L 176 Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v.

(Forlængelse af forsøgsordningen med salg af almene familieboliger).

Af: Velfærdsminister Karen Jespersen (V)
Udvalg: Boligudvalget
Samling: 2007-08 (2. samling)
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 01-04-2008
1. behandlet / henvist til udvalg 24-04-2008
Betænkning afgivet 20-05-2008
2. behandlet/henvist til udvalg 27-05-2008
Betænkning afgivet 03-06-2008
Tillægsbetænkning afgivet 03-06-2008
3. behandlet, vedtaget 12-06-2008
Ministerområde:
Velfærdsministeriet
Resumé:
Med loven forlænges forsøgsordningen med salg af almene familieboliger til lejerne, som Folketinget vedtog i 2004, og som udløb den 31. december 2007. Formålet med forsøgsordningen var at give de almene lejere et tilbud om at købe deres bolig som ejerbolig samt at skaffe midler til nybyggeri. Samtidig var forsøgsordningen et instrument i bestræbelserne på at blande ejerformerne og sikre en varieret beboersammensætning i de almene boligområder.
Ordningen forlænges fra den 1. juli 2008 frem til og med den 31. december 2009 med henblik på at kunne vurdere forsøget på et rimeligt grundlag.
Afstemning:
Lovforslaget vedtaget med 61 stemmer (V, DF, KF, NY og Pia Christmas-Møller (UFG)) mod 47 (S, SF, RV og EL).