området for specialundervisning af voksne, er der på Fyn alene Middelfart Kommuneder ikke har noget samarbejdsfora på området, i tidl. Vejle amt er der samarbejder mel-lem alle 4 kommuner, i tidligere Ribe amt er der samarbejde omkring CSV Esbjerg, og itidligere Sønderjyllands amt har Haderslev trukket sig ud af samarbejdet medio 2008, ogde resterende 3 kommuner opløser samarbejdet medio 2009.Samarbejderne har således tydeligt rod i de tidligere amter. Ingen kommuner finder an-ledning til kritik af samarbejdet.Ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov.14 kommuner beskriver samarbejder med andre kommuner omkring udbud af uddannel-sen. Det er især nabokommuner og kommuner fra samme tidl. amter der samarbejder.Haderslev Kommune har i 2008 etableret en egentlig skole for ungdomsuddannelsen, oghar her indhentet inspiration med flere parter i 2008.Også på dette område er der ingen kritiske bemærkninger.Omkring udviklingen for kommunernes brug af de lands- og landsdelsdækkende tilbud,beskriver 15 kommuner at der ingen ændringer er antallet af henvisninger, 2 kommunerhar mærket et fald i antallet af visitationer.3 kommuner (Aabenraa, Esbjerg og Middelfart) har opsagt aftaler med lokale eller regio-nale specialrådgivningscentre på området. Alle 3 vil fremover løse opgaven i eget regi,samt for Middelfarts vedkommende ved øget anvendelse af VISO.
4 Udviklingen inden for børn og unge områdetUdviklingsrådet skal overvåge, hvorledes udviklingen sker for en række tilbud til børn ogunge efter servicelovens bestemmelser.De berørte områder er bl.a. særlige dag- og klubtilbud, personlig hjælp, pleje og vedlige-holdelsestræning til børn.Udviklingsrådene overvåger også de forebyggende foranstaltninger for børn og unge, medsærlig behov.Udviklingsrådene følger endvidere anvendelsen af foranstaltningen forældrepålæg, somkommunalbestyrelserne kan anvende når der er risiko for, at et barns eller en ungs udvik-ling er i fare, og det vurderes at bero på, at forældremyndighedsindehaveren ikke leverop til sit forældreansvar.Endelig overvåger udviklingsrådet kommunalbestyrelsernes tilbud i forhold til anbringelseruden for hjemmet eksempelvis døgninstitutioner, familiepleje og socialpædagogiske op-holdssteder, samt behandlingstilbud til unge stofmisbrugere.
4.1 Konklusion og rådets anbefalingerRedegørelsens konklusioner fra kapitel 4 om udviklingen indenfor børn og ungeområdet ersamlede her:
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
19
Lokale udfordringer:Udviklingsrådet vurderer, at kommunerne fortsat har udfordringer på børn- og un-geområdet, som følge af kommunalreformen, herunder problemer med salg afpladser, geografiske problemer, samt området for børn med handicap.Ventetid:Det er vanskeligt at sammenligne med tallene fra sidste år, grundet opgørelsesme-toden. Udviklingsrådet vurderer, at der er forholdsvis mange kommuner der harventetid til tilbud om aflastning og foreslår derfor, at der sættes særligt fokus pådette område.Børn med nedsat fysisk/psykisk funktionsevne:Udviklingsrådet finder det positivt, at kommunerne i høj grad supplerer tilbuddene iegen kommune med tilbud i andre kommuner, når kommunen ikke kan tilbyde ettilsvarende kvalificeret tilbud i egen kommune.Kommunernes redegørelse viser dels, at borgerne ønsker de nære tilbud, dels atdisse er billigere end eksterne tilbud. Der kan ikke på baggrund af de kommunaleredegørelser konkluderes på, om der vil ske afspecialisering som nævnt i redegø-relsen for 2007. Udviklingsrådet har udfærdiget en analyse af de tidligere amtsligeinstitutioner, se afsnit 4.2.3.2 om CASA-analysen.Vedligeholdelsestræning:Samlet konkluderes, at der er tendens til, at kommunerne hovedsageligt læggervedligeholdelsestræningen i egen kommune.Forebyggende foranstaltninger:Udviklingsrådet konkluderer, at der er behov for en nærmere forskningsmæssigundersøgelse af, hvorvidt kommunernes store indsats på det forebyggende områdepå længere sigt resulterer i færre anbringelser, herunder om en målrettet tidlig ind-sats ude hos ”frontpersonalet” i skoler og daginstitutioner efter servicelovens § 11,kan bremse den stigende udviklingen på både forebyggelses- og anbringelsesom-rådet.Familiebehandling:Udviklingsrådet konkluderer på baggrund af kommunernes besvarelser, at denovervejende del af kommunerne alene benytter tilbud i andre kommuner i forbin-delse med døgnophold for familier, sandsynligvis på grund af specialiseringsgraden.Der synes således ikke at være tale om at disse specielle døgninstitutioner er truetaf afspecialisering. En del af leverandørerne er private socialpædagogiske opholds-steder.Sikrede institutioner:Udviklingsrådet bemærker, at der sker mange afvisninger, og at Regions Syddan-mark i fællesskab med de andre 4 regioner, er opmærksom på problemet. Proble-met skønnes ikke afledt af strukturreformen.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
20
4.2. Beskrivelse og analyse af de nye strukturer
4.2.0.1 Politik på børn og ungeområdet:Udviklingsrådet har valgt ikke at spørge til den sammenhængende børnepolitik, da denmå formodes at være indfaset, her 2 år efter kommunalreformen.I 2007 var der alene 3 kommuner, der endnu ikke havde udfærdiget den sammenhæn-gende børnepolitik.4.2.0.3 Lokale udfordringer:7 ud af 21 svarende kommuner oplever, at der i forbindelse med strukturreformen ersærlige udfordringer på B & U området, hvor der i 2007 var 11 kommuner der oplevededisse udfordringer.De særlige udfordringer består i 2 tilfælde af, at kommunerne mangler de tidligere amtersfagekspertise, og den ene kommune fremhæver i den anledning de tidligere amters res-sourcer i forbindelse med ekstremt komplicerede børnesager.Der opleves i lighed med sidste år fortsat udfordringer i forbindelse med at sikre og udvik-le tilbuddene til børn og unge med handicap, således at behov og efterspørgsel passerbedst muligt sammen.3 kommuner oplever, at overtagelse eller manglende overtagelse af tidligere amtslige in-stitutioner giver særlig udfordringer i forhold til at få solgt pladserne til andre kommunereller på den anden side at være afhængig af udbuddet i andre kommuner.Tønder kommune har særlige udfordringer i forbindelse med kommunens særligt storegeografiske forhold samt at få rekrutteret det nødvendige faglige personale.Flere kommuner bemærker, at der er behov for samarbejde med omkringliggende kom-muner i forbindelse med tilrettelæggelsen af tilbud og institutioner.Udviklingsrådet vurderer, at kommunerne fortsat har udfordringer på børn- og un-geområdet, som følge af kommunalreformen, herunder problemer med salg afpladser, geografiske problemer, samt området for børn med handicap.
4.2.0.4 Ventetider på B&U områdetVenteliste på klub- og dagtilbudsområdetAf de 22 kommuner, har 6 kommuner angivet at have børn på venteliste til særlige dag-tilbud. De 6 kommuner har tilsammen 20 børn på venteliste.2 kommuner tegner sig for en stor del af ventende børn, idet de 2 kommuner tilsammenhar 15 børn på venteliste til et særligt dagtilbud.6 kommuner (som ikke er sammenfaldende med dem, der har børn på venteliste) har igennemsnit en ventetid på 23 uger. 2 kommuner har en længere ventetid på 31 uger,mens de andre 4 kommuner har en ventetid, der ligger væsentlig under gennemsnittet.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
21
Ingen af de 22 kommuner har børn på venteliste til et særligt klubtilbud. En kommunehar angivet en ventetid på 4 uger.Bemærkninger til ventelisteoplysningerne på klub- og dagtilbudsområdet3 kommuner oplever generelt eller i forhold til et bestemt barn, at det kan være svært atfinde en plads i et specielt dagtilbud, enten på grund af kapaciteten i egen eller andrekommuner, eller på grund af barnets specifikke handicap. En anden kommune oplyser, atder i 2008 har været ledige pladser i en specialbørnehave.Vejen Kommunes Handicapråd anbefaler i sit høringssvar, at der tages initiativ til etable-ring af ekstra pladser, så ventelisten og ventetiden for særlige dagtilbud kan nedbringestil et mere acceptabelt niveau.Udviklingsrådet vurderer under henvisning til kommunernes bemærkninger, at deter vanskeligt at udlede et særligt behov for en nærmere undersøgelse af, hvad derer årsag en ventetid på gennemsnitligt 23 uger for særlige dagtilbud.
Venteliste på forebyggelsesområdet for børn og unge12 kommuner har i alt 128 børn på venteliste til aflastning, og 1 kommune har 1 barn påventeliste til et døgnophold for familier.11 kommuner har i gennemsnit en ventetid på ca. 16 uger til aflastning ,og 3 kommunerhar en gennemsnitlig ventetid på 3 uger til døgnophold for familier.Venteliste på anbringelsesområdet7 kommuner har i alt 17 børn på venteliste til anbringelse i plejefamilie, og 9 kommunerhar i gennemsnit en ventetid på ca. 5 uger.1 kommune har 6 børn på venteliste til egne øvrige tilbud og ventetiden hos denne kom-mune er 8 uger. 1 anden kommune har angivet en ventetid på 2 uger.1 kommune har et barn på venteliste til et socialpædagogisk opholdssted i egen kommu-ne og ventetiden er angivet til 6 uger.3 kommuner har hvert et barn på venteliste til andre kommunale tilbud i andre kommu-ner, og 2 kommuner har en gennemsnitlig ventetid på 7 uger.3 kommuner har i alt 9 børn på venteliste til socialpædagogiske opholdssteder i andrekommuner, og 4 kommuner har en gennemsnitlig ventetid på ca. 6 uger.1 kommune har 4 på venteliste til et regionalt tilbud, og samme kommune angiver engennemsnitlig ventetid på 56 uger.1 kommune har 5 på venteliste til lands- og landsdelsdækkende tilbud, og samme kom-mune angiver en gennemsnitlig ventetid på 17 uger.
Det er vanskeligt at sammenligne med tallene fra sidste år, grundet opgørelsesme-toden.Udviklingsrådet vurderer, at der er forholdsvis mange kommuner der har ventetidtil tilbud om aflastning og foreslår derfor, at der sættes særligt fokus på dette om-råde.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
22
4.2.1 Børn med fysisk og psykisk funktionsevnenedsættelseDag og klubtilbud.11 ud af 22 kommuner har ikke beskrevet nogen ændringer indenfor kommunens tilbudom særlige dag- og klubtilbud.5 kommuner har oplevet en stigning i behovet for særlige dag- og klubtilbud, hvoraf 2kommuner i løbet af året har oprettet yderligere pladser i hhv. heldagsskole og special-pladser i almindelig daginstitution. 3 kommuner har planlagt at øge antallet at pladser,enten ved en udvidelse af kapaciteten i kommunen egne tilbud eller ved køb af flere plad-ser i andre kommuner.Varde Kommune har oplevet et svagt fald i behovet for særlige dag- og klubtilbud.5 kommuner har ikke nærmere redegjort for udviklingen retning.Nyborg kommune har iværksat et udviklingsprojekt på området, der bl.a. andet skal sepå en mulig omstrukturering af Nyborg Kommunes tilbud til børn med særlige behov.Som en del af projektet arbejdes der med nye visitationsprocedurer, visitationsudvalgsamt visitationsmaterialer.Nyborg Kommunes Handicapråd bemærker, at de med interesse vil følge det igangsatteudviklingsprojekt.En kommune vurderer, at kommunens særlige klubtilbud kan udvikles betydeligt i forholdtil behov, kompetencer og kvalitet.
Tilbuddenes beliggenhed14 kommuner benytter både særlige dag- og klubtilbud i egen og andre kommuner, mens4 kommuner alene benytter tilbud i egen kommune og 4 kommuner udelukkende benyt-ter tilbud i andre kommuner.17 Hvor benyttes tilbud efter Servicelovens §§ 32 og 361614141210864420Udelukkende i egen kommuneBåde i egen kommune og i andre Udelukkende i andre kommunerkommuner4
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
23
Hovedparten af de 20 kommuner, der helt eller delvist benytter tilbud i egen kommuneanfører, at de gør det på grund af nærhedsprincippet samt forældrenes eget ønske.Udover disse hensyn, vælger kommunerne egne tilbud på baggrund af, at de mener, atde har de mest specialiserede tilbud, og dernæst på baggrund af økonomiske hensyn.18 Hvorfor vælges tilbud efter §§ 32 og 36 i egen kommune161412108864420UdfraEfter forældrenes Udfra økonomiskenærhedsprincippetønskeovervejelserVi har selv detmestspecialiseredetilbudAndet (forklar kort):7
15
15
19 Hvorfor vælges tilbud efter §§ 32 og 36 i andre kommuner1210108887
644
200Vi har ikke selv Vi har ikke selvkapacitetdet rette tilbudØkonomiskeovervejelserDet er efterforældrenesønskeDe har et merespecialiserettilbudAndet (forklarkort):
Langeland kommune vælger tilbud i egen kommune, idet kendskabet til institutionerne ogdet gode samarbejde vægtes højt, og Sønderborg kommune oplyser, at der alene vælgeset tilbud i en anden kommune, såfremt kommunen ikke selv har et tilbud, som svarer tilbehovet.Tilbud i andre kommuner vælges ofte på grund af kapacitetsproblemer og mangel på detrette tilbud.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
24
Få kommuner angiver, at et tilbud udenfor kommunen benyttes på baggrund af forældre-nes ønske, og ingen kommuner har anført økonomiske overvejelser som årsagen dertil.2 kommuner anfører, at de konsekvent ikke har de relevante tilbud i egen kommune.Udviklingsrådet finder det positivt, at kommunerne i høj grad supplerer tilbuddene iegen kommune med tilbud i andre kommuner, når kommunen ikke kan tilbyde ettilsvarende kvalificeret tilbud i egen kommune.Kommunernes redegørelse viser dels, at borgerne ønsker de nære tilbud, dels atdisse er billigere end eksterne tilbud. Der kan ikke på baggrund af de kommunaleredegørelser konkluderes på, om der vil ske afspecialisering som nævnt i redegø-relsen for 2007. Udviklingsrådet har udfærdiget en analyse af de tidligere amtsligeinstitutioner, se afsnit 4.2.3.2 om CASA-analysen.
Ændringer i visitationen2 ud af 22 kommuner har foretaget ændringer i visitationen til særlige dag- og klubtilbud,idet der i den ene kommune er nedsat et visitationsudvalg, der skal tildele særlige res-sourcer til børn i daginstitutionernes specialgrupper. Der er endvidere ændret ansøg-ningsprocedurer, således at ansøgninger er mere ensartet udarbejdet og arbejdsgrundla-get for det nedsatte udvalg er præciseret. Samme ændringer er sket i forhold til en be-stemt tidligere amtslig institution. Endelig er en arbejdsgruppe i gang med at nedsætte envisitationsgruppe, der skal forholde sig til forældres ønske om hjemmetræning i stedet foret offentligt tilbud.Den anden af de 2 kommuner har også udarbejdet en fast procedure i forbindelse med vi-sitation til særlige dag- og klubtilbud.Kommunerne ønsker med ændringerne at sikre gennemsigtighed i visitationsprocedurensamt, at højne kvaliteten i tilbuddet.Øvrige bemærkninger til dag- og klubtilbudsområdet2 kommuner bemærker, at der er planlagt en gennemgang af hele området vedrørendebørn med behov for særlige dag- og klubtilbud.
Vedligeholdelsestræning20 kommuner har besvaret/beskrevet udviklingen i kommunens tilbud om vedligeholdel-sestræning og heraf oplyser 5, at der ikke er sket nogen ændringer i forhold til 2007. 4kommuner oplyser, at de ikke har børn i vedligeholdelsestræning efter Servicelovens §44. 3 kommuner angiver, at der er et stigende behov for vedligeholdelsestræning og 2kommuner er i gang med et nærmere udredningsarbejde i forhold til fastsættelse af ret-ningslinjer samt i forhold til andre hjælpeforanstaltninger i forhold til den sociale lovgiv-ning. De resterende 6 kommuner har ikke nærmere beskrevet på hvilken måde, der harværet udvikling på området.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
25
28 Hvor tilbyder kommunen vedligeholdelsestræning efter § 44141212
10
8
6
5
4
3
2
1
0Udelukkende i egenkommuneBåde i egen kommuneog i andre kommunerUdelukkende i andrekommunerAndet:
12 ud af 22 kommuner angiver, at træningen alene tilbydes i egen kommune, mens 5kommuner både tilbyder træningen i egen og andre kommuner. En kommune tilbyderudelukkende træning i andre kommuner.Keterminde kommune angiver, at der arbejdes med en omlægning af hele børneområdetfor så vidt angår både vedligeholdelsestræning, genoptræning og vederlagsfri fysioterapi.3 kommuner har ikke nærmere angivet, hvor der tilbydes vedligeholdelsestræning.19 ud af 21 kommuner har anført, at der ikke er sket ændringer i forhold til visitationentil vedligeholdelsestræning.2 kommuner har angivet, at ydre forhold har medført ændringer. I den ene kommune erder indført centraliseret visitation, hvilket også har medført ændringer i forhold til de be-rørte børn. I den anden kommune er sammensætningen af visitationsteamet ændret, ogselve proceduren omkring visitationen af barnet er ændret, idet der nu tilbydes hjemme-træning.Målene med ændringerne i de to kommuner er dels at sikre et ensartet serviceniveausamt at højne udbuddet af tilbud i kommunen.
Samlet konkluderes, at der er tendens til, at kommunerne hovedsageligt læggervedligeholdelsestræningen i egen kommune.
Ledsageordning for ungeAf de 20 kommuner, der har beskrevet udviklingen i 2008 har 7 kommuner oplyst, atordningen ikke er i brug i deres kommune. De resterende kommuner oplever et stabilt,men meget lavt niveau.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
26
Ingen ud af 21 kommuner har iværksat nye tiltag i 2008, men en enkelt kommune harhaft øget fokus på anvendelsen af bestemmelsen.
Øvrige bemærkninger til områdetKerteminde kommune anfører, at området er et ’gråzoneområde’ imellem børne- og vok-sen regi, hvorfor det ikke er nemt at administrere.Det fremgår endvidere af besvarelserne, at flere kommuner visiterer i børneregi, men atordningen administreres i voksenregi, hvor der er oprettet ledsagerkorps.
4.2.2 Forebyggende foranstaltningerAf 22 kommuner har 11 kommuner oplevet et stigende behov for at iværksætte forebyg-gende foranstaltninger.Den hyppigst indberettede årsag til stigning er, at kommunerne har haft stort fokus på entidlig indsats, således at en senere anbringelse har kunnet afværges, bl.a. i form af fami-liebehandling, støtte/kontaktpersoner, iværksættelse af tværfagligt samarbejde imelleminstitutioner, skoler og forvaltning, støtte i hjemmet samt aflastning. Heldagsskoleordnin-ger med og uden familiebehandling nævnes også af flere kommuner, som en årsag tilstigningen.Kolding Kommune har gjort en særlig indsats i forhold til et øget brug af og et mere flek-sibelt efterværn.Billund kommune har oplevet et generelt fald på hele området, og det oplyses, at faldetskyldes en stor indsats i forhold til at støtte udsatte børn og unge via Servicelovens § 11,hvorefter der blandt andet er ansat personale, som kan supplere eller indgå i forebyggen-de arbejde på bl.a. skoler og i institutioner. Endvidere er der oprettet faste kontaktperso-ner som varetager kontakten til både den enkelte unge/ det enkelte barn og i forhold tilhele familien. Endelig oplyser kommunen, at det er lykkedes at udvikle en sammenhæn-gende og helhedsorienteret indsats overfor målgruppen ved bl.a. at oprette dren-ge/pigegrupper, at udvikle et tættere samarbejde med SSP og et tværfagligt arbejde medhøj involvering af forældre, familie og netværket. Den samlede indsats har medført, atder har været færre udgifter til konsulentbistand, praktisk og pædagogisk støtte, ligesomen større indsats i forbindelse med anbringelser også har medført at antallet af anbringel-ser er stabilt i forhold til sidste år.Haderslev Kommunes Handicapråd anbefaler i sit høringssvar, at behovet for suppleren-de tilbud til unge 15 – 17 årige med ekstremt udadrettet adfærd bør imødekommes.
Udviklingsrådet konkluderer, at der er behov for en nærmere forskningsmæssigundersøgelse af, hvorvidt kommunernes store indsats på det forebyggende områdepå længere sigt resulterer i færre anbringelser, herunder om en målrettet tidlig ind-sats ude hos ”frontpersonalet” i skoler og daginstitutioner efter servicelovens § 11,kan bremse den stigende udviklingen på både forebyggelses- og anbringelsesom-rådet.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
27
Fokusområder angivet af kommunerne på forebyggelsesområdet.Der er 22 kommuner, der har beskrevet fokusområder på forebyggelsesområdet.8 kommuner angiver fokus på en tidlig indsats, flere med fokus på småbørn og/eller ungemed begyndende misbrugsproblemer.6 kommuner fokuserer på at udvikle det tværfaglige samarbejde.3 kommuner fokuserer på begyndende misbrug blandt unge.4 kommuner fokuserer på aflastningsordninger.4 kommuner fokuserer på øget inddragelse af familie og netværk i det forebyggende ar-bejde.Døgnophold for familier efter servicelovens § 52, stk. 3, nr. 4.
41 Hvordan løser kommunen foranstaltninger efter § 52, stk. 3, nr. 4,døgnophold for fam ilier
1614141210864220Udelukkende iegne tilbudBåde egne tilbudog tilbud i andrekommunerUdelukkendetilbud i andrekommunerKommunen f inderBeskriv disseandre alternative alternative tilbud:foranstaltninger132Abs.
14 ud af 21 kommuner benytter alene tilbud i andre kommuner, mens 3 benytter tilbud iegen og andre kommuner. 2 kommuner benytter alene egne tilbud.2 kommuner har alternative tilbud under udarbejdelse.Odense Kommune har iværksat et nyt alternativ til døgnophold for familier. Projektethedder ATA og omfatter intensiv støtte i hjemmet og barnets daginstitution, skole mv.Billund kommune tilbyder familiebehandling ved kommunens familiehus og ved kommu-nens døgntilbud til børnene tilbydes familiebehandling i tilknytning til barnets eller denunges anbringelse til tilbuddet.
Udviklingsrådet konkluderer på baggrund af kommunernes besvarelser, at denovervejende del af kommunerne alene benytter tilbud i andre kommuner i forbin-delse med døgnophold for familier, sandsynligvis på grund af specialiseringsgraden.Der synes således ikke at være tale om at disse specielle døgninstitutioner er truetaf afspecialisering. En del af leverandørerne er private socialpædagogiske opholds-
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
28
steder.
Kommentarer til ventetid på området:7 kommuner beskriver, at ventelisten skyldes mangel på egnede aflastningsfamilie. Aa-benraa kommune har dog formået igennem annoncering at få dobbelt så mange aflast-ningsfamilier igennem uddannelsesforløbet, end hidtil. 1 kommune finder det særlig sværtat finde aflastningsfamilier til handicappede børn og unge.2 kommuner beskriver, at antallet af børn i aflastning er stigende, hvilket er hovedårsa-gen til venteliste i deres kommune.2 kommuner oplever ikke nogen ventetid og 2 kommuner ikke har registreret ventetid ogventelister.Nyborg kommune oplever vanskeligheder i forhold til at få søskende placeret i aflastning,idet kommunen vægter det højt, at børn og aflastningsfamilie passer bedst muligt til hin-anden samt, at aflastningen sker tættest muligt på børnenes hjem, således at aflastnin-gen sker i nærmiljøet.
Generelle kommentarer til forbyggende foranstaltninger.11 ud af 22 kommuner har beskrevet ændringer i anvendelsen af forebyggende foran-staltninger til børn og unge.I flere kommuner er der i gang sat projekter, hvis formål er at fungere som afværgendeforanstaltning/alternativer til anbringelse.
Nyborg Kommune har i samarbejde med Landsbyggefonden og Boligforeningen Sprogtof-ten iværksat et 5-årigt projekt, hvor der bl.a. er ansat en familiekonsulent på fuld tid. Ak-tivitetshuset drives som et værested med lektiecafé, fællesudflugter, socialt samvær mv..Faaborg-Midtfyns kommune har særligt fokus på § 50-undersøgelsen, hvor opmærksom-heden er rettet mod netværksspørgsmålene, og der er indført metodeansvar, som alle so-cialrådgivere er uddannet i.Flere kommuner har som alternativ til anbringelse oprettet flere tilbud, hvor de unge harmulighed for en kombination af behandling efter et nærmere tilrettelagt forløb og socialtsamvær. Ligeledes har 1 kommune oprettet 2 lokalt forankrede områdeprojekter for ungemed begyndende misbrugsproblemer, der begge har til formål at yde råd og vejledning tilbørn, således at rådgivning/vejledning er flyttet fra den centrale familierådgivning til etprojekt i et nærmere afgrænset område.Ærø Kommune har udbygget dialogen forvaltningsenhederne imellem, således at der kanske så tidlig en afdækning af problemerne som muligt.Det fremgår af besvarelserne, at kommunerne generelt har haft stor fokus på at nedsætteantallet af anbringelser.Kerteminde Kommune beskriver, at den ’lokale palet’ er for smal, hvorfor det på mangelaf lokale tilbud bliver nødvendigt med en anbringelse. Der arbejdes dog med at udbygge
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
29
de lokale tilbud, samtidig med at der dog fortsat er et efterslæb efter kommunesammen-lægningen med harmonisering af satser.Billund Kommune skriver, at der er etableret et tæt internt samarbejde imellem de for-skellige faggrupper, hvilket er med til at skabe en sammenhængende og helhedsoriente-ret indsats, som tilrettelægges ud fra individuelle behov på en hurtig og fleksibel måde.
4.2.3 Anbringelser af børn og unge4.2.3.1 Anbringelsesområdet.9 ud af 20 kommuner har oplevet en stigning i antallet af anbringelser af børn og unge i2008.3 kommuner har oplevet et svagt fald i antallet af anbringelser, men de resterende 8kommuner ikke har oplevet nogen ændringer i forhold til 2007.Fokusområder.21 kommuner har udpeget fokusområder.6 kommuner har særligt fokus på inddragelse af netværk/familie og nærmiljø.6 kommuner fokuserer på den ældre del af målgruppen i form af anbringelsesindsatser ilokalområdet, fx ungdomshybler, misbrugsbehandling til unge under 18 i forbindelse medanbringelse, støtte- kontaktpersoner og andre foranstaltninger af mindre indgribende ka-rakter, end anbringelse.1 kommune har særligt fokus på handleplaner, således at det sikres at anbringelsesste-derne arbejder med det, der er aftalt, så målene med anbringelsen bedre nås. Der erendvidere særligt fokus på udskrivningsplan, således at barnet/den unge støttes på denmest hensigtsmæssige måde efter endt anbringelse.1 kommune har særligt fokus på, hvorvidt kommunen selv skal udvikle tilbud frem for atkøbe ydelserne hos andre kommuner.1 kommune har vedtaget et anbringelsesgrundlag, som lægger op til alternativer til enanbringelse, når der er tale om unge i alderen 15-18-årige.3 kommuner fokuserer på anbringelse af mindre børn/spædbørn.2 kommuner fokuserer på de sværere anbringelser af børn og unge med handicapog/eller psykiatriske problemer og/eller misbrugsproblemer.Flere kommuner nævner endvidere anbringelse i egen bolig som et fokusområde.
Udviklingsrådet finder det positivt, at så mange kommuner har vurderet, at der erbehov for at udpege fokusområder.
VentetidNordfyns kommune oplyser, at der generelt er mangel på pladser til psykisk syge under18 år, samt at der på denne baggrund er rettet telefonisk henvendelse til Servicestyrelsenog gjort opmærksom på pladsmanglen.Odense kommune forsøger i forbindelse med et Lean-projekt at forkorte sagsbehandlings-tiden.Sønderborg Kommune beskriver, at der i forbindelse med handicappede børn kan være etønske fra forældrene om en speciel institution, hvilket kan være med til at forlænge den
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
30
tid et barn står på venteliste, mens det er nemmere at finde alternativer, når det drejersig om sociale vanskeligheder.Ærø Kommune har for første gang i 2008 oplevet problemer med at finde aflastningsfami-lier og plejefamilier. Kommunen har ikke egne tilbud, men har ikke før oplevet venteliste-problematik på det område.
Efterværn.Alle 22 kommuner angiver at have unge i alderen 18-23 anbragt i efterværn med i alt 423anbragte.Af de 423 anbragte unge, er 13 (fordelt på 4 kommuner) anbringelser sket, fordi dermanglede et passende alternativ i voksentilbuddene.32 anbringelser skyldes andre forhold, såsom at det er uafklaret om den unge kan klaresig samt, at de unge ikke kan nøjes med et kortere udslusningsforløb på grund af psyki-ske og adfærdsmæssige problemer.Endvidere fremgår det, at nogle unge er i længerevarende udslusning frem til det 23. år.Se endvidere kapitel 4.2.6 om brugen af efterværn (særligt fokusområde for Udviklings-rådet for region Syddanmark).
Eventuelle øvrige bemærkninger til anbringelsesområdet§4 kommuner har anført bemærkninger til anbringelsesområdet, og en af kommu-nerne har således bemærket, at der er sket en stigning i antallet af sager, at sa-gerne er meget forskelligartede og at der er flere komplicerede sager. En andenkommune har bemærket, at budgettet for området i 2008 er overskredet med 27%.§Odense Kommune bemærker, at den har valgt at udbygge døgninstitutionsområ-det, således at barnet anbringes i nærmiljøet, så tilknytning til hjem, daginstituti-on, skole mv. bevares. Derudover har kommunen særligt fokus på oprettelse afbørnehjem, så anbringelse kan ske det samme sted igennem hele barndommen,og institutionernes kompetencer udvides i denne sammenhæng, så barnet ikkeskal flyttes grundet et særligt behandlingsbehov.
4.2.3.2 Udviklingsrådets egen undersøgelse blandt tidligere Amtsinstitutioner(CASA-undersøgelsen)Formålet med udviklingsrådets undersøgelse har været at undersøge hvilke konsekvenserkommunalreformen har haft for det sociale tilbuds praksis på børne- og ungeområdet, påvoksenområdet og på specialundervisningsområdet.I et forsøg på beskrivelse af ”virkeligheden”, er det vigtigt at beskue fra flere vinkler. Der-for er det valgt, at undersøgelsen er foretaget med bruger/pårørendes perspektiv, samtmed perspektivet fra institutionslederne. Undersøgelsen giver således et helt andet per-spektiv end de kommunale redegørelser, der jo udarbejdes i forvaltningerne.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
31
Undersøgelsen er baseret på fokusgruppeinterviews med brugere/pårørende, brugerorga-nisationer samt de ledere af tilbuddene, og formålet har således været at få belyst deovennævnte områder fra de nærmeste berørte parter.Undersøgelsen indeholder særlige problemstillinger, som er opstået som følge af kommu-nalreformen, herunder for eksempel manglende matchning af bruger og tilbud, ventelisterog flaskehalse, økonomi, reducering af ydelse og støtte udover kerneydelsen, den fagligeekspertise, samarbejde imellem kommuner og region, manglende tilbud, forholdet mellemtilbud og de nye kommuner, nærhedsprincip eller specialtilbud, kvalitet og kvantitet,nærhed og/eller specialisering samt administrative konsekvenser.Generelt har alle 3 områder været ramt af store omvæltninger, som følge af kommunalre-formen, men samtidig fremgår det af undersøgelsen, at både brugere, ledere og forvalt-ning i videst muligt omfang har taget udfordringerne op, selvom store spørgsmål omkringøkonomi, målgruppernes sammensætning og manglende ekspertviden fra amterne giveranledning til bekymringer blandt de implicerede parter.Brugerperspektivet:Brugerne er meget positive,hvad angår vurderingerne af deres tilbud, og mindre hvad an-går vejen ind og ud af tilbuddet, samarbejdet med kommunerne samt de økonomiskerammer.På den ene side er der brugere, som ikke har oplevet væsentlige konsekvenser af kom-munalreformen – de er i de tilbud, de hele tiden har været i, og deres naboer er stort setde samme som før reformen.På den anden side har nogle brugere oplevet forskellige konsekvenser af reformen.Brugerne oplever, at der optages brugere i tilbuddene, som enten ikke matcher tilbuddetsydelser eller ikke passer sammen med de andre brugere i tilbuddet.Det er således oplevelsen, at der i højere grad bliver optaget nye brugere med andre van-skeligheder, enten fordi der er tale om borgere fra kommunen, eller fordi tilbuddet skalmodtage et vist antal udefra – fra andre kommuner – for at være økonomisk bærerdyg-tigt.På specialundervisningsområdet ses fx en uheldig sammenblanding af handicappede ogudad reagerende børn og unge, og på socialområdet ser brugerne specielt på voksenom-rådet og de socialpsykiatriske tilbud en tendens til, at der optages brugere, som ikke eren del af kernemålgruppen – typisk borgere som har misbrugsproblemer.Modsat tidligere oplever brugerrepræsentanter, at der til en række dag- og døgntilbud erkommet ventelister i et omfang, de ikke har set tidligere samtidig med, at der er ledigepladser. Rent konkret nævnes beskyttede værksteder og botilbud til psykisk syge og han-dicappede. Forklaringen er, at de kommunale budgetter opererer med, at et bestemt an-tal brugere skal være fra nabokommuner for, at et tilbud er økonomisk bæredygtigt. Hvisder mangler brugere udefra, vælger man hellere at holde en plads åben frem for at tilby-de den til egne borgere.Der er forskellige opfattelser af, hvorvidt kommunerne har overtaget den ekspertise, derfør har ligget i amterne, og dermed opnået et kvalitetsløft.På den ene side er der tale om kommuner, hvor der har været tale om et løft, at de harovertaget personale fra amterne.På den anden side er der kommuner, der ikke har været i stand til at tiltrække medarbej-dere fra amterne, eller hvor den faglige indsprøjtning er blevet udvandet af økonomiskehensyn eller uenighed i forhold til det eksisterende faglige grundlag i kommunen.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
32
De kommuner, der ikke har tiltrukket kvalificerede medarbejdere fra amterne, har i høje-re grad samarbejdet med brugerorganisationerne for derigennem at få den fornødne eks-pertise til at løfte et område.Dermed er brugerrepræsentanterne blevet inddraget på måder, de ikke oplevede i forholdtil amtet.Fra institutionsledernes synsvinkel:For tilbud, som modtager brugere fra kommuner, som har fortsat samme visitationsprak-sis efter kommunalreformen, har der stort set ikke været de store påvirkninger af refor-men.Det er bl.a. gældende for nogle af de specialtilbud, som ligger i regionen, og som gennemen lang årrække har opbygget en faglig ekspertise, og som dækker flere specialområder.Kommunalreformen har imidlertid påvirket en række kommuners prioriteringer og prak-sis, herunder ændringer i kommunernes visitationspraksis til specialtilbuddene. Ændringersom har haft mere eller mindre mærkbare konsekvenser for tilbuddene.Tilbuddene peger på, at der med kommunalreformen er sket det, at de er blevet en deleller kommet tættere på kommunen og tættere på de politiske beslutninger. Der er tilbud,som ser det som positivt, at dem, der står for tilbuddet, også er dem, som er med til atudvikle tilbuddene.Der er dog også tilbud, som beskriver situationen som at stå i vadestedet.Helt generelt påpeger tilbud, som tidligere var under amtet, at en af de større ulemperved kommunalreformen er, at kommunerne ikke har erfaring for specialtilbud og hellerikke føler sig fagligt klædt på til at håndtere målgruppernes problemstillinger. Kommu-nerne har heller ikke nogen speciel forkærlighed for de forskellige målgrupper. Blandtspecialtilbuddene, som er overgået til kommunerne, er det klart opfattelsen, at der underamtet var tale om større faglighed omkring tilbuddene og i forhold til de særlige målgrup-per.Det er erfaringerne fra tilbud, som modtager brugere fra flere forskellige andre kommu-ner, at de ikke længere modtager så mange borgere med vanskeligheder som tidligere,fordi kommunerne forsøger at klare problemerne selv.Enten i form af konkurrerende tilbud eller ved at forhale og udsætte visitationen til speci-altilbud.Specialiserede tilbud oplever, at borgere med vanskeligheder bliver holdt i lokale tilbud ilængere tid, hvilket er med til at modarbejde en tidlig målrettet indsats for borgeren.Det, at kommunerne gerne vil beholde borgere inden for kommunegrænserne, betydersamtidig, at den enkelte borgers valgfrihed til at søge til andre kommuner bliver begræn-set.Det kan være forståeligt nok, at kommunerne gerne vil efterkomme nærhedsprincippetdvs. at kunne tilbyde tilbud på alle områder så tæt på borgerne som muligt.Det vil også ofte kunne lade sig gøre i forhold til almene problemer. Men i forhold til smågrupper af borgere med særlige vanskeligheder, er det ikke så enkelt at efterkomme detønske både af faglige og økonomiske grunde.Det kræver faglig ekspertise, som ikke ligger lige for i alle kommuner. Kommunernekommer derfor i forhold til disse borgere til stå i et dilemma mellem opfyldelsen af etnærhedsprincip og så det at opfylde nogle faglige behov i forhold til de vanskeligheder,borgerne har.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
33
Det er derfor langt fra alle tilbud på socialområdet og specialundervisningsområdet, somde enkelte kommuner kan klare, selvom de med kommunalreformen er blevet større.Kommunernes dilemma medfører, at kommunerne ofte forsøger sig med tilbud til borger-ne i kommunen eller i nabokommunen, hvor de ud fra faglige hensyn burde henvise tilspecialtilbud i andre kommuner eller i regionen. Det er dette dilemma, som de specialise-rede tilbud oplever gennem færre visitationer og udskydelse af problemstillinger i forholdtil borgere med særlige vanskeligheder.Det er tilbuddenes opfattelse, at kommunerne efter kommunalreformen også ofte står i etdilemma mellem faglige hensyn og økonomiske hensyn. Mange tilbud oplever, at det erøkonomien frem for fagligheden, som er styrende for kommunernes praksis på nogle afspecialområderne.Ændringerne i visitationspraksis viser sig også på sammensætningen af de visiterede sa-ger. Der er en række tilbud, som oplever, at borgere med vanskeligheder, der visiteresfra kommunerne, er dårligere end tidligere.Det er opfattelsen, at kommunerne forsøger at klare problemerne selv i forhold til gruppermed knap så tunge problemstillinger, mens de visiterer de tungere brugere til specialtil-buddene. På den måde udfordres tilbuddene på deres målgruppe, deres faglige kompe-tencer og deres specialer. Det påvirker kvaliteten i det daglige tilbud, når målgrupperneændres.Fra værdistyring til regelstyring.Hvad angår kvalitet i tilbud, er der tilbud, der omtaler kommunalreformen på den måde,at der er sket et skred fra en mere værdistyret organisation som amtet til en mere regel-styret og kontrollerende driftsherre i form af kommunerne.Kommunerne har ikke erfaring og kendskab til specialiserede tilbud og ingen erfaringermed døgntilbud. Der er en bekymring for, at der i kommunerne sker en tilpasning af spe-cialtilbuddene i forhold til de øvrige kommunale tilbud. På den måde bliver det vanskelige-re at fastholde det særlige ved specialiserede tilbud og døgntilbud og behovene for dissetilbud i forhold til de særligt vanskelige målgrupper.I den sammenhæng peger specialtilbuddene på, at det bliver vanskeligere at udvikle nyetilbud til nye målgrupper. Dette element lå tidligere i amtet, men der er i den nuværendestruktur ikke nogen, der umiddelbart har denne rolle, fordi den kræver faglige kompeten-cer. Denne funktion findes ikke i dag. I den forbindelse peges der på, at det tager tid forkommunerne at få indblik i og kendskab til området.
4.2.3.3 Udviklingsrådets Temakonference om Børn og Unge i misbrug.Udviklingsrådet afholdt d. 8. oktober 2008 sin første Temakonference, med emnet Børnog Unge i Misbrug. Der var 110 tilmeldte deltagere.På konferencen var hovedbudskabet, at man ikke skal fokusere på de unge som misbru-gere, men i stedet se dem som unge! Det betyder, at kommunerne i forvejen har de fle-ste værktøjer til at håndtere disse unge, selvom de har den særlige problemstilling, at deindtager stoffer. Naturligvis er der unge, hvor der er behov for at iværksætte egentligmisbrugsbehandling, men for rigtigt mange unge forsvinder misbruget, når kommunentager den unge og hans problemer alvorligt, og handler på dem.Se artikel fra Temakonferencen i bilag 4. Øvrige materiale fra temakonferencen kan findespå Udviklingsrådets hjemmeside http://www.statsforvaltning.dk/site.aspx?p=4186
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
34
4.2.4 Sikrede og særligt sikrede institutioner22 kommuner har beskrevet og vurderet udviklingen i anvendelsen af sikrede institutio-ner.4 af disse kommuner oplyser, at de ikke har benyttet sikrede institutioner i 2008.2 kommuner anfører, at der er mangel på pladser og den ene kommune anfører i den an-ledning, at det hovedsageligt skyldes at pladserne på de sikrede institutioner også anven-des som varetægtssurrogat.2 kommuner har alene anvendt sikrede institutioner i forbindelse med ungdomssanktionerog flere kommuner har alene anvendt en sikret institution 1-2 gange i 2008.2 har oplevet et fald i anvendelsen af sikrede institutioner og 2 kommuner har oplevet ensvag stigning.Region Syddanmark driver områdets eneste sikrede institution, Egely på Fyn. Regionenhar i samarbejde med landets øvrige regioner iværksat et samarbejde om særlige kvali-tetsprojekter på det sikrede område, herunder uddannelse/efteruddannelse, sko-le/beskæftigelse for de anbragte, psykiatrisk udredning af de anbragte samt kvalitets-standarder og indikatorer for ophold på sikret institution.Regionen oplyser, at det grundet manglende kapacitet sker for mange afvisninger ved desikrede tilbud på landsplan.Iværksatte foranstaltninger efter udskrivning fra sikrede eller særligt sikredeinstitutioner§§20 kommuner har beskrevet, hvilke foranstaltninger, der er iværksat efter ud-skrivning.7 kommuner har ikke iværksat foranstaltninger, enten fordi institutionerne ikkehar været brugt, eller på grund af fraflytning fra kommunen umiddelbart efter ud-skrivningen.§8 kommuner har iværksat andre former for anbringelser, for eksempel på egetværelse, i en åben institution, private opholdssteder eller døgnbehandling påkommunens egen institution (fx socialpædagogisk opholdssted).§§1 kommune oplyser, at flere unge er blevet hjemgivet til forældrene, ofte medforanstaltninger, som kontaktperson og arbejdspraktik i en privat virksomhed.De 4 resterende kommuner, havde ikke yderligere bemærkninger.
Udviklingsrådet bemærker, at der sker mange afvisninger, og at Regions Syddan-mark i fællesskab med de andre 4 regioner, er opmærksom på problemet. Proble-met skønnes ikke afledt af strukturreformen.
4.2.5 Behandlingstilbud til unge misbrugereSe afsnit 5.2.2, samt 4.2.3.3.Region Syddanmark har ikke tilbud på området, og derfor heller ingen planer herfor.Øvrige forhold, som kommunen finder anledning til at fremhæve på børn- og un-geområdet generelt5 kommuner har anført øvrige bemærkninger til området.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
35
Kolding Kommune anfører, at anbringelsesreformen har medført et større arbejdspres,såvel administrativt som for den enkelte socialrådgiver. Det er især udarbejdelse af un-dersøgelser, handleplaner samt opfølgning derpå, der giver et øget arbejdspres.Faaborg-Midtfyns Kommune anfører, at der på alle kommunens decentrale institutionerfindes en handleguide, som er kendt og implementeret til brug for det tværfaglige arbejdemed børn og unge med særligt behov for støtte. Handleguiden skal sammen med Børne-linjen tydeliggøre formkrav og procedurer i forbindelse med underretninger, tavsheds-pligt-regler samt tværfaglige lokalmøder. Samtidig sikres det, at alle decentrale lederehar kendskab til guiden. Derudover oplyser kommunen, at der fra 2009 tilbydes rådslag-ning i forbindelse med anbringelse af børn, ligesom der vil være fokus på at spørge mereind til netværk og udvidet netværk. Endelig kan de forskellige dagtilbud få vejledning afpædagogiske konsulenter i forhold til en tidlig og forebyggende indsats for udsatte børn.Der opleves af 2 kommuner et øget antal unge med psykiske og/eller misbrugsproblemer,ligesom den ene kommuner anfører, at der er tendens til, at sagerne bliver mere kom-plekse, hvor der er behov for en koordineret og sammenhængende indsats fra flere for-skellige faggrupper og afdelinger.Endelig anfører Esbjerg Kommune, at der opleves et generelt udgiftspres på trods af fær-re anbringelser. Det oplyses, at der har været takststigninger på hele døgnforanstalt-ningsområdet, ligesom der er sket en stigning af de afledte udgifter.
4.2.6 Lokale fokusområder i region Syddanmark
Anvendelsen af efterværn:17 kommuner har besvaret spørgsmålet om anvendelse af efterværnsbestemmelserne.I 83% (gennemsnitligt) af tilfældene skyldes anbringelse efter efterværnsbestemmelsernefor unge i alderen 18 til og 23, at der er behov for kortvarig støtte, hvorefter den unge vilkunne klare sig selv. I 4% af tilfældene er der indgået aftale med kommunens voksenom-råde om, at anbragte unge fortsætter under efterværnsreglerne efter det fyldte 18. år.Kommunerne oplyser, at 5% af anbringelserne skyldes manglende koordinering af over-gangen mellem børneområdet og voksenområdet.Endelig fremgår det, at 8% af anbringelserne efter efterværnsbestemmelserne skyldes, atdet er lettere at sammensætte tilbud efter reglerne på børneområdet. Det bemærkes, atder er meget store udsving i svarprocenterne, og især 2 kommuner, som hver angiver 50og 55%, er med til at forhøje procenten for den sidste svarmulighed.Ingen kommuner har anført procenter under ’andet’, men en af kommunerne har bemær-ket, at begrebet ’kortvarig’ støtte også omfatter unge på eget værelse, hvor der er taleom unge, der, eventuelt med tilknyttet kontaktperson, klarer sig fornuftigt ind i voksentil-værelsen.Sønderborg Kommune har fra januar 2009 modtaget støtte for en 4-årig periode til efter-værnsprojekt.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
36
Udviklingsrådet vurderer, at der i Region Syddanmark kan være behov for at sætte fokuspå anvendelsesområdet for og indholdet af foranstaltninger efter efterværnsbestemmel-sen.
5 Udviklingen inden for voksenområdetPå voksenområdet skal Udviklingsrådet følge en række tilbud til personer mellem 18 og67 år, der tidligere blev varetaget af amtskommunerne.De berørte områder er bl.a. behandlingstilbudene på misbrugsområdet og forskellige for-mer for vedligeholdelses- og genoptræning. Indenrigs- og Socialministeriet har valgt til-bud til personer med erhvervede hjerneskader som et særligt tema, hvorfor Udviklingsrå-det har særligt fokus herpå i redegørelsen for 2008. Dette område vil videre blive be-handlet i kapitel 7.Udviklingsrådet skal endvidere se på, om der som følge af kommunalreformen er sketændringer i forhold til de bo- og dagtilbud, som personer med nedsat funktionsevne fårtilbudt. En række af disse tilbud overgik ved kommunalreformen fra amtskommunerne tilkommunerne, og der er efterfølgende tilbud, som er overgået fra regional drift til kom-munal drift.På hjælpemiddelområdet – herunder biler og boligindretning – skal Udviklingsrådet følgemed i, om der som følge af kommunalreformen er sket ændringer, som har fået betyd-ning for brugere af hjælpemidler.Udviklingsrådet skal endelig følge anvendelsen af de tilskudsordninger, som kan benyttesaf personer med nedsat funktionsevne til personlig og praktisk hjælp samt de ledsageord-ninger og kontaktpersonordninger, som målgruppen har mulighed for at benytte.
5.1 Konklusion og rådets anbefalingerRedegørelsens konklusioner og anbefalinger fra kapitel 5 om udviklingen indenfor voksen-området, er samlet her:Særlige udfordringer:Udviklingsrådet anbefaler – som i redegørelsen for 2007 – at reglerne i servicelovens§ 86 udvides til også at give hjemmel for tilskud til borgerens transport til træning.Problemet er afledt af strukturreformen, grundet de større geografiske afstande ikommunerne.Botilbud:Udviklingsrådet vurderer, at der samlet set ikke opleves andre problemer end i 2007på området.Udviklingsrådet anbefaler at der laves en nærmere analyse over, om det store antalpsykisk handicappede borgere på venteliste generelt skyldes manglende botilbud formålgruppen, om det skyldes konkrete ønsker fra borgeren, der derved kommer til atvente længere på det ønskede tilbud, eller om der er andre faktorer der er afgørende.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
37
Desuden anbefaler Udviklingsrådet, at området bør omfattes af rammeaftalerne, uan-set om der er tale om ”kan” eller ”skal” tilbud, for derved at sikre bedst mulig koordi-nation af forholdet mellem udbud og efterspørgsel. Problemet opleves som et genereltproblem i hele regionen for især psykisk handicappede og sindslidende.Plejehjemspladser til 50+ årige:Udviklingsrådet vurderer at der er et forholdsvis beskedent antal borgere i målgruppender placeres på plejecentre, og at kommunerne er opmærksomme på problemet.Behandlingstilbud og misbrugsområdet:Udviklingsrådet vurderer, at der bør sættes fokus på borgere med Aspergers syn-drom og ADHD, idet disse grupper ikke umiddelbart passer ind i eksisterende til-bud.Desuden bør der være fokus på, hvorvidt de eksisterende tilbud om socialpædagogiskstøtte opfylder behovene i forhold til de forskellige målgrupper.Udviklingsrådet finder det er positivt, at kommunerne fortsat har fokus på personermed misbrugsproblemer – herunder børn og unge; det fremgår af kommunernes svar,at der stadig er mange udfordringer på området. Udviklingsrådets temakonference ombørn og unge i misbrug viste, at der er mange gode erfaringer i mange kommuner,der yderligere støttes op af universiteter og tilbud fra Indenrigs- og Socialministerietinstitutioner (eksempelvis VISO og Udsatteenheden fra Servicestyrelsen). Der er såle-des mange kilder til inspiration for kommunerne.
5.2. Beskrivelse og analyse af udviklingen på området5.2.0.1 Politik på voksenområdetDet er valgt, ikke at fokuseret på området i 2008.5.2.0.2 Samarbejdet med Regionsrådet.Se afsnit 3.2.15.2.0.3 Særlige udfordringer.6 kommuner angiver, at der i forbindelse med strukturreformen er lokale forhold, somudgør særlige udfordringer for kommunen på voksenområdet.Ærø Kommune beskriver, at de er helt afhængige af ekstern forsyningssikkerhed hvadangår tilbud og pladser.Nordfyns Kommune oplever en række borgere med erhvervet hjerneskade, og samarbej-der med Hjerneskaderådgivningen i Odense. Udfordringen belyses ikke nærmere somstrukturkonsekvens.Billund Kommune oplever, at der er flere tidligere amtslige tilbud, der ikke længere harlokalt placerede afdelinger, eksempelvis på misbrugsområdet. Brugerne af disse tilbud måderfor benytte tilbud, der fysisk ligger længere væk.Tønder Kommune har ligeledes en geografisk udfordring, idet man på træningsområdetoplever, at mange borgere vælger tilbudet fra, da der ikke er mulighed for at give befor-dringstilskud. Man har derfor udbudt træningsaktiviteterne mere borgernært, nemligrundt på kommunens plejecentre og i hjemmene, hvilket har betydet en stigning i tera-peut-tiden.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
38
Tønder Kommunes Handicapråd bemærker i sit høringssvar, at man er bekymret over destore afstande til træningssteder for hold, da det kan ramme de svagest stillede gruppermed hensyn til transport. Det synes således i kommunens redegørelse, at man har imø-dekommet denne betænkelighed.Middelfart Kommune oplevet en stigning i antallet af borgere der søger på krisecentre ogforsorgshjem. Kommunen ser ingen muligheder for at påvirke udviklingen. Herudover op-lever kommunen, at der mangler botilbud til unge med ADHD, Asperger mm.Vejle Kommune har som nettoudbyder borgere indskrevet fra mange kommuner, ogsåudenfor Region Syddanmarks område. I takt med at disse borgere falder fra, er det enudfordring i forhold til at sikre fremtidig visitation til tilbudene. På de højt specialiseredetilbud er det væsentligt at der visiteres relevante borgere, for fortsat at opretholde denhøje faglige kvalitet. Kommunen har derfor ansat en medarbejder for at formidle videnom kommunens tilbud til en bredere kreds en nabokommunerne
Udviklingsrådet anbefaler – som i redegørelsen for 2007 – at reglerne i servicelo-vens § 86 udvides til også at give hjemmel for tilskud til borgerens transport tiltræning. Problemet er afledt af strukturreformen, grundet de større geografiske af-stande i kommunerne.
5.2.1 BotilbudMidlertidige botilbudalle 22 kommuner har kommenteret udviklingen omkring midlertidige botilbud, heraf erdet generelle billede udtrykt ved at 15 kommuner oplever at der er et uændret forbrug påområdet.4 kommuner oplever øget tilgang:Sønderborg Kommune har udvidet med 8 pladser i § 107 tilbud, Nyborg Kommune ople-ver stigende behov i § 110-tilbud for socialt udsatte. Svendborg Kommune oplever svagtstigende behov både på handicapområdet og for borgere med psykiatriske lidelser. VejenKommune oplever ligeledes stigning for unge borgere med forskellige psykiske lidelser(asperger, selvskadende adfærd ol.).Tønder Kommune adskiller sig fra de øvrige kommuner i regionen, ved at opleve stor ef-terspørgsel både på handicapområdet og af socialpsykiatriske pladser. Problemet søgesløst ved køb af pladser i andre kommuner, og ved overbelægning på egne bofællesskaber.Også på kommunens § 110 tilbud på misbrugsområdet har der været øget efterspørgsel,med venteliste som følge.Et par kommuner beskriver derudover, at flere tilbud på området ændres i forbindelsemed ombygninger, således at eksempelvis § 107 pladser omdannes til et botilbud medsærskilt lejekontakt, samt hjælp efter § 85. Tilsvarende er beskrevet med tilbud efter §105 og § 108.Assens Kommune har udarbejdet en samlet masterplan for voksenhandicapområdet, hvorder dels om- og tilbygges i overensstemmelse hermed, samt ændres i visitationsstrategi-en. Der er oprettet et samlende center for voksne udviklingshæmmede borgere, for athøjne det faglige niveau og fremme fleksibiliteten.
Udviklingsrådet vurderer, at der samlet set ikke opleves andre problemer end i
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
39
2007 på området.
Længerevarende botilbudalle 22 kommuner har kommenteret udviklingen omkring midlertidige botilbud, heraf erdet generelle billede udtrykt ved at 14 kommuner oplever at der er et uændret forbrug påområdet.5 kommuner har oplevet stigende behov:Sønderborg Kommune har udvidet med 15 pladser i § 108 tilbud, Odense Kommune haroplevet en lille stigning på området, Tønder Kommune har tilført området 7 pladser (heraf1 som overbelægning), Svendborg Kommune oplever svagt stigende behov både på han-dicapområdet og for borgere med psykiatriske lidelser og bemærker, at sondringen mel-lem § 107 og § 108 ikke længere er helt som før, hvorfor der kan være en lille forskyd-ning mellem disse tilbud.Faaborg-Midtfyn oplever større behov for specialiserede pladser, og har udbygget dennefunktion på bekostning af de ordinære pladser. Kommunen har oplevet problemer med atskaffe pladser til yngre hjerneskadede med kompliceret adfærd, samt dømte udviklings-hæmmede.Også her har Assens Kommune anvendt deres nye masterplan for området.
Udviklingsrådet vurderer, at der samlet set ikke opleves andre problemer end i2007 på området.
Der er i alt 4671 borgere i Syddanmark, der er placeret i botilbud:
Længerevarendebotilbud
Længerevarendebotilbud
Kommunens egetbotilbud
Andre tilbud ikommunen
Tilbud i andrekommuner
Fordelingen viser, at midlertidige botilbud overvejende sker i kommunens egne botilbud,medens der oftest visiteres til længerevarende botilbud i andre kommuner.Dette er i overensstemmelse med, at længerevarende tilbud ofte er mere specialiseredetilbud, der vanskeligere oprettes lokalt.Ventelister:448 borgere venter på et botilbud. Fordelingen heraf er illustreret nedenfor:
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
40
Længerevarendebotilbud
16001400120010008006004002000
Midlertidigebotilbud
Midlertidigebotilbud
Midlertidigebotilbud
Borgere der venter på midlertidigt botilbud
Voksne, der ikke har ettilbud i forvejenVoksne, der har etbotilbud, men somønsker at flyttePersoner under 18 år,der ønsker botilbud nårde fylder 18 år
Borgere der venter på længerevarende botilbud
Voksne, der ikke har ettilbud i forvejenVoksne, der har etbotilbud, men somønsker at flyttePersoner under 18 år,der ønsker botilbud nårde fylder 18 år
Voksne der ikke i forvejen har et botilbud er for begge tilbudstyper den overvejende mål-gruppe. For længerevarende botilbud er der desuden en større gruppe borgere der aktuelter i et botilbud, der ønsker at flytte. Det aktuelle botilbud kan eksempelvis bestå i et mid-lertidigt botilbud.Fokuseres alene på de voksne borgere på venteliste, ser fordelingen af de 384 voksne påventeliste således ud:
Målgrupper voksne på venteliste for midlertidigtbotilbud
SindslidendeFysisk handicappedePsykisk handicappede(incl. autister)
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
41
Målgrupper på ventelisten for længerevarendetilbud
SindslidendeFysisk handicappedePsykisk handicappede(incl. autister)
For begge botilbudstyper er det således meget fremtrædende, at det især er borgere medpsykiske handicap, der venter på tilbud.
Udviklingsrådet anbefaler at der laves en nærmere analyse over, om det store antalpsykisk handicappede borgere på venteliste generelt skyldes manglende botilbudfor målgruppen, om det skyldes konkrete ønsker fra borgeren, der derved kommertil at vente længere på det ønskede tilbud, eller om der er andre faktorer der er af-gørende.
Ventetid:Ventetid i uger til midlertidige botilbud180160140120100806040200SindslidendeFysisk handicappedePsykisk handicappede(incl. autister)
Gennemsnitlige ventetid for sindslidende er 16 uger, for fysisk handicappede er den 5uger og for psykisk handicappede er den 18 uger.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
42
Ventetid i ugerlængerevarende botilbud706050403020100SindslidendeFysisk handicappedePsykisk handicappede(incl. autister)
Gennemsnitlige ventetid for sindslidende er 10 uger, for fysisk handicappede er den 9uger og for psykisk handicappede er den 14 uger.Flere kommuner angiver, at ventetidsoversigten er forbundet med en vis usikkerhed.Kommunerne og Region Syddanmark arbejder stadig på at etablere en fælles ventetids-opgørelse.Ventetiderne kan ikke i sig selv danne grundlag for en konklusion. Som anbefalet af Ud-viklingsrådet bør der ske en nærmere analyse af ventelisteproblematikken på botilbud-sområdet, herunder ventetider og begrundelserne for at vente - er det grundet plads-mangel, eller fordi man vil vente på et bestemt tilbud.Region Syddanmark har i fællesskab med kommunerne iværksat en ventetidsopgørelsefor botilbudene, så der mere præcist kan analyseres på ventetiderne.
Oprettelse af nye botilbud:Antallet af kommuner, der har oprettet botilbud i 2008, er på niveau med 2007, idet derligeledes er 8 kommuner der har oprettet nye botilbud.3 af tilbudene er oprettet for borgere med sindslidelser(psykiatri, 3 nye tilbud er for ud-viklingshæmmede. 1 tilbud er for demente borgere. 2 tilbud er oprettet i forbindelse medplanlagt nedlæggelse af et andet botilbud.4 af tilbudene er målrettet unge.Alle 8 projekter er sket i egen kommune, dvs. ikke i samarbejde med andre kommuner.Flere af kommunerne beskriver ventetidsproblematikken som medvirkende årsag til op-rettelsen.Besvarelserne viser, at kommunerne har opmærksomhed på området.Region Syddanmark oplyser, at man ikke har oprettet nye botilbud i 2008, men at mandeltager i vidensnetværk omkring autisme, kriminelle udviklingshæmmede, kommunikati-ons- og hjælpemiddelområdet, senhjerneskadede, særligt vanskeligt stillede sindslidende,spiseforstyrrede samt netværk for sikrede institutioner. Desuden deltages i forum formagtanvendelse. Netværkssamarbejderne er vigtige for erfaringsudveksling, og fungerersom en mulighed for en faglig ”indsprøjtning” og debat på tværs af faggrup-per/regionale/kommunale regier.Region Syddanmark ser et dilemma imellem efterspørgslen på pladser fra kommunerne,og den mulighed der faktisk er for at oprette pladser gennem Rammeaftalen (se afsnit
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
43
3.2.1, under afsnittet ”Særlige udfordringer omkring rammeaftalerne”.Der tænkes sær-ligt på borgere med udadreagerende adfærd samt brugere med dobbeltdiagnoser (psykiskfunktionshæmning i kombination med en psykiatrisk lidelse).Mulighederne for at finde en egnet plads er blevet sværere, idet der på det sociale områ-de, er begrænset udbud af tilbud – her tænkes især på borgere med dobbeltdiagnosepro-blematik.Der ligger en udfordring i at håndtere de vanskeligste udadreagerende sindslidende, somkan være svære at indpasse i de eksisterende rammer. Samtidig står personalet overforat skulle rustes bedre til at håndtere udadreagerende adfærd hos de sindslidende.
Udviklingsrådet anbefaler, at man efter en analyse af botilbudsområdet, tager stillingtil evt. oprettelse af nye botilbud.Desuden anbefaler Udviklingsrådet, at området bør omfattes af rammeaftalerne, uan-set om der er tale om ”kan” eller ”skal” tilbud, for derved at sikre bedst mulig koordi-nation af forholdet mellem udbud og efterspørgsel. Problemet opleves som et genereltproblem i hele regionen for især psykisk handicappede og sindslidende.
Anvendelse af plejehjemstilbud til yngre (under 50-årige):13 kommuner har borgere under 50 år på plejehjem, med i alt 51 borgere.I 5 kommuner skyldes dette at borgeren eller de pårørende har ønsket et tilbud i lokalom-rådet (9 borgere), eller har fravalgt andre tilbud i øvrigt.For hovedparten af borgerne skyldes opholdet at det vurderes at der er et meget omfat-tende behov for pleje og omsorg, og at dette behov varetages bedst af plejepersonale. Enanden årsag der oplyses er, tilbud der iværksættes, medens der afventes et mere specia-liseret tilbud, altså som en midlertidig foranstaltning.Vejle Kommune udarbejder en analyse over området i 2009, med det formål at afdækkefremtidige behov for botilbud til yngre fysisk handicappede og senhjerneskadede.Varde Kommune har påbegyndt opførelse af et Alternativt plejehjem, som vil løse dele afproblemet.
Udviklingsrådet vurderer at der er et forholdsvis beskedent antal borgere i mål-gruppen der placeres på plejecentre, og at kommunerne er opmærksomme på pro-blemet.
5.2.2 Behandlingstilbud og misbrugsområdetUdvikling i kommunens brug af socialpædagogisk støtte efter Servicelovens § 85og behandlingstilbud efter § 8620 kommuner har beskrevet udviklingen indenfor området og tendensen er klart, atkommunerne generelt oplever et stigende pres og behov for socialpædagogisk støtte ogbehandlingstilbud efter §§ 85 og 86. 15 af de 20 kommuner oplever således en stigendeefterspørgsel på støtten. 5 kommuner anfører, at der er sket en meget kraftig eller storstigning indenfor området.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
44
Den stigende efterspørgsel beskrives som mest markant indenfor anvendelsesområdet forServicelovens § 85.Nyborg Kommune vurderer, at stigningen til dels skyldes, at der har været stor fokus påden socialpædagogiske støtte efter §§ 85 og 86 i forbindelse med kommunalreformen,hvorved kendskabet til træning i kommunalt regi er blevet større.
3 kommuner beskriver især en stigning i antallet af yngre hjemmeboende, der som følgeaf sygdomme indenfor autismespektret, herunder også ADHD, eller psykiske diagnoserhar behov for støtte efter Servicelovens § 85.Nordfyns kommune beskriver stigningen med, at der har været fokus på at gøre en storneuropædagogisk indsats i forhold til personer med hjerneskade.5 kommuner beskriver, at udviklingen er uændret eller stabil i forhold til 2007.Region Syddanmark har ingen tilbud på området.Fokusområder indenfor socialpædagogisk støtte samt behandlingstilbud18 kommuner har kommenteret særlige fokusområder.1/3 af disse kommuner angiver, at der bør sættes særlig fokus på unge og/eller voksneAspergers syndrom og ADHD, idet kommunerne oplever, at disse grupper ikke umiddel-bart passer ind i eksisterende tilbud samt, at det opleves, at flere voksne for stillet diag-nosen.5 kommuner vurderer, at der bør sættes særligt fokus på personer, der som følge af flereforskellige funktionsnedsættende faktorer, er svære at placere i et rigtigt og tilstrækkeligttilbud. Som eksempler nævnes alkoholdemente, senhjerneskadede misbrugere, udvik-lingshæmmede med demensproblematikker, psykisk syge misbrugere samt personer, derforuden en funktionsnedsættelse af andre årsager endvidere har misbrugsproblemer. Bil-lund Kommune nævner i den anledning, at der bør være fokus på afgrænsningen i forholdtil behandlingspsykiatriske tilbud til målgruppen.4 kommuner nævner (sen)hjerneskadede personer, som et område, der bør sættes fokuspå.6 kommuner anfører, at der bør sættes fokus på yngre voksne (18+) med begyndendemisbrugsproblemer, psykiske lidelser og autismeproblematikker, idet denne gruppe ikkeumiddelbart passer ind i de eksisterende tilbud, eller fordi der ses en stigning i antallet afpersoner indenfor dette område, der bliver visiteret til hjælp efter §§ 85 og 86.Nordfyns Kommune anfører, at der bør sættes fokus på ældre udviklingshæmmede, lige-som Sønderborg Kommune ønsker, at der sættes særligt fokus på svært anbringelige ogdomfældte.
Udviklingsrådet vurderer, at der bør sættes fokus på borgere med Aspergers syn-drom og ADHD, idet disse grupper ikke umiddelbart passer ind i eksisterende til-bud.Desuden bør der være fokus på, hvorvidt de eksisterende tilbud om socialpædago-
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
45
gisk støtte opfylder behovene i forhold til de forskellige målgrupper.
Eventuelle øvrige bemærkninger til socialpædagogisk støtte og behandlingstil-budVejle Kommune anfører, at der i 2008 har været en stigning i behovet for tildeling af § 85støtte til især personer med ADHD og Asperger, idet disse personer tilbydes massiv støttei eget hjem, i stedet for at blive tilbudt et botilbud.Udviklingen omkring kommunens brug af behandlingstilbud efter Servicelovens§ 101, stk. 1-320 kommuner har beskrevet udviklingen på behandlingsområdet efter § 101, stk. 1-3.8 kommuner har oplevet en tilgang på området, mens 10 kommuner ikke har oplevet no-gen ændringer på området, som for deres vedkommende beskrives som konstant ellerstort set uændret.1 kommune oplever en faldende tilgang i forhold til 2007, mens den sidste kommune ikkenærmere har beskrevet udviklingen.1 kommune beskriver nærmere, at det er svært at overholde behandlingsgarantien for såvidt angår det stigende antal henvendelser fra unge med dobbeltdiagnoseproblematikker,idet udredningsarbejdet er meget langvarig og omfattende, idet den psykiatriske behand-ling for de flestes tilfælde først iværksættes efter 3-6 måneders stoffrihed, hvorfor derindtil da ofte er tale om selvmedicinering.
Vejle Kommune vurderer, at den stigende tilgang til misbrugsbehandlingen skyldes, atkommunen har et tæt samarbejde med de øvrige dele af forvaltningen, hvilket betyderlettere tilgængelighed for borgeren i et helhedsorienteret tilbud, fx i forbindelse med enbeskæftigelsesrelateret indsats, som led i psykiatrisk behandling eller som en del af enudslusningsplan i forbindelse med løsladelse fra fængsel. Endvidere opleves flere henvis-ninger fra praktiserende læger, ligesom flere henvender sig for at få efterbehandlingstil-bud.Unge visiteret til misbrugsbehandling pr. 31. december 200819 kommuner har angivet, hvor mange unge, der var i behandling pr. 31. december2008.7 kommuner havde pr. 31. december 2008 125 unge under 18 i misbrugsbehandling i eg-ne tilbud.3 kommuner havde i alt 7 unge i andre tilbud i kommunen, mens 6 kommuner have 23unge i tilbud, der er beliggende i andre kommuner, uanset ejer form.7 kommuner havde ingen unge i behandling.Initiativer på misbrugsområdet i 2008.14 ud af 20 svarende kommuner har iværksat initiativer i 2008.2 kommuner har iværksat initiativer finansieret af Indenrigs- og Socialministeriet pulje’Det fælles ansvar II’. Det ene projekt har til formål i et samarbejde mellem værestedernei kommunen at motivere brugerne og styrke deres bestræbelser på at skabe sig et fun-dament i hverdagen, hvor gradvise forbedringer i sundhedstilstand og livssituation gøresmulige. Formålet med projektet er samtænkning af en opsøgende (motiverende) indsats,
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
46
en behandlings- og aktiveringsindsats i forhold til misbrugere i matchgruppe 4 og 5 meddet formål, at den gruppe bruger oplever forbedringer.Det andet projekt, der er finansieret af samme pulje, har til formål igennem oprettelsen afet ’Idrætskraftcenter’ at give udsatte borgere indhold i hverdagen samt mere overskudvia sport og bevægelse, både personligt og fysisk.Vejen kommune er modelkommune i et alkoholforebyggelsesprojekt oprettet under Sund-hedsstyrelsen.Faaborg-Midtfyn Kommune har haft fokus på at skabe en bedre sammenhæng i ydelserog opfølgning på misbrugsbehandlingsforløb, fagsekretariaterne imellem.4 af kommunerne har videreudviklet allerede eksisterende tilbud, mens 6 kommuner reelthar oprettet nye tilbud.De nye tilbud dækker bl.a. over sundhedsprojekter for de svageste stof- og alkoholmis-brugere, psykologisk udredning af samtlige stof- og alkoholmisbrugere, arbejdet med friheroin til særligt udsatte misbrugere, fokus på misbrugere med anden etnisk oprindelseend dansk, samarbejde med kriminalforsorgen, behandlingsprojekt for børn, der er op-vokset i misbrugsfamilier, alternativt plejehjem med tilbud om afgiftning til unge, boligtil-bud i umiddelbar nærhed af værested, hvor de også efter endt behandling kan leje sig indsamt igangsættelse af boliganalyse på det sociale område.De eksisterende tilbud er udvidet i forhold til behandlingsformer (øget individuel- oggruppebehandling), pårørende/familieaspektet, dagbehandlingsformer (fx kombineret bo-,arbejds- og behandlingstilbud)Vejle Kommune har ansøgt om finansiering til videreudvikling af børneperspektivet i be-handlingen.
Udviklingsrådet konkluderer, at kommunerne har formået at iværksætte forskelligetilbud på området med fokus på en helhedsorienteret indsats, og at man er op-mærksomme på den stigende tendens på området.
Tværkommunale eller regionale samarbejder, som kommunen har deltaget i påmisbrugsområdet i 200818 kommuner har beskrevet, hvilke tværkommunale og/eller regionale samarbejderkommunen har deltaget i på misbrugsområdet.Hovedparten af de fynske kommuner har via en entreprenørmodel samlet misbrugsbe-handlingen, således at Odense og Svendborg kommuner varetager misbrugsbehandlingenpå Fyn.Undtaget fra denne aftale er Middelfart Kommune, som i stedet indgår i et samarbejdemellem Vejle, Kolding og Horsens kommuner.Samtlige kommuner, med undtagelse af én kommune, indgår i tværkommunale samar-bejder omkring misbrugsbehandlingen.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
47
6 kommuner deltager i samarbejder på regionsplan, herunder regionale netværksgrupperomkring misbrug og samarbejde med den regionale behandlingspsykiatri.Kommunens indsats overfor børn og unge i misbrug18 kommuner har angivet, hvorledes de løser indsatsen overfor børn og unge i misbrug.4 kommuner har oplyst, at de som led i misbrugsbehandlingen kan tilbyde døgnbehand-ling. 1 af kommunerne samarbejder med en privat leverandør, mens de 3 kommuner be-nytter egne døgntilbud.De resterende 14 kommuner tilbyder ambulant behandling på kommunens misbrugs-centre.9 kommuner har et tværsektoralt samarbejde, således at den misbrugsbehandlende afde-ling samtidig samarbejder med børn- og ungeafdelingen, jobcentrene, studiesteder samtandre relevante parter.3 kommuner angiver, at der henvises til misbrugs/rusmiddelcenter og har ikke nærmereangivet et konkret samarbejde med andre dele af forvaltningen.Billund Kommune beskriver, at kommunens indsats overfor unge i misbrug kan karaktise-res ved en bred forebyggende indsats på det individuelle plan. Barnet/den unge og den-nes familie tilbydes råd og vejledning efter Servicelovens § 11, som forebyggende ind-sats, ligesom der efter henvisning fra socialrådgiver iværksættes støtte efter servicelo-vens øvrige bestemmelser, hvis reelt misbrug anses som en risiko.Dette falder godt i tråd med de udmeldinger der kom på Udviklingsrådets Temakonferen-ce om Børn og Unge i misbrug (se afsnit 4.2.3.3).Familieafdelingen råder over egne tilbud, herunder døgninstitution, ungdomshybler ogstøtte/kontaktpersonkorps. Støttekontaktpersonkorpset indgår i et tværsektoralt samar-bejde med SSP medarbejdere.Vejle kommune har via puljefinansierede projekter i 2008 etableret støtte til børn i mis-brugsfamilier i form af familiesamtaler og børnegrupper.De resterende kommuner har ikke nærmere beskrevet omfanget af indsatsen.Udviklingsrådet afholdt i 2008 en temakonference om børn og unge i misbrug, se afsnit4.2.3.3.
Områder indenfor misbrugsområdet, som kommunen finder, at der bør sættesfokus på18 kommuner har angivet særlige fokusområder.11 kommuner har oplyst, der bør være fokus på indsatsen i forhold til børn og unge, her-under unge, der er opvokset i misbrugsfamilier samt børn og unge i risikogruppen for selvaf udvikle et misbrug, hvorfor der især bør være fokus på det forebyggende arbejde, bådei forhold til den unge og dennes pårørende, men også de forskellige forvaltningsenhederimellem.6 kommuner synes, at der skal være fokus på det tværfaglige samarbejde, således at sel-ve misbrugsbehandlingen i højere grad koordineres med tilbud efter den sociale lovgiv-ning for både voksne og børn/unge.5 kommuner finder, at misbrugere med dobbeltdiagnoseproblematik bør være et særligtfokusområde.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
48
3 kommuner angiver, at der bør være fokus på oprettelse af flere væresteder/caféer foraktive misbrugere.2 kommuner angiver, at der bør være fokus på unge, der overgår fra behandling mv. ibørn- og ungeregi til voksenregi, fordi de to forvaltningsenheder ikke i tilstrækkelig gradsamarbejder omkring overgangen.2 kommuner finder, at der bør være fokus på dokumentation og effekt af misbrugsbe-handlingen.1 kommune angiver, at der bør være fokus på at motivere misbrugere til at søge behand-lingstilbud geografisk placeret udenfor lokalområdet.1 kommune angiver, at der bør være fokus på boligforhold, boligtilbud og behovene foralternative boligformer til personer i misbrug, og kommunen har i den anledning iværksaten analyse til afdækning af området.
Udviklingsrådet finder det er positivt, at kommunerne fortsat har fokus på personermed misbrugsproblemer – herunder børn og unge; det fremgår af kommunernessvar, at der stadig er mange udfordringer på området. Udviklingsrådets temakonfe-rence om børn og unge i misbrug viste, at der er mange gode erfaringer i mangekommuner, der yderligere støttes op af universiteter og tilbud fra Indenrigs- og So-cialministeriet institutioner (eksempelvis VISO og Udsatteenheden fra Servicesty-relsen). Der er således mange kilder til inspiration for kommunerne.
Øvrige bemærkninger til misbrugsområdet6 kommuner har anført øvrige bemærkninger.Vejle Kommune oplyser, at kommunen har indgået aftale med Center for Rusmiddelforsk-ning om registrering af alle unge under 18, som har været i kontakt med misbrugs-centret, hvorefter registreringerne skal indgå i et forskningsprojekt, hvor der følges op påden enkelte unges liv efter en 10-årig periode.Haderslev Kommune anfører, at det er vigtigt, at der også udenfor misbrugsbehandlings-området sker en afmarginaliserering af misbrugerne, således at de ikke i andre sammen-hænge bliver udstødt og ikke kan modtage hjælp efter den øvrige sociale lovgivning. Someksempel nævnes institutionsanbragte unge, psykiatriske patienter, personer på for-sorgshjem og bofællesskaber.De øvrige bemærkninger omhandler udviklingsområder i kommunen, ansøgning omsatsmidler til brug for et lokalt opsøgende og motivationstilbud samt overvejelser omhjemtagelsen af behandlingen til egen kommune.Region Syddanmark har ikke tilbud på området, og derfor heller ingen planer herfor
5.2.3 Personlige hjælpeordninger22 kommuner har beskrevet udviklingen på området.6 kommuner beskriver en svag stigning i brugen af hjælperordninger efter § 96, mens 13kommuner ikke har oplevet nogen ændringer på området i 2008.1 kommune har ikke haft nogen bevillinger efter bestemmelsen og 2 kommuner angiverikke nærmere, hvorledes udvikling har været i det forgangne år.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
49
Øvrige bemærkninger omkring hjælperordninger6 kommuner har øvrige bemærkninger til området.1 kommune oplyser, at Handicaprådet foreslog kommunalbestyrelsen, at hjælperne blevansat under samme overenskomst som social- og sundhedshjælperne, men forslået blevnedstemt.1 kommune er ved at oprette pensionsordninger for hjælperne.1 kommune oplyser, at en nedgang i hjælperordningerne efter § 96 oftest vil blive mod-svaret af en tilgang indenfor én af de andre hjælperordninger.Svendborg Kommune oplyser, at kommunen har særligt fokus på fastholdelse og rekrut-tering, og kommunen har således nedsat to netværk –ét for arbejdsgiverne og ét for deansatte. Der arbejdes ligeledes på at etablere en grunduddannelse for begge netværk.1 kommune oplyser, at ingen af modtagerne af hjælp efter § 96 på nuværende tidspunktønsker at frasige sig arbejdsgiverrollen. Kommunen oplyser endvidere, at kommunen erforberedt på et større antal ansøgninger efter, at bestemmelsen er ændret samt, at der iden forbindelse vurderes på nye arbejdsgange.
5.2.4 Ledsageordning22 kommuner har beskrevet og vurderet udviklingen i brugen af ledsageordninger. 7 afkommunerne har oplevet et øget brug af ledsageordningerne efter denne bestemmelse,mens de resterende kommuner oplyser, at der ikke er sket ændringer på området.58 Hvorledes har kommunen organiseret området?14121086420461313
Ledsagelse ydes frahjemmevejledergruppenel. lign.
Borgeren finder selvledsagere
Ledsagerkorps
Kommunens organisering af området for ledsageordninger efter § 9721 kommuner har beskrevet, hvorledes ledsageordningen er organiseret.13 kommuner oplyser, at der benyttes ledsagerkorps og 13 kommuner oplyser, at borge-ren selv finder ledsageren, 4 kommuner oplyser, at ledsageren ydes fra hjemmevejleder-gruppen.Flere kommuner benytter en kombination af de forskellige muligheder for at finde en led-sager.Det har ved besvarelsen været muligt at vælge mere end én organiseringsform.I forhold til 2007, er der sket en væsentlig forskydning hen mod, at borgeren selv findersin ledsager.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
50
Andet, beskriv kort:
Reelt udnyttede ledsagertimer i forhold til det bevilgede antal timer20 kommuner har angivet, hvor mange procent af de bevilgede timer, der reelt bliverbrugt. Gennemsnitligt bliver 70,65% af de bevilgede ledsagertimer benyttet af borgerne.Tallet dækker over en meget stor variation fra kommune til kommune. Den laveste pro-cent er således 15, mens den højeste er 99.Forklaringer på, hvorfor bevillingerne ikke udnyttes fuldt ud18 kommuner har kommenteret på, hvornår de bevilgede ledsagertimer ikke benyttesfuldt ud af borgerne, og deraf oplyser 8 kommuner, at der ikke umiddelbart kan findes enårsag dertil.De resterende 10 kommuner vurderer, at det manglende forbrug af timer kan skyldesproblemer med at få rekrutteret ledsagere, udsving i helbredstilstanden, fx indlæggelsepå sygehus eller blot perioder, hvor borgeren af helbredsmæssige årsager ikke har såmange udadvendte aktiviteter, samt at der ofte ikke bruges så mange timer i vinterhalv-året.Eventuelle bemærkninger til ledsageordningerVejle kommune bemærker, at det ind imellem ses, at der gives bevillinger, som borgerneefterfølgende ikke benytter sig af.Faaborg-Midtfyn Kommune oplyser, at det er vanskeligt at rekruttere nye hjælpere tilkorpset.Ingen kommuner beskriver som i 2007 problemer med afgrænsning af hjælpere i forholdtil botilbud.
5.2.5 Dagtilbud22 kommuner har beskrevet udviklingen for området om beskyttet beskæftigelse. 14 afkommunerne har ikke oplevet nogen ændringer i 2008 i forholdet til antallet af sager. 5kommuner har oplevet en stigning i antallet af sager, dog beskriver 2 af kommunernestigningen som svag. 2 kommuner har oplevet et lille fald.Middelfart kommune bemærker, at en del borgere, der ellers falder ind under målgruppenfor Servicelovens § 103 fravælger tilbuddet til fordel for andre sociale tilbud, fx aktivitets-og samværstilbud eller tilbud efter beskæftigelsesindsatsloven.Vejle Kommune bemærker, at kommunen i samarbejde med andre kommuner driver pro-jektet ’Fra beskyttet til støttet’, som har fokus på at få de borgere, der har lyst og magterdet, bort fra den beskyttede beskæftigelse og ud på det ordinære arbejdsmarked medstøtte.
Udviklingen i kommunens anvendelse dagtilbud efter Servicelovens § 104 (Akti-vitets-og samværstilbud)22 kommuner har beskrevet udviklingen i kommunens anvendelse af dagtilbud efter Ser-vicelovens § 104.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
51
16 af kommunerne har ikke oplevet ændringer i antallet af visiterede i forhold til sidsteår. 4 kommuner har oplyst, at der er sket en stigning i antallet af visiterede borgere,mens 1 kommune på baggrund af ventelisteproblematik forventer en stigning.2 kommuner beskriver, at der i kommunerne findes aktivitets- og samværstilbud, somder ikke skal visiteres til.Der er i en 1 kommune udviklet en visitationsstrategi, hvorefter visitation fortrinsvis vilske til kommunens egne tilbud. Kommunen udarbejder samtidig handleplaner i samarbej-de med borgeren, således at tilbuddene kan matche borgerens varierende behov og livs-situation.
Antal personer i dagtilbud samt oplysninger om ventetider22 kommuner har oplyst om indskrevne og ventelister.Pr 31. december 2008 var antallet af indskrevne i tilbud efter § 103 i egen kommune1918 personer. Der var af samme persongruppe indskrevet 779 i tilbud i andre kommu-ner. Den gennemsnitlige ventetid var pr. 31. december 2008 183 døgn, og der stod 5personer på venteliste.Efter Servicelovens § 104 var antallet af indskrevne i kommunens egne tilbud 2.675 per-soner, og 948 personer var indskrevet i tilbud i andre kommuner. Der var 25 personer påventeliste.Eventuelle bemærkninger til ventetider på dagtilbud8 kommuner har tilføjet bemærkninger til ventetiderne. 2 af kommuner skriver, at der ik-ke opleves nogen ventetid og 2 kommuner bemærker, at deres tilbud efter Servicelovens§ 104 er åbne tilbud, hvor borgerne frit kan komme uden forudgående visitation.Odense kommune skriver, at egne ventelisteoplysninger er misvisende, idet handicap- ogpsykiatriafdelingen ikke lægger inde med de efterspurgte oplysninger. Det skyldes, atborgeren slettes fra systemet, så snart borgeren får et andet tilbud.Øvrige bemærkninger til dagtilbud efter §§ 103 og 104Tønder Kommune har som følge af overbelægning opnormeret med 8 pladser.Region Syddanmark oplyser, at man oplever at fagligheden generelt er højnet på dag- ogaktivitetsområdet, og en medvirkende faktor har været de 6 udviklingsprojekter på de so-ciale område. Regionen har på handicapområdet 5 borgere i dagtilbud, og 275 personer iaktivitetstilbud. På psykiatriområdet er der 47 personer i aktivitetstilbud.
Udviklingsrådet vurderer som i 2007, at der ikke er nævneværdige ventetidspro-blemer på området.
5.2.6 Hjælpemidler, boligindretning og biler20 kommuner har kommenteret udviklingen vedr. bevilling af hjælpemidler, og 14 af dis-se kommuner har oplevet en stigning i bevillingen af hjælpemidler i 2008.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
52
Der er stor variation i forhold til, hvilke hjælpemidler kommunen har oplevet en stigning iforhold til.9 kommuner beskriver, at der er sket en stigning i antallet af ansøgninger og bevillingeraf kropsbårne personlige hjælpemidler, så som høreapparater, parykker, proteser mv. Enstor del af de 9 kommuner beskriver endvidere, at det stigende antal ansøgninger mv.lægger et stort pres på sagsbehandlerne, idet borgerne ofte ønsker at benytte sig at detfrie leverandørvalg. Dette medfører en del administration i forhold til beregning af ydel-sen, da kommunerne ofte har prisaftaler med bestemte leverandører.Sønderborg kommune beskriver, at borgerne ofte er kede af prisaftalerne på området forpersonlige/intime hjælpemidler, hvor de tidligere har kunnet anvende en anden leveran-dør samt en tendens til, at borgerne er utilfredse med, hvilken type hjælpemiddel, derkan fås igennem kommunen i forhold til de produkter, der udleveres af Regionen i forbin-delse med behandling (fx katetre, testapparater til dyrere strimler mv.).Denne problemstilling er muligvis grundet i de forskellige prisaftaler mellem producenterog sygehuse, henholdsvis kommuner – det er attraktivt for producenterne at levere til sy-gehuse, da deres produkter derved bliver kendt af borgeren, der så efterfølgende søgerom samme produkt i kommunen.2 kommuner angiver, at overtagelsen af tidligere amtsligt administrerede ordninger, fxbevilling af høreapparater, har medført en stor udgiftspost på hjælpemiddelområdet.5 kommuner fremhæver særligt en stigning i bevillinger til arbejdsplads-hjælpemidler. 1kommune nævner specifikt, at arbejdspladshjælpemidler, og hjælpemidler generelt, tilstærkt overvægtige udgør en stor udgift, dels på grund af et øget antal ansøgninger, menogså på grund af, at hjælpemidlerne til denne gruppe ofte er 50% dyrere end produktertil den øvrige gruppe ansøgere.3 kommuner oplever især en stigning på bevilling af hjælpemidler til diabetikere.Generelt oplever kommunerne en stor stigning i ansøgninger og bevillinger af teknologi-ske/tekniske hjælpemidler. Flere kommuner oplyser, at disse hjælpemidler ofte er en storomkostning på området, og kommunerne vurderer endvidere, at udviklingen vil føre til atbrugen af mere avancerede tekniske/elektroniske hjælpemidler vil blive øget i fremtiden.
6 kommuner har ikke taget initiativ til eller oplevet ændringer i forhold til sidste år. Ha-derslev Kommune kommenterer dog, at sagsbehandlingstiden er forlænget på grund afpersonalemangel.
Region Syddanmark oplyser at Center for Rehabilitering og Specialrådgivning i Odensesamt Center for Kommunikation, Hjælpemidler og Mobilitet i Vejle har indgået aftaler områdgivning på hjælpemiddelområdet med kommunerne i deres dækningsområde. Aftalener baseret på et objektivt grundbidrag pr. borger.Region Syddanmark oplever ikke der er den store ænding i forhold til før kommunalre-formen udover, at kommunerne klager over voldsomme udgiftsstigninger på høreområ-det.
Udviklingen vedrørende bevilling af biler efter Servicelovens § 11420 kommuner har beskrevet udviklingen indenfor området.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
53
6 kommuner beskriver et stigende antal ansøgninger og bevillinger, mens 4 kommuneroplever et fald. Flere kommuner nævner direkte en sammenhæng mellem faldet af bevil-gede biler for 2007 og 2008, som en direkte konsekvens af kommunalreformen. Noglekommuner har i forbindelse med sammenlægningen overtaget et større antal sager, somskulle færdigbehandles i 2007, hvorfor faldet i antallet af behandlede sager i 2008, opfat-tes som en naturlig udjævning i forhold til dette.8 kommuner har ikke beskrevet forholdet nærmere.2 kommuner bemærker, at der er gjort en stor indsats for at nedbringe sagsbehandlings-tiden i forbindelse med ansøgning om bil.Sønderborg Kommune bemærker, at der er flere, der klager over afslag, hvorfor der bru-ges en del ekstra ressourcer på revurdering for forbindelse med videresendelse til Det So-ciale Nævn. Kommunen skriver endvidere, at personalet efter kommunalsammenlægnin-gen er blevet mere specialiseret og bedre til at vurdere, hvornår man reelt er berettiget tilat modtage støtte til køb af bil.Udviklingen vedrørende boligindretninger efter Servicelovens § 11620 kommuner har beskrevet udviklingen vedrørende boligindretninger.7 kommuner har oplevet en stigning i enten antallet at bevillinger eller en større omkost-ning i forhold til sidste år. I flere af de 7 kommuner, er der på omkostningssiden nogle fåstore boligændringer, som i væsentlig grad har belastet det samlede budget for området.1 kommune har oplevet færre ansøgninger i år end sidste år, men oplyser samtidig, atforbruget samlet set er det samme.De resterende kommuner har ikke beskrevet ændringer i antallet af ansøgnin-ger/bevillinger. Haderslev Kommune oplyser dog, at sagsbehandlingstiden er øget pga.personalemangel.Odense Kommune oplyser, at der især er oplevet en stigning i antallet af ansøgninger omboligændringer til boliger opført efter Almenboligloven.2 kommuner nævner, at fokus på plejemedarbejderes arbejdsforhold har resulteret i endel boligændringer.
Typer af tilbud, som kommunen selv driver på hjælpemiddelområdet20 kommuner har beskrevet, hvilke typer af tilbud, kommunen selv driver på hjælpemid-delområdet.8 kommuner har oplyst, at kommunen selv varetager alle funktioner i forbindelse medhjælpemidler (depot, indkøb, reparationer, montering, lager mv.). Ærø Kommune har op-lyst, at de alene driver området vedrørende kropsbårne hjælpemidler.3 kommuner løser opgaven igennem ekstern leverandør og 1 kommune oplyser, at der erindgået en samarbejdsaftale med en regionsdrevet institution til varetagelse af hjælpe-midler indenfor syn, hørelse og it-området.Det er ud fra de øvrige kommuners besvarelse ikke muligt at se, hvorvidt der er tale omhjælpemiddeldepoter, som er drevet af kommunen.I Det Sociale Nævn er oplevet, at et hjælpemiddelcenter desuden varetog sagsbehandlingog traf afgørelse også i forhold til borgere i andre kommuner. Da en kommune ikke kanoverdrage myndighedsopgaven til en leverandør eller en anden myndighed er dennefremgangsmåde ikke lovlig. Nævnet har påpeget dette overfor de involverede kommuner.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
54
Tværfaglige eller regionale samarbejder, som kommunerne i 2008 har deltaget i19 kommuner har beskrevet hvilke samarbejder, der er deltaget i på hjælpemiddelområ-det.13 af kommunerne samarbejder med regionsdrevne institutioner og 6 kommuner samar-bejder med andre kommuner.4 af kommunerne har endvidere oplyst, at de deltager i samarbejdsgrupper/erfa-grupper.Eventuelle øvrige bemærkninger til hjælpemiddelområdet samt boligændring ogbiler1 kommune oplyser, at der i 2008 er sket en intern omstrukturering på området, såledesat hjælpemiddelafsnittet et blevet en del af en nyetableret Rehabiliteringsafdeling, organi-seret under Pleje og Sundhed, med det formål at tilgangsvinklen skal være rehabiliteren-de frem for kompenserende.
Vejle Kommune bemærker, at området for arbejdsmiljøhjælpemidler er et område, somkommunerne i tiltagende grad vil blive udfordret på i takt med et større udvalg og en sta-dig højere opmærksomhed på området, hvilket endvidere vil føre til et betydeligt tiltagen-de økonomisk pres.Endelig bemærker Haderslev Kommune, at serviceniveauet på området er faldet.
Udviklingsrådet vurderer, at en del kommuner fortsat arbejder med udfordringerneefter nedlæggelsen af de amtslige hjælpemiddelcentraler. Der henvises i øvrigt tilBogani Consulants rapport fra 2009 ”Strukturreformen og kommunikationscentrene– et udviklingsprojekt”.
Eventuelle øvrige bemærkninger til voksenområdet genereltDer er 3 kommuner, der har anført øvrige bemærkninger. 1 kommune mener, at der skalsættes fokus på området for socialt udsatte, så tilbudene kan honorere kravene/behovenefra de såkaldte skæve eksistenser.1 kommune har nedsat arbejdsgrupper indenfor sundhed/psykiatri, sundhed/misbrugsamt arbejdsmarked/voksne med det formål at samle værkstederne i ét stort. Desudenoprettes et værested/samværstilbud til senhjerneskadede.1 kommune arbejder på at overtage et værested for senhjerneskadede og bemærker i øv-rigt, at tendensen i kommunen er, at antallet af senhjerneskadede er stigende.
5.2.7 Udviklingsrådet egen undersøgelse af institutioner på voksenområdet (CA-SA-undersøgelsen)Se afsnit 4.2.3.2
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
55
6 SpecialundervisningPå specialundervisningsområdet følges udviklingen efter Folkeskoleloven, Lov om Special-undervisning og Lov om uddannelse til unge med særlige behov.Specialundervisningsområdet består bl.a. af den almindelige specialundervisning. Detteområde er der ikke fokuseret på i denne redegørelse, idet der dels ikke er sket ændringeri opgaven i forbindelse med kommunalreformen, dels har ministeriet de nødvendige op-lysninger til at danne sig et overblik over området.
Mere 12 12Op til endti-timers støttemers støtteugentligt
Udviklingsrådet ser derimod på specialundervisning i den overvejende del af under-visningstiden (tidligere kaldet Vidtgående Specialundervisning). Her udgør støtten mereend 12 timer ugentligt. Støtten kan ske som enkeltintegrerede forløb, som undervisning ispecialklasser eller på specialskoler. For alle afgørelser på området er der klageadgang tilKlagenævnet for vidtgående specialundervisning.
Undervisningift. begræns-ning af virk-ninger affunktions-nedsættelse
Specialundervisning for voksne er tilbud, der er målrettet personer, der som følge af fy-sisk eller psykisk funktionsnedsættelse har behov for særlig tilrettelagt undervisning ogrådgivning. Undervisningen har til formål at afhjælpe eller begrænse virkningerne af funk-tionsnedsættelsen.Tilbuddet skal kunne medvirke til at forbedre deltagerens mulighed for at benytte kom-penserende strategier, metoder og hjælpemidler, der øger deltagerens mulighed for aktivdeltagelse i samfundslivet. Eksempler på specialundervisning for voksne kan være speci-alundervisning, der afhjælper eller begrænser virkningerne af deltagerens funktionsned-sættelse, eksempelvis træning i at anvende et stemmestyret EDB-udstyr.
Eksempler påtilbud omspecialunder-visningSpecialundervisning til voksne ordblinde er overgået til staten, der tilbyder denne i VUCregi, og således ikke omfattet af redegørelsen.Der kan klages til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning over afgørelser på om-rådet.Pr. 1. august 2007 fik kommunerne pligt til at tilbyde et 3-årigt uddannelsesprogram, dersammensættes individuelt, til alle unge med særlige behov.Målgruppenfor ungdoms-uddannelsenfor unge medsærlige be-hovMålgruppen er udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov, eksempelvis auti-ster, unge med psykiske lidelser, unge med erhvervet hjerneskade og sentudviklede.Tilbudet er alene for unge, der ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdoms-uddannelse med specialpædagogisk støtte. Det kan bestå af elementer fra daghøjskoler,efterskoler, husholdningsskoler, erhvervsskoler, værksteder, praktikophold osv.Formålet er, at den unge skal få en så selvstændig voksentilværelse som muligt.Afgørelser på området, kan indklages for Klagenævnet for vidtgående specialundervis-ning.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
56
6.1 Konklusion og rådets anbefalingerRedegørelsens konklusioner fra kapitel 6 om specialundervisningsområdet er samlet her:Vidtgående Specialundervisning:Udviklingsrådet anser det for positivt, at 2/3 af kommunerne ikke har ventetid påplanmæssig opstart af den vidtgående specialundervisning.KVIS-Undersøgelsen viser tegn på en positiv udvikling af kvaliteten af den special-pædagogiske indsats i region Syddanmark. Den overordnede tendens er, at denspecialpædagogiske ekspertise er tæt på lærere og elever i mange kommuner. Detgælder dog ikke i alle kommuner.Undervisning af voksne:Samlet vurderer Udviklingsrådet, at ventetid på området for specialundervisning forvoksne ikke udgør et stort problem. Kommunerne oplyser om gode samarbejdermed udbyderne.Ungdomsuddannelsen til unge med særlige behov:Overordnet ser det ud til at uddannelsen er kommet godt i gang – at alle kommu-ner har tilbud, og at tilbuddet som oftest foregår i egen kommune (80%). Flerekommuner har kobling til øvrige specialundervisningsområde, for at sikre et fagligtmiljø, og der er flere kommuner der har sørger for et helhedstilbud med botilbud,fritidstilbud o.lign.
6.2. Beskrivelse og analyse af udviklingen på området
Særlig udfordringer:14 af de 22 kommuner oplever særlige udfordringer grundet i strukturreformen. Der er 5kommuner der oplever stigende behov for specialundervisningsområdet, hvilket ikkeumiddelbart kan relateres til kommunalreformen.2 kommuner er aktuelt i gang med at udvikle egne tilbud. Kerteminde Kommune finderdels prisaftalen i det fynske samarbejde på området for dyr for kommunen, dels ønskesder mere lokalt forankrede tilbud. Kerteminde Kommune planlægger derfor opstart af eg-ne tilbud i 2010. Omvendt kan Aabenraa Kommune der driver landets største specialskoleforudse, at andre kommuner muligvis i øget omfang vil løse opgaverne selv, hvilket vil af-føde behov for tilpasninger på skolen.2 kommuner har stadig udfordring med serviceharmonisering.
Region SyddanmarkRegion Syddanmark driver tilbud på specialundervisningsområdet, nemlig Nyborgskolen,Strandhøjskolen, CRS Odense og CKHM i Vejle samt Center for høretab..Regionen vurderer, at de regionale specialundervisningstilbud udvikles tilfredsstillende.Regionen deltager i mange vidensnetværk på området, både lokale, regionale og nationa-le.På grund af CI-udviklingen bør der overvejes et tættere samarbejde blandt de vestdanskeregioner, så kvalitet opretholdes i forhold til mindre målgrupper samt opretholdelse af
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
57
specialviden. Høretabområdet er i hastig udvikling, og specialundervisningstilbud for børnog unge med et høretab, har derfor behov for et tæt samarbejde med faglige partnere ogbrugerorganisationer.
6.2.1 Specialundervisning til førskolebørnDer er ikke fokuseret på området i 2008, da der ikke er ændringer som følge af struktur-reformen – ansvaret har hele tiden lagt i kommunerne.6.2.2. Almindelig specialundervisningDer fokuseres ikke på området, da der ikke er sket omlægning i forbindelse med kommu-nalreformen.6.2.3 Specialundervisning i den overvejende del af undervisningstidenÅrsrapporten fra Klagenævnet for specialundervisning.Der henvises til afsnit 2.5.
Fra kommunernes redegørelser.Kommunernes opgivelser af, hvilke typer vidtgående specialundervisning der tilbydes deforskellige målgrupper viser, at specialklasserækker er det hyppigst anvendte tilbud tilalle målgrupper, undtagen børn med syns- eller hørevanskeligheder der oftest tilbydeslandsdelsdækkende tilbud (Fredericiaskolen og Nyborgskoen) eller enkeltintegrerede til-bud, samt til børn med bevægelsesvanskeligheder, der hyppigst tilbydes undervisning i enspecialklasserække.
18 Til hvilkemålgrupper,anvenderkommunenfølgende til-bud om vidt-gående spe-cialunder-visningEnkeltintegreredeordningerSpecialklasseræk-ke(r)Specialskole(r)Andre kommunersspecialklasserAndre kommunersspecialskolerLandsdelsdækken-de tilbudAndre
Generelleindlæringsvanskelig-heder
Udviklings Sociale og Læse- ogHøre van- Syns van-Bevægelses Psykiskeforstyrrelser miljøbetin- skrive van- skeligheder skeligheder vanskelig- vanskelig-gede van-skelighederhederhederskeligheder
Andre
Abs.
Pct.
Abs.
Pct.
Abs.
Pct.
Abs.
Pct.
Abs.
Pct.
Abs.
Pct.
Abs.
Pct.
Abs.
Pct.
AbsPct..
13171231211
62%81%57%14%57%5%5%
111485812
52%67%38%24%38%5%10%
111386631
52%62%38%29%29%14%5%
6800303
29%38%0%0%14%0%14%
73321133
33%14%14%10%5%62%14%
8321082
38%14%10%5%0%38%10%
11544410
52%24%19%19%19%5%0%
5630504
24%29%14%0%24%0%19%
3200001
14%10%0%0%0%0%5%
Kun Billund Kommune har ikke lagt data ind i skemaet, dvs. tallene dækker 21 kommu-ner.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
58
Brugen af andre kommuners specialklasser sker oftest, når der er tale om børn med so-ciale og miljøbetingede vanskeligheder og til børn med udviklingsforstyrrelser, men i beg-ge typer af målgrupper er brugen af egne tilbud mest anvendt.Sammenfattende kan ses, at kommunerne i de fleste tilfælde anvender egne tilbud, ogandre kommuners specialskoler, medens andre kommuners specialklasser, landsdelsdæk-kende tilbud samt andre tilbud benyttes mindst.Dette virker ikke overraskende, da et af formålene med kommunalreformen netop var atgive kommunerne tilstrækkelig volumen til at kunne oprette mere borgernære tilbud.4 kommuner har hjemtaget elever, der var optaget i andre kommuners tilbud. Årsagenhertil var i alle 4 tilfælde efter forældrenes ønske, samt ud fra nærhedsprincippet. I2kommuner har det desuden spillet ind, at de pågældende børn passede godt ind i mål-gruppen i egne tilbud. Ingen af kommunerne har angivet økonomiske grunde, som årsagtil flytningen.Visitation til vidtgående specialundervisning5 kommuner har i 2008 gennemført ændringer i visitationen til vidtgående specialunder-visning.Tønder Kommune har indskrænket visitationsgruppen til de fagpersoner, der har medområdet at gøre, dvs. PPR-chefen, skolechefen og en økonomikonsulent.I Middelfart Kommune er visitationsprocedurerne er strammet op. Specialundervisnings-kvotienten er sat ned, og den centrale pulje til løbende visitationer er nedlagt. Det vil sigeat der kun kan søges midler til enkeltintegrerede elever, der skal have et specialtilbudOdense Kommune har ændret visitationen med henblik på i højere grad at kunne givekonsultativ sparring og vidensdeling.Vejen Kommune beskriver sin visitationsprocedure meget grundigt, og lægger nu vægtpå, at der er et pædagogisk dokumentationsgrundlag i hver visitation.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
59
24 Hvad ønsker kommunen at opnå ved ændringer(ne) Spørgsmålet skal ikkebesvares, hvis det er ydre forhold, som har ført til visitationsændringerne.VEJLEDNING HER
3,533
2,522
1,511111
0,500At højnekvaliteten itilbuddetAt udvideAt øgeAt ændre At nedsætteAt opnåmålgruppen kapaciteten omfanget af kapaciteten besparelsertilbudeneAndet(beskrivkort):
3 kommuner har ændret visitationsproceduren for at højne kvaliteten i tilbudene, 2 kom-muner ønsker at opnå besparelser, medens begrundelserne i øvrigt har været at udvidemålgruppen, at øge kapaciteten, at ændre omfanget af tilbudene samt at forenkle og ef-fektivisere visitationen.Ventetider for vidtgående specialundervisning.14 kommuner har ikke haft ventetider på tilbud om vidtgående specialundervisning, 7kommuner har haft ventetid. Der er 5 af disse kommuner, der angiver ventetid i uger,hvor den gennemsnitlige ventetid svinger mellem 2,8 til 6,4 uger, og hvor ventetidernevarierer mellem 0 og 26 uger. De fleste forekommende ventetider i de 5 kommuner, ermellem 4 – 10 uger. Det angives af Aabenraa Kommune, at der er tale om ganske få ele-ver der har ventet. Ventetidsopgørelsen bør på baggrund af det spinkle datagrundlag ikketillægges for stor betydning.
Udviklingsrådet anser det for positivt, at 2/3 af kommunerne ikke har ventetid påplanmæssig opstart af den vidtgående specialundervisning.
Generelt oplyser Ærø Kommune, at enkeltintegrerede tilbud er det bærende tilbud påÆrø, således at alene børn med specielle eller meget tunge problemer visiteres til special-skole i Svendborg. Langeland oplyser, at de bruger meget tid på at drøfte området, menat man ikke er kommet til en endelig afklaring endnu.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
60
6.2.3.1 Udviklingsrådets Temakonference om Specialundervisningsområdet.Udviklingsrådet afholdt en konference om specialundervisningsområdet i Syddanmarkmed 220 deltagere, d. 15. december 2008. På konferencen blev flere problemstillingervendt, i hovedtræk:§§§§§§Stor udfordring i at få overblik over områdetFokus på at der skal være specialistkompetencerOprettelse af flere lokale tilbudFra eksklusions og ansøgningskultur til vi-går-i-gang kulturØget bevidsthed om mål og ansvarDe mindre kommuner er nok for små til at klare området selv.
Se uddybende artikel fra konferencen i bilag 3Artiklen samt temakonferencens materialer og ploancher kan ses på Udviklingsrådetshjemmeside http://www.statsforvaltning.dk/site.aspx?p=4186
6.2.3.2 Udviklingsrådets KVIS-undersøgelse af specialundervisningsområdetUdviklingsrådet har i samarbejde med KVIS foretaget en undersøgelse af den specialpæ-dagogiske bistand i Syddanmark. Undersøgelsen er gennemført ved samtaler med 18PPR-kontorer.Undersøgelsen viser tegn på en positiv udvikling af kvaliteten af den specialpædagogiskeindsats i region Syddanmark. Den overordnede tendens er, at den specialpædagogiskeekspertise er tæt på lærere og elever i mange kommuner. Det gælder dog ikke i alle kom-muner.Mange specialpædagogiske tilbud bliver givet i overensstemmelse med behovene – ogmedvirker til at fremme inklusion. Også på dette punkt er der imidlertid plads til forbed-ringer. I nogle kommuner er tilbuddene ikke i overensstemmelse med behovene og bidra-ger ikke til at gøre grundskolen mere inkluderende.I nogle kommuner er børne- og ungepolitikken slet ikke operationaliseret på PPR-niveau.PPR har også behov for at udvikle kompetencer, som kan styrke den foregribende og fo-rebyggende indsats.Norsk forskning på dette område viser, at der er gode erfaringer med systemisk tænk-ning, der sætter fokus på forhold i skolens læringsmiljø og praksis, som skaber og opret-holder adfærds- og læringsproblemer (Nordahl 2007).Se i øvrigt undersøgelsen på Udviklingsrådets hjemmesidehttp://www.statsforvaltning.dk/site.aspx?p=3993
6.2.3.3 Udviklingsrådet egen undersøgelse af bl.a. tidligere amtslige specialsko-ler (CASA-undersøgelsen)Se afsnit 4.2.3.2
6.2.4 Undervisning af voksne med behov for specialundervisningDer er 1753 voksne, der har modtaget tilbud om specialundervisning for voksne i perio-den 1. august 2008 – 31. december 2008. Omfanget af de enkelte tilbud strækker sig fra
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
61
tilbud over få timer, til ½år eller mere. Der er således mange voksenhandicappede, dermodtager tilbud. De 5 største målgrupper er sent erhvervet hjerneskadede (388 perso-ner), voksne med generelle vanskeligheder (250) og sindslidende (247) samt voksne medlæse- og stavevanskeligheder (210).Tilbud om voksen specialundervisning ydes i stort omfang i samarbejde med andre kom-muner, herunder særligt hjælpemiddelcentre så som CSV og CHK.31 Hvor tilbyder kommunen denne specialundervisning98876654332210Udelukkende i egenkommuneI egen kommunesammen med tilbud iandre kommunerudelukkende i andrekommunerAndet (beskriv kort):
3 kommuner har gennemført ændringer på området, 2 med det formål at opnå besparel-ser, 1 kommune med formålet at højne kvaliteten i tilbuddet.Region Syddanmark oplyser, at CKHM i Vejle fortsat er leverandør til Hedensted Kommu-ne i region Midtjylland, medens samarbejdet med Horsens Kommune ophører med ud-gangen af 2008, da kommunen har valgt at opbygge egne tilbud eller at købe dem i Regi-on Midtjylland. Som følge heraf har man tilpasset kapaciteten.Der henvises i øvrigt til Bogason Consultings rapport fra 2009 ”Strukturreformen ogkommunikationscentrene – et udredningsprojekt”.
Ventetid15 kommuner har ingen ventetid på voksenspecialundervisning. I de tilfælde, hvor der erventetid, var det i 3 af tilfældene grundet i problemer med holddannelse, og i 1 tilfældehar der været ventetid for senhjerneskadede, da den akutte undervisning for afasi ogapopleksiramte har været prioriteret højest, hvorfor det ambulante tilbud har været un-derlagt ventetid. Dette er ikke en følge af kommunalreformen, denne prioritering har væ-ret gældende før reformen.
Samlet vurderer Udviklingsrådet, at ventetid på området for specialundervisning forvoksne ikke udgør et stort problem. Kommunerne oplyser om gode samarbejdermed udbyderne.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
62
6.2.5 Uddannelse af unge med særlige behovAf de 20 kommuner der har beskrevet udviklingen på området, nævner 11, at der et sti-gende eller stærkt stigende antal unge, der tilbydes uddannelsen.Esbjerg Kommune, der desuden udbyder uddannelsen for Fanø, Varde, Billund og Vejenoplyser at der siden 2006 har været stigende antal elever (fra 46,5 elever i 2005/2006, tilnu 63,1 i 2008/2009), men at man fremover forventer at antallet af elever vil være svin-gende - ikke stigende.Odense og Svendborg der udbyder uddannelsen for de øvrige fynske kommuner, oplyserat der har været stor tilfredshed hos de unge og deres pårørende med uddannelsen.Svendborg oplyser desuden, at man har oplevet en stærk stigning på antallet af elever,nemlig 80% de sidste 18 måneder.Målgrupper:Generelle indlærings-vanskelighederUdviklings-forstyrrelserSociale og miljøbetingedevanskelighederLæse- og skrive-vanskelighederHøre-vanskelighederSyns-vanskelighederBevægelses-vanskelighederPsykiske vanskelighederAndre vanskeligehder
Langt den største målgruppe er unge med generelle indlæringsvanskeligheder. Det be-mærkes, at der ikke i alle kommuner er sket registrering af eleverne ud fra målgrupper.Diagrammet er dannet ud fra registreringer af i alt 390 elever. Det er således et megetbredt spekter af problemstillinger de unge har, hvilket stiller store krav til de enkelte ud-dannelsessteder, der skal udarbejde individuelle uddannelsesplaner for den enkelte elev.Samlet var der 476 elever i Syddanske kommuner, heraf var antallet af ansøgere i 2008 ialt 349 elever.Området er præget af stort tværkommunalt samarbejde, således er det kun 3 kommuner,der alene havde elever på ungdomsuddannelsen i egen kommune, 10 kommuner har ale-ne elever i tilbud i andre kommuner, medens 8 kommuner både har elever i egen kom-muner, og i andre kommuner.Tallene adskiller sig væsentligt fra sidste års redegørelse, idet hele 80 % af eleverne i2007 modtog tilbuddet i egen kommune, hvor det i 2008 kun var 55% af eleverne dermodtog forløb i egen kommune.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
63
44 Hvornår vælges at visitere til et ungdomsuddannelses-tilbud i andrekommuner1816161412101086420075713
Vi har ikke selv fåetoprettetUngdomsuddannelsen
Det er efterforældre/den ungesønske
Det er bemærkelsesværdigt, at ingen kommuner har valgt samarbejde ud fra økonomiskeovervejelser. Alle kommuner tilbyder uddannelsen, men 5 oplyser at de ikke har opretteteget tilbud, hvilket bl.a. er tilfældet hos flere af de små ø-kommuner.Samlet set vurderer Udviklingsrådet, at udbud af uddannelsen for unge med særlige van-skeligheder sker i alle de Syddanske kommunerUnder ”Andet” fremgår det af de 6 kommuners kommentarer, at de samarbejder med an-dre kommuner, medens Sønderborg kommune alene køber uddannelsesforløb ved privateudbydere.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
64
Andet (beskriv kort):
Vi har ikke selv detrette tilbud
De har et merespecialiseret tilbud
Vi har ikke selvkapacitet
Økonomiskeovervejelser
45 Hvilke praktikophold anvender kommunen i ungdomsuddannelsen1210866420
1110
1110
Fortrinsvis ibeskæftigelses- ogdagtilbud for voksne
Fortrinsvis irevalideringsinstitutionerog beskyttetbeskæftigelse
Fortrinsvis i privatevirksomheder
De forskellige praktikmuligheder anvendes stort set i lige omfang. ”Andet” dækker isærkommuner der ikke kender fordelingen.Fordelingen viser, at kommunerne sammensætter beskæftigelsestilbudene bredt, hvilketpasser godt sammen med, at der skal laves individuelle forløb i uddannelsen.Af de elever kommunerne har visiteret til ungdomsuddannelsen, er 93 elever indskrevet idøgntilbud i egen kommune, og 95 elever var indskrevet i døgntilbud i anden kommune.Af de 390 elever der var oplyst under målgrupper, har således 48 % et døgntilbud.
Forsørgelsesgrundlag:15 kommuner har lagt data ind om elevernes forsørgelsesgrundlag:
Forsørgelsesgrundlag
Fortrinsvis i offentligeinstitutioner m.m
KontanthjælpForrevalideringRevalideringFørtidspensionForsørget af forældreAndet
Den helt overvejende del af eleverne er førtidspensionister, herefter følger kontanthjælp.”Andet” er dels anbragte, dels en elev der selv har formue. Datagrundlaget er 317 elever,altså 81% af eleverne i målgruppe-spørgsmålet.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
65
Andet (beskriv kort):
Når unge der forsørges i hjemmet udtages af data, kan Undervisningsministerens under-søgelse i 2008 og Udviklingsrådets undersøgelse sammenlignes, og der er store forskelle iforsørgelsesgrundlaget:
Syddanmark, udtaget unge der forsørges afforældre
KontanthjælpForrevalideringRevalideringFørtidspensionForsørget af forældreAndet
Undervisningsministerens redegørelse tilFolketingets Uddannelsesudvalg 2007/2008
KontanthjælpForrevalideringRevalideringFørtidspensionForsørget af forældreAndet
Tallene viser, at den største gruppe på næsten halvdelen af de 18+ årige er førtidspensi-onister, herefter følger en stor gruppe der på kontanthjælp under uddannelsen, og ende-lig er der forrevalidenterne.Der er meget få modtagere af revalidering, hvilket harmonerer godt med lovgivningen påområdet, idet ungdomsuddannelsen ofte har et erhvervsmodnende eller afklarende sigte,og ikke noget umiddelbart beskæftigelsesrettet mål. Såfremt der under uddannelsen kanlægges en konkret jobplan, med et beskæftigelsesmæssigt sigte, vil eleven kunne overgåtil revalideringsydelse.Antallet af førtidspensionister er således noget større end i ministeriets undersøgelse, li-gesom kontanthjælpsmodtagerne i ministeriet undersøgelse må findes under ”Andet”.4 kommuner har gennemført ændringer i ungdomsuddannelsen for unge med særlige be-hov, heraf har Tønder Kommune først oprettet tilbudet i 2008, Vejen kommune har til-knyttet yderligere UU-vejleder og desuden ændret i visitationsgruppen, og Esbjerg kom-mune har opjusteret timetallet til de i loven krævede.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
66
Afklaringsforløb:19 kommuner har angivet længden på det indledende afklaringsforløb, der strækker siglige fra 8 – 12 uger, Langelands Kommune anvender dog 24 uger. Efter loven må afkla-ringsforløbet højest udgøre 12 uger.Hvis der bortses fra Langeland Kommunes 24 ugers afklaringsforløb, er det gennemsnitli-ge afklaringsforløb på 10,4 uger.VentetidDer har i region Syddanmark praktisk taget ikke været nogen ventetid for ungdomsud-dannelsen for unge med særlige behov. Vejle kommune angiver, at der har været 12ugers ventetid for unge med Aspergers syndrom, hvor elever og forældres ønsker ikkekunne rummes i det eksisterende tilbud.
Udviklingsrådet finder at ventetidsstatistikken for området er særdeles tilfredsstil-lende.
Kommunernes vurdering af ungdomsuddannelsen:17 kommuner har vurderet uddannelsen, heraf har 9 kommuner vurderet uddannelsenpositivt, dels i forhold til det faktiske forløb, dels i forhold til de unge og deres pårørendesoplevelse af tilbudet.Tønder kommune glæder sig over at de unge får mulighed for at opnå kompetencer til atleve deres liv så selvstændigt som muligt, Faaborg-Midtfyn Kommune mener det lejlig-hedsvist forekommer mærkværdigt, at unge med et meget lavt udviklingsniveau (½ - 2år) har krav på uddannelsen. Kerteminde Kommune har ikke indtryk af at uddannelsenfører til beskæftigelse, men at den alene tjener til at udvikle de unge og træne dem til etliv med støtteforanstaltninger og andre tilbud.Odense Kommune bemærker, at regelsættet i loven omkring indgåelse af aftaler med in-stitutioner og skoler er svært tilgængeligt, herunder at sikre leder og lærer kvalifikationer.Der efterlyses en tydeliggørelse af regelsættet, så det sikres, at de godkendte institutio-ner magter opgaven.Øvrige kommentarer:8 kommuner har øvrige kommentarer til ungdomsuddannelsen. 3 kommuner oplever til-budet som ”længe savnet”, ”yderst relevant” og ”positiv personlig udvikling”. NyborgKommune bemærker, at hjørnestenene i uddannelsen er uddannelse, fritid og bo(lig), derfor mange af de unge betyder det skridt, der gør dem klar til at flytte hjemmefra og star-te en voksentilværelse. Samtidig fremhæves netværksdannelsen for de unge som central.4 kommuner kommenterer de økonomisk forhold, heraf bemærker 2 kommuner, at for-sørgelsesgrundlaget ikke er klart, og 2 kommunerne ikke er kompenseret på rette grund-lag; bl.a. bemærker Odense Kommune, der er udbyder for de fynske kommuner, at mini-steriets beregningsgrundlag var kr. 160.000 pr. årselev, hvor Fyns Amts budgetgrundlagvar en gennemsnitspris på kr. 242.000 pr. årselev.Region Syddanmark bemærker, at det er en særlig udfordring, at ikke alle kommuner erkommet i gang med den særlige ungdomsuddannelse,Desuden at ikke alle kommuner ønsker at støtte med et ”11. skoleår”, således at der kanblive et slip førend der tilbydes specialundervisning for voksne fra det 18, år.Regionen søger at imødegå disse udfordringer ved at forhandle med kommunen i hvertenkelt tilfælde.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
67
Overordnet ser det ud til at uddannelsen er kommet godt i gang – at alle kommu-ner har tilbud, og at tilbuddet som oftest foregår i egen kommune (80%). Flerekommuner har kobling til øvrige specialundervisningsområde, for at sikre et fagligtmiljø, og der er flere kommuner der har sørger for et helhedstilbud med botilbud,fritidstilbud o.lign.
Klagenævnet for vidtgående specialundervisning:Klagenævnet har modtaget i alt 4 sager, fra Syddanmark, kun en er afgjort.Der henvises i øvrigt til klagenævnets årsrapport for 2008.Generelt om specialundervisningsområdet:3 kommuner har bemærkninger til området generelt. Vejen Kommune og Varde Kommu-ner bemærker, at der er stort økonomisk pres på området, herunder at mængdeudvidel-sen ikke lader sig kontrollere.Fredericia Kommune bemærker, at fortsat udbygning af de kommunale specialundervis-ningscentre er vigtig, også henset til at der foregår vidensopsamling på området, der kankomme en bredere kreds til gavn. De større elevgrundlag gør det nemmere og mere kva-lificeret at danne hold.
7 Særlige temaerIndenrigs- og Socialministeren har bedt udviklingsrådene om i redegørelsen for 2008 athave særligt fokus på tilbud til personer med erhvervet hjerneskade.Undervisningsministeren har bedt udviklingsrådene have særlig fokus på specialundervis-ning og anden særligt tilrettelagt undervisning til unge og voksne med særlige behov.Tema IUdviklingsrådene skal beskrive og vurdere i hvilket omfang, der er sket ændringer i til-buddene og i de ydelser, der i 2008 er givet til børn, unge og voksne med erhvervet hjer-neskade, og hvilken betydning eventuelle ændringer har for indsatsen for de omfattedemålgrupper. Der tænkes på både midlertidige og varige botilbud, genoptræning og vedli-geholdelsestræning samt specialrådgivning.Udviklingsrådene skal bl.a. se på, om der er tilbud til personer med erhvervet hjerneska-de, som er blevet reduceret/udvidet eller nedlagt/planlagt nedlagt og hvorfor. Endvidereskal udviklingsrådene se på, om der truffet beslutninger om etablering af nye kommunaleeller regionale tilbud til personer med erhvervet hjerneskade. Endelig skal udviklingsråde-ne se på, om der er etableret tværfaglige samarbejder på området, om der er sket væ-sentlige ændringer i kommunernes visitationspraksis, om der er en ensartet udvikling ikommunerne, og om der er forskel på hvilken rådgivning/genoptræning borgerne får i deenkelte kommuner.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
68
Tema IILoven om ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov trådte i kraft 1. august2007, og herved blev unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov lige-stillede med andre unge, således at alle unge har mulighed for at gennemføre en ung-domsuddannelse.Udviklingsrådene skal i deres redegørelser for 2008 særligt behandle kommunernes brugaf uddannelsestilbud og praktiksteder, herunder hvilke tilbud, der anvendes ud over dekommunale institutioner, samt kommunernes inddragelse af elementer fra andre uddan-nelser i uddannelsesplanerne. Endvidere skal udviklingsrådene se på ungdomsuddannel-sens muligheder for at give den unge tilknytning til et ungdomsmiljø.Kompenserende specialundervisning for voksne har været givet efter selvstændig lov si-den 1980. Med kommunalreformens ikrafttræden den 1. januar 2007 er ansvaret for spe-cialundervisning for voksne placeret hos kommunalbestyrelsen, der skal sørge for, at derer tilbud til de borgere, der har behov herfor.Udviklingsrådene skal i 2008 have fokus på kommunikationscentrene og undervisningenaf hjerneskadede, samt om der er sket ændringer i de eksisterende institutioners betje-ning og serviceydelser vedrørende specialundervisning for voksneTemaerne er en del af denne redegørelse.Det af Indenrigs- og Socialministeren udmeldte særlige tema er indarbejdet i de spørgs-mål, som udviklingsrådene har bedt kommuner og regioner tage udgangspunkt i vedudarbejdelse af redegørelsen. – Da undervisningsministeren først udmeldte sit særligetema efter udsendelsen af spørgeskemaerne, har kommunerne skullet besvare despørgsmål, der rejses i dette tema, i spørgeskemaets afsluttende fritekstfelt. Det er dogUdviklingsrådets vurdering, at temaet i en vis udstrækning er dækket af de øvrigespørgsmål i spørgeskemaet vedrørende specialundervisningsområdet.
7.1.1 Udviklingsrådets konklusion vedr. Indenrigs- og Socialministeriets tema
Tilbud til børn og unge med erhvervet hjerneskade18 ud af 22 kommuner har ikke ændret på tilbud for personer med erhvervet hjerneska-de, mens 2 har udvidet tilbuddene og 2 ikke har særlige tilbud til børn med erhvervethjerneskade.Den ene af de 2 kommuner, der har beskrevet ændringer, har oprettet en aflastnings-plads på et i kommunen beliggende bo- og genoptræningscenter, mens den anden kom-mune har udarbejdet kvalitetsstandarder på området.Formålet med ændringerne i de 2 kommuner er at højne tilbuddet, at øge kapacitetensamt at efterleve lovgivningen.De 10 fynske kommuner driver i fællesskab hjerneskaderådgivningen i Odense, som fun-gerer efter entreprenørmodellen med Odense Kommune, som driftsmyndighed.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
69
Middelfart Kommune har dog truffet beslutning om etablering af et nyt tilbud, hvorvedundervisning efter Lov om specialundervisning for voksne hjemtages, men da tilbuddetprimært henvender sig til denne målgruppe, er bemærkningerne er anført under nye til-bud for voksne.Samlet set deltager 12 ud af 21 kommuner i et tværkommunalt og/eller regionalt samar-bejde om tilbud til personer med erhvervet hjerneskade.4 kommuner oplyser, at de deltager i tværfagligt vidensnetværk og en kommune oplyser,at kommunen deltager i et fagligt forum under Region Syddanmark.En kommune har en kontaktperson , der samarbejder med et hjerneskadecenter i en til-stødende kommune.
Udviklingsrådet konkluderer, at der samlet set ikke er sket væsentlige ændringer itilbuddene til børn og unge med erhvervet hjerneskade som følge af strukturrefor-men.
Ændringer i kommunens visitationspraksis19 ud af 21 kommuner visiterer på samme måde, som før kommunalreformen.1 kommune har gennemført ændringer i visitationen, idet kommunen i højere grad ønskerat benytte viften af tilbud i hele regionen, og 1 kommune ønsker at samle indsatsen ikommunens egne tilbud.De 2 kommuner ønsker med ændringerne at opnå en meget høj faglighed af de givne til-bud samt at kunne give et tilbud i nærområdet.
Udviklingsrådet vurderer, at der ikke er sket væsentlige ændringer i visitationensom følge af strukturreformen.
Øvrige bemærkninger til kommunens tilbud til personer med erhvervet hjerne-skadeAabenraa Kommune bemærker, at de er i gang med at etablere et hjerneskadeteam påvoksenområdet med ad-hoc deltagelse af børn og familie.Varde Kommune bemærker, at tilbud om varige boliger, aflastning mm. er målrettetkommunens egne borgere, såvel som borgere fra andre kommuner.Sønderborg Kommune bemærker, at der tages stilling til kommunens tilbud ud fra detenkelte barn.Det fremgår samlet set af kommunens svar, at der ikke har været større ændringer påområdet som følge af kommunalreformen. Endvidere fremgår det, at flere kommuner ikkehar oprettet eller overtaget særlige tilbud til børn og unge med erhvervet hjerneskade.
Tilbud til Voksne med erhvervet hjerneskade15 kommuner har i 2008 ikke ændret på tilbuddene til personer med erhvervet hjerne-skade. 4 kommuner har udvidet tilbudene, men 3 har beskrevet andet.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
70
70 Har kommunen i 2008 ændret på tilbud for personer med erhvervethjerneskade161412108644200Ja, vi har udvidetJa, vi hartilbudreduceret tilbudJa, vi harnedlagt tilbudNejAndet (beskriv):03Abs.
15
Den ene (Assens) af de 3 kommuner, der har beskrevet andet, oplyser, at kommunen harudviklet en masterplan for senhjerneskadeområdet, som vil få konsekvenser på længeresigt i form af bl.a. oprettelse af flere tilbud til målgruppen. Den anden kommune (Vejle)oplyser, at kommunen har indledt et frugtbart samarbejde med Sundhedscentret om op-træning i op til et halvt år. Den tredje kommune (Vejen) oplyser, at en undersøgelses-gruppe i 2008 har været nedsat for at beskrive og vurdere, hvordan et dagtilbud til hjer-neskadede bedst kan anvendes fremover.Region Syddanmark oplever en stigende efterspørgsel efter døgntilbud til unge med sen-hjerneskade. Regionen vil i 2009 undersøge, om der skal etableres et sådan tilbud.Regionen vurderer, at der er for lidt fokus på behovet for sociale tilbud til personer mederhvervet hjerneskade.
Udviklingsrådet vurderer, at det bør nærmere belyses, hvilke sociale tilbud der ek-sisterer på området, samt hvorledes kommunerne tilbyder sociale tilbud til sen-hjerneskadede
Beskrivelse af de gennemførte ændringer1 kommune har oprettet en aflastningsplads på et lokalt Bo- og genoptræningscenter.1 kommune har opsagt en entreprenøraftale om hjerneskaderådgivning og i stedet op-bygget eget rådgivningsteam og styrket den faglige indsats internt for at kunne yde denrette rådgivning og træning i eget regi.1 kommune oplyser, at der er indgået et tværkommunalt/regionalt og tværsektoralt hjer-neskadeteam med henblik på en bedre koordinering og sammenhængskraft i rehabilite-ringsforløbene, så borgerne på baggrund af neurologisk faglig viden får et specialiseretog målrettet tilbud. Der ydes også en særlig indsats i forhold til pårørende til personermed akut opstået hjerneskade.Region Syddanmark har overdraget Støttecentret Koldings afdeling i Vejle, Horsens ogHedensted Kommunerne. Dette har ikke medført ændringer i kvalitet eller drift i øvrigt.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
71
Formålet med ændringerne72 Hvad ønsker kommunen at opnå ved ændringerne65544332100000Abs.
kapaciteten
reducere
5 kommuner ønsker at højne kvaliteten i tilbuddet og 4 kommuner ønsker at øge kapaci-teten.3 kommuner beskriver, at formålet med indsatsen er at opnå en hurtigere rehabiliterings-indsats til forbedring af kompetencer (også i forhold til beskæftigelser) og livskvalitet.
Etablering af nye kommunale eller regionale tilbud til personer med erhvervethjerneskade6 ud af 22 kommuner har truffet beslutning om etablering af kommunale tilbud.Tønder Kommune oplyser, at der er planlagt et undervisningsforløb med henblik på at gø-re de kommunale rehabiliteringstilbud bredere samt, at der planlægges en udvidelse aftilbud til pårørende. Middelfart Kommune oplyser, at kommunen planlægger et alsidigtundervisningsforløb, som indeholder emnerne samvær og kommunikation, indsigt og ud-vikling, krop og sundhed, kursist og pårørende samt edb.Assens kommune opretter et senhjerneskadecenter med flere og mere individuelt tilpas-sede ydelser med det formål at opnå en hurtigere rehabiliteringsindsats til forbedring afkompetence og forhøjelse af livskvaliteten for borgerne samt forebyggende i forhold tilmere omfattende tilbud.Sønderborg Kommune udvider botilbuddene med 4 pladser og Odense kommune opretteret hjerneskadesamråd med repræsentanter på tværs af kommunens forvaltningsenheder.Tværkommunalt og/eller regionalt samarbejde om tilbud til personer med erhvervet hjer-neskade18 kommuner deltager i et regionalt og/eller et tværkommunalt samarbejde, mens 4kommuner oplyser, at der ikke samarbejdes tværkommunalt eller regionalt samarbejde.7 kommuner deltager i regionale netværksgrupper og 3 kommuner har et tættere samar-bejde med regionsdrevne institutioner, såsom sygehuse og bo- og genoptræningssteder.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
72
An
de
t,
be
sk
riv
es
ko
rt:
Derudover har 9 af de fynske kommuner en entreprenøraftale på området, og det er såle-des Odense Kommune, der driver Hjerneskaderådgivningen for alle omfattede kommuner.1 kommune nævner VISO som dialogpartner i forbindelse med indsatsen overfor senhjer-neskadede.
Udviklingsrådet finder det positivt, at så mange kommuner deltager i regionale ellertværkommunale samarbejder på området.
Ændringer i visitationspraksis19 kommuner visiterer på samme måde, som før kommunalreformen, mens 3 kommuneroplyser, at de visiterer anderledes, idet indsatsen ønskes samlet i kommunens egne til-bud.77 Er der i 2008 sket væsentlige ændringer i kommunens visitationspraksis forpersoner med erhvervet hjerneskade201816141210864200Ja, vi ønsker i højere grad atJa, vi ønsker at samle indsatsen ibenytte viften af tilbud i helekommunens egne tilbudregionen (andre kommunale ellerregionale tilbud)Nej, vi visiterer som førkommunalreformen319
5 kommuner har beskrevet væsentlige ændringer i visitationen. Assens Kommune oply-ser, at der er planer om udvidelse af eget tilbud og oprettelse af et rehabiliteringscentermed mulighed for differentierede ydelser. Kolding Kommune oplyser, at der er nedsat ethjerneskadeteam, hvor Handicaprådgivningen er tovholder. Såfremt en given opgave ikkekan løses i eget regi, er der indgået aftale med en regional institution.Tønder Kommune oplyser, at der er oprettet et rehabiliteringsteam, som baserer visitati-onen på neuronrehabiliteringsteamets udredning og vurdering samt, at visitationen sker iet tværfagligt forum.2 kommuner oplyser, at kommunen nu selv foretager udredning og visitation.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
73
Hvad ønsker kommunen at opnå med visitationsændringerne79 Hvad ønsker kommunen at opnå ved disse visitationsændringer
3,5332,5221,5110,50000023
Kommunerne ønsker især at opnå at kunne give tilbud af meget høj faglighed, at give ettilbud i nærområdet, at udvide målgruppen samt ændre omfanget af tilbuddene. 1 kom-mune nævner endvidere at en udvidelse af målgruppen, er formålet med ændringerne.
7.2.2 Beskrivelse og analyse af udviklingen omkring Undervisningsministerietsærlige tema.7 kommuner har bemærkninger til Undervisningsministeriets særlige temaspecialunder-visning og anden særligt tilrettelagt undervisning til unge og voksne med særlige behov.Voksenspecialundervisning:Fredericia Kommune oplyser, at de benytter CHKM i Vejle til at undervise på høre, syn,stemme/sprog (afasi) og teknologiområder. Desuden benyttes ASV Kolding-Fredericia tiløvrige hjerneskadeundervisning.Middelfart Kommune har samarbejde med CSV centrene.Kolding Kommune anvender tilbud både på CSV og CKHM.Nyborg Kommune samarbejder med CRS, der er i princippet ikke sket ændringer efterkommunalreformen.Svendborg Kommune har ikke foretaget ændringer på baggrund af reformen, og samar-bejder med CSV.Odense Kommune har fortsat samarbejde med CRS er sket på samme måde som før re-formen.Sønderborg Kommune samarbejder med VSU og CHK i Aabenraa. Omkring VSU var derindtil 1. august 2008 samarbejdsaftaler med alle 4 kommuner i det gamle SønderjyllandsAmt, men Haderslev Kommune og Tønder Kommune har valgt at hjemtage deres ydelser.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
74
An
de
t(
be
sk
riv
ko
rt)
:
7.3.1 Særligt fokusområde på Børn- & Ungeområdet i region SyddanmarkSe kapitel 4.2.3.2, hvor de særlige fokusområder behandles.
7.3.2 Særligt fokusområde på specialundervisningsområdet i region SyddanmarkFritidstilbud8 kommuner har koblet særlige fritidstilbud til ungdomsuddannelsen for unge med særli-ge behov2 kommuner (Esbjerg Kommune og Haderslev Kommune) har oprettet særlige klubtilbudom eftermiddagen.5 kommuner (Assens, Svendborg, Odense, Sønderborg og Varde) tilbyder de unge fritids-aktiviteter i forbindelse med uddannelsen, og Nyborg Kommune har 2 tilbud, hvor der ersærligt fokus på at skabe et egentligt ungdomsmiljø for eleverne.
Der er således disse steder fokus på at få de unge inddraget i et helhedsorienterettilbud, der også omfatter fritidstilbud.
Samarbejde med kompenserende voksenundervisning.I 15 kommuner er der samarbejde mellem ungdomsuddannelsen og personalet på denkompenserende voksenundervisning. 7 fynske kommuner beskriver, at CSV (udbyderen)varetager begge tilbud, og at dette styrker begge tilbud. Ligeledes forholder det sig forEsbjerg, Fredericia, Kolding, og Sønderborg kommuner.Fordelen er dels fælles udnyttelse af kompetencer, men også, at de unge ved senere / ef-terfølgende behov, kender stedet og dermed er langt mere trygge herved.Vejle, Varde og Haderslev kommuner har enten tilbud beliggende i samme hus, ellersamarbejde mellem udbyder at de to tilbud, og oplever vidensdeling og gensidig sparring.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
75
Finansiering af Ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov:19 kommuner har angivet, hvorledes de internt i kommunen finansierer ungdomsuddan-nelsen:
Fra arbejdsmarkedsområ-det
Fra Voksen handicapom-rådetFra den kompenserendespecialundervisning forvoksne
Fra andre områder0
Fra Skoleområdet
Fra B&U-området
Fra Bloktilskud
Bemærkninger til "Fra andre områder"
Kommune
Kerteminde100 0Vejle47
0
0
053
0
Vejen
SvendborgEsbjergBillundAssensFanøMiddelfartjaTønder10 0Sønderborg100OdenseÆrøKoldingNordfynAabenraaNyborgLangelandFredericia3710015351008565100
Det financieres fra alle afdelinger men erpt ikke opgjort endnu. Der arbejdes på enfordeling til STU forløb. Der betales fra enkonto pt, men regningen er ikke delt ud ienkelt afdelinger endnu.Der er på Fyn indgået en entrepenøraftale,hvor de enkelte kommuner indbetaler etaftalt beløb pr. borger i kommunen til fina-siering af såvel STU og VSU.Det har ikke været muligt at indhente op-lysningerne.100100Har ikke været relevant for området.45100%504750De 15% fremkom som en ansøgt ekstra15 bevilling fra Byrådet.Skoleafdelingen afholder udgiften incl. bo-delen. Budgetterne justeres efterfølgende.ja36,5 08,5 0
Ingen kommuner anvender bidrag fra arbejdsmarkedsområdet til finansiering af uddan-nelsen, hvilket stemmer overens med at meget få elever er på revalideringsydelse. Detteer en indikering af, at der sjældent er et arbejdsmæssigt sigte med uddannelsen.Udover at anvende de midler kommunen ”duttes” med i det generelle bloktilskud, findesfinansieringen overvejende at komme fra skoleområdet, herefter voksenspecialundervis-
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
76
ningen og voksenhandicapområdet, og mindste bidrag sker fra B&U området og ekstrabevillinger.Information om ungdomsuddannelsen:Ud af de 22 Syddanske kommuner, anvender 21 at kommunikere information om ung-domsuddannelsen ud via Ungdommens Uddannelsesvejledning, 8 kommuner anvender sinhjemmeside, 5 kommuner har udgivet pjecer eller foldere, 4 kommuner informerer viaskoler og specialskoler, 4 kommuner afholder informationsmøder for interesserede og en-deligt er der 3 kommuner, der informerer via sagsbehandlerne i forvaltningen.Den overvejende information sker således via UU, og ofte i kombination med en eller flereaf de andre informationskanaler, kun 9 kommuner lader UU´s information stå alene.
Udviklingsrådet anbefaler, at kommunerne overvejer at informere om uddannelsenad flere kanaler, således at det ikke alene sker information via UU. Der bør altidsikres en velovervejet informationsstrategi, således at det sikres, at alle unge imålgruppen modtager informationen.
Information om voksenundervisning22 kommuner har svaret, hvorledes der informeres om Voksenundervisningen.8 kommuner lader på dette område informationen foregå via udbydere af tilbud, 8 kom-muner informerer via sagsbehandlere i forvaltninger, 9 kommuner udarbejder foldere ogpjecer, 8 kommuner informerer via hjemmeside, 5 kommuner afholde informationsmøder,og 5 kommuner informerer viakommunens øvrige personale så som terapeuter, demens-koordinatorer, medarbejdere i psykiatrien osv.3 kommuner ved ikke hvordan der informeres, eller har ingen systematisk information omtilbudene.
Til forskel fra Ungdomsuddannelsen, hvor UU principielt kommer i kontakt med alleunge, er der på området for specialundervisning til voksne ingen, som har kontaktmed alle borger med muligt behov for undervisning. De fleste kommuner brugerflere informationskanaler. Udviklingsrådet anbefaler, at kommunerne overvejer omman kommer ud til de mulige brugere af tilbud om specialundervisning, eller omder er grupper, der skal informeres på anden vis.
8 Fokusområder til videre bearbejdningUdviklingsrådet vil særligt trække følgende fokusområder frem fra redegørelsen:Børn- & Ungeområdet:Ventetid:
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
77
Det er vanskeligt at sammenligne med tallene fra sidste år, grundet opgørelsesmeto-den. Udviklingsrådet vurderer, at der er forholdsvis mange kommuner der har ventetidtil tilbud om aflastning og foreslår derfor, at der sættes særligt fokus på dette område.Forebyggende foranstaltninger:Udviklingsrådet konkluderer, at der er behov for en nærmere forskningsmæssig un-dersøgelse af, hvorvidt kommunernes store indsats på det forebyggende område pålængere sigt resulterer i færre anbringelser, herunder om en målrettet tidlig indsatsude hos ”frontpersonalet” i skoler og daginstitutioner efter servicelovens § 11, kanbremse den stigende udviklingen på både forebyggelses- og anbringelsesområdet.Botilbud:Udviklingsrådet anbefaler at der laves en nærmere analyse over, om det store antalpsykisk handicappede borgere på venteliste generelt skyldes manglende botilbud formålgruppen, om det skyldes konkrete ønsker fra borgeren, der derved kommer til atvente længere på det ønskede tilbud, eller om der er andre faktorer der er afgørende.Behandlingstilbud og misbrugsområdet:Udviklingsrådet vurderer, at der bør sættes fokus på borgere med Aspergers syn-drom og ADHD, idet disse grupper ikke umiddelbart passer ind i eksisterende til-bud.Desuden bør der være fokus på, hvorvidt de eksisterende tilbud om socialpædagogiskstøtte opfylder behovene i forhold til de forskellige målgrupper.Særligt tema, hjerneskadeområdet:Udviklingsrådet vurderer, at det bør nærmere belyses, hvilke sociale tilbud der eksi-sterer på området, samt hvorledes kommunerne tilbyder sociale tilbud til senhjer-neskadede
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
78
Bilag 1 Udviklingsrådets fokusTilbuddene i rammeaftalen omfatter følgende målgrupper:Efter lov om social service:---------Beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud, §§ 103-104Midlertidige botilbud, § 107, stk. 2Længerevarende botilbud, § 108Kvindekrisecentre, forsorgshjem m.v., §§ 109-110Særlige dag- og klubtilbud, §§ 32 og 36Døgninstitutioner for børn og unge med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne ogsikrede døgninstitutioner for børn og unge, § 67, stk. 2 og 3Behandling af stofmisbrugere, § 101Ydelser fra hjælpemiddelcentraler, § 5, stk. 2Tilbud omfattet af § 5, stk. 3 (serviceydelser til personer med længerevarende op-hold i boliger til personer med betydelig og varig nedsat fysisk og psykisk funktions-evne efter lov om almene boliger m.v.)Specialrådgivningsydelser, der udgår fra og er baseret på den indholdsmæssige op-gavevaretagelse i regionale tilbud.
-
Efter folkeskoleloven-Specialundervisning og socialpædagogisk bistand, § 20, stk. 3 (lands- og landsdels-dækkende tilbud)
Efter lov om specialundervisning for voksne--Specialundervisning for voksne, § 1, stk. 2 (lands- og landsdelsdækkende tilbud)Specialundervisning for voksne, § 1, stk. 3 (regionale tilbud til personer med tale-,høre- eller synsvanskeligheder)
Efter sundhedsloven-Behandling for alkoholmisbrug efter §§ 141 og 142
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
79
Bilag 2: Oversigt over høringssvarHøringssvar Assens KommuneHøringssvar fra Fanø DHHøringssvar fra Vejen KommuneHøringssvar fra Kolding KommuneHøringssvar fra Haderslev KommuneHøringssvar Tønder Handicapråd B&U områdetHøringssvar Tønder Handicapråd SpecialundervisningsområdetHøringssvar Tønder Handicapråd B&U VoksenområdetHøringssvar Odense Kommune Rådet for socialt udsatteHøringssvar Nyborg Kommune Handicapråd
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
80
Bilag 3, artikel fra temakonferencen om specialundervis-ning.
Kommunerne må gribe specialundervis-ningen an på nye måderUdgifterne til elever med særlige behov stiger. Ofte tagespengene fra den almene undervisning. Det bliver ikke vedat gå. Men eleverne har krav på den nødvendige under-visning. Derfor må kommunerne sætte ind på flere fron-ter, lød det på konference om den specialpædagogiskebistand efter kommunalreformen.Af Henrik Stanek, journalist, Stickelbergs Bureau
Alle elever har krav på at få den undervisning, de har brug for. Det fremgår af folkeskole-loven. Men der har aldrig væretså mange børn med særlige behov som i dag,og detpresser kommunernes økonomi.På landsplan koster specialundervisningen op mod 10 milliarder kroner om året og læggeri gennemsnit beslag på 20 procent af kommunernes skolebudgetter. Det kan ikke bliveved at gå, sagde både Per. B. Christensen, formand for Børne- og Kulturdirektørforenin-gen, og Niels Egelund, professor i specialpædagogik, på en temakonference i Region Syd-danmark om den specialpædagogiske bistand efter kommunalreformen.»De 98 nye kommuner står med to store udfordringer: De har svært ved at tøjle udgif-terne, og de bruger flere penge end nogensinde på sårbare børn og unge i øvrigt,« sagdePer B. Christensen til de cirka 200 tilhørere i Kolding.
Skolerne skal være bevidste om prisenPolitikerne skal fastlægge en norm for forbruget af resurser til henholdsvis normalområ-det og specialundervisning, foreslog Niels Egelund fra Danmarks Pædagogiske Universi-tetsskole.»Kommunerne kan bruge de statistiske oplysninger om den sociale bagage i skoledistrik-tet til at fordele pengene til skolerne. Systemet skal gøre skolerne bevidste om, hvad detkoster at have elever i særlige tilbud, og få dem til at vurdere, om de i stedet selv kangøre noget for dem. Men systemet må ikke vælte den enkelte skole. Der skal følge resur-ser med ud på skolerne,« sagde Niels Egelund.I hans model er der også en central pulje, så skolerne kan få hjælp til særligt udgiftskræ-vende elever.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
81
»Til gengæld skal politikerne stille krav om, at skolerne dokumenterer, hvad der kommerud af deres specialpædagogiske indsats, og det er ikke så svært, for de skal i forvejenlægge en plan for, hvad målet for den enkelte elev er,« sagde Niels Egelund.
Økonomisk ansvar udløser ikke kun klapsalverPer B. Christensen er børne- og kulturchef i Næstved Kommune på tiende år. Her er han igang med at fase det økonomiske ansvar ud til skolerne for alle elever i distriktet - ogsådem med behov for vidtgående specialundervisning. Det får han ikke kun klapsalver for.Heller ikke selv om den skole, der er længst fremme, sparer et par millioner kroner omåret ved selv at løse en række opgaver.»Nogle skoleledere oplever det som en positiv udfordring, andre er meget bekymrede.Men det sætter gang i en diskussion om balancen mellem de forskellige tilbud til eleverne,om medarbejdernes og skoleledernes kompetencer, og om der er brug for at bringe nyepersonalegrupper i spil,« sagde Per B. Christensen og tilføjede, at skolelederne sidder i encentral position.»Inklusion handler både om rammer, faglig indsigt og holdninger til arbejdet med det en-kelte barn. Derfor er det vigtigt, at man diskuterer, hvad inklusion betyder konkret påden enkelte skole. Skolelederne må gå foran. Ellers føler medarbejderne, at de står alenemed ansvaret.«
Der skal mere end et enkelt greb tilDer findes ingen lette løsninger på, hvordan kommunerne skaber bedre balance mellemnormalområde og specialundervisning, erkendte Per B. Christensen, der selv har en fortidsom lærer på en specialskole og har arbejdet med paragraf 20.2-børn i Storstrøms Amt.»Langt de fleste kommuner har et overforbrug. Det fører til, at politikerne diskuterer pen-ge, frem for hvad de selv vil tilbyde, og hvornår de med fordel kan gå over kommune-grænsen efter tilbud,« sagde Per B. Christensen og opfordrede kommunerne til at inddra-ge fagfolk og forældre i diskussionen.»Ingen ved, hvorfor kommunerne bruger flere og flere penge på specialundervisning. Vived heller ikke ret meget om, hvad der skal til for at hjælpe sårbare børn. Vi må pressepå over for Undervisningsministeriet, Indenrigs- og Socialministeriet og KL, så vi kan fåforskere til at finde ud af, hvad der virker. Vi ved, at det især er drenge, vi ekskluderer.Alligevel diskuterer vi ikke, om det skyldes den måde, vi har indrettet folkeskolen på. Deter en varm politisk kartoffel, som vi er nødt til at gøre noget ved,« sagde Per B. Christen-sen.Mange kommuner arbejder med den norske LP-model (Læringsmiljø og Pædagogisk ana-lyse). Tanken er, at lærerne vil udskille færre elever til specialundervisning, øge det fagli-ge udbytte og sikre sig selv større arbejdsglæde ved at dreje fokus fra elevens mangler tilde muligheder, der ligger i miljøet. Men Per B. Christensen advarede politikerne imod attro, at de kan løse alle problemer med et enkelt greb.»Selv om LP-modellen har mange gode sider, er den blot ét blandt flere redskaber,« sag-de han.
Pædagogiske psykologiske rådgivninger skal styrkes
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
82
Kommunerne kommer ikke uden om, at der skal specialistkompetencer til de mere speci-elle børn, fastslog Niels Egelund.»De færreste skoler har tilstrækkelig med ekspertise til at vurdere, om de har forudsæt-ningerne for at skabe en rummelig skole, hvornår det er nødvendigt med en vurdering fraPPR, og hvornår det er formålstjenligt med en særlig løsning for eleven. Det skal skolernehave hjælp til. Derfor skal PPR have et bredt og velkvalificeret team, måske med flerepædagogiske konsulenter end i dag,« sagde professoren.Samtidig skal PPR have overblik over specialtilbuddene i området, for det kan skolelede-ren ikke sidde med alene.Også Per B. Christensen pegede på, at PPR skal styrkes.»Kommunerne må se på, hvordan kompetencerne i PPR er sat sammen. Skal der alenevære ansat psykologer, eller kan man med fordel inddrage andre faggrupper,« spurgtebørne- og kulturchefernes formand og understregede, at målet ikke er at nedlægge spe-cialtilbuddene.
Psykologer kan komme tættere på undervisningenUndervisningsminister Bertel Haarder (V) er på vej med et forslag om, at skolerne skalkunne tilbyde specialundervisning uden først at indhente en udtalelse fra PPR, hvis skoleog forældre er enige om det.Nogle psykologer ser det som en katastrofe, men de fleste hilser forslaget velkommet, lødNiels Egelunds gæt på konferencen.»Mange psykologer vil gerne tættere på undervisningen. Det kan de komme, når de ikkelængere skal lave så mange lange udredninger. Og lærerne har brug for dem. Vi ved fraarbejdet med LP-modellen, at lærerne skønner, at cirka 20 procent af eleverne i en al-mindelig klasse har behov for noget ekstra. I Norge har de samme erfaring. Men kun 8,5procent får støtte. Resten klarer lærerne med de kræfter, de nu engang har,« sagde NielsEgelund.
Kommunerne er i gang med at tænke nytKommunerne er godt i gang med at indrette deres tilbud til elever med særlige behov pånye måder. Faaborg-Midtfyn har fået chancen for at begynde på en frisk. Arealmæssigt erkommunen ganske vist den største på Fyn, men der lå ingen specialskoler i de gamle femkommuner, som Faaborg-Midtfyn kunne overtage fra amtet.»Vi har været nødt til at tænke helt nyt: Hvad vil vi, hvilke kompetencer vil vi råde overog hvordan skal vi styre økonomien?«, fortalte undervisningschef Tonni Leicht på konfe-rencen i Kolding.Alle skoler har evalueret deres praksis, og det har givet et godt overblik over behov ogmuligheder.»Vi har besluttet at styrke den tidlige indsats og har flyttet flest mulige resurser ud påskolerne. Vi skal ikke sidde på forvaltningen og afgøre, om en elev skal have fire, seks el-ler otte støttetimer. Vi skal væk fra en ansøgningskultur og over til en vi-går-i-gang kul-tur,« sagde Tonni Leicht, der mærker en øget bevidsthed på skolerne om, at de har an-svaret for eleverne.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
83
Små kommuner kan ikke løfte alle opgaverFor at stimulere til at tænke i nye baner har politikerne i Faaborg-Midtfyn sat en puljepenge af til udviklingsprojekter på skolerne. Men kommunen vil stadig købe specialtilbudhos sine naboer. Der bliver dog en forskel fra amternes tid.»Dengang var der tendens til, at når en elev først var sendt på specialskole, bekymredeingen i kommunen sig længere om den sag. I dag ser vi på, hvad vi får for pengene, nårvi henviser en elev til et tilbud i en anden kommune,« sagde Tonni Leicht.I Nordfyns Kommune har kommunesammenlægningen ført til større faglighed i PPR. Mender er stadig mangler, understregede ledende skolepsykolog Karen Byrial Jensen.»Med 30.000 indbyggere er vi en relativ lille kommune, så vi har ikke eksperter på allefelter og kan ikke altid lave bæredygtige specialtilbud. Vi er meget afhængige af samar-bejdet med nabokommunerne og med regionen. Derfor er det et problem, når de storekommuner trækker sig ud af de regionale tilbud, for det fordyrer prisen for os,« sagdeKaren Byrial Jensen.
Måske har kommunerne slået for stort brød op
Ingen af de tre specialskoler, der bidrog med oplæg på konferencen, har oplevet, atkommuner har trukket elever hjem. Men de får ikke længere tilført skolestartere.Kommunerne opretter deres egne tilbud, men måske har de slået for stort brød op.»Nu får vi først eleverne med udviklingsforstyrrelser senere i skoleforløbet, og så har dedet ikke ret godt. De er deprimerede, selvmordstruede og har udviklet tvangshandlinger,og nogle har nægtet at gå i skole i længere tid,« fortalte forstander John Patrick Olsen fraFjordskolen i Aabenraa.Ændringerne har tvunget ham til at ændre kurs.»Fordelen ved en skole som vores er, at vi har børn nok til at danne hele klasser på hverårgang. Vi underviser på et højt fagligt niveau, men nu er vi nødt til at efteruddanne læ-rerne, så de kan hjælpe meget sårbare børn. Vi overvejer også at oprette modtageklas-ser, så vi kan få børnene på ret køl, inden de kommer ind i en permanent klasse,« sagdeJohn Patrick Olsen.For at styrke inklusionen får mange specialskoler til opgave at fungere som kompetence-centre for almindelige folkeskoler. Men skolerne kan ikke øse ud af deres viden uden selvat få input, pointerede skoleleder Jørgen Sunke fra Lindholmskolen i Nyborg.»Det kræver, vi har rammer og resurser til at skabe tryghed i undervisningen for voresegne elever, men også til at bevare og udvikle vores ekspertise og faglige netværk,« sag-de Jørgen Sunke.
Det er fortsat brug for specialskolerProfessor Niels Egelund har været meget bekymret for, at specialskolerne ville blive ud-sultet efter kommunalreformen. Det mener han stadig, der er grund til at være.»Med det jeg har hørt i dag, er jeg knap så bekymret, som jeg har været. Og så alligevel.Mange kommuner har indgået aftaler om ikke at lave for meget om i de første par år efter
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
84
reformen, og de aftaler udløber snart. Samtidig hører vi, at kommunerne er holdt op medat sende helt små elever på specialskoler. Så de kan fortsat være truede,« sagde han.I dag undervises 3,8 procent af en årgang uden for almindelige klasser. Det svarer til deteuropæiske gennemsnit.»To til fire procent har brug for særlige tilbud, så der skal fortsat være lærere med spe-ciale i forskellige diagnoser. De skal løbende efteruddannes og deltage i både nationale oginternationale netværk, så de får styrket deres kompetencer. Men de skal i højere gradvejlede og rådgive deres kolleger i normalundervisningen. Derfor er det spændende, atspecialskoler bliver til kompetencecentre og går i gang med at vise, at de kan noget sær-ligt, som den almene skole har brug for til at kunne inkludere flere elever i normalunder-visningen,« sagde Niels Egelund.Konferencen i Kolding var arrangeret af Det Regionale Udviklingsråd for Region Syddan-mark i samarbejde med kvalitetsprogrammet KVIS og Statsforvaltningen Syddanmark.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
85
Bilag 4: Artikel fra temakonferencen om Børn og Unge imisbrug.
Fællesskaber er den bedste forebyggelseMads Uffe Pedersen fra Center for Rusmiddelforskning gav sit bud på: hvem de helt ungemisbrugere er, og hvad et misbrug egentlig er.En foreløbig kortlægning af unge med et misbrug viser, at de unge, der ikke indgår i or-ganiserede fællesskaber, har større risiko for at udvikle et misbrug, end de unge der ek-sempelvis har en fritidsinteresse, fortæller Mads Uffe Pedersen.Der er langt færre unge, der går til sport, i klub eller bruger deres tid på at reparere knal-lerter, der har et misbrug, end unge der ikke har en organiseret fritid. De unge, der harstørst risiko for at ryge ud i et misbrug, er de, der hører til ”stofgruppen”. De unge i”stofgruppen” har en hverdag, der udelukkende går ud på at skaffe penge til stoffer. Dehar ikke rigtig andre interesser. Denne gruppe har stor risiko for at udvikle narkomani,alkoholisme eller psykiske problemer.De unge, der derimod er organiseret, ”interessegruppen”, har langt mindre risiko for atudvikle et misbrug. Af de unge, der selvom de tilhører ”interessegruppen” har et misbrug,er der ingen, der har forsøgt selvmord, fået ordineret medicin eller har fået stillet en psy-kiatrisk diagnose, som man ellers ser hos en del unge med et misbrug. Ifølge en under-søgelse har 24 pct. af unge med et misbrug forsøgt at begå selvmord, og 19 pct. har fåetstillet en psykiatrisk diagnose. Undersøgelsen er baseret på svar fra 69 unge.Udover fritiden er de unges kontakt til deres forældre, deres aktivitetsniveau og deresskolebaggrund også afgørende for udviklingen af et misbrug. Unge, der har begrænsetkontakt til begge forældre, unge der hverken går i skole eller har arbejde og unge, derhar modtaget særlig specialundervisning, har større chance for at udvikle et misbrug. No-get kunne samtidig tyde på, at op imod en tredjedel af de, der kommer i behandling, harADHD-lignende symptomer.Forskel på forbrug og misbrug27 procent af alle unge mellem 16 og 20 år har i 2006 haft erfaring med illegale rusmid-ler. Når de unge bliver 20 år, er der 52,8 pct. af drengene og 33,8 pct. af pigerne, der harprøvet hash. Mads Uffe Pedersen mener, at man derfor kan tale om, at hash er blevetnormaliseret.Men der er naturligvis forskel på at prøve hash og være misbruger. Man kan dele et hash-eller andet stofforbrug op i fire kategorier.Unge, der har prøvet et stof en enkelt eller et par gange, er i ”trying-gruppen”. I næstegruppe er de med et rekreativt forbrug. Det er et forbrug, der ikke er afhængighedsska-bende, som typisk er i forbindelse med fester, og som ikke går ud over skole eller arbej-de. Den tredje kategori er misbrug. Her kan brugen af stoffer knyttes til gentagne møn-stre af social uacceptabel adfærd eller skader på andre, og forbruget går ud over skole el-ler arbejde. Endelig er der egentlig afhængighed. De unge, der er afhængige, har trang tilat tage stoffet, en svækket evne til at styre deres indtag og har abstinenssymptomer.Stofferne har i det hele taget en dominerende rolle i den unges liv.Der er, ifølge Mads Uffe Pedersen, meget få unge, man vil diagnosticere som egentligeafhængige. De fleste unge, der har problemer med stoffer, hører til i misbruggruppen.Men de har brug for hjælp til at komme ud af deres misbrug og ikke havne i afhængig-hed.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
86
Yderligere forskningCenter for Rusmiddelforskning er i øjeblikket i gang med et større projekt, hvor man føl-ger 500 unge med et misbrug i alderen 13-15 år. Formålet er et få identificeret de heltunge misbrugere og se, hvem de er, hvordan deres sociale liv er, og hvad de misbruger.Et udbygget kendskab til de unge og deres misbrug, giver også mulighed for at gribe indover for de øvrige problemer, de unge måtte have. De unges problemer handler nemligtypisk ikke kun om misbrug. De unge er ofte også ret stærkt belastede psykisk, fortællerMads Uffe Pedersen.
Voksenkontakt kan bremse et misbrugJesper Schwartz fra Esbjerg Kommune fortalte om: kommunens erfaringer med kontaktenmed de unge, og hvordan der skabes rum for dialog om ungdomslivet og stoffer.De voksne, der er i kontakt med de unge, skal være bedre til at reagere, når de ser tegnpå, at de unge har et overforbrug eller misbrug af stoffer. Det mener forebyggelseskonsu-lent i Esbjerg Kommune, Jesper Schwartz. Sammen med sin kollega bruger han omkring60 pct. af sin tid rundt om på kommunens skoler for at skabe kontakt til de unge og gøredem opmærksom på, hvor de kan få hjælp. Når de vel at mærke selv er parate til det.Behov for tidlig indgribenJesper Schwartz bruger en model han kalder ”glidet” til at forklare de unges forbrug afstoffer. De unge starter med at eksperimentere, derefter får de et overforbrug, så et mis-brug og til sidst bliver de afhængige af de stoffer, de tager. De unge, Jesper Schwartz harværet i kontakt med, efterlyser, at en voksen havde prikket dem på skulderen, inden devar gledet fra overforbrug til misbrug. Det ville godt nok ikke på det tidspunkt have fåetdem til at stoppe med deres overforbrug. Men når de endte i et egentligt misbrug og varklar til at få hjælp, ville de vide, hvem de skulle henvende sig til. Derfor er det vigtigt, atde voksne, der er omkring de unge, lærer, trænere, klubmedarbejdere osv., reagerer tid-ligt på de unges brug af stoffer.De unge skal have ”frirum”De unge lever, ifølge Jesper Schwartz, i to verdener, en festverden og en normalverden.De unge føler sjældent, at de kan tale om festlivet, med eksempelvis brug af stoffer, inormalverdenen, hvor forældre og lærer befinder sig, fordi det kan få negative konse-kvenser i form af moralisering og begrænsninger. Men det er, ifølge Jesper Schwartz, vig-tigt at skabe et frirum i normalverdenen, hvor de unge kan tale om deres festliv. For atde voksne skal kunne hjælpe de unge, skal de unge gide at tale med de voksne.Jesper Schwartz har på forskellige måder arbejdet med at skabe et sådant frirum for deunge. På Handelsskolen i Varde er der blevet tilknyttet en såkaldt ”frirumsperson”, enkonsulent fra kommunen, de unge kan komme ind og tale med om hovedsagligt stofmis-brug. Mange unge henvender sig også med andre problemer end misbrug. Problemer dermåske kunnet have udviklet sig til et misbrug.I det tidligere Ribe Amt, hvor Jesper Schwartz tidligere var ansat, forsøgte man at skabeet frirum for de unge med Projekt Ungekontakt. Det var et tilbud til de unge og deresforældre, hvor de kunne ringe ind og få en snak om misbrug. Målgruppen var de unge,der lå på glidebanen mellem et overforbrug og et misbrug. På et halvt år fik Projekt Un-gekontakt 135 henvendelser, hovedsageligt fra bekymrede forældre, der havde mistankeom, at deres børn var på vej ud i et misbrug. Forældrene fik via projektet værktøjer til atkonfrontere deres børn og en bekræftelse på, at deres mistanke var rigtig.
Behandling hjælper kun, hvis de unge selv vil
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
87
Casper Juhl og Mads Iversen fra Tønder Kommune, to unge der tidligere har haft et stof-misbrug, fortalte: hvordan kontakten med kommunen blev oplevet – hvad har haft be-tydning, og hvad har gjort en forskel i forhold til beslutningen om at få kontrol over mis-bruget.
Casper Juhl og Mads Iversen på 18 år er begge tidligere stofmisbrugere. Det helt afgø-rende for, at de nu begge er clean, har været, at de selv var villige til at modtage be-handling. Samtidig betød det også meget for dem, at de voksne, de mødte hos kommu-nen og i behandlingssystemet, var imødekommende og lyttende.Casper Juhls historieAllerede da Casper Juhl gik i 5.-6. klasse startede han med at tage amfetamin. Da hanvar omkring 16 år, havde han sit første møde med kommunen og en sagsbehandler. Detvar en positiv oplevelse for Casper Juhl. Han havde en god kontakt med sin sagsbehand-ler, og efter et halvt år bad han selv om at komme i behandling.”For mig var det afgørende, at der var humor, smil og imødekommenhed. I stedet for atblive mødt med ord som: ”det må være en ambivalent oplevelse for dig, og det er vigtigtmed en konstruktiv dialog”. Det er vigtigt, at sagsbehandleren er klar over, at det er enung med et misbrug, og ikke en der er uddannet sagsbehandler, de sidder over for,” sigerCasper Juhl om sit møde med kommunen. Efter et have haft en sagsbehandler, der mødteCasper Juhl i øjenhøjde, fik han en ny, der ikke viste samme imødekommenhed. Det varfor Casper Juhl en negativ oplevelse.”Det er forvirrende at have mange forskellige sagsbehandlere. Det gør det svært at op-bygge den tillid og kontakt, der er nødvendig,” siger Casper Juhl. Han kender flere, derhar haft mellem to og fem forskellige sagsbehandlere.Casper har nu været clean i to år.Mads Iversens historieMads Iversen var 12 år, da han startede med at ryge hash. Senere sniffede han også ligh-tergas og tog amfetamin. For Mads Iversen hjalp de mange forskellige behandlingstilbudførst, da han selv ønskede at få hjælp. Mads Iversen oplevede samtidig med sit misbrugproblemer i familien. Besøg hos en familieterapeut hjalp hverken Mads Iversen eller fami-lien.”Problemet var, at jeg røg hash, tog amfetamin og sniffede lightergas. Men det kunne deikke se, fordi jeg ikke fortale det. Og derfor fik jeg slet ikke noget ud af at gå til tera-peut,” siger Mads Iversen, der kun husker det som en dårlig oplevelse. Mads Iversenssagsbehandler fik sendt ham hjemmefra på produktionsskole, men det hjalp ikke på MadsIversens misbrug.”Det er ikke lige frem guds bedste børn, der går på sådan en produktionsskole,” sigerhan. Samtalerne med sagsbehandleren hjalp heller ikke Mads Iversen, der på dette tids-punkt var godt træt af kommunen og af at blive sendt rundt i systemet.Først da han blev en del af Tønder Kommunes Ungeindsats, hvor der var fokus på hansmisbrug, oplevede Mads Iversen, at indsatsen hjalp ham.Han sagde selv ja til at tage på en to måneders døgnbehandling, som han forlængedemed yderligere to måneder. Mads Iversen har nu været clean i 13 og en halv måned.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
88
Servicestyrelsen og VISO tilbyder rådgivning om børn og unge i misbrugServicestyrelsen og VISO fortalte: hvordan kommunen kan bruge Servicestyrelsen i sagerom børn og unge i misbrug.Hos VISO, der blev etableret 1. januar 2007 i forbindelse om kommunalreformen, kankommuner og borgere få rådgivning om blandt andet børn og unge i misbrug. Man kanhenvende sig direkte til VISO, der forsøger at identificere problemstillingen. Derfra senderVISO opgaven videre til en af de 140 specialister rundt om i landet, som VISO har kon-trakt med. VISO står altså hovedsageligt for at lave en grundig udredning af problemstil-lingen og derefter henvise til en specialist, der kan hjælpe med at løse problemet. VISOer dog kun et vejledende organ, det er stadig kommunerne, der har det fulde myndig-hedsansvar.Udover rådgivning har VISO også til formål at videreformidle viden.Servicestyrelsens InformationscenterVISO hører under Servicestyrelsen, der også tilbyder forskellige former for vejledning ommisbug. Servicestyrelsen er opdelt i vidensområderne: misbrug, hjemløshed og sindsli-dende. Servicestyrelsen har fået penge fra satspuljerne til at oprette et informationscen-ter. Det har tilformål at hjælpe fagfolk med at identificere unge med rusmiddelproblemer. I informati-onscenteret har man fokus på at arbejde med motivation, med udgangspunkt i de ungesegne opfattelser af problemerne, arbejde helhedsorienteret og koordinere og/eller iværk-sætte forebyggende indsatser over for de unge. Centeret har foreløbigt fået bevilling til fi-re år.Fakta: VISO står for ”Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation”.Du kan kontakte VISO via mail på:viso@servicestyrelsen.dkEller via telefon på: 72 42 37 00Workshop1:
70 pct. af de unge misbrugere har dobbeltdi-agnoseBehandlingsleder i Ungdomscentret i Århus Kurt Vadgaard og psykolog Susanna De Limafortalte på Workshop 1 om deres erfaringer med unge under 18 år med dobbeltdiagnose.I Århus Kommune har man i omkring et halvt år arbejdet specifikt med unge under 18 år,der både har et misbrugerproblem og psykiatriske problemer. Faktisk har 70 pct. af deunge, der kommer i behandling for misbrug, en dobbeltdiagnose, fortæller Kurt Vadgaard.Derfor lægger man i Ungdomscentret også vægt på at have et tæt samarbejde med psy-kiatrien. Udover det vigtige samarbejde med psykiatrien har man i Århus også lagt vægtpå, at behandlingen skal ske på de unges præmisser. Der arbejdes efter opfattelsen, denunge er ikke sin diagnose. En diagnose er et øjebliksbillede på, hvilke problemer den ungetumler med, og man bliver derfor nødt til at følge den unges udvikling, siger Kurt Vad-gaard.DagsvurderingPsykolog Susanne De Lima fortæller, at man i Århus laver en dagsvurdering af de unge,der varer 8 timer i stedet for at lave en vurdering over 8 lektioner. På den måde bliverbehandlingsforløbet skudt hurtigere i gang. De unge har mulighed for at få indflydelse på,hvad der skal ske af aktiviteter i løbet af dagen, så det ikke blot er et 8-timers forløb bag
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
89
et skrivebord. Det giver, ifølge Susanna De Lima, mulighed for at observere de unge i de-res egen kontekst.Hun understreger, at hun selvfølgelig har en klar dagsorden med dagen. En dagsordendet er vigtigt, de unge også kender til.PrimærpersonI Ungdomscentret i Århus lægger man vægt på et tæt samarbejde med både psykiatri ogandre faggruppe. Det betyder, at der er meget koordineringsarbejde mellem disse grup-per. For at løse den opgave har hver ung tilknyttet en primærperson. Vedkommende laverudredningen af den unge og koordinerer alle møde mellem de forskellige faggrupper, for-ældrene og den unge.Behandlingsforløb og metoderSusanne De Lima giver et eksempel på, hvordan et forløb med en ung med dobbeltdiag-nose kan se ud. Eksemplet er forløbet for en 14-årig pige.Pigen bliver henvist af et socialcenter, fordi der er bekymring om et misbrug.Forældrene bliver inddraget. Både pigen og forældrene får information om behandlingstil-bud, der bliver aftalt et næste møde, og forældrene giver deres samtykke til at startemed et behandlingsforløb.Der bliver udarbejdet en udredning af pigens primærperson. (Udredningsværktøjet DAW-BA – Development and Well-Being Assessment anbefales som et supplerende udrednings-værktøj.)Pigen kommer til samtale med en psykiater, hvor forældrene har mulighed for at væremed. (Psykolog eller psykiater bruger PSE – Present State Examiniation til diagnosticerin-gen. Erfaringerne fra Århus er dog, at der formegentlig har været en underdiagnosticeringi forhold til ADHD ved brug af denne metode. Et mere fyldestgørende billede kræver in-terview med forældre og skole.)Derefter kommer pigen og hendes forældre til et feedbackmøde, hvor udredning og psy-kiatriskdiagnose præsenteres og forklares.Behandlingen starter med et netværksmøde, hvor alle involverede bliver samlet.Derefter starter behandlingsplanlægning.Der bliver afholdt løbende netværksmøder, hvor behandlingen bliver revideret og koordi-neret.Fakta om unge med dobbeltdiagnoseI Århus har man lavet en 1-årig incidentsundersøgelse med 33 unge mellem 14 og 18 årmed dobbeltdiagnose. 40 pct. af de unge var piger, og 60 pct. var drenge.Resultater fra dobbeltdiagnose-projektet:31 af de unge har misbrug af hash (93 pct.)6 af de unge har tilbagevendende depression (18 pct.)8 af de unge har en angstlidelse (24 pct.)3 unge har en søvnforstyrrelse (9 pct.)11 unge har forstyrrelse af opmærksomhed og hyperaktivitet (33 pct.)20 unge har en adfærdsforstyrrelse (60 pct.) – meget alvorlige adfærdsforstyrrelse såsomildspåsættelse, røveriforsøg, stikke af hjemmefra i en tidlig alder osv.(Få med psykoser) men det er noget man er særlig opmærksom på.
UDVIKLINGSRÅDETS REDEGØRELSE FOR 2008
90
StatsforvaltningenSyddanmark
Storetorv 106200 AabenraaTel 7256 7900syddanmark@statsforvaltning.dkwww.statsforvaltning.dk