Til

                      Folketinget - Skatteudvalget

 

 

L 32 - Forslag til Lov om ændring af momsloven og forskellige andre love (Flymoms, salg til interesseforbundne parter, omvendt betalingspligt, undtagelser til energibeskatningsdirektivet m.v.).

 

Hermed sendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 23 af 20. februar 2008. 

 

 

 

 

 

 

Kristian Jensen

                                                                 / Lene Skov Henningsen


Spørgsmål 23

Kan ministeren garantere, at Danmark – i fald forslaget gennemføres som fremsat – ikke vil kunne dømmes for at krænke princippet om afgiftsneutralitet?

F.eks. i tilfælde af en sag hvor en flyveskole, der skal betale moms af fly og vedligeholdelse og derfor ikke længere kan konkurrere på lige fod med en flyveskole, der er momsfritaget, lægger sag an under henvisning til at Danmarks momslovgivning er konkurrenceforvridende og ikke opfylder grundprincippet i EU´s momsdirektiv om, at lige aktiviteter inden for et land også skal behandles momsmæssigt lige?

 

Svar

Jeg kan naturligvis ikke garantere noget sådant, men jeg vil dog blive temmelig overrasket over en sådan dom, da det jo faktisk er EF-Domstolen, jf. svaret på spørgsmål 20, der har fastslået, at den fortolkning af momssystemdirektivet, som ligger bag de foreslåede nye momsregler på flyområdet i L 32, ikke krænker princippet om afgiftsneutralitet.