L 151 Forslag til lov om ændring af lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

(Øget bundfradrag for folkepensionister, reduceret beskæftigelseskrav ved opsat pension og sikkerhed for ret til førtidspension).

Af: Velfærdsminister Karen Jespersen (V)
Udvalg: Socialudvalget
Samling: 2007-08 (2. samling)
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 28-03-2008
1. behandlet / henvist til udvalg 17-04-2008
Betænkning afgivet 15-05-2008
2. behandlet/direkte til 3. behandling 27-05-2008
3. behandlet, vedtaget 29-05-2008
Ministerområde:
Velfærdsministeriet
Resumé:
Loven indeholder tre elementer. For det første indføres der for folkepensionister et bundfradrag på 30.000 kr. årligt for indtægt ved personligt arbejde, som bruges ved beregning af pensionstillæg, helbredstillæg, varmetillæg og den supplerende pensionsydelse. For det andet nedsættes beskæftigelseskravet ved opsat pension fra 1.500 timer årligt til 1.000 timer årligt. For det tredje får førtidspensionister, der er tilkendt førtidspension efter reglerne fra før den 1. januar 2003, sikkerhed for, at de ikke kan miste retten til pension. Loven omfatter ikke personer, der er tilkendt førtidspension den 1. januar eller senere.
Afstemning:
Lovforslaget vedtaget med 111 stemmer (V, S, DF, SF, KF, RV, NY og Gitte Seeberg (UFG)) mod 2 (EL).