18. januar 2008

 

 

 

 

 

 

Til

                      Folketinget - Skatteudvalget

 

 

L     32- Forslag til Lov om ændring af momsloven og forskellige andre love (Flymoms, salg til interesseforbundne parter, omvendt betalingspligt, undtagelser til energibeskatningsdirektivet m.v.).

 

Hermed sendes i 5 eksemplarer kommentar til Dansk Erhvervs henvendelse af  11. januar 2008 (L 32 – bilag 11).

 

 

 

 

 

Kristian Jensen

                                                                 /  Lene Skov Henningsen

Dansk Erhverv er af den opfattelse, at der ikke er tale om misbrug af momsreglerne, når blot virksomhedskantiner sælger til en pris svarende til prisen på råvareindkøbet.

Endvidere anføres, at forslaget om, at momsgrundlaget ved salg til interesseforbundne parter skal være normalværdien, for virksomhedskantiners vedkommende vil medfører en stigning i virksomhedernes administrative byrder. Desuden vil ekstraregningen på op mod 500 mio. kr. om året medføre risiko for lavere råvarekvalitet og mindre udbud af grønt og frugt.

 

Kommentar

Som anført i min kommentar til henvendelsen fra HTS i samme sag (L 32- bilag 13, hvortil der henvises) er der ikke tvivl om, at man i EU som sådan anser det for at være misbrug af momsreglerne, hvis salgsprisen ved et salg til interesseforbundne parter sættes under ”normalprisen”.  Normalværdien er i momssystemdirektivet defineret som prisen på det fri marked for en tilsvarende vare eller ydelse, og hvis en sådan pris ikke findes mindst købsprisen (for varer) eller de udgifter, som er medgået til leveringen (for ydelser).

Som anført i bemærkningerne til lovforslaget anses det for at være misbrug af momsreglerne, hvis en virksomhed sætter prisen til interesseforbundne parter så lavt, at staten direkte og/eller indirekte kommer til at betale en del af virksomhedernes omkostninger til indkøb eller fremstilling af en vare eller ydelse.

Dansk Erhverv anfører, at den pris, de fleste virksomheder opkræver i dag for kantinemad, svarer til råvareomkostningerne, og der dermed er balance mellem det momsbeløb, som virksomhederne trækker fra (købsmoms) og det momsbeløb, som der indbetales (salgsmoms). Tilskuddet fra virksomhederne dækker løn til arbejdskraft til tilberedning/anretning mv.

Hertil skal anføres, at i en normal salgspris indgår alle omkostninger og derved også udgifter til indkøb af f.eks. køkkenudstyr, vand og el samt udgifter til husleje og arbejdskraft. Denne salgspris vil danne grundlag for momsbetalingen. Ved kun at medtage udgifterne til råvareindkøb i salgsprisen opstår der for det første en direkte negativ moms svarende til momsen af de indkøb, som ikke dækkes af salgsprisen. Dette vil f.eks. være indkøb af køkkenudstyr, el og vand og ekstern arbejdskraft. For det andet mindskes grundlaget for momsbetalingen med et beløb svarende til det tilskud, der gives til dækning af brug af f.eks. intern arbejdskraft.

Derfor skal det momsgrundlag, der skal anvendes i forbindelse med virksomhedskantiners salg til ansatte, være alle virksomhedens udgifter til levering af ydelsen og ikke kun råvareindkøb. Dette fremgår også af momssystemdirektivet, hvor det er fastsat, at normalværdien ”mindst skal være alle udgifter, der er medgået til levering af ydelsen”.

For så vidt angår de økonomiske konsekvenser af forslaget for virksomheder og medarbejdere er det ikke muligt at give et eksempel, der har generel gyldighed. Dertil er der for stor variation i virksomhedernes omkostninger til kantinedrift, serviceniveauet, madens kvalitet og medarbejdernes egenbetaling. Men det er muligt at vise eksempler, der viser noget om størrelsesordenen af de økonomiske konsekvenser.

Som udgangspunkt forventes, at de øgede omkostninger til kantinedrift, som lovforslaget påfører virksomhederne, i sidste ende bæres af medarbejderne. Denne betyder, at virksomhedernes omkostninger er uændrede som følge af forslaget. Det er formentlig ikke ualmindeligt sådan som anført af Dansk Erhverv, at medarbejderne betaler, hvad der svarer til råvareomkostningerne, mens virksomheden betaler løn, husleje og andre driftsudgifter samt stiller faciliteter til rådighed. Det er derfor udgangspunktet i nedenstående eksempler.

Eksempel 1 - det enkle måltid

I dette eksempel er omkostningerne inklusiv moms ved at fremstille et måltid p å 45 kr. Det er formentlig det mindste beløb, et måltid kan fremstilles for, jf. fx prisen på en pizza i et pizzabageri eller prisen på et måltid i en billig restauration uden for primetime. ^[1]

Omkostningerne vurderes at bestå af råvarer til 15 kr., løn på 25 kr. og andre udgifter på tilsammen 5 kr., jf. tabel 1.1. Der er 4 kr. i købsmoms, som indgår i virksomhedens momsregnskab.

Tabel 1.1. Udgifter til produktion
	Pris med moms	heraf moms
	 ---------------- kr.  -----------------
RÃ¥varer        Â	15	3
Løn              Â	25	0
Andet           Â	5	1
I alt              Â	45	4

 

Hvis virksomhedens tilskud til kantinedrift udgøres af løn og andet, betaler medarbejderen for råvarerne, dvs. 15 kr. pr. dag, svarende til ca. 300 kr. om måneden.

Efter gældende regler kan virksomheden beregne salgsmomsen af den pris, medarbejderen betaler, nemlig 15 kr. Virksomheden har således købsmoms for 4 kr. og salgsmoms på 3 kr. og har netto et negativt afgiftstilsvar på 1 kr.

Med forslaget skal salgsmomsen beregnes af de samlede omkostninger, dvs. af 45 kr. Momsen heraf udgør 9 kr. Købsmomsen er uændret 4 kr., så afgiftstilsvaret er dermed steget fra –1 kr. til 5 kr., jf. tabel 1.2. Staten har dermed vundet 6 kr.

Tabel 1.2. Momsregnskab
	Gældende regler	 Forslag
	 ---------------- kr.  -----------------
Købsmoms   Â	4	4
Salgsmoms   Â	3	9
I alt              Â	-1	5

 

Merudgiften i moms på 6 kr. vil blive nedvæltet på medarbejderen, der såle des skal betale 21 kr. i stedet for 15 kr. i betaling. Virksomhedens udgifter er uændret 29 kr. jf. tabel 1.3.

 

Tabel 1.3. Virksomhedens regnskab
	Gældende regler	 Forslag
	 ---------------- kr.  -----------------
Kantinemad  Â	45	45
Medarbejderandel                    Â	-15	-21
Købsmoms	-4	-4
Salgsmoms   Â	3	9
I alt              Â	29	29

 

Konsekvenserne af omlægningen i dette eksempel er dermed, at medarbejderen taber og staten vinder 6 kr. som følge af de nye kantinemomsregler.

Det er, målt i procent, en stor stigning, nemlig 40 procent, men det skyldes, at medarbejderbetalingen er lav i forhold til de samlede omkostninger. Des lavere medarbejderbetaling, des større stigning som følge af forslaget. Det har i pressen været nævnt, at i visse virksomheder vil medarbejderbetalingen stige til det dobbelte som følge af momsreglerne. I så fald er det udtryk for, at medarbejderne betaler en meget lille andel af de samlede produktionsomkostninger.

I ovenstående eksempel skulle medarbejderbetalingen i så fald have været ca. 7 kr. pr. måltid og virksomhedens tilskud ca. 35 kr. pr. måltid, hvis forslaget fører til en fordobling af prisen.

Eksempel 2 - det lidt bedre måltid

I dette eksempel er omkostningerne til både råvarer, serviceydelser og lokaler mv. større end i eksempel 1. Det forudsættes, at de samlede omkostninger udgør 70 kr., og at medarbejderen betaler hvad der svarer til råvarerne, dvs. 25 kr.

I dette eksempel vil de ændrede momsregler forøge momsbetalingen fra –2 til 7 kr., dvs. i alt 9 kr. pr. måltid. Dermed vil medarbejderens egenbetaling stige fra 25 kr. til 34 kr. eller – om man vil – tilskuddet til medarbejderens måltid reduceres fra 45 kr. til 36 kr.

Virksomhedens omkostninger er uændrede, da meromkostningen nedvæltes på medarbejderen.

Tabel 2.1. Udgifter til produktion
	Pris med moms	heraf moms
	 ---------------- kr.  -----------------
RÃ¥varer        Â	25	5
Løn              Â	35	0
Andet           Â	10	2
I alt              Â	70	7

 

 

Tabel 2.2. Momsregnskab
	Gældende regler	 Forslag
	 ---------------- kr.  -----------------
Købsmoms   Â	-7	-7
Salgsmoms   Â	5	14
I alt              Â	-2	7

 

Tabel 2.3. Virksomhedens regnskab
	Gældende regler	 Forslag
	 ---------------- kr.  -----------------
Kantinemad  Â	70	70
Medarbejderandel                    Â	-25	-34
Købsmoms	-7	-7
Salgsmoms   Â	5	14
I alt              Â	43	43

 

Det er min opfattelse, at det fortsat må karakteriseres som værende billigt at kunne få et måltid mad til en værdi af henholdsvis 45 kr. og 70 kr. til en pris på henholdsvis 21 kr. og 34 kr.

Som omtalt er der i disse eksempler gået ud fra, at medarbejderne betaler hele momsstigningen. Det kan naturligvis være, at virksomheder øger deres tilskud og til en vis grad ”deler” udgiften med medarbejderne, hvorved prisstigningerne på maden bliver mindre.

På baggrund af ovenstående skønner jeg ikke, at forslaget vil have nævneværdig negativ påvirkning på folkesundheden, og jeg vil desuden anføre, at momssystemet er et generelt system, som bør indeholde så ensartede momsregler som muligt for alle. Forslaget om at anvende ”normalværdien” ved opgørelse af salg til interesseforbundne parter gælder således ikke blot kantiner, men alle situationer, hvor et sådant salg forekommer, f.eks. tøj til ansatte i tøjbutikker eller autoudstyr til ansatte i virksomheder, der forhandler sådant udstyr.

Endelig vil omkring spørgsmålet om administrative omkostninger anføre, at det momsgrundlag, der ved kantineydelser skal anvendes efter forslaget – nemlig en normalværdi svarende til fremstillingsprisen – er det samme som allerede kendes og anvendes af virksomhederne i forbindelse med normal udtagning af vederlagsfri ydelser til virksomheden uvedkommende formål (f.eks. bespisning af forretningsforbindelser). På denne baggrund skønnes de administrative omkostninger ved forslaget at være begrænsede.