L 152 Forslag til lov om ændring af lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. og lov om social service.

(Højere supplerende pensionsydelse, udvidelse af personkredsen for invaliditetsydelse og afskaffelse af servicebetaling for ophold i botilbud m.v.).

Af: Velfærdsminister Karen Jespersen (V)
Udvalg: Socialudvalget
Samling: 2007-08 (2. samling)
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 28-03-2008
1. behandlet / henvist til udvalg 17-04-2008
Betænkning afgivet 15-05-2008
2. behandlet/direkte til 3. behandling 27-05-2008
3. behandlet, vedtaget 29-05-2008
Ministerområde:
Velfærdsministeriet
Resumé:
Loven består af tre elementer. For det første hæves maksimumsbeløbet for den supplerende pensionsydelse til folkepensionister til 10.000 kr. årligt. Det svarer til en stigning på 2.200 kr. årligt. For det andet skal invaliditetsydelsen tilkendes alle førtidspensionister på gammel ordning, der får gjort pensionen hvilende, og det skal fremover ske uden en individuel vurdering. Hidtil har det kun været førtidspensionister, som havde ret til højeste eller mellemste førtidspension, der kunne tilkendes invaliditetsydelse. For det tredje ophæves den servicebetaling, som modtagere af højeste og mellemste førtidspension betalte ved ophold i visse boformer eller på plejehjem. Det svarer til en forøgelse af rådighedsbeløbet for modtagere af højeste og mellemste førtidspension med henholdsvis 19.884 kr. årligt og 9.912 kr. årligt. Loven træder i kraft den 1. juli 2008.
Afstemning:
Lovforslaget vedtaget med 108 stemmer (V, S, DF, SF, KF, EL, NY og Gitte Seeberg (UFG)); 4 (RV) stemte hverken for eller imod.