|
Chefkonsulent Margrethe Kiil |
Skatteministeren har den 30. maj 2008 fremsat L 187 om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kildeskatteloven og kursgevinstloven.
Det foreslås at ændre reglerne om fraflytterbeskatning, således at henstandsbeløb forfalder i takt med udbytteudlodninger, aktieafståelser mv., hvis disse er undergivet lempeligere beskatning end efter danske regler. Endvidere afskaffes adgangen til omberegning, og reglen om bortfald af fraflytterbeskatning ved tilbageflytning til Danmark ophæves.
Lovforslaget giver Finansrådet anledning til følgende bemærkninger:
Af bemærkningerne følger, at man ønsker at imødegå den situation, hvor en person flytter til et land med lav eller ingen beskatning af udbytter, tømmer sit selskab for værdier via udlodninger og herefter sælger aktierne og beder om omberegning eller flytter tilbage og sælger med tab.
Denne disposition kan udelukkende foretages af hovedaktionærer i unoterede selskaber. Alligevel omfatter lovforslaget alle former for aktier mv., der er omfattet af aktieavancebeskatningsloven.
Endvidere vil aktionærer reelt kunne risikere at blive beskattet af den samme avance to gange.
Lovforslaget rammer derfor uforholdsmæssigt bredt i forhold til formålet.
På baggrund af ovenstående finder Finansrådet, at den foreslåede fraflytterbeskatning udelukkende skal gælde for hovedaktionærer som fx angivet i ABL § 4.
Alternativt, at fraflytterbeskatning udelukkende skal gælde for unoterede aktier.
Lovforslaget skal således afgrænses, så det ikke rammer "almindelige aktionærer", da disse ikke har ikke mulighed for at udnytte de nugældende regler i forbindelse med en fraflytning.
I det omfang lovforslaget opretholdes i sin nuværende form, har Finansrådet følgende kommentarer:
Det er Finansrådets opfattelse, at den foreslåede bagatelgrænse på 100.000 kr. i kursværdi er alt for lavt sat.
Almindelige småaktionærer påføres således – som minimum – en masse administrativt besvær på grund af kravet om beholdningsoversigt og selvangivelse. Navnlig udstationerede medarbejdere, der ofte kun er i udlandet 2- 3 år, vil blive berørt af de nye regler.
Det foreslås derfor, at bagatelgrænsen hæves til minimum 500.000 kr. Dette vil også være særdeles gavnligt i administrativ henseende.
Bagatelgrænsen kunne alternativt fastsættes på baggrund af henstandssaldoen. Har en aktie eksempelvis en kursværdi på 100.000 kr., der afspejler en avance på 10.000 kr., vil henstandssaldoen udgøre 2.800 kr., som skal administreres indtil alle aktier, der fremgår af beholdningsoversigten, er afstået.
Personer med skattebegunstigede medarbejderaktier vil i forbindelse med en fraflytning ikke have mulighed for at disponere over deres medarbejderaktier på grund af båndlæggelsen. Sådanne aktionærer vil derfor reelt være tvunget til at søge henstanden med deraf følgende administrative konsekvenser eller fremskaffe likviditet på anden måde til betaling af aktieskatten.
Båndlagte medarbejderaktier bør derfor friholdes for den foreslåede fraflytterbeskatning.
Som Finansrådet læser lovforslaget, har ophævelse af bortfald af fraflytterbeskatning umiddelbart ingen konsekvenser i den situation, hvor en skatteyder fraflytter Danmark, og værdien af vedkommendes aktier er uændret eller steget.
Er aktierne derimod faldet – ikke på grund af udbytteudlodninger mv., men som følge af almindelige kursudsving – undergives skatteyderen en meget hård beskatning, hvilket illustreres ved følgende eksempel:
Anskaffelsessum: 200.000 kr.
Værdi på fraflytningstidspunktet: 1.200.000 kr.
Henstandssaldo (ved skat på 45 pct.): 450.000 kr.
Kursændring: ÷ 600.000 kr.
Værdi på tilflytningstidspunkt: 600.000 kr.
Ifølge lovforslaget vil aktiernes nye anskaffelsessum – som er handelsværdien på tilflytningstidspunktet korrigeret for henstandssaldoen omregnet til et dansk indkomstgrundlag – blive (600.000 kr. ÷ 1.000.000 kr.) ÷ 400.000 kr.
Sælges aktierne således efter hjemkomsten, og er værdien 600.000 kr., vil der skulle svares 450.000 kr. i skat, hvilket forekommer helt urimeligt.
Af forslaget følger endvidere, at den gældende regel om credit for skat betalt i udlandet bortfalder.
Ved salg af nogle af aktierne i udlandet skal der herefter betales avanceskat til udlandet med den aktuelt gældende sats. Er denne lavere end den danske avanceskat, forfalder en så stor del af henstandssaldoen, som svarer til forskellen mellem den i udlandet betalte skat og en "dansk" skat. Henstandssaldoen reduceres med dette beløb. Flytter aktionæren efterfølgende tilbage til Danmark, godtgøres dog kun den danske skat, men ikke den til udlandet betalte, som herefter skal betales igen.
Som Finansrådet læser lovforslaget, vil den i udlandet betalte avanceskat heller ikke - i det omfang den er som i Danmark eller højere - blive godtgjort, hvorfor hele den skat, man ville være blevet pålignet i Danmark, antageligvis forfalder til betaling.
Der indtræder således dobbeltbeskatning, hvorfor den i udlandet betalte skat bør kunne modregnes i den senere betalte danske aktieskat.
Afslutningsvis bemærker Finansrådet, at forslaget er svært tilgængeligt, og at det ville have været illustrativt med nogle flere eksempler.
Med venlig hilsen