L 32 Forslag til lov om ændring af momsloven og forskellige andre love.
(Flymoms, salg til interesseforbundne parter, omvendt betalingspligt, undtagelser til energibeskatningsdirektivet m.v.).
Af Skatteministeren
Kristian Jensen, Kristian Jensen (V)
Samling:
2007-08 (2. samling)
Status:
Delt
Fremsættelsestalen
Skatteministeren (Kristian Jensen):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
Forslag til lov om ændring af momsloven og forskellige andre love (Flymoms, salg til interesseforbundne parter, omvendt betalingspligt, undtagelser til energibeskatningsdirektivet m.v.)
(Lovforslag nr. L 32).
Der er tale om en genfremsættelse af L 27 og en ny ændring vedrørende
reglerne for fastsættelse af afgiftsgrundlaget for byttehandler.
1. Ændringer i momsloven
Flymoms
EF-Domstolen har den 16. september 2004 i sag C-382/02 kendt de danske
momsregler for leverancer af og til fly for direktivstridige. Lovforslaget
indeholder forslag om tilpasninger til momsdirektivet som følge af dommen.
For det første betyder lovforslaget, at kun flyselskaber, der
hovedsageligt flyver i udenrigsfart, kan få momsfri leveringer af og til
deres indenrigsfly. For det andet bortfalder den gældende regel om momsfri
leverancer af og til private fly og fly ejet af almindelige
erhvervsvirksomheder.
Lovforslaget indeholder en bestemmelse, der giver fortsat tilladelse til
momsfrit salg af fly m.v. til statslige institutioner, herunder forsvaret.
Lovforslaget indeholder desuden en overgangsordning på 2 år for salg til
flyskoler og en overgangsordning der bevirker, at er der indgået
kontrakter om salg af fly og/eller fast udstyr til fly før lovændringen
træder i kraft, kan gældende regler (momsfritagelse) bruges, uanset om
selve leveringen først finder sted i løbet af 2008.
Forsalget skønnes at medføre et provenutab for staten på mellem175 og
200 mio. kr. årligt.
Interesseforbundne parter
For at undgå momstænkning i forbindelse med leverancer mellem
interesseforbundne parter foreslås det, at der i overensstemmelse med
Rådets direktiv 69/2006/EF, indføres en regel i momsloven om, at er
salgsprisen under indkøbs- eller fremstillingsprisen, når en vare eller
ydelse sælges til en interesseforbunden part, er afgiftsgrundlaget - det
vil sige det beløb momsen beregnes af - leverancens normalværdi. Det
foreslås i overensstemmelse med direktivet fastsat, at normalværdien er
den almindelig salgspris på det fri marked, og hvis en sådan ikke findes,
er normalværdien lig med indkøbs- eller fremstillingsprisen - dvs. uden
avance.
Det foreslås desuden, at der for visse andre tilfælde af kunstig
prisfastsættelse mellem interesseforbundne parter, indsættes en regel i
momsloven om, at SKAT i konkrete tilfælde kan påbyde, at afgiftstilsvaret
er normalværdien.
Efter fremsættelsen af L 27 har det vist sig, at kantinevirksomheder i
vidt omfang anvendes som underleverandører. Provenuberegninger viser nu,
at forslaget med betydelig usikkerhed skønnes at medføre et merprovenu
for staten på ca. 500 mio. kr. årligt.
Omvendt betalingspligt
Et lovforslag om udvidet brug af reglerne om omvendt betalingspligt (L 19
af 3. oktober 2001) foreslås genfremsat i lidt ændret form. Det
foreslås, at brugen af omvendt betalingspligt udvides, således at omvendt
betalingspligt bliver hovedreglen, når det gælder momspligtigt salg af
ydelser til virksomheder her i landet fra virksomheder etableret i
udlandet.
Omvendt betalingspligt vil for den udenlandske virksomhed betyde, at den
ikke skal momsregistreres for de transaktioner, hvor den danske virksomhed,
som aftager ydelsen, er gjort betalingspligtig. Udvidelsen af
anvendelsesområdet for den omvendte betalingspligt får generelt set den
største betydning for udenlandske virksomheders leverancer af byggeydelser
her i landet.
Anvendelsesområdet for den omvendte betalingspligt foreslås også at
komme til at gælde salg til danske virksomheder, der ikke er
momsregistreret (driver momsfri virksomhed). Det betyder at f.eks. en
tandlæge vil skulle afregne momsen, hvis denne får leveret og installeret
eller monteret et nyt apparat af en udenlandsk leverandør.
Af kontrolhensyn vil feltet på momsangivelsen "varekøb i udlandet m.v."
samtidig blive opsplittet i to felter, henholdsvis 1) varekøb i udlandet
og 2) køb af ydelser, hvor virksomheden er betalingspligtig. Da
papirudgaven af momsangivelsen ikke kan udvides med et ekstra felt, vil der
blive indsat en bestemmelse i momsbekendtgørelsen om, at momsangivelse
skal ske elektronisk (på TastSelv). Momsangivelse vil stadig efter
anmodning kunne ske på papir.
Forslaget skønnes at være svigbekæmpende.
Andre ændringer i momsloven
Det foreslås, at værdigrænsen for investeringsgoder m.v. herunder
årlige reparations- og vedligeholdelser af fast ejendom, forhøjes fra
75.000 kr. til 100.000 kr. Forslaget vil give virksomhederne en
administrativ besparelse, da de undgår nogle reguleringer.
Det foreslås desuden at ændre afregningsperioden for delregistrerede
virksomheder, der fører separat regnskab. Forslaget vil betyde, at
virksomhederne kan bruge halvårsafregning, hvis den samlede omsætning i
virksomhederne er under 1 mio. kr. og kvartalsafregning, hvis den samlede
omsætning er mellem 1 og 15 mio. kr. årligt.
Herudover foreslås, at det eksplicit fastsættes i momsloven, at når en
afgiftspligtig person overfører en vare til et andet EU-land til brug for
dennes virksomhed i det andet EU-land, er afgiftsgrundlaget købs- eller
fremstillingsprisen.
Endvidere foreslås de gældende særregler for fastsættelse af
afgiftsgrundlaget for byttehandler at falde væk, idet der ikke findes
tilsvarende EU-regler og afgiftsgrundlaget skal fastsættes efter normale
regler. Ændringen skønnes ikke at have nævneværdig praksis eller
økonomisk betydning.
Endelig indeholder lovforslaget en tilpasning af momslovens definition af
punktafgiftspligtige varer til det nye momsdirektiv EC/112/2006, som
erstatter 6. momsdirektiv (67/377/EF) og skal være gennemført den 1.
januar 2008. I definitionen fastsættes udtrykkeligt, at den ikke omfatter
gas, der leveres gennem distributionssystemet for naturgas, eller
elektricitet.
Lovforslaget vedrørende investeringsgoder og ændrede afregningsperiode
for delregistrerede virksomheder skønnes at medføre et provenutab for
staten på henholdsvis mellem 5 og 10 mio. kr. og 2 mio. kr.
2. Ændringer i energi- og miljøafgiftslovene
Ophøret af Danmarks undtagelser til energibeskatningsdirektivet
Forslaget om at ændre i energiafgiftslovene (mineralolie-, kuldioxid-,
gas- og svovlafgiftslovene) har baggrund i en meddelelse fra Kommissionen
til Rådet om, at medlemslandenes undtagelser for afgifter, som er anført
i bilaget (bilag II) til energibeskatningsdirektivet, er bortfaldet.
De danske undtagelser fra energibeskatningsdirektivet er:
1. Afgiftsgodtgørelse for motorbrændstoffer til busser, der anvendes til
lokal offentlig passagerbefordring.
2. Anvendelse af differentierede afgiftssatser for henholdsvis benzin
leveret fra tankstationer udstyret med genindvindingssystem for benzindampe
og benzin leveret fra andre tankstationer, såfremt de differentierede
satser er i overensstemmelse med kravene i energibeskatningsdirektivet,
herunder minimumssatserne for punktafgifter på mineralolier.
3. Afgiftsfritagelse for brændstoffer til ikke-erhvervsmæssig
privatflyvning.
Det forslås at ændre energiafgiftslovene, således at ophøret af
undtagelserne implementeres i dansk lov, der hermed bringes i
overensstemmelse med EU-retten.
I tillæg til ophøret af afgiftsgodtgørelsen for motorbrændstoffer i den
kollektive trafik, er det for at imødegå eventuelle stigende
billetpriser, besluttet at anvende en kompensationsordning, hvor udbydere
af kollektiv trafik kompenseres over bloktilskuddet til kommuner og
regioner. Det foreslås at indføre en overgangsordning for 2008-2009 for
regionernes vedkommende, som indebærer en trinvis tilpasning af
kompensationen set i forhold til den enkelte regions merudgift. Det
foreslås, at overgangsordningen indarbejdes i Indenrigs- og
Sundhedsministeriets lov om regionernes finansiering.
Forslaget vedrørende ophøret af Danmarks undtagelser til
energibeskatningsdirektivet skønnes at medføre en provenugevinst inkl.
moms på 475 mio. kr. vedrørende den lokale offentlige passagerbefordring,
som dog i vidt omfang vil blive tilbageført til den kollektive trafik.
Provenugevinsten ved ophør af fritagelsen til den ikke-erhvervsmæssig
privatflyvning skønnes at ligge på ca. 5 mio. kr. årligt, fjernelsen af
differentierede afgiftssatser på dampretur skønnes at medføre et
provenutab for staten på ca. 3. mio. kr. i 2008.
Godtgørelse af CO2-afgift vedr. sejlads med
andre fartøjer end lystfartøjer
Der forslås en præcisering af kuldioxidafgiftslovens bestemmelse om
afgiftsgodtgørelse for erhvervsmæssig sejlads, således at den dels
bringes i overensstemmelse med de tilsvarende bestemmelser i mineralolie-
og svovlafgiftsloven, og dels bringes i overensstemmelse med
energibeskatningsdirektivet.
Ændringer i reglerne for lempelse for spildevandsafgiften
Lovforslaget indeholder ændringer i spildevandsafgiftslovens
godtgørelsessatser for særligt forurenende erhverv. Der stilles således
forslag om at nedsætte godtgørelsessatserne fra 97 pct. til 80 pct.
indenfor brancherne fiskeforarbejdning, cellulose og sukker med henblik på
at imødekomme Kommissionens krav til en godkendelse af ordningen.
Forslaget skønnes at medføre en årlige provenugevinst på ca. 5 mio. kr.
Ikrafttræden
Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft dagen efter
offentliggørelsen i Lovtidende.
Forhøjelsen af værdigrænsen for investeringsgoder og reparation og
vedligeholdelsesarbejder på egne bygninger, som er til fordel for
virksomhederne, foreslås dog at få virkning allerede fra 1. januar 2008.
På grund af nødvendige ændringer i SKAT´s edb-systemer foreslås
forslagene om udvidet brug af omvendt betalingspligt og delregistrerede
virksomheder først at træde i kraft 1. januar 2009.
Forslagene om ændrede flyregler, salg til interesseforbundne parter, og
reglerne i energiafgiftslovene vedrørende motorbrændstoffer i den lokale
offentlige passagerbefordring samt den tilhørende kompensationsmodel bør
af praktiske årsager træde i kraft ved et måneds- eller kvartalsskifte.
Desuden skal visse dele af lovforslaget statsstøttenotificeres overfor
EU-Kommissionen og lovændringerne på disse områder kan først træde i
kraft, når Kommissionen har godkendt bestemmelserne efter
statsstøttereglerne. Det foreslås derfor, at der i loven indsættes en
bemyndigelse til skatteministeren til at sætte disse bestemmelser i kraft.
Med disse bemærkninger skal jeg anbefale forslaget til Folketingets
velvillige behandling.