Kære medlem af Folketingets retsudvalg.

 

Debatten om hate crimes mod homoseksuelle kan tage en ny drejning.

 

For vores helt nye undersøgelse viser, at det kun er omkring 13 procent af de homoseksuelle, der har været udsat for et voldeligt overfald motiveret i had mod deres seksualitet, der anmelder det til politiet som en hate crime. Over 60 procent går aldrig til politiet, mens resten anmelder det som et almindeligt voldeligt overfald.

 

(Vi har et grundlag på 200 homoseksuelle respondenter, hvor ca. 30 procent har været udsat for voldelig hate crime.)

 

Det giver debatten om registrering af hate crimes et nyt perspektiv, synes vi.

 

For selv hvis politiet skulle begynde at registrere, skal de vel have nogle anmeldelser at registrere.

Omvendt mener mange homoseksuelle, at politiet ikke tager dem alvorligt.

 

Det Kriminalpræventive Råd siger til os, at det er et stort problem, at de homoseksuelle ikke anmelder. Det giver Rådet dårlige muligheder for at blive klogere på denne type kriminalitet. Desuden er det utilfredsstillende, at gerningsmændene risikerer at gå fri.

 

Men hvad mener du? Vi håber du kort skriftligt vil besvare de følgende tre spørgsmål?

 

[...]

 

GÃ¥r du ind for, at politiet registrerer hate crimes mod homoseksuelle? Hvorfor, hvorfor ikke?

 

 

Hvilke nye perspektiver giver det til debatten, at det kun er de færreste hate crimes, der overhovedet bliver anmeldt?

 

 

Hvem har det største ansvar i denne problematik? De homoseksuelle skal sørge for at anmelde? Politiet skal tage anmeldelser seriøst og behandle de homoseksuelle ordentligt, når de anmelder?

 

 

Bjørn Kock Sørensen

Studerende

Danmarks Journalisthøjskole