|
Christiansborg |
|
Ad § 35.11.04. Satsreguleringspulje
Vil ministeren i forlængelse af tidligere spørgsmål om satsreguleringen oversende en tabel, der viser, hvad satserne år for år ville have været for de satser, der reguleres efter denne ordning, siden ordningen blev indført. De faktiske satser bedes sammenlignet med, hvad satsen ville have været, hvis der ikke var sket modregning til satspuljen, samt en sammenligning med hvad satserne ville have været, hvis de havde fulgt udviklingen i timelønnen (ekskl. genetillæg, inkl. pensionstillæg) iflg. Dansk Arbejdsgiverforenings lønstatistik. Tabellen bedes vise den årlige forskel mellem de forskellige beregninger.
I medfølgende tabeller 1-13 er vist de ønskede oplysninger. Tabellernes tre første rækker svarer til tabellerne i svaret af 12. september 2007 på spørgsmål 87 af 30. august 2007. I hver tabel er tilføjet to rækker, der viser de årlige forskelle mellem de faktiske satser og satserne med de to alternative reguleringer.
De â€faktiske satser†for 2009 (jf. tabellernes første række) er foreløbige beregninger, og de kan derfor for visse af overførslerne bl.a. som følge af særlige afrundingsregler afvige en smule fra den endelige fastsættelse af satserne for 2009, der – typisk i november mÃ¥ned – udmeldes i bekendtgørelser fra de pÃ¥gældende ressortministerier.
Vedrørende førtidspension skal bemærkes, at det ved aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti om finansloven for 2006 blev bestemt, at pensionsbeløbene til personer på almindelig og forhøjet almindelig førtidspension skulle sættes op til niveauet for den mellemste førtidspension.
Derfor er der for enlige og gifte førtidspensionister med forhøjet almindelig førtidspension fra og med 2006 angivet samme beløb i tabellernes tre rækker som for enlige henholdsvis gifte førtidspensionister med mellemste førtidspension, jf. tabellerne 3 og 4 samt 7 og 8. Det kan selvsagt ikke afgøres, om forbedringerne for de pågældende førtidspensionister også ville være blevet gennemført i situationerne med alternative reguleringer. I tabellerne er det imidlertid teknisk lagt til grund, at dette ville være tilfældet.
De viste satser for førtidspension vedrører den â€gamle†ordning. Førtidspensionen blev ændret i 2003. Fx modtager enlige, der har fÃ¥et tilkendt førtidspension efter 1. januar 2003, en ydelse, der bortset fra afrundinger svarer til den maksimale sats for arbejdsløshedsdagpenge, jf. tabel 13.
For så vidt angår folkepensionisterne (jf. tabel 1 og 5), skal bemærkes, at den supplerende engangsydelse til ældre i 2003 og den supplerende ældreydelse fra 2004 (der er blevet forhøjet siden) ikke er indregnet i de angivne ydelser til folkepensionisterne. I øvrigt kan det ikke – i lighed med hvad der gælder for førtidspensionister – afgøres, om de pågældende forbedringer for folkepensionister med beskeden supplerende indkomst eller formue også ville være blevet gennemført i situationerne med alternative reguleringer af overførslerne.
Alternative reguleringsmekanismer for indkomstoverførslerne ville have haft betydning for arbejdsudbud, indkomstfordeling og offentlige finanser og dermed have indebåret andre forløb for fx beskatning eller andre offentlige udgifter, som også påvirker overførselsmodtageres økonomi.
Der kan ikke drages enkle konklusioner ved at sammenligne udviklingen i satsreguleringen og timelønnen. Det skyldes bl.a., at der i satsreguleringen sker en korrektion for, at overførselsmodtagere ikke betaler arbejdsmarkedsbidrag. Hertil kommer, at der korrigeres for pensionsbidrag, og at reguleringen sker på grundlag af udviklingen i årslønnen.
Hvis der var blevet reguleret med timelønnen, ville satserne for overførselsindkomsterne almindeligvis være vokset hurtigere end den udbetalte årsløn for de beskæftigede lønmodtagere. Det ville have svækket tilskyndelserne til at arbejde og dermed reduceret arbejdsudbud og beskæftigelse. Samtidig ville de offentlige finanser være blevet belastet, hvilket ville have skabt behov for kompenserende ændringer i andre offentlige udgifter eller højere beskatning. Det ville have kunnet påvirke overførselsindkomstmodtagernes økonomi.
Endelig skal anføres, at de viste satser ikke giver et udtømmende billede af indkomstforholdene for overførselsmodtagere under gældende regler, bl.a. fordi satspuljemidlerne også kommer overførselsmodtagere til gode, hvortil kommer de nævnte diskretionære forbedringer af ydelserne til folkepensionister med beskeden indkomst eller formue og ændringen af førtidspensionen i 2003.
Systemet med satsregulering og puljebeløb indebærer, at gruppen af overførselsmodtagere opnår en udvikling i ydelserne nogenlunde på linje med udviklingen i den gennemsnitlige udbetalte årsløn for de beskæftigede lønmodtagere.