Til

                      Folketinget - Skatteudvalget

 

 

L 187 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kildeskatteloven og kursgevinstloven (Fraflytterbeskatning af aktier og fradrag for tab på varekreditter til udenlandske koncernselskaber).

 

Hermed sendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 27 af 5. september 2008.

 

 

 

 

 

 

Kristian Jensen

                                                                 /  Lise Bo Nielsen

 

 

 

 

 


 

 

Spørgsmål 27:

Ministeren bedes på baggrund af 2. behandlingen af L 187 oversende overslag over hvilke beløb, der kunne være gået tabt uden vedtagelsen af L 187 samt hvor meget, der allerede er forsvundet eller efter ministeriets kendskab var på vej til at forsvinde i hullet?

 

Svar:

 

Skatteministeriet har alene kendskab til ganske få konkrete eksempler på undgåelse af fraflytterbeskatningsreglerne. Der er ikke på nogen måde holdepunkter for at vurdere, i hvilket omfang disse eksempler er repræsentative med hensyn til organisering, beløb m.v., ligesom det heller ikke vides, hvor stor en andel af den samlede udnyttelse, eksemplerne afspejler. Det er derfor ikke muligt at skønne over den aktuelle udnyttelse af reglerne.

 

Ligeledes er det som anført i svaret på spørgsmål 1 ikke muligt at skønne over det fremtidige utilsigtede provenutab, som ville være fremkommet uden indgrebet. Der er ikke holdepunkter for at skønne over den potentielle udbredelse af udnyttelsen af hullet i fremtiden.

 

Selv om det måtte være muligt at skønne over det provenutab, der forhindres med forslaget, er det efter min opfattelse alene en størrelse, der har akademisk interessere. Det merprovenu, som lovfor­slaget isoleret set medfører, kan jo ikke anvendes til finansiering af nye initiativer, da det alene bidrager til at opretholde det samlede skatteprovenu, der er lagt til grund i beregningerne af finanspolitikkens holdbarhed.                

         Â