Ligestillingsnotat – forslag til lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere, der udfører grænseover­skridende tjenester i jernbanesektoren

 

 

 

 

Indledning

Dette er en relevanstest for ovennævnte forslag.

 

Baggrund og formål

Formålet er at gennemføre Rådets direktiv 2005/47. Direktivet ophøjer en aftale indgået mellem arbejdsmarkedets parter på europæisk plan til fællesskabs­lovgiv­ning. Partsaftalen regulerer visse aspekter ved brugen af mobile lønmodtagere, der udfører interoperable grænseoverskridende tjenester i jernbanesektoren. Det vil nærmere sige bestemmelser om hvil, pauser, køretid og kontrol.

 

Lovforslagets indhold

Ud fra det almindelige princip om minimumsimplementering fastslår lovforslaget, at direktivet og den europæiske partsaftale skal gælde her i landet. Aftalen skal herefter gælde med lovkraft, dog med en nationalt fastsat natperiode.

 

Endvidere indeholder forslaget mulighed for, at direktivet i stedet kan imple­men­teres ved kollektiv overenskomst, evt. med en anden placering af natperioden inden for direktivets rammer. I øvrigt indeholder forslaget de sædvanlige lovbestem­melser om sanktionering, geografisk anvendelsesområde og ikrafttræden.

 

MÃ¥lgruppen for lovforslaget

Der er tale om arbejdstidsregler rettet mod mobile lønmodtagere, der udfører grænse­over­skridende tjenester. Herved forstås ethvert medlem af togpersonalet, der er beskæftiget med den slags arbejde i mere end 1 time på daglig basis. Togpersonalet vil i dansk terminologi omfatte togførere, lokomotivførere og eventuelt andet togpersonale med arbejds­opgaver af betydning for sikkerheden, men ikke rengørings- og cateringpersonale.

 

Samlet vurdering

Beskæftigelsesministeriet ligger ikke inde med oplysninger om kønsfordelingen i den omfattede lønmodtagergruppe. Det fremsatte forslag er i øvrigt kønsneutralt, idet der skal være en lige adgang til den beskyttelse for lønmodtageren, der ligger i arbejdstidsreglerne. I øvrigt vurderes det, at forslaget ikke har hverken økonomiske eller administrative konsekvenser af betydning, og at de nye reguleringsmæssige rammer for tilrette­læg­gelsen af arbejdstiden ikke adskiller sig væsentligt fra, hvor­dan arbejdstiden i dag tilrettelægges, jf. lovforslagets almindelige bemærkninger.

 

På den baggrund giver lovforslaget ikke anledning til yderligere undersøgelser af de ligestillingsmæssige konsekvenser.