GRUNDNOTAT

vedrørende forslag til Rådets rammeafgørelse om retten til tolke- og

oversætterbistand i straffesager

KOM(2009) 338

Resumé

Forslaget til rammeafgørelse har til formål at opstille mindstestandardervedrørende retten til tolke- og oversætterbistand i straffesager. Forslagetindeholder bl.a. regler om retten til tolkning og til oversættelse af væ-sentlige dokumenter, medlemsstaternes afholdelse af omkostninger tiltolkning og oversættelse samt om tolkningens og oversættelsens kvalitet.Forslaget vurderes ikke at være i strid med nærhedsprincippet. Forslagetvurderes ved vedtagelse i sin nuværende form at have visse lovgivnings-mæssige og statsfinansielle konsekvenser. Der ses ikke at foreligge of-fentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til for-slaget. Fra dansk side finder man på nuværende tidspunkt – hvor denigangsatte høring ikke er afsluttet – ikke at burde tage endelig stilling tilforslaget. Danmark er dog umiddelbart positiv over for forslaget.

1. Baggrund

Princippet om gensidig anerkendelse udgør hjørnestenen i samarbejdetmellem EU-medlemsstaterne inden for det strafferetlige område. I pro-grammet fra 2000 for foranstaltninger med henblik på gennemførelse afprincippet om gensidig anerkendelse af afgørelser i straffesager fastslås,at ”gensidig anerkendelse ikke kun skal gøre det muligt at styrke samar-bejdet mellem medlemsstaterne, men også beskyttelsen af personers ret-tigheder.” Det anføres i programmet, at den gensidige anerkendelse bl.a.hænger sammen med definitioner af fælles mindstestandarder for så vidtangår mistænktes rettigheder.

På den baggrund har Kommissionen fremlagt et forslag til rammeafgø-relse om retten til tolke- og oversætterbistand i straffesager, der fastsætterfælles mindstestandarder på området.

2. Indhold

2.1. Generelt

Forslaget til rammeafgørelse er fremsat under henvisning til TEU artikel31, stk. 1, litra c, der vedrører sikring af forenelighed mellem medlems-staternes gældende regler med henblik på at forbedre det retlige samar-bejde i straffesager. Forslaget tager sigte på at opstille mindstestandardermed hensyn til retten til tolke- og oversætterbistand i straffesager i EU,og bygger på Den Europæiske Menneskeretskonvention (EMRK) og DenEuropæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis.Forslaget indeholder bestemmelser om retten til tolkning og til oversæt-telse af væsentlige dokumenter, medlemsstaternes afholdelse af omkost-ningerne til tolkning og oversættelse, tolkningens og oversættelsens kva-litet, uddannelse af retspersonale samt en klausul om at forhindre forrin-gelser af eksisterende (nationale) rettigheder på området.

2.2. Hovedelementerne i forslaget

Forslaget til rammeafgørelse tager sigte på to grupper af personer: delspersoner, der underrettes om, at de er mistænkt for at have begået enstrafbar handling; dels personer, hvis sag har tilknytning til fuldbyrdelseaf en europæisk arrestordre (udleveringssager).Efter forslaget skal medlemsstaterne sikre, at der tilbydes tolkning til enmistænkt (henholdsvis en person, der er impliceret i en sag om udleve-ring på grundlag af en europæisk arrestordre), som ikke forstår det sprog,der anvendes. Tolkebistand skal ydes i kontakten med sagens efterforsk-nings- og retsmyndigheder samt i forbindelse med nødvendige mødermellem mistænkte og dennes advokat. Retten til tolkning gælder også iforhold til personer med hørelidelser eller taleproblemer.Ifølge forslaget skal medlemsstaterne sikre, at en mistænkt (henholdsvisen person, der er impliceret i en sag om udlevering på grundlag af en eu-ropæisk arrestordre), som ikke forstår det sprog, der anvendes, tilbydesoversættelse af alle væsentlige dokumenter (arrestordren). Forslaget fast-sætter, at ”væsentlige dokumenter” omfatter kendelser om varetægts-

fængsling og frihedsberøvelse, anklageskrifter, relevant bevismateriale,domme og arrestordrer.Medlemsstaterne skal sikre en procedure for at afgøre, om den mistænkteforstår og taler det sprog, der anvendes i straffesagen. Medlemsstaterneskal endvidere sikre, at der er klageadgang over for en afgørelse om af-slag på tolkebistand og på oversættelse af væsentlige dokumenter.Det fremgår af forslaget, at medlemsstaterne (ikke den mistænkte) afhol-der alle omkostninger til tolkning og oversættelse, der følger af anven-delsen af rettighederne i henhold til forslaget.Ifølge forslaget skal tolkning og oversættelse have en sådan kvalitet, atvedkommende fuldt ud er i stand til at udøve sine rettigheder. Endvidereskal medlemsstaterne tilbyde uddannelse til dommere, advokater og an-det relevant retspersonale for at sikre mistænktes evne til at forstå retssa-gen.Forslaget fastslår endvidere, at rammeafgørelsen ikke kan fortolkes somen begrænsning eller fravigelse af nogen af de rettigheder eller procedu-remæssige garantier, som sikres i henhold til EMRK eller til lovgivnin-gen i medlemsstaterne, og som yder et højere beskyttelsesniveau.Herudover indeholder forslaget bestemmelser om gennemførelse ogikrafttræden mv.

3. Gældende dansk ret

3.1. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) med tilhøren-de protokoller er gjort til en del af gældende dansk ret ved lov nr. 285 af29. april 1992 med senere ændringer.Det følger af artikel 5, stk. 2, i EMRK, at enhver, der anholdes, snarestmuligt og på et sprog, som han forstår, skal underrettes om grundene tilanholdelsen og om enhver sigtelse mod ham.Det følger endvidere af EMRK artikel 6, stk. 3, litra a, at enhver, der eranklaget for en lovovertrædelse, snarest muligt skal have en udførlig un-derretning om indholdet af og årsagen til den sigtelse, der er rejst modham, på et sprog, som vedkommende forstår. Bestemmelsen indebærer,at myndighederne efter omstændighederne er forpligtet til at oversætteanklageskrift, tilsigelser mv.3

Herudover følger det af EMRK artikel 6, stk. 3, litra e, at enhver, der eranklaget for en lovovertrædelse, har ret til at få vederlagsfri bistand af entolk, hvis han ikke forstår eller taler det sprog, der anvendes i retten. DenEuropæiske Menneskerettighedsdomstol har i sin praksis fastslået, at ret-ten til tolkebistand ikke er begrænset til tolkning under selve hovedfor-handlingen, men omfatter tolkebistand generelt i forbindelse med straffe-sagens behandling. Domstolen har således udtalt, at retten til tolkebistandomfatter alle dokumenter eller forklaringer i en retssag, som det er nød-vendigt for den tiltalte at forstå, for at han kan få en retfærdig rettergang.For så vidt angår tolkningens kvalitet har Menneskerettighedsdomstolenfastslået, at den myndighed, der antager tolken, har pligt til at sørge for,at kvaliteten er tilfredsstillende. Tolkningen skal desuden være ”veder-lagsfri”, hvilket ifølge Domstolens praksis betyder, at den tiltalte ikke måpålægges at betale vederlag som betingelse for at få stillet tolkebistand tilrådighed. Den tiltalte må heller ikke efterfølgende pålægges at afholdeudgifter til tolkebistand, selv om den tiltalte findes skyldig.

3.2. Retsplejeloven

Efter retsplejelovens § 752 skal en sigtet inden politiets afhøring udtryk-keligt gøres bekendt med sigtelsen. Det fremgår endvidere af § 758, stk.2, at politiet snarest muligt skal gøre den anholdte bekendt med sigtelsenog tidspunktet for anholdelsen. I overensstemmelse med EMRK artikel 5og 6 (jf. ovenfor) skal de nævnte oplysninger gives på et sprog, som sig-tede/den anholdte kan forstå.Retsplejelovens § 149 indeholder nærmere regler om tolkning og over-sættelse i retssager.Det fremgår af retsplejelovens § 149, stk. 1, at retssproget er dansk, og atafhøring af personer, der ikke forstår dansk, så vidt muligt skal ske vedhjælp af en translatør. Hvis retten finder, at retten har fornødent kendskabtil det fremmede sprog, kan tilkaldelse af tolk dog undlades i straffesageruden for hovedforhandling for landsret.Endvidere fremgår det af retsplejelovens § 149, stk. 5, at forhandlingmed og afhøring af døve og svært hørehæmmede så vidt muligt skal fo-regå ved hjælp af en uddannet tolk. Det samme gælder efter begæring forså vidt angår forhandling med og afhøring af øvrige hørehæmmede ogdøvblevne. For så vidt angår stumme kan afhøring eller forhandling fore-gå ved skriftlige spørgsmål og svar eller efter begæring så vidt muligtved hjælp af en tolk. Den døve, hørehæmmede, døvblevne eller stumme4

har endvidere adgang til at lade sig bistå af en døvekonsulent, tunghøre-konsulent eller lignende under retsmøder.Retsplejelovens § 149 indeholder herudover bestemmelser om oversæt-telse til dansk af dokumenter affattet på et fremmed sprog (stk. 2), særli-ge bestemmelser for nordiske statsborgere om oversættelse af dokumen-ter mellem dansk og de øvrige nordiske sprog (stk. 3), bestemmelser omafholdelse af udgifter til tolkning (stk. 4), og bestemmelser om tolkes ogtegnsprogkyndiges inhabilitet (stk. 6).For så vidt angår betaling for tolkning fremgår det af retsplejelovens §149, stk. 4, at statskassen afholder udgifter til tolkning i sager, hvori enstatsborger i et andet nordisk land er part. Det samme gælder udgifter tiloversættelse af dokumenter mellem dansk og de øvrige nordiske sprog.Retten kan i øvrigt bestemme, at udgifterne skal godtgøres af parterne ioverensstemmelse med retsplejelovens almindelige regler om sagsom-kostninger (kapitel 30). Ved cirkulære nr. 104 af 7. juli 1989 har Justits-ministeriet imidlertid generelt fastlagt, at udgifter til tolkning i straffesa-ger afholdes af statskassen. Dette gælder også udgifter til tolkning fordøve, hørehæmmede, døvblevne og stumme i sager, der behandles af ret-ten, jf. Justitsministeriets cirkulære nr. 124 af 26. juni 1990.I tilknytning til retsplejelovens § 149, stk. 5, har Justitsministeriet udstedtcirkulæreskrivelse nr. 9658 af 14. oktober 2005 om forhandling med ogafhøring af døve, hørehæmmede, døvblevne og stumme. Cirkulæreskri-velsen fastslår under henvisning til bemærkningerne til retsplejelovens §149, stk. 5, at det kun meget sjældent vil kunne forekomme, at en afhø-ring af en døv, døvbleven eller hørehæmmet må gennemføres uden tol-kebistand. Endvidere indskærpes den døves, døvblevnes, hørehæmmedeseller stummes adgang til under forhandlinger og afhøringer at lade sigbistå af en bisidder, så eventuelle misforståelser undgås. Det forudsættes,at de berørte myndigheder vejleder den døve, døvblevne, hørehæmmedeeller stumme om denne adgang og – i de tilfælde hvor tolkebistand ikkeer obligatorisk – om adgangen til at begære bistand af en uddannet tolk.

3.3. Udleveringsloven mv.

Det følger af artikel 11, stk. 2, i Rådets rammeafgørelse 2002/584/RIA af13. juni 2002 om den europæiske arrestordre og om procedurerne forovergivelse mellem medlemsstaterne, at en eftersøgt, der anholdes medhenblik på fuldbyrdelse af en europæisk arrestordre, har ret til at lade sigbistå af en advokat og af en tolk i overensstemmelse med den nationalelovgivning i den fuldbyrdende medlemsstat.5

Udleveringsloven indeholder ikke specifikke regler om tolkebistand, mendet følger af almindelige forvaltningsretlige principper, at der altid vilblive anvendt tolk, hvis den person, der søges udleveret, ikke forstår ellertaler dansk. Der kan herved henvises til Justitsministeriets vejledning af19. december 2003 om behandlingen af anmodninger om udlevering aflovovertrædere på grundlag af en europæisk arrestordre og til cirkulære-skrivelse nr. 12154 af 12. juni 2001 til politi og anklagemyndighed, dervedrører anholdtes rettigheder herunder bl.a. anholdtes adgang til at mod-tage tolkebistand.

3.4. Rigspolitiets rekrutterings- og administrationsordning for tolke

For så vidt angår kvaliteten af tolkningen i forbindelse med straffesagerfremgår det af Rigspolitiets kundgørelse I, nr. 11 om en samlet rekrutte-rings- og administrationsordning for tolke, at politiet så vidt muligt skalanvende uddannede tolke frem for ikke-uddannede. Kundgørelsen inde-holder i øvrigt bl.a. retningslinjer for politiets tolkefortegnelse, behand-ling af klager over tolke, politiets samarbejde og omgang med tolke samttolkes opgaver.

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenser

Med forslaget til rammeafgørelse sker en tydeliggørelse af den ret tiltolkning og oversættelse, der allerede følger af Den Europæiske Menne-skerettighedskonvention (EMRK) og af retspraksis fra Den EuropæiskeMenneskerettighedsdomstol. Konventionen er gjort til en del af dansk retved lov nr. 285 af 24. april 1992 med senere ændringer, og forslaget vilsåledes i vidt omfang kunne gennemføres uden (yderligere) lovændrin-ger.Forslaget vurderes imidlertid ved en vedtagelse i sin nuværende form atnødvendiggøre visse lovændringer og eventuel tilpasning af administrati-ve bestemmelser med henblik på i højere grad at lovfæste retten til tolk-ning og oversættelse. Forslaget indeholder således bl.a. regler om tolke-og oversætterbistand, der efter en foreløbig vurdering ikke kan udelukkesat gå videre end de forpligtelser, der følger af EMRK.Det gælder bl.a. kravet om, at medlemsstaterne skal sikre, at der ydestolkning under nødvendige møder mellem mistænkte og dennes advokatsamt i forbindelse med modtagelsen af juridisk bistand. Det gælder end-videre kravet om, at medlemsstaterne bl.a. skal sikre, at en mistænkt som6

ikke forstår det sprog, der anvendes, tilbydes skriftlig oversættelse af allevæsentlige dokumenter, herunder bl.a. relevant bevismateriale, kendelserom varetægtsfængsling og dommen.Herudover kan bl.a. kravet om, at medlemsstaterne skal sikre klagead-gang over for en afgørelse om afslag på tolkebistand mv. give anledningtil overvejelser i forhold til gældende ret.

4.2. Statsfinansielle konsekvenser

Det er vurderingen, at forslaget i sin nuværende form vil have visse stats-finansielle konsekvenser. Det er imidlertid på nuværende tidspunkt ikkemuligt at anslå omfanget heraf nærmere.

5. Høring

Forslaget til rammeafgørelse er sendt i høring hos følgende myndighederog organisationer mv.:Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Den Danske Dom-merforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Rigspo-litiet, Rigsadvokaten, Foreningen af Offentlige Anklagere, Direktoratetfor Kriminalforsorgen, Politiforbundet, Advokatrådet, Danske Advoka-ter, Landsforeningen af beskikkede advokater, Amnesty International,Institut for Menneskerettigheder, Retspolitisk Forening og Retssikker-hedsfonden.Justitsministeriet har fastsat høringsfristen til den 14. oktober 2009.

6. Nærhedsprincippet

Kommissionen har om nærhedsprincippet anført, at formålet med forsla-get er at opbygge gensidig tillid medlemsstaterne imellem, og det derforer vigtigt at blive enig om fælles mindstestandarder, der finder anvendel-se i hele EU. En rammeafgørelse om tilnærmelse af medlemsstaternesmaterielle proceduremæssige regler vedrørende tolkning og oversættelsei straffesager er således nødvendig, fordi formålet ikke i tilstrækkeliggrad kan opnås af medlemsstaterne alene.Regeringens foreløbige vurdering er, at forslaget ikke er i strid med nær-hedsprincippet. Regeringen kan i den forbindelse tilslutte sig Kommissi-onens betragtninger.

7. Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-lemsstaters holdning til forslaget.

8. Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side finder man på nuværende tidspunkt – hvor den igangsattehøring ikke er afsluttet – ikke at burde tage endelig stilling til forslaget.Man er dog umiddelbart positiv over for forslagets overordnede sigte.

9. Orientering af andre af Folketingets udvalg

Grundnotatet sendes – ud over til Folketingets Europaudvalg – til Folke-tingets Retsudvalg.