L 84 Forslag til lov om ændring af lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven).
(Forenkling af almen studieforberedelse samt styrkelse af fremmedsprog, matematik og naturvidenskab).
Af Undervisningsministeren
Bertel Haarder, Bertel Haarder, Bertel Haarder (V)
Samling:
2007-08 (2. samling)
Status:
Stadfæstet
Forslag som fremsat
L 84 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven). (Forenkling af almen studieforberedelse samt styrkelse af fremmedsprog, matematik og naturvidenskab).
Fremsat den 27. februar 2008 af undervisningsministeren (Bertel Haarder)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven)
(Forenkling af almen studieforberedelse samt styrkelse af fremmedsprog, matematik og naturvidenskab)
§ 1
I lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 444 af 8. maj 2007, foretages følgende ændringer:
1. § 10 a affattes således:
»§ 10 a. 10 pct. af uddannelsestiden i det samlede forløb op til studentereksamen, dog fraregnet uddannelsestiden til almen sprogforståelse og naturvidenskabeligt grundforløb, skal anvendes til samarbejde og sammenhæng mellem fagene (almen studieforberedelse).«
2. I § 12 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Mindst ét af fagene biologi, engelsk, fransk fortsættersprog, fysik, græsk, kemi, latin, matematik eller tysk fortsættersprog skal indgå i uddannelsen og være på A-niveau.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
3. § 12, stk. 3 ,der bliver stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Mindst et af fagene biologi, fysik, kemi eller naturgeografi skal afsluttes på mindst B-niveau. Dette gælder dog ikke elever, der har fire fremmedsprog i form af
1) engelsk på B-niveau, et fortsættersprog på B-niveau og to begyndersprog på A-niveau,
2) engelsk på B-niveau og tre begyndersprog, hvoraf det ene er græsk, på A-niveau eller
3) engelsk på B- eller A-niveau, et fortsættersprog på B- eller A-niveau, et begyndersprog, dog ikke latin, på A-niveau og latin på mindst C-niveau og herudover et valgfag på mindst C-niveau.«
4. § 15, stk. 1, 3. pkt., affattes således:
»Biologi, fysik, kemi eller samfundsfag som valgfag på A-niveau skal kombineres med matematik på mindst B-niveau.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. august 2008. § 12, stk. 4, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, har dog også virkning for undervisningsforløb, der er påbegyndt, men ikke afsluttet, før den 1. august 2008.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Dette lovforslag indeholder dels et forslag om enklere tilrettelæggelse af
almen studieforberedelse, som er baseret på et forslag fra den nedenfor
nævnte dialoggruppe, dels en række forslag til styrkelse af fremmedsprog,
matematik og naturvidenskab i gymnasiet, som er baseret på forslag fra den
følgegruppe, undervisningsministeren har nedsat til at følge
implementeringen af gymnasiereformen. Forligskredsen bag gymnasiereformen
har tilsluttet sig såvel forslaget om almen studieforberedelse som
forslagene om fremmedsprog, matematik og naturvidenskab.
1.1. Enklere tilrettelæggelse af almen studieforberedelse
Reformen af de gymnasiale uddannelser, der trådte i kraft den 1. august
2005 (se Folketingstidende 2003/04, tillæg A, side 905 og 1076;
Folketingstidende 2003/04, tillæg B, side 879; Folketingstidende 2003/04,
tillæg C, side 307; Folketingets Forhandlinger 2003/04, side 5246 og
5346), har på en række felter medført behov for væsentlige forandringer
i den måde, lærerne traditionelt har arbejdet på.
Gennem bl.a. øget samspil mellem fagene og mere målrettede arbejdsformer
er det hensigten med reformen, at eleverne skal få et bedre fagligt
udbytte og opnå en bedre studiekompetence. Det giver behov for
planlægning og gennemførelse af undervisningen på måder, som mange
skoler hidtil ikke har været fortrolige med, og har blandt andet medført,
at lærerne - som noget nyt - i en række tilfælde skal planlægge
undervisningen i fællesskab.
Mange lærere har i den offentlige debat siden reformen peget på, at der
med reformen er sket forskydninger i deres arbejde med mindre fokus på
undervisning og pædagogik og mere fokus på administrativt arbejde, og på
mange gymnasier har lærerne følt, at reformen har medført en del
uhensigtsmæssigt, administrativt arbejde, ikke mindst i forbindelse med
almen studieforberedelse. Vurderingen har dog ikke været ens på alle
skoler, og ikke alle har tillagt problemet samme betydning. Især er der
ikke enighed om, hvad der i denne forbindelse skal forstås ved
"administrativt arbejde". Fælles forberedelse af undervisning er således
ikke en administrativ opgave, selv om den kræver planlægning.
Foranlediget af denne debat om de administrative konsekvenser, som
gymnasiereformen har haft for lærernes arbejde, nedsatte
Undervisningsministeriet i december 2006 en dialoggruppe med deltagelse af
Gymnasieskolernes Lærerforening og Gymnasieskolernes Rektorforening.
Gruppen skulle bidrage til at skabe større klarhed over de
problemstillinger, som ligger bag debatten. Gruppen skulle endvidere komme
med forslag til initiativer, som kunne lette og forenkle måderne at gøre
tingene på, således at implementeringen af gymnasiereformen og
realiseringen af reformens intentioner kan ske bedst muligt. Gruppen kom i
april 2007 med en rapport, der indeholdt en række forslag til
administrative forenklinger af den måde, gymnasiereformen er blevet
udmøntet på i love og bekendtgørelser. En række af dialoggruppens
forslag om forenklinger af tilrettelæggelsen af almen studieforberedelse
krævede ikke lovændringer og er allerede blevet udmøntet i
bekendtgørelsesændringer. Dialoggruppens forslag om en mere fleksibel
placering af almen studieforberedelse og reduktion af timetallet kræver
derimod ændring af stx-loven.
1.2. Styrkelse af den matematisk-naturvidenskabelige og sproglige profil
Et af formålene med gymnasiereformen var at styrke naturvidenskab, jf. de
almindelige bemærkninger, pkt. 5.4 i lovforslag nr. 33, som
undervisningsministeren fremsatte den 5. oktober 2003. Den offentlige debat
har ud over de forhold, der er nævnt ovenfor, i høj grad handlet om,
hvorvidt de naturvidenskabelige fag er blevet styrket tilstrækkeligt i
forhold til denne målsætning, og blandt andre Dansk Industri (DI) har
anført, at målsætningen ikke er blevet fuldt ud opfyldt.
Kritikken bygger blandt andet på en analyse fra UNI*C - Statistik og
Analyse - fra 8. juni 2007, som viser, at der på den første
studenterårgang (2008) efter gymnasiereformen må forventes en tilbagegang
i antallet af stx-elever med fysik B på 18,6 procentpoint i forhold til
før reformen. Tilbagegangen var ventet, da fysik B tidligere var
obligatorisk på matematisk linje. Til gengæld er fysik på mindst
C-niveau nu obligatorisk for alle stx-elever, og tilbagegangen i fysik B
har medført en fremgang for de øvrige naturvidenskabelige fag biologi B,
kemi B og naturgeografi B på tilsammen 69,6 procentpoint.
Samtidig konstateres det i analysen, at det må forventes, at antallet af
elever i stx-uddannelsen med en eksamen med matematik A i kombination med
fysik og kemi på mindst B-niveau stiger fra 14,3 procent til i 2006
(elever med en eksamen efter den hidtidige ordning) til 22,1 procent i 2008
(elever med en eksamen efter den nye ordning). Denne fagkombination er
interessant, fordi den fra og med 2008 er adgangskravet til stort set alle
videregående uddannelser inden for naturvidenskab, sundhedsvidenskab og
teknologi. Stigningen betyder, at langt flere end hidtil vil få direkte
adgang til stort set alle videregående uddannelser inden for teknik,
sundhed og naturvidenskab fra og med 2008. Stigningen må forventes at give
et fald i behovet for supplering forud for optagelse på uddannelserne og
dermed at kunne medvirke til, at de unge kommer hurtigere igennem deres
videregående uddannelse.
Endvidere har debatten handlet om fremmedsprogenes stilling i de gymnasiale
uddannelser efter reformen. På den ene side indikerer UNI*C's tal en
udvikling i overensstemmelse med reformens mål om, at alle elever skal
have to reelt fungerende fremmedsprog, idet det samlede antal stx-elever
med to fremmedsprog på A-niveau forventes at stige fra ca. 13 procent før
reformen til ca. 32 procent for de elever, der påbegyndte deres gymnasiale
uddannelse ved reformens ikrafttræden pr. 1. august 2005.
På den anden side er andelen af elever med tre fremmedsprog faldet fra
cirka 41 procent til ca. seks procent. Denne betydelige reduktion var
forudset som en mulig, men dog ikke tilsigtet konsekvens af reformen.
På denne baggrund anbefalede følgegruppen i en rapport af 8. juni 2007
blandt andet, at det i stx-uddannelsen skulle være obligatorisk at have
enten et matematisk-naturvidenskabeligt fag på A-niveau eller et
fortsættersprog på A-niveau, samt at de klassiske sprog græsk og latin
eventuelt også kunne indgå blandt de fag, som det skulle være
obligatorisk at have. Følgegruppen pegede i den forbindelse på, at 96
procent af de kommende studenter i 2008 ville opfylde kravet om enten et
matematisk-naturvidenskabeligt fag på A-niveau eller et fremmedsprog på
A-niveau, hvis kravet blev udvidet til at omfatte engelsk.
Forligskredsen har tilsluttet sig undervisningsministerens udbyggede
version af dette forslag, hvorefter både matematisk-naturvidenskabelige
fag og fremmedsprogfag skal styrkes ved, at det bliver obligatorisk at have
mindst ét af fagene biologi, engelsk, et fortsættersprog, fysik, græsk,
kemi, latin eller matematik på A-niveau. Forslaget vil berøre cirka fire
procent af eleverne.
For at styrke fremmedsprogene, herunder latin, samt fortsættersprogene
fransk og tysk foreslog følgegruppen desuden, at det ikke skulle være
obligatorisk at løfte ét af fagene biologi, fysik, kemi eller
naturgeografi til mindst B-niveau for elever med en studieretning
bestående af engelsk A eller et fortsættersprog A, et begyndersprog A
eller et klassisk sprog A, samt latin C og et frit valgfag C.
Forligskredsen har tilsluttet sig undervisningsministerens udvidede forslag
herom, hvorefter elever, der har fire fremmedsprog i deres studieretning
eller som valgfag i form af engelsk B eller A, et fortsættersprog på B
eller A, et begyndersprog, dog ikke latin, på A-niveau, og latin på
mindst C-niveau samt et valgfag C, ikke behøver at løfte et af deres
naturvidenskabelige fag fra C til B.
Endvidere har forligskredsen tilsluttet sig et forslag fra
undervisningsministeren om, at elever, der har samfundsfag A som valgfag,
skal have matematik B for at styrke studiekompetencen til de
økonomisk-samfundsvidenskabelige studier. Bindingen vil medføre, at alle
eksaminander med samfundsfag A har matematik på mindst B-niveau. Dette kan
udnyttes ved den skriftlige prøve i samfundsfag A til studentereksamen.
2. Gældende ret
2.1. Almen studieforberedelse i grundforløbet og 1.g
Efter de gældende bestemmelser i stx-loven og stx-bekendtgørelsen
(bekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2007 som ændret ved bekendtgørelse
nr. 996 af 13. august 2007) skal uddannelsestiden i alle fag og forløb,
herunder almen sprogforståelse og naturvidenskabeligt grundforløb, kunne
bidrage til de 10 procents uddannelsestid, som almen studieforberedelse er
tillagt.
Videre følger det af stx-loven og stx-bekendtgørelsen, at 1/3 af
uddannelsestiden i almen studieforberedelse skal placeres i 1.g, det vil
sige i grundforløbet og det første halve år af studieretningsforløbet,
samt af bekendtgørelsen at der skal gennemføres en evaluering senest
efter 1.g.
2.2. Hvilke matematisk-naturvidenskabelige fag og fremmedsprogfag skal indgå på hvilke niveauer efter de gældende regler?
Efter stx-loven og stx-bekendtgørelsen er følgende fag og niveauer
obligatoriske: dansk A; engelsk på mindst B-niveau; 2. fremmedsprog på
enten mindst B-niveau, hvis det er et fortsættersprog, eller på A-niveau,
hvis det er et begyndersprog; fysik på mindst C-niveau, historie A, idræt
på mindst C-niveau, et kunstnerisk fag på mindst C-niveau, matematik på
mindst C-niveau, oldtidskundskab på mindst C-niveau, religion på C-niveau
og samfundsfag på mindst C-niveau. Endvidere er det obligatorisk at have
mindst to af fagene biologi, kemi og naturgeografi på mindst C-niveau.
Efter stx-loven og stx-bekendtgørelsen skal mindst ét af fagene biologi,
fysik, kemi eller naturgeografi afsluttes på mindst B-niveau, medmindre
eleverne har fire fremmedsprog (enten engelsk
B, et fortsættersprog B og to begyndersprog A, hvoraf det ene kan være
latin, eller engelsk B og tre begyndersprog A,
hvoraf de to græsk er og latin).
I studieretninger med samfundsfag A skal der efter stx-loven og
stx-bekendtgørelsen indgå matematik på mindst B-niveau.
Elever, der som studieretningsfag eller valgfag har biologi A, fysik A
eller kemi A, skal efter stx-loven og stx-bekendtgørelsen have matematik
på mindst B-niveau.
3. Lovforslagets hovedindhold
3.1. Almen studieforberedelse i grundforløbet og 1.g
Den samtidige afvikling af de flerfaglige forløb almen studieforberedelse,
almen sprogforståelse og naturvidenskabeligt grundforløb i
stx-uddannelsens grundforløb samt kravet om, at 1/3 af uddannelsestiden i
almen studieforberedelse skal placeres i 1.g, og det dertil knyttede
prøvekrav har givet koordinationsproblemer og gjort det vanskeligt at
sikre en hensigtsmæssig progression i de flerfaglige forløb. En
vedtagelse af lovforslaget vil give muligheder for en bedre koordination og
progression, herunder for at almen studieforberedelse efter lokal
beslutning kan fylde stadig mere op gennem gymnasieforløbet.
Det foreslås at afskaffe stx-lovens krav om, at almen sprogforståelse og
naturvidenskabeligt grundforløb skal være med til at bidrage med
uddannelsestid til almen studieforberedelse, hvilket vil betyde, at
uddannelsestiden til almen studieforberedelse nedsættes med 10 timer. Det
foreslås videre at afskaffe lovens krav om, at 1/3 af uddannelsestiden i
almen studieforberedelse skal placeres i 1.g.
Med disse ændringer forventes det, at koordinationsbehovet og lærernes
administrative arbejdsbyrde vil blive formindsket, og at der vil kunne
sikres en mere hensigtsmæssig progression i de flerfaglige forløb.
3.2. Hvilke matematisk-naturvidenskabelige fag og fremmedsprogfag skal indgå i uddannelsen på hvilke niveauer?
Det foreslås at ændre stx-loven således, at det bliver obligatorisk at
have mindst ét af fagene biologi, engelsk, fransk fortsættersprog, fysik,
græsk, kemi, latin, matematik eller tysk fortsættersprog på A-niveau for
dermed at styrke såvel stx-uddannelsens matematisk-naturvidenskabelige fag
som dens fremmedsprogfag.
Videre foreslås det at ændre stx-loven således, at kravet om, at mindst
ét af fagene biologi, fysik, kemi eller naturgeografi afsluttes på mindst
B-niveau, ikke stilles til elever, der har engelsk B eller engelsk A, et
fortsættersprog B eller A, et begyndersprog A, herunder gerne græsk, men
ikke latin, og latin på mindst C-niveau samt et valgfag C. Derved styrkes
både matematik for de ikke-sprogligt orienterede elever og fremmedsprogene
for de stærkt sproglige elever.
Med henblik på at styrke studiekompetencen til de
økonomisk-samfundsvidenskabelige videregående uddannelser, hvoraf en
række af de lange videregående uddannelser efterhånden kræver matematik
B, foreslås det i lighed med den eksisterende fagbinding mellem
samfundsfag A som studieretningsfag og matematik B at indføre krav om
binding mellem samfundsfag A som valgfag og matematik B i stx-uddannelsen.
4. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser mv.
Lovforslaget skønnes at indebære administrative lettelser for
gymnasieskolerne og - lærerne for så vidt angår den del af lovforslaget,
der vedrører almen studieforberedelse.
Lovforslaget skønnes ikke at have økonomiske konsekvenser af betydning
for staten. Initiativerne til styrkelse af fremmedsprog, matematik og
naturvidenskab vil medføre marginale merudgifter på en til to millioner
kroner, idet ændringerne forventes at give en meraktivitet særligt på
matematik A samt sprogfag på A-niveau. Disse fag udløser ikke særlige
tilskud, hvorfor en meraktivitet ikke indebærer merudgifter. Tilgangen til
de tilskudsudløsende fag biologi, fysik og kemi på A-niveau kan stige
marginalt. Tilgangen til fagene græsk og latin forventes ligeledes at
stige moderat, men det forventes, at stigningen ikke indebærer
nyoprettelse af studieretninger med disse, hvilket ellers udløser særlige
tilskud. Stigningen forventes dermed ikke at udløse yderligere tilskud.
Lovforslaget skønnes ikke at have økonomiske eller administrative
konsekvenser for kommuner eller regioner.
Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for
erhvervslivet.
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
|
Positive konsekvenser/mindreudgifter
|
Negative konsekvenser/merudgifter
|
|
|
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og
regioner
|
Ingen
|
Stat: Ingen af betydning
Kommuner og regioner: Ingen
|
|
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner
|
Stat:
Ja i form af administrative lettelser for gymnasieskolerne
Kommuner og regioner:
Ingen
|
Ingen
|
|
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
|
Ingen
|
Ingen
|
|
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
|
Ingen
|
Ingen
|
|
Miljømæssige konsekvenser
|
Ingen
|
Ingen
|
|
Administrative konsekvenser for borgerne
|
Ingen
|
Ingen
|
|
Forholdet til EU-retten
|
Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
|
|
5. Høring
Et udkast til lovforslaget har været sendt i høring hos følgende
myndigheder og organisationer mv.:
Akademikernes Centralorganisation, Akkrediteringsrådet, Center for
Ligebehandling af Handicappede, CVU-Rektorkollegiet, Dansk
Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Blindesamfund, Dansk Center for
Undervisningsmiljø, Dansk Erhverv, Dansk Friskoleforening, Dansk Industri
(DI), Dansk Magisterforening, Dansk Teknisk Lærerforbund, Danske
Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS), Danske Regioner, Danske Studerendes
Fællesråd, Danske Underviserorganisationers Samråd (DUS), Danmarks
Erhvervspædagogiske Læreruddannelse, Danske Erhvervsskoler, Danmarks
Evalueringsinstitut (EVA), Danmarks Jurist- og Økonomforbund
(DJØF), Danmarks Lærerforening, Danmarks Vejlederforening, De
Samvirkende Invalideorganisationer (DSI), Det Centrale Handicapråd,
Direktoratet for Kriminalforsorgen, Efterskoleforeningen,
Erhvervsakademirådet, Erhvervsskolernes Bestyrelsesforening,
Erhvervsskolernes Elevorganisation, Foreningen af studenterkursusrektorer,
Frie Grundskolers Fællesråd, Frie Skolers Lærerforening,
Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Fællesrådet for
Foreninger for Uddannelses- & Erhvervsvejledning (FUE), Færøernes
Skolevæsen, Grønlands Hjemmestyre, Direktoratet for Kultur, Uddannelse,
Forskning og Kirke, Grønlands Repræsentation i Danmark, Kultur og
Uddannelse, Gymnasiernes Bestyrelsesforening (GBF), Gymnasieskolernes
Lærerforening (GL), Gymnasieskolernes Rektorforening, Handelsskolernes
Lærerforening (HL), HK, Indvandrenet - Landsorganisationen for indvandrere
og flygtninge, Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), KL, Københavns
Kommune, Landsforbundet af Voksen- og Ungdomsundervisere (LVU),
Landsorganisationen af Handelsskoleelever, Landsorganisationen i Danmark
(LO), Landssammenslutningen af Kursusstuderende (LAK), Lederforeningen for
VUC, Ledernes Hovedorganisation, MVU-rådet, Private Gymnasier og
Studenterkurser, Rektorkollegiet, Rådet for de Grundlæggende
Erhvervsrettede Uddannelser, Rådet for de Gymnasiale Uddannelser, Rådet
for Etniske Minoriteter, Rådet for Evaluering af Kvalitetsudvikling af
Folkeskolen (Skolerådet), Skolestyrelsen, Rådet om Kortuddannedes
Fortsatte Uddannelse, Skole og Samfund, Sustyrelsen, TEAM Danmark, UNI*C og
VUC Bestyrelsesforening.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter de gældende bestemmelser i stx-loven og stx-bekendtgørelsen skal
uddannelsestiden i alle fag og forløb, herunder almen sprogforståelse og
naturvidenskabeligt grundforløb, kunne bidrage til de 10 procents
uddannelsestid, som almen studieforberedelse er tillagt.
Det foreslås at afskaffe stx-lovens krav om, at almen sprogforståelse og
naturvidenskabeligt grundforløb skal være med til at bidrage med
uddannelsestid til almen studieforberedelse, hvilket indebærer en
tilsvarende reduktion af tiden til almen studieforberedelse. Endvidere
foreslås det at afskaffe lovens krav om, at 1/3 af uddannelsestiden i
almen studieforberedelse skal placeres i 1.g, hvilket giver skolerne
mulighed for en mere fleksibel tilrettelæggelse af almen
studieforberedelse.
Som konsekvens af vedtagelse af lovforslaget vil stx-bekendtgørelsens krav
om prøve i almen studieforberedelse i 1.g blive ændret, således at
skolerne selv kan bestemme, om der skal være en sådan evaluering i 1.g,
eller om denne evaluering slet ikke skal finde sted.
Til nr. 2
Det foreslås, at det skal være obligatorisk at have mindst ét af fagene
biologi, engelsk, fransk fortsættersprog, fysik, græsk, kemi, latin,
matematik eller tysk fortsættersprog på A-niveau for dermed at styrke
såvel stx-uddannelsens matematisk-naturvidenskabelige fag som dens
fremmedsprogfag.
Til nr. 3
Det bemærkes indledningsvis, at fremmedsprog i gymnasiet, bortset fra
engelsk, defineres som enten begynder- eller fortsættersprog, hvorved
forstås henholdsvis sprog, hvori eleverne har haft prøveforberedende
undervisning i folkeskolen i mindst to-fire år eller har tilsvarende
forudsætninger, og som de kan fortsætte med i gymnasiet, og sprog, hvori
eleverne ikke har sådanne forudsætninger. Fransk og tysk kan være
fortsættersprog, mens arabisk, fransk, italiensk, japansk, kinesisk,
russisk, spansk, tyrkisk og tysk samt de klassiske sprog græsk og latin
kan være begyndersprog.
For at styrke fremmedsprogene, herunder fortsættersprogene og latin, i
stx-uddannelsen foreslås det at udvide rækken af kombinationer af fire
fremmedsprog, hvor eleverne fritages for kravet om, at mindst ét af fagene
biologi, fysik, kemi eller naturgeografi skal afsluttes på mindst
B-niveau. Den gældende lovs § 12, stk. 3, nr. 1 og 2,
præciseres, og det foreslås, at fritagelsen endvidere skal omfatte
elever, som har valgt fire fremmedsprog i studieretningen og som valgfag i
form af engelsk B eller A, et fortsættersprog B eller A, et begyndersprog,
dog ikke latin, på A-niveau, og latin på mindst C-niveau. Eleverne skal
derudover have et valgfag C, som de selv kan vælge efter reglerne herom i
stx-bekendtgørelsen.
Til nr.4
Med henblik på at styrke studiekompetencen til de
økonomisk-samfundsvidenskabelige videregående uddannelser, hvoraf en
række af de lange videregående uddannelser efterhånden kræver matematik
B, jf. nærmere bilag 1 til bekendtgørelse nr. 32 af 29. januar 2008 om
adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne
(adgangsbekendtgørelsen), foreslås det at indføre krav om binding mellem
samfundsfag A som valgfag og matematik B, således at elever, der har
samfundsfag A som valgfag, skal have matematik på mindst B-niveau.
Der eksisterer i forvejen et krav om binding mellem matematik B og
samfundsfag A som studieretningsfag samt mellem matematik B og biologi A,
fysik A og kemi A som både studieretnings- og valgfag.
Til § 2
Det foreslås i overensstemmelse med anbefalingen herom i rapporten fra
Undervisningsministeriet, Gymnasieskolernes Lærerforening og
Gymnasieskolernes Rektorforening, jf. de almindelige bemærkninger, pkt. 1,
at lovforslaget træder i kraft den 1. august 2008. Loven får virkning for
undervisningsforløb, der påbegyndes den 1. august 2008 eller senere, det
vil sige for elever, der begynder i gymnasiet den 1. august 2008 eller
senere. For så vidt angår undervisningsforløb på studenterkursus får
loven dog først virkning for forløb, der påbegyndes den 1. august 2009
eller senere. Derved opnås, at det første treårige undervisningsforløb
og det første toårige undervisningsforløb efter de nye bestemmelser
afsluttes samtidig, nemlig i 2011 og de første eksamensbeviser i
overensstemmelse med disse bestemmelser vil blive udstedt samtidig.
Det følger modsætningsvist af bestemmelsen, at
undervisningen i forløb, der er påbegyndt
før 1. august 2008, henholdsvis 2009 som udgangspunkt finder sted efter de
hidtil gældende bestemmelser i § 10 a (tilrettelæggelsen af almen
studieforberedelse) og § 15 (binding mellem samfundsfag A som
studieretningsfag, men ikke som valgfag, og matematik B) i lov om
uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven), idet bestemmelserne
indeholder skærpede krav til eleverne. Undervisningsforløb, der er
påbegyndt før denne dato, skal derfor kunne færdiggøres uafhængigt af
disse regler. Skoler, som ønsker at benytte de nye bestemmelser for
elever, der har påbegyndt undervisningen den 1. august 2007, hvilket især
kan være relevant for tilrettelæggelsen af almen studieforberedelse, har
mulighed herfor.
For så vidt angår § 12 i stx-loven bemærkes det særligt, at
undervisningsforløb, der er påbegyndt før 1. august 2008, skal
færdiggøres efter bestemmelserne i § 12, stk. 1
(opremsningen af obligatoriske fag i stx-uddannelsen) og stk. 2
(kravet om at mindst to naturvidenskabelige fag skal indgå i
studieretningsforløb i stx-uddannelsen), som efter dette lovforslag bliver
§ 12, stk. 1 og 3, idet disse bestemmelser er indholdsmæssigt
uændrede.
Den nye § 12, stk. 2, (det nye og skærpede krav om, at
stx-elever skal have mindst ét af de otte opremsede fag på A-niveau)
gælder derimod ikke gælder for undervisningsforløb, der er påbegyndt
før 1. august 2008.
Bestemmelsen i stx-lovens § 12, stk. 3, der efter forslaget
bliver stk. 4, om, at elever med visse kombinationer af fire
fremmedsprog ikke skal løfte et naturvidenskabeligt fag til B-niveau,
gælder også for undervisningsforløb, der er påbegyndt, men ikke
afsluttet, før 1. august 2008, henholdsvis 2009. Dette skyldes hensynet
til de omfattede elever, som på lige fod med elever, der er startet 1.
august 2008, henholdsvis 2009 eller senere, skal kunne nyde godt af den
udvidede mulighed for at have fire fremmedsprog uden samtidig at skulle
løfte et af de naturvidenskabelige fag til B-niveau.
I det omfang, undervisningsforløb, der er påbegyndt før 1. august 2008,
henholdsvis 2009 skal gennemføres efter de hidtil gældende bestemmelser,
gælder dette også prøver i tilknytning til
disse undervisningsforløb.
Det må påregnes, at undervisning og prøver efter de hidtil gældende
bestemmelser og regler vil finde sted til og med sommereksamen, inkl.
sygeeksamen, 2011 for, at også undervisningsforløb (inklusive prøver),
der er tilrettelagt over fire år, hvilket fx kan være tilfældet for TEAM
Danmark-elever, kan færdiggøres efter de hidtidige bestemmelser og
regler.
Til § 3
Bestemmelsen fastsætter lovens territoriale gyldighedsområde og
indebærer, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland. Bestemmelsen
viderefører uændret ordningen fra hovedloven, det vil sige lov nr. 95 af
18. februar 2004 om uddannelsen til studentereksamen.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende ret
|
Gældende formulering
|
Lovforslaget
|
|
|
§ 1
|
||
|
I lov om uddannelsen til studentereksamen (stx)
(gymnasieloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 444 af 8. maj
2007, foretages følgende ændringer:
|
||
|
§ 10 a. 10 pct. af
uddannelsestiden i det samlede forløb op til
studentereksamen skal anvendes til samarbejde og
sammenhæng mellem fagene (almen studieforberedelse). Ved
udgangen af 1.g skal mindst 1/3 af den samlede
uddannelsestid til almen studieforberedelse være
gennemført.
|
1.§ 10 a affattes
således:
Ȥ 10 a. 10 pct. af
uddannelsestiden i det samlede forløb op til
studentereksamen, dog fraregnet uddannelsestiden til almen
sprogforståelse og naturvidenskabeligt grundforløb, skal
anvendes til samarbejde og sammenhæng mellem fagene (almen
studieforberedelse).«
|
|
|
§ 12. De obligatoriske fag
er i alle studieretningsforløb, jf. dog stk. 3:
1) Dansk på A-niveau.
2) Engelsk på mindst B-niveau.
3) 2. fremmedsprog på mindst B-niveau, dog A-niveau, hvis
eleven har valgt et begyndersprog som 2. fremmedsprog.
|
2. I § 12 indsættes efter
stk. 1 som nyt stk.:
»Stk. 2. Mindst ét af
fagene biologi, engelsk, fransk fortsættersprog, fysik,
græsk, kemi, latin, matematik eller tysk fortsættersprog
skal indgå i uddannelsen og være på A-niveau.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
|
|
|
4) Fysik på mindst C-niveau.
|
||
|
5) Historie på A-niveau.
|
||
|
6) Idræt på mindst C-niveau.
|
||
|
7) Et kunstnerisk fag på mindst C-niveau.
|
||
|
8) Matematik på mindst C-niveau.
|
||
|
9) Oldtidskundskab på C-niveau.
|
||
|
10) Religion på C-niveau.
|
||
|
11) Samfundsfag på mindst C-niveau.
|
||
|
Stk. 2. Endvidere skal
mindst to af fagene biologi, kemi og naturgeografi på
mindst C-niveau indgå i det enkelte studieretningsforløb.
Rektor fastlægger forlods hvilke.
|
||
|
Stk. 3. Mindst et af
fagene biologi, fysik, kemi eller naturgeografi skal
afsluttes på mindst B-niveau. Dette gælder dog ikke
elever med fire fremmedsprog, der har
1) engelsk på B-niveau, fortsættersprog på B-niveau og
som 3. eller 4. fremmedsprog enten to begyndersprog på
A-niveau eller et begyndersprog på A-niveau og latin på
A-niveau eller
2) engelsk på B-niveau, et begyndersprog på A-niveau,
græsk på A-niveau og latin på A-niveau.
|
3.§ 12, stk. 3,der
bliver stk. 4, affattes således:
»Stk. 3. Mindst et af
fagene biologi, fysik, kemi eller naturgeografi skal
afsluttes på mindst B-niveau. Dette gælder dog ikke
elever, der har fire fremmedsprog i form af
1) engelsk på B-niveau, et fortsættersprog på B-niveau
og to begyndersprog på A-niveau,
2) engelsk på B-niveau og tre begyndersprog, hvoraf det
ene er græsk, på A-niveau eller
3) engelsk på B- eller A-niveau, et fortsættersprog på
B- eller A-niveau, et begyndersprog, dog ikke latin, på
A-niveau og latin på mindst C-niveau og herudover et
valgfag på mindst C-niveau.«
|
|
|
§ 15. Skolen skal udbyde
en række valgfag på C-, B- og A-niveau, der kan vælges
på tværs af studieretninger. Fag fra andre gymnasiale
uddannelser kan indgå i valgfagsudbuddet. Tages biologi,
fysik eller kemi som valgfag på A-niveau, skal eleven have
matematik på mindst B-niveau.
Stk. 2-3. (Udelades)
|
4.§ 15, stk. 1, 3.
pkt., affattes således:
»Biologi, fysik, kemi eller samfundsfag som valgfag på
A-niveau skal kombineres med matematik på mindst
B-niveau.«
|
|
|
§ 2
|
||
|
Loven træder i kraft den 1. august 2008. § 12, stk. 4,
som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, har dog
også virkning for undervisningsforløb, der er påbegyndt,
men ikke afsluttet, før den 1. august 2008.
|
||
|
§ 3
|
||
|
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved
kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de
afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.
|